5.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 45/48

—

der henviser til Kommissionens statusrapport 2012 for Tyrkiet (SWD(2012)0336),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen »Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2012-2013« (COM(2012)0600),

—

der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig af 9. marts 2011 om statusrapport 2010 for Tyrkiet (1), af 29. marts 2012 om statusrapport 2011 for Tyrkiet (2), af 22. maj 2012 om et 2020-perspektiv for kvinder i Tyrkiet (3) og af 22. november 2012 om udvidelse: politikker, kriterier og EU's strategiske interesser (4),

—

der henviser til forhandlingsrammen for Tyrkiet af 3. oktober 2005,

—

der henviser til Rådets afgørelse 2008/157/EF af 18. februar 2008 om principperne, prioriteterne og betingelserne for tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet (5) (»tiltrædelsespartnerskabet«) samt til Rådets tidligere afgørelser om tiltrædelsespartnerskabet fra 2001, 2003 og 2006,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 14. december 2010, 5. december 2011 og 11. december 2012,

—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at der indledtes tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet den 3. oktober 2005 efter Rådets godkendelse af forhandlingsrammen, og at indledningen af disse forhandlinger har været udgangspunktet for en langvarig og tidsubegrænset proces baseret på retfærdig og streng konditionalitet og reformvilje;

B.

der henviser til, at Tyrkiet har givet tilsagn om reformer, gode naboskabsforbindelser og en gradvis tilpasning til EU, og at disse bestræbelser skal opfattes som en mulighed for, at Tyrkiet selv kan videreføre moderniseringer samt konsolidere og videreudvikle sine demokratiske institutioner, retsstaten og overholdelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

C.

der henviser til, at EU fortsat bør være referencepunktet for reformer i Tyrkiet;

D.

der henviser til, at fuldstændig overholdelse af Københavnskriterierne og EU's integrationskapacitet i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2006 stadig er grundlaget for tiltrædelse af EU, som er et fællesskab baseret på fælles værdier, oprigtigt samarbejde og gensidig solidaritet blandt alle dets medlemsstater;

E.

der henviser til, at den positive dagsorden blev iværksat i maj 2012 med henblik på at støtte og komplementere forhandlingerne gennem øget samarbejde på en række områder af fælles interesse;

F.

der henviser til, at Rådet i sine konklusioner af 11. december 2012 godkendte Kommissionens nye tilgang med at sætte retsstatsprincippet i centrum for udvidelsespolitikken og bekræftede, at kapitel 23 om retsvæsenet og grundlæggende rettigheder og kapitel 24 om retfærdighed, frihed og sikkerhed er centrale i forhandlingsprocessen og skal tackles på et tidligt tidspunkt i forhandlingerne med henblik på at muliggøre klare benchmarks og længst mulig tid til at etablere de nødvendige love, institutioner og solide resultatlister over gennemførelsen;

G.

der henviser til, at Kommissionen i sin udvidelsesstrategi fra 2012 konkluderede, at Tyrkiet er et meget vigtigt land for Den Europæiske Union grundet dets økonomi, strategiske beliggenhed og vigtige regionale rolle, og at tiltrædelsesprocessen fortsat er den mest hensigtsmæssige ramme for at fremme EU-relaterede reformer i Tyrkiet; der henviser til, at Kommissionen udtrykte bekymring over Tyrkiets manglende fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de politiske kriterier;

H.

der henviser til, at Tyrkiet for syvende år i træk fortsat ikke har gennemført bestemmelserne i henhold til associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet og den tilhørende tillægsprotokol,

I.

der henviser til, at forhandlingskapitler, for hvilke de tekniske forberedelser er afsluttet, snarest muligt bør åbnes i overensstemmelse med de fastlagte procedurer og forhandlingsrammen;

J.

der henviser til, at Den Europæiske Union og Tyrkiet er gensidigt økonomisk afhængige af hinanden, idet handelen imellem dem udgjorde i alt 120 mia. EUR i 2011;

K.

der henviser til, at EU er Tyrkiets vigtigste handelspartner, og at Tyrkiet er EU's sjettestørste handelspartner; der henviser til, at EU-medlemsstaternes direkte udenlandske investeringer (FDI) tegner sig for 75 % af det samlede FDI;

L.

der henviser til, at Kommissionen har vurderet, at Tyrkiet i høj grad er parat, når det gælder den økonomiske politik, og at der er tilstrækkelig kapacitet til udarbejdelse og samordning af økonomisk politik;

M.

der henviser til, at Tyrkiet har potentiale til at spille en afgørende rolle i diversificeringen af energiressourcer og ruter for transport af olie, gas og elektricitet fra nabolande til EU; der henviser til, at både Tyrkiet og EU har mulighed for at nyde godt af Tyrkiets mange vedvarende energikilder for at skabe en bæredygtig lavemissionsøkonomi;

N.

der henviser til, at EU's dialog og samarbejde med Tyrkiet om stabilitet, demokrati og sikkerhed, med særlig henvisning til Mellemøsten i bred forstand, er af strategisk betydning; der henviser til, at Tyrkiet kraftigt og gentagne gange har fordømt det syriske regimes vold mod landets egen civilbefolkning og yder livsvigtig humanitær bistand til syrere, der flygter fra volden på den anden side af grænsen;

O.

der henviser til, at Tyrkiet og Armenien bør normalisere deres indbyrdes forbindelser gennem en ubetinget ratifikation af de protokoller, man er nået til enighed om, og en åbning af deres fælles grænse;

P.

der henviser til casus belli-truslen, som Tyrkiets Store Nationalforsamling fremsatte mod Grækenland i 1995, og som bør trækkes tilbage; der henviser til, at det er vigtigt, at Tyrkiet og Grækenland gennemfører en ny forhandlingsrunde for at forbedre deres forbindelser;

1.

mener, at der er behov for et fornyet gensidigt engagement inden for rammerne af forhandlingsprocessen for at bibeholde de konstruktive forbindelser; fremhæver betydningen af at skabe betingelserne for en konstruktiv dialog og grundlaget for en fælles forståelse; bemærker, at dette bør ske med udgangspunkt i fælles værdier om demokrati, retsstaten og respekt for menneskerettighederne; roser Kommissionen og Tyrkiet for implementeringen af den positive dagsorden, som bærer vidnesbyrd om, hvordan Tyrkiet og EU i en sammenhæng med gensidig forpligtelse og klare målsætninger kan nå videre i deres indbyrdes dialog, opnå en fælles forståelse og skabe positive forandringer og nødvendige reformer;

2.

understreger Tyrkiets strategiske rolle, både politisk og geografisk, for EU's udenrigspolitik og naboskabspolitik; anerkender Tyrkiets rolle som naboland og en vigtig regional aktør og kræver en yderligere styrkelse af den eksisterende politiske dialog mellem EU og Tyrkiet om udenrigspolitiske valg og målsætninger; beklager, at Tyrkiets tilpasning til FUSP-erklæringerne fortsat var ringe i 2012; tilskynder Tyrkiet til at udvikle landets udenrigspolitik inden for rammerne af en dialog og samordning med EU; opfordrer Tyrkiet og EU til at indgå i et nærmere samarbejde om at styrke fred og demokrati hos EU's naboer mod syd, en region som er yderst vigtig for både EU og Tyrkiet;

3.

udtrykker sin støtte til dialog og genoptagelse af forbindelserne mellem de Tyrkiet og Israel;

4.

bifalder Rådets beslutning om at anmode Kommissionen om at tage skridt i retning af visumliberalisering parallelt med undertegnelsen af tilbagetagelsesaftalen; opfordrer indtrængende Tyrkiet til straks at undertegne og gennemføre tilbagetagelsesaftalen og til at sikre, at de eksisterende bilaterale aftaler gennemføres fuldt ud, indtil denne aftale træder i kraft; minder om, at Tyrkiet er et af de vigtigste transitlande for ulovlig indvandring til EU; anerkender de foranstaltninger, Tyrkiet har truffet for at forebygge ulovlig indvandring, og understreger, at der er et væsentligt behov for at optrappe samarbejdet med EU om styring af migrationen, bekæmpelse af menneskehandel og grænsekontrol; understreger endnu en gang vigtigheden af at lette adgangen til EU for forretningsfolk, akademikere, studerende og civilsamfundsrepræsentanter fra Tyrkiet; støtter Kommissionens og medlemsstaternes bestræbelser på at gennemføre visumkodeksen gennem en harmonisering og forenkling af visumkravene og ved at oprette visumcentre i Tyrkiet; minder medlemsstaterne om deres forpligtelser i henhold til associeringsaftalen i overensstemmelse med Domstolens dom af 19. februar 2009 i Soysal-sagen (6);

5.

glæder sig over den nylige vedtagelse af lovforslaget vedrørende udlændinge og international beskyttelse og forventer, at denne lovgivning kan fjerne den nuværende bekymring over den fortsatte vilkårlige nægtelse af adgang til asylproceduren og praksis med tilbagesendelse af flygtninge, asylansøgere og andre personer, som kunne tænkes at have behov for beskyttelse; understreger betydningen af at sikre overensstemmelse med de internationale standarder; hvad angår bestemmelserne om tilbageholdelse, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) erklærede ulovlige i sagen Abdolkhani og Karimina mod Tyrkiet;

6.

roser det tyrkiske forfatningsforligsudvalg for dets engagement i udarbejdelsen af en ny forfatning og for den inklusive proces med høring af civilsamfundet, som afspejlede det tyrkiske samfunds mangfoldighed; udtrykker bekymring over, at udvalget angiveligt endnu ikke har gjort store fremskridt; tilskynder udvalget til at fortsætte sit arbejde og til på inklusiv og repræsentativ vis og i overensstemmelse med EU's kriterier og værdier at tackle nøgleproblemstillinger såsom a) sikring af magtens tredeling og et tilstrækkeligt kontrol- og magtbalancesystem, b) klarlægning af forholdet mellem stat, samfund og religion, c) indførelse af et inklusivt forvaltningssystem, som sikrer alle borgeres menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og d) formulering af et inklusivt statsborgerskabsbegreb; opfordrer alle politiske partier og berørte aktører til at anlægge en konstruktiv tilgang til forhandlingerne om en ny forfatning; mener, at det kunne give positive resultater og støtte forfatningsprocessen at inddrage og indgå i dialog med Venedigkommissionen;

7.

understreger, at det er nødvendigt at gøre fremskridt med hensyn til gennemførelsen af forfatningsændringerne fra 2010, navnlig vedtagelsen af lovene om beskyttelse af personoplysninger, om det militære retssystem og om indførelse af positiv særbehandling til fremme af ligestillingen mellem kønnene; bemærker, at justitsministerens og hans statssekretærs tilstedeværelse og beføjelser i retsvæsenets øverste råd giver anledning til stor bekymring med hensyn til retsvæsenets uafhængighed; glæder sig over, at der er trådt love i kraft om retten til individuelle sagsanlæg ved forfatningsdomstolen som fastlagt med forfatningsændringerne i 2010;

8.

bekræfter på ny Tyrkiets Store Nationalforsamlings grundlæggende rolle som kernen i Tyrkiets demokratiske system og understreger betydningen af at sikre støtte til og engagement i reformprocessen blandt alle politiske partier, navnlig en værdifuld retlig ramme, som støtter og forbedrer de grundlæggende rettigheder for alle befolkningsgrupper og borgere og sænker spærregrænsen for nye politiske partier; roser arbejdet i Tyrkiets undersøgelseskommission om menneskerettigheder og anmoder om, at EU-harmoniseringsudvalget spiller en mere central rolle med hensyn til at fremme tilpasningen af ny lovgivning til gældende EU-ret eller til europæiske standarder undervejs i lovgivningsprocessen;

9.

understreger, at reformen af det tyrkiske retssystem er af central betydning for, at Tyrkiets demokratiske konsolidering og en ufravigelig forudsætning for Tyrkiets modernisering, og at denne reform bør føre til et moderne, effektivt, fuldstændig uafhængigt og upartisk retssystem, som sikrer alle borgere en retfærdig rettergang; ser med tilfredshed på den tredje reformpakke for retsvæsenet som et skridt i retning af en sammenhængende reformproces, hvad angår retsvæsenet og de grundlæggende rettigheder; understreger imidlertid, at det er af afgørende betydning at videreføre reformprocessen vedrørende a) den ekstremt brede definition af lovovertrædelser og især terrorhandlinger i straffeloven og i antiterrorloven, med et presserende behov for at indføre en klar sondring mellem på den ene side fremme af terrorisme og tilskyndelse til vold og på den anden side tilkendegivelse af ikkevoldelige synspunkter i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis med henblik på at beskytte ytringsfriheden, forsamlingsfriheden, herunder studenterdemonstrationer, og foreningsfriheden, b) de ekstremt lange varetægtsfængslinger, c) behovet for at give forsvarsadvokater fuld adgang til anklagemyndighedens sagsakter, d) opstilling af kriterier for forbedring af bevisernes kvalitet og konsekvens og e) revision af særdomstolenes rolle og kompetencer; glæder sig i denne forbindelse over, at Tyrkiets Store Nationalforsamling har vedtaget den fjerde reformpakke, og håber, at den bliver gennemført hurtigt;

10.

understreger betydningen af at sikre, at menneskerettighedsforkæmpere nyder effektiv beskyttelse; henleder i denne forbindelse især opmærksomheden på retssagen mod Pinar Selek, der har varet næsten 15 år, og som på trods af tre frikendelser førte til en livstidsdom, som blev afsagt den 24. januar 2013 af Istanbuls straffedomstol nr. 12; mener, at denne dom er et eksempel på det tyrkiske retssystems mangler;

11.

glæder sig over ændringerne af strafferetsplejeloven og loven om eksekvering af sanktioner og sikkerhedsforanstaltninger, så det bliver tilladt at tale andre sprog end tyrkisk i retten, og ser frem til en hurtig gennemførelse af de nye bestemmelser; glæder sig over, at loven om betaling af erstatning for retssager af lang varighed og sen, delvis eller manglende eksekvering af domstolsafgørelser trådte i kraft den 19. januar 2013; håber, at de planlagte indenlandske reformer vil mindske antallet af verserende sager mod Tyrkiet ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;

12.

er bekymret over de verserende retssager og lange varetægtsfængslinger, som berører aktivister, advokater, journalister og medlemmer af den parlamentariske opposition, idet der er tale om en indblanding i lovlige politiske aktiviteter og retten til politisk forening og deltagelse; glæder sig over afskaffelsen af de særlige domstole, som blev indført af den tyrkiske regering i 2005 efter vedtagelse i parlamentet, men beklager, at afskaffelsen ikke vil påvirke de igangværende sager;

13.

påpeger, at en kultur med tolerance forudsætter fuld anerkendelse af mindretals rettigheder; forventer en retfærdig rettergang i den appelsag, som anklageren indgav om omstødelse af domstolsafgørelsen fra januar 2012 i Hrant Dink-mordsagen, delvist baseret på argumentet om, at mordet blev begået af en organisation;

14.

opfordrer den tyrkiske regering til, med henblik på at gøre retssystemet mere effektivt og sætte ind over for den vedvarende ophobning af sager, at tage de regionale appeldomstole, som skulle have været operationelle i juni 2007, i brug snarest muligt og til at fokusere på at uddanne dommere og anklagere til dette formål;

15.

noterer, at Parlamentets ad hoc-delegationen for observation af retssager mod journalister i Tyrkiet fortsat vil følge retssager mod journalister og reformer af retsvæsenet i Tyrkiet, som vedrører ytrings- og pressefriheden;

16.

tilskynder Tyrkiet til at vedtage den handlingsplan om menneskerettigheder, som det tyrkiske justitsministerium har udarbejdet i samarbejde med Europarådet på grundlag af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, for at sætte ind over for problemer omhandlet i Menneskerettighedsdomstolens domme, ifølge hvilke Tyrkiet har krænket den europæiske menneskerettighedskonventions (EMRK) bestemmelser og kræver, at denne handlingsplan gennemføres; støtter justitsministeriet og det høje råd af dommere og anklagere i at give dommere og anklagere undervisning i menneskerettigheder; bifalder, at det høje råd af dommere og anklagere har opstillet nye bedømmelseskriterier for dommere og anklagere, som belønner overholdelse af bestemmelserne i EMRK og Menneskerettighedsdomstolens domme;

17.

opfordrer Tyrkiet til at bekræfte sit engagement i kampen mod straffrihed og fremskynde indsatsen for at tiltræde Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC) og bringe sin nationale lovgivning fuldt ud i overensstemmelse med alle forpligtelser i henhold til Romstatutten, herunder indarbejde bestemmelser om øjeblikkeligt og fuldt samarbejde med ICC;

18.

minder om, at ytringsfrihed og mediepluralisme og digitale frihedsrettigheder er centrale europæiske værdier, og at et ægte demokratisk samfund kræver reel ytringsfrihed, herunder retten til at ytre afvigende meninger; fremhæver public service-mediernes særlige rolle med hensyn til at styrke demokratiet og opfordrer myndighederne til at sikre deres uafhængighed, holdbarhed og opfyldelse af EU-standarder; understreger på ny betydningen af at afskaffe lovgivning, der muliggør urimeligt høje bøder til medierne, som i nogle tilfælde fører til, at de må lukke, eller til selvcensur, samt det presserende behov for en reform af internetloven; understreger vigtigheden af at tackle begrænsningerne af grundlæggende frihedsrettigheder i en bredere kontekst i forbindelse med retsstaten, både med hensyn til lovens ordlyd og dens anvendelse; er især bekymret over, at straffeloven og antiterrorloven bliver brugt til at forfølge ikkevoldelige udtalelser, når de antages at støtte en terrororganisations mål; understreger behovet for at ændre den tyrkiske forfatnings artikel 26 og 28, som begrænser ytringsfriheden under henvisning til den nationale sikkerhed, lov og orden og den nationale enhed; gentager følgelig sine tidligere opfordringer til Tyrkiets regering om at færdiggøre sin gennemgang af de retlige rammer for ytringsfriheden og hurtigst muligt bringe disse i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention og Menneskerettighedsdomstolens retspraksis;

19.

noterer sig, at OSCE's repræsentant for frie medier har udtrykt bekymring over det høje antal retssager mod journalister og journalister i fængsel, og opfordrer den tyrkiske regering til at sikre, at retssagerne gennemføres på en gennemsigtig måde og med forsvarlige vilkår og proceduremæssige rettigheder for de tiltalte;

20.

er bekymret over, at den tyrkiske lov om etablering af radio- og tv virksomheder og deres udsendelser indeholder begrænsninger, der ikke er i overensstemmelse med EU-direktivet om audiovisuelle medietjenester;

21.

konstaterer med bekymring, at de fleste medier er ejet af og samlet i store konglomerater med en bred vifte af forretningsmæssige interesser; gentager sin opfordring til, at der vedtages en ny medielov, der bl.a. skal behandle spørgsmålene om uafhængighed, ejendomsret og administrativ kontrol;

22.

henstiller, at Tyrkiet med det formål helt at udrydde tortur og mishandling begået af sikkerhedsstyrkerne, gennemfører den nationale forebyggelsesmekanisme i henhold til den valgfrie protokol til konventionen mod tortur, som blev ratificeret i 2011;

23.

opfordrer Tyrkiet til kun at opstille forfatningsmæssige begrænsninger for de politiske partier, som taler for voldsanvendelse som et middel til at omstyrte forfatningen, i tråd med Venedigkommissionens anbefalinger;

24.

støtter fuldt ud Kommissionens nye tilgang med at åbne kapitlerne om retsvæsenet og grundlæggende rettigheder og om retlige og indre anliggender tidligt i forhandlingsprocessen og lukke dem til allersidst; påpeger, at officielle benchmarks ville skabe en klar køreplan og give reformprocessen et skub fremad; opfordrer derfor Rådet til fornyede bestræbelser på at få åbnet kapitel 23 og 24;

25.

ser med tilfredshed på loven om ombudsmanden og udnævnelsen af den første chef for ombudsmandsinstitutionen, som skal sikre denne institutions troværdighed gennem sine afgørelser; understreger, at den første chef for ombudsmandsinstitutionen bør fremme offentlighedens tillid til gennemsigtighed og ansvarlighed i de offentlige tjenester; minder om, at den første chef for ombudsmandsinstitutionen og dennes bestyrelsesmedlemmer bør vælges blandt upartiske kandidater; opfordrer ombudsmandsinstitutionens bestyrelse til at sikre, at vedtægten om den interne beslutningstagningsproces sikrer institutionens uafhængighed og upartiskhed;

26.

tilskynder Tyrkiet til at fortsætte processen med civil kontrol med sikkerhedsstyrkerne; opfordrer til, at loven om provinsernes administration ændres, således at de civile myndigheder får bredere kontrol med militære operationer og gendarmeriets retshåndhævelsesaktiviteter; understreger vigtigheden af, at der etableres et uafhængigt klageorgan vedrørende retshåndhævelse, som kan undersøge klager over menneskerettighedskrænkelser, overgreb og mulige lovbrud foretaget af tyrkiske retshåndhævelsesmyndigheder; mener, at der er behov for en reform af de retlige bestemmelser om den militære højesterets sammensætning og beføjelser;

27.

bemærker, at en førsteinstansret i »Sledgehammer«-sagen har idømt 324 mistænkte 13-20 års fængsel efter en langvarig varetægtsfængsling af de mistænkte; understreger, at efterforskningen af påståede tilfælde af kupplaner som i sagerne om »Ergenekon« og »Sledgehammer« og efterforskningen af den kurdiske organisation Koma Civakên Kurdistan (KCK) skal vise de tyrkiske demokratiske institutioners og retssystemets styrke og vise, at disse fungerer på korrekt, uafhængig, upartisk og gennemsigtig vis, og at de klart og ubetinget slutter op om respekten for de grundlæggende rettigheder; er bekymret over den påståede brug af usammenhængende bevismateriale mod de anklagede i disse sager; beklager, at disse sager er blevet overskygget af bekymringer over deres uforholdsmæssigt store rækkevidde og mangelfulde afvikling, og er bekymret over de negative konsekvenser for samfundet;

28.

glæder sig over loven om oprettelse af den nationale tyrkiske menneskerettighedsinstitution; opfordrer til, at den straks gennemføres med henblik på at fremme og overvåge den effektive indførelse af internationale menneskerettighedsstandarder; understreger betydningen af gennem alle disponible EU-instrumenter til fremme af menneskerettigheder aktivt at bidrage til, at den nationale tyrkiske menneskerettighedsinstitution oprettes og fungerer korrekt og til at civilsamfundets organisationer styrkes;

29.

understreger, at aktive og uafhængige civilsamfundsorganisationer (CSO'er) er vigtige for demokratiet; understreger vigtigheden af en dialog med CSO'er og den afgørende rolle, som de spiller ved at bidrage til et øget regionalt samarbejde om sociale og politiske aspekter; er derfor bekymret over, at CSO'er fortsat udsættes for bøder, opløsningssager og administrative hindringer for deres arbejde, og at høring af CSO'er fortsat mere er en undtagelse end reglen; glæder sig over den tyrkiske regerings øgede samarbejde med ngo'er, men opfordrer til, at de høres mere bredt i forbindelse med den politiske proces, herunder udformningen af politikker og love, og med overvågningen af myndighedernes aktiviteter;

30.

understreger, at yderligere fremskridt vedrørende arbejdsmarkeds- og fagforeningsrettigheder er påkrævet; opfordrer Tyrkiet til at fortsætte arbejdet med ny lovgivning på dette område og sikre, at den er i overensstemmelse med EU-retten og ILO's konventioner, især hvad angår retten til at strejke og retten til at forhandle kollektivt; understreger betydningen af at åbne kapitel 19 om socialpolitik og beskæftigelse;

31.

glæder sig over loven om beskyttelse af familien og forebyggelse af vold mod kvinder; roser den nationale handlingsplan for bekæmpelse af vold mod kvinder (2012-2015) og understreger, at det er nødvendigt at håndhæve den effektivt i hele landet; opfordrer ministeriet for familie- og socialpolitik til at fortsætte indsatsen for at øge antallet og kvaliteten af krisecentre for truede kvinder og mindreårige; fremhæver betydningen af at give kvinder, som er ofre for vold, konkrete alternativer og udsigt til at kunne klare sig selv; roser Tyrkiets indsats på alle niveauer for at bekæmpe æresdrab, vold i hjemmet og fænomenet tvangsægteskaber og børnebrude, og understreger betydningen af nul-tolerance over for vold mod kvinder, og betydningen af løbende at optrappe de forebyggende foranstaltninger; er imidlertid bekymret over, at vold mod kvinder på trods af disse bestræbelser stadig forekommer regelmæssigt, og henstiller, at alle, der undlader at beskytte og bistå ofre identificeres og retsforfølges; understreger vigtigheden af at bekæmpe fattigdom blandt kvinder og øge kvindernes sociale integration; opfordrer ministeriet til fortsat aktivt at fremme kvindernes rettigheder, uddannelse — bl.a. ved at mindske kønsforskellene i undervisningen på sekundærtrinnet — og deltagelse på arbejdsmarkedet (som stadig er lav), i politik og i ledende stillinger i den offentlige såvel som den private sektor, om nødvendigt ved at indføre kvoter og ved at revidere bestemte love om beskæftigelse i Tyrkiet; opfordrer Tyrkiets regering til at revidere loven om politiske partier og valgloven, så de politiske partier skal prioritere at inddrage kvinder; bemærker, at Tyrkiets 2023-beskæftigelsesmål for kvinder er 35 %, mens EU 2020-strategiens mål er 75 % af alle kvinder i beskæftigelse; opfordrer Tyrkiet til at stræbe efter at nå et ambitiøst mål for kvinder i beskæftigelse;

32.

udtrykker bekymring over, at lovforslaget om bekæmpelse af diskrimination ikke omfatter diskrimination på grund af seksuel orientering og identitet; fremhæver det presserende behov for omfattende lovgivning mod diskrimination og oprettelse af et ligebehandlings- og ligestillingsnævn, der kan beskytte enkeltpersoner mod diskrimination på grundlag af etnicitet, religion, køn, seksuel orientering eller seksuel identitet; udtrykker bekymring over de hyppige angreb på transpersoner og den manglende beskyttelse af lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (LGBT) mod voldshandlinger; opfordrer Tyrkiet til at bekæmpe homofobi og vedtage en handlingsplan for sikring af lige rettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder, og accept af LGBT'ere; understreger behovet for en lovgivning om hadforbrydelser, der omfatter strengere straffe for forbrydelser, der på nogen måde er baseret på diskrimination;

33.

opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at træffe kraftige og effektive foranstaltninger til bekæmpelse af antisemitiske udtalelser og på den måde skabe et eksempel for regionen;

34.

ser med tilfredshed på den fortsatte gennemførelse af lovgivningen om ændring af loven fra 2008 om fonde og udvidelsen af anvendelsesområdet for genetablering af ikke-muslimske samfundsgruppers ejendomsrettigheder; opfordrer de relevante myndigheder til at hjælpe den syriske befolkningsgruppe med at få afklaret problemerne vedrørende registrering af ejendom og jord; opfordrer til, at der findes en løsning vedrørende de mange ejendomme, som er ejet af den romersk-katolske kirke, men som stadig er konfiskeret af staten; bemærker, at fremgangen har været særlig langsom med hensyn til at udvide alawimindretallets rettigheder; erindrer om det presserende behov for at fortsætte det afgørende og betydelige reformarbejde på området for tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, især ved at gøre det muligt for religiøse samfund at få status som juridisk person, ved at fjerne alle begrænsninger på uddannelse, udnævnelse og forfremmelse af gejstlige, ved at anerkende steder, hvor alawier kan holde gudstjenester og ved at efterleve Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols relevante domme og Venedigkommissionens henstillinger; opfordrer Tyrkiet til at sikre, at Sankt Gabriel-klostret ikke fratages sin jord, og at det beskyttes i sin helhed; mener, at en bredere sammensætning af generaldirektoratet for religiøse anliggender med inddragelse af repræsentanter for religiøse mindretal ville være gavnlig, da det ville fremme et mere inklusivt samfund; opfordrer Tyrkiet til at fjerne angivelsen af religion fra de nationale identitetskort og sikre, at religionsundervisningen respekterer det tyrkiske samfunds religiøse mangfoldighed og pluralitet;

35.

erindrer om, at uddannelse spiller en nøglerolle i processen for opbygningen af et inklusivt og mangfoldigt samfund baseret på respekt for religiøse samfund og mindretal; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at være særlig opmærksom på skolernes undervisningsmaterialer, som bør afspejle det tyrkiske samfunds etniske, religiøse og trosmæssige mangfoldighed, nedbryde forskelsbehandling og fordomme og fremme fuld accept af alle religiøse samfund og mindretal, og understreger nødvendigheden af upartisk undervisningsmateriale;

36.

glæder sig over den direkte politiske dialog, som den tyrkiske regering for nylig har indledt med Abdullah Öcalan; mener, at der er udsigt til forhandlinger, som kan føre til en historisk aftale om en fredelig og demokratisk løsning på den kurdiske konflikt; opfordrer derfor konfliktparterne til snarest muligt at omdanne samtalerne til strukturerede forhandlinger; understreger den konstruktive rolle, som alle politiske partier, medier og civilsamfundet i Tyrkiet bør spille, hvis fredsprocessen skal lykkes, og roser den tværpolitiske støtte og civilsamfundets støtte til dette initiativ; noterer sig, at Tyrkiet fortsat har udvist modstandsdygtighed over for Kurdistans Arbejderpartis (PKK) terrorangreb; mener, at en reel og oprigtig politisk dialog er nødvendig, og opfordrer Tyrkiet til at gøre en fornyet indsats til fordel for en politisk løsning på det kurdiske problem; anmoder alle politiske kræfter om at sikre en passende politisk platform for og til på konstruktiv vis at drøfte det kurdiske spørgsmål og fremme en reel åbning over for kravene om grundlæggende rettigheder i forfatningsprocessen, som afspejler pluralismen i Tyrkiet, og hvor alle borgere kan se, at de selv og deres rettigheder anerkendes fuldt ud; anmoder alle politiske kræfter om i fællesskab at arbejde hen imod målet om en styrket politisk dialog og en proces med yderligere politisk, kulturel og socioøkonomisk inklusion og deltagelse af borgere af kurdisk oprindelse med henblik på at sikre deres ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed og fremme en fredelig inddragelse af borgere med kurdisk baggrund i det tyrkiske samfund; glæder sig over den nye lovgivning, der giver enkeltpersoner mulighed for at tale deres modersmål i retssager, og den positive diskussionen om anvendelsen af kurdisk i undervisningen; henviser til, at en politisk løsning kun kan skabes gennem en ægte demokratisk drøftelse af det kurdiske spørgsmål, og udtrykker bekymring over, at der er blevet indledt et stort antal sager mod forfattere og journalister, der skriver om det kurdiske spørgsmål, og at flere kurdiske politikere, borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer, fagforeningsfolk, advokater, demonstranter og menneskerettighedsforkæmpere er blevet fængslet i forbindelse med KCK-retssagen; understreger betydningen af at fremme en drøftelse af det kurdiske spørgsmål i de demokratiske institutioner, navnlig i Tyrkiets Store Nationalforsamling;

37.

glæder sig over, at der er taget initiativ til at genåbne det græske børnehjem i Büyükada som et internationalt kulturcenter, og understreger vigtigheden af at fjerne alle hindringer for snarest at genåbne Halki-seminariet; glæder sig over og forventer en hurtig gennemførelse af den tyrkiske regerings erklæring om, at den vil genåbne det græske mindretals skole på øen Gökçeada (Imbros), hvilket er et positivt skridt til bevarelse af den bikulturelle karakter, der præger de tyrkiske øer Gökçeada (Imbros) og Bozcaada (Tenedos), i overensstemmelse med Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1625 (2008); konstaterer imidlertid, at der er behov for yderligere tiltag med henblik på at løse det græske mindretals problemer, især med hensyn til deres ejendomsrettigheder;

38.

fordømmer i stærke vendinger terrorangrebet mod den amerikanske ambassade i Ankara den 1. februar 2013 og kondolerer familien til den afdøde tyrkiske borger; minder om, at selv om der bør træffes yderligere foranstaltninger for at bekæmpe terrorhandlinger og sikre statens og dens borgeres sikkerhed, bør de ikke gennemføres på bekostning af menneskerettigheder eller borgernes rettigheder;

39.

anmoder de tyrkiske myndigheder om at sikre, at omstændighederne omkring massakren i Uluderei Șirnak-provinsen den 28. december 2011 klarlægges fuldt ud, og at de ansvarlige stilles for en domstol;

40.

bifalder pakken med incitamenter til fremme af investering og økonomisk udvikling i Tyrkiets mindst udviklede regioner, herunder den sydøstlige del af landet, og videreførelse af projektet i Sydøstanatolien; glæder sig over afgørelsen fra den højere forvaltningsdomstol (Danistay) om omstødelse af tilladelsen til at bygge Ilisu-dæmningen baseret på undersøgelser af indvirkningen på miljøet og baseret på gældende lovgivning; opfordrer den tyrkiske regering til at bevare denne arkæologiske og miljømæssige arv ved at prioritere mindre, miljømæssigt og socialt bæredygtige projekter;

41.

gentager, at det er nødvendigt at styrke samhørigheden mellem de tyrkiske regioner og mellem land- og byområder for at åbne muligheder for befolkningen som helhed og fremme økonomisk og social inklusion; fremhæver navnlig den særlige rolle, som uddannelse spiller, og behovet for at tackle vedvarende og væsentlige regionale forskelle for så vidt angår uddannelseskvaliteten og procentdelen af indskrevne i grundskolen; opfordrer til skridt, der kan virke befordrende for åbningen af kapitel 22 om regionalpolitik;

42.

bifalder etableringen af en ombudsmand for børns rettigheder og vedtagelsen af Tyrkiets første strategi vedrørende barnets rettigheder; er bekymret over de forholdsmæssigt høje satser for fattigdom blandt børn og børnearbejde, især i landdistrikterne; fremhæver behovet for en sammenhængende strategi for bekæmpelse af børnefattigdom og børnearbejde, især i forbindelse med sæsonarbejde inden for landbruget, og fremme af adgangen til uddannelse for både drenge og piger; er bekymret over, at antallet af aktive ungdomsdomstole er faldet, og opfordrer indtrængende Tyrkiet til at skabe alternativer til tilbageholdelse af mindreårige; opfordrer den tyrkiske regering til fortsat at forbedre vilkårene på interneringscentrene for mindreårige; erindrer om betydningen af uafhængige tilsyns- og beskyttelsesmekanismer for at beskytte rettigheder og forhindre overgreb;

43.

glæder sig over forbedringen af det generelle erhvervsmiljø i Tyrkiet, navnlig på grund af den nye tyrkiske handelslovs ikrafttræden og den konsekvente støtte til små og mellemstore virksomheder gennem SMV-udviklingsorganisationen KOSGEB; opfordrer til et styrket partnerskab mellem tyrkiske virksomheder og virksomheder i EU;

44.

minder Tyrkiet om, at titusinder EU-borgere og -indbyggere, som har været ofre for svig begået af de såkaldte »grønne fonde«, stadig ikke har fået oprejsning, og opfordrer myndighederne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at fremskynde processen;

45.

noterer sig den fortsatte, intensiverede indsats fra såvel Tyrkiets som Grækenlands side for at forbedre deres bilaterale forbindelser, herunder gennem bilaterale møder; finder det beklageligt, at casus belli-truslen, som Tyrkiets Store Nationalforsamling har fremsat mod Grækenland, endnu ikke er trukket tilbage; gentager, at Tyrkiet utvetydigt bør forpligte sig til at skabe gode forbindelser med sine nabolande og finde en fredelig løsning på tvister i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt, herunder om nødvendigt ved hjælp af Den Internationale Domstol; opfordrer den tyrkiske regering til at indstille de gentagne krænkelser af det græske luftrum og tyrkiske militærflys flyvninger over græske øer;

46.

mener, at Tyrkiet gik glip af en vigtig mulighed for at få indledt en dialog- og normaliseringsproces omkring forbindelserne med Cypern i forbindelse med det cypriotiske formandskab for Det Europæiske Råd; erindrer om, at EU er baseret på principperne om oprigtigt samarbejde og gensidig solidaritet mellem alle medlemsstaterne og respekt for den institutionelle ramme; understreger, at det er tvingende nødvendigt at skabe fremskridt i normaliseringen af Tyrkiets forbindelser med Republikken Cypern for at puste nyt liv i tiltrædelsesforhandlingerne mellem EU og Tyrkiet;

47.

beklager, at Tyrkiet afviste at indkalde til det 70. møde i Den Blandede Parlamentariske Forsamling som planlagt i andet halvår 2012 og derfor har forpasset endnu en mulighed for at fremme den interparlamentariske dialog mellem EU og Tyrkiet;

48.

understreger, at FN's havretskonvention (UNCLOS) er undertegnet af EU, dets 27 medlemsstater og alle andre kandidatlande og udgør en del af den gældende EU-ret; opfordrer derfor den tyrkiske regering til at undertegne og ratificere konventionen uden yderligere forsinkelse; henviser til, at Republikken Cyperns eksklusive økonomiske zone i henhold til UNCLOS er fuldt legitim;

49.

giver på ny udtryk for sin stærke støtte til en genforening af Cypern baseret på en fair og gennemførlig løsning for begge befolkningsgrupper; understreger, at der er presserende behov for en aftale mellem de to befolkningsgrupper om, hvordan de kan komme videre med reelle forhandlinger om en løsning, således at der snart igen kan komme gang i forhandlingsprocessen under ledelse af FN's generalsekretær; opfordrer Tyrkiet til at påbegynde tilbagetrækningen af sine styrker fra Cypern og overdrage det afspærrede område Famagusta til FN i overensstemmelse med FN's Sikkerheds resolution 550 (1984); opfordrer Republikken Cypern til at åbne havnen i Famagusta for EU's toldtilsyn som et bidrag til at fremme et godt forhandlingsklima, der kan føre til et positivt udfald af de igangværende forhandlinger om genforening og give tyrkiske cyprioter mulighed for at handle direkte på lovlig vis og med alles accept;

50.

mener, at Komitéen for Forsvundne Personer er et af de mest følsomme og vigtige projekter på Cypern, og erkender, at dens arbejde påvirker tusindvis af personers liv på begge sider af øen; opfordrer Tyrkiet og alle andre parter til yderligere at optrappe deres støtte til Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern; mener, at det er nødvendigt med en dialog om og fælles forståelse vedrørende spørgsmål såsom fuld adgang til alle relevante arkiver og militære zoner; opfordrer til særlig hensyntagen til arbejdet i Komitéen for Forsvundne Personer;

51.

opfordrer Tyrkiet til i overensstemmelse med de folkeretlige principper at afstå fra samtlige nye bosættelser af tyrkiske statsborgere på øen, da dette ville fortsætte med at ændre den demografiske balance og mindske dens borgeres tilknytningsforhold til en fremtidig fælles stat på grundlag af øens samlede fortid;

52.

understreger vigtigheden af en kohærent og sammenhængende sikkerhedstilgang i det østlige Middelhav og opfordrer Tyrkiet til at tillade politisk dialog mellem EU og NATO ved at ophæve sit veto mod, at EU's og NATO's samarbejde omfatter Cypern, og opfordrer følgelig Republikken Cypern til at ophæve sit veto mod Tyrkiets deltagelse i Det Europæiske Forsvarsagentur;

53.

opfordrer indtrængende Tyrkiet og Armenien til at normalisere deres indbyrdes forbindelser gennem en ubetinget ratificering af protokollerne om optagelse af diplomatiske forbindelser, en åbning af grænserne og en aktiv forbedring af deres forbindelser, især hvad angår samarbejdet på tværs af grænsen og den økonomiske integration;

54.

beklager Tyrkiets afvisning af at opfylde sin forpligtelse over for alle medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig og ikke-diskriminerende gennemførelse af tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet; minder om, at denne afvisning stadig har gennemgribende indvirkning på forhandlingsprocessen;

55.

fordømmer igen på det kraftigste terrorvoldshandlingerne begået af PKK, som er opført på EU's liste over terrororganisationer, og alle andre terrororganisationer; giver udtryk for sin fulde solidaritet med Tyrkiet i denne forbindelse og med de mange terrorofres familier; opfordrer medlemsstaterne til i tæt samarbejde med EU's antiterrorkoordinator og Europol at intensivere samarbejdet med Tyrkiet om bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet som finansieringskilde for terrorisme; opfordrer Tyrkiet til at vedtage en databeskyttelseslov, så der kan indgås en samarbejdsaftale med Europol, og det retlige samarbejde med Eurojust og med EU's medlemsstater kan udvikles yderligere; er af den opfattelse, at udpegelsen af en Europolforbindelsesofficer i det tyrkiske politi ville bidrage til at forbedre det bilaterale samarbejde; glæder sig over vedtagelsen af lovgivningen om finansiering af terrorisme i overensstemmelse med anbefalingerne fra Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF);

56.

støtter Tyrkiets dedikerede indsats til fordel for de demokratiske kræfter i Syrien og dets humanitære bistand til det stigende antal syrere, der flygter fra landet; anerkender, at der kommer stadig flere følgevirkninger af den hastigt forværrede situation i Syrien med hensyn til regionens sikkerhed og stabilitet; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og det internationale samfund til fortsat at støtte Tyrkiets indsats for at håndtere den omsiggribende humanitære dimension af krisen i Syrien; fremhæver vigtigheden af en fælles forståelse mellem EU og Tyrkiet af, hvordan den disponible humanitære bistand skal ydes til de fordrevne syrere, der i øjeblikket befinder sig på tyrkisk område eller venter ved dets grænser; understreger, at EU og Tyrkiet ud over humanitær bistand aktivt bør søge at udvikle en fælles strategisk vision for at opnå en større løftestangseffekt og bringe krisen i Syrien til ophør;

57.

glæder sig over beslutningen om at øge samarbejdet mellem EU og Tyrkiet om en række vigtige energispørgsmål og opfordrer Tyrkiet til at forpligte sig i forhold til dette samarbejde; mener, at man i betragtning af Tyrkiets strategiske rolle og betydelige vedvarende energikilder bør foretage en indledende vurdering af værdien af at åbne forhandlingerne om kapitel 15 om energi henblik på at fremme den strategiske dialog mellem EU og Tyrkiet om energi; understreger behovet for et mere udvidet samarbejde om strategien for EU-energikorridorer mod EU; mener, at både det forbedrede energisamarbejde mellem EU og Tyrkiet og eventuelle forhandlinger om kapitel 15 bør tilskynde til udvikling af potentialet inden for vedvarende energi og grænseoverskridende infrastruktur til eltransmission;

58.

mener, at Tyrkiet er en vigtig partner i Sortehavsområdet, der er af strategisk betydning for EU; opfordrer Tyrkiet til yderligere at støtte og aktivt bidrage til gennemførelsen af EU's politikker og programmer i Sortehavsområdet;

59.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin støtte til civilsamfundsorganisationer og mellemfolkelige aktiviteter gennem tilstrækkelig finansiering af civilsamfundsdialogen, Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder og programmer for livslang læring, herunder kultur- og medierelaterede aktiviteter;

60.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Europarådets generalsekretær, præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Tyrkiske Republiks regering og parlament.