5.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 45/36

—

der henviser til den fælles meddelelse fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 12. december 2011 om »menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil — en mere effektiv tilgang« (COM(2011)0886),

—

der henviser til EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati (11855/2012) vedtaget af Rådet (udenrigsanliggender) den 25. juni 2012,

—

der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder,

—

der henviser til konklusionerne fra G20-topmødet i Los Cabos (Mexico) den 18.—19. juni 2012,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 13. oktober 2011 med titlen »Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring« (COM(2011)0637),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. januar 2012 til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen »Handel, vækst og udvikling — En skræddersyet handels- og investeringspolitik for de lande, der har størst behov« (COM(2012)0022),

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

—

der henviser til de internationale konventioner om borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

—

der henviser til Det Almindelige Råds konklusioner af 24. september 2012,

—

der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution S-10/1 af 23. februar 2009 om den økonomiske og finansielle krises indvirkning på den universelle gennemførelse og reelle udøvelse af menneskerettighederne,

—

der henviser til FN’s konference om den internationale finansielle og økonomiske krise og dens følger for udviklingen, der blev afholdt i New York den 24.—26. juni 2009, og det slutdokument, der blev vedtaget af konferencen (som blev godkendt med FN's Generalforsamlings resolution 63/303 af 9. juli 2009),

—

der henviser til FN's årtusindeerklæring med 2015-målene, der blev vedtaget den 8. september 2000 (1),

—

der henviser til Romprincipperne for bæredygtig global fødevaresikkerhed, der blev vedtaget på verdenstopmødet om fødevaresikkerhed i Rom den 16.—18. november 2009,

—

der henviser til FN's rapport fra 2009 af FN's daværende uafhængige ekspert i spørgsmål om menneskerettigheder og ekstrem fattigdom, Magdalena Sepúlveda Carmona, der nu er særlig rapportør om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder,

—

der henviser til rapporten af 4. februar 2009 af Raquel Rolnik, FN's særlige rapportør om passende boligforhold, som en del af retten til en passende levestandard, og om retten til ikke-forskelsbehandling i denne forbindelse,

—

der henviser til FN's politiske notat nr. 7 fra oktober 2012 af FN's særlige rapportør om retten til fødevarer, Olivier de Schutter, og FN's særlige rapportør om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder, Magdalena Sepúlveda Carmona, med titlen »Underwriting the poor — A Global Fund for Social Protection«,

—

der henviser til sin beslutning af 25. marts 2010 om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene og udviklingssamarbejdet (2),

—

der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder samt sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler (3),

—

der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik (4),

—

der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: En ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa (5),

—

der henviser til sin beslutning af 6. juli 2011 om den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør iværksættes (6),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. oktober 2011 om »EU's fremtidige tilgang til budgetstøtte til tredjelande« (COM(2011)0638),

—

der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2012 om en dagsorden for forandring: fremtiden for EU's udviklingspolitik (7),

—

der henviser til rapporten fra Verdensbanken og Den Internationale Valutafond »Global Monitoring Report 2012« af 20. april 2012,

—

der henviser til den fælles rapport fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og Verdensbanken af 19. april 2012 med titlen »Inventory of Policy Responses to the Financial and Economic Crisis«,

—

der henviser til ILO's rapport om arbejdsmiljø af 29. april 2012»Better Jobs for a Better Economy«,

—

der henviser til ILO's rapport om globale beskæftigelsestendenser for unge fra maj 2012,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48 og artikel 119, stk. 2,

—

der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7-0057/2013),

A.

der henviser til, at selv om den finansielle og økonomiske krise påvirker alle regioner i verden, herunder Den Europæiske Union, i forskellig grad, er formålet med denne beslutning at vurdere den finansielle og økonomiske krises konsekvenser for tredjelande med hovedfokus på udviklingslandene og de mindst udviklede lande;

B.

der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise i virkeligheden er en systemisk global krise og er blevet tæt forbundet med adskillige andre kriser, såsom fødevarekrisen, miljøkrisen og sociale kriser;

C.

der henviser til, at ikke kun økonomiske og sociale rettigheder, men også politiske rettigheder berøres af krisen, når regeringerne i nogle tilfælde begrænser ytringsfriheden eller foreningsfriheden i forbindelse med stigende utilfredshed og vanskelige økonomiske forhold som navnlig afspejlet ved de folkelige protester som dem, der fandt sted i Nordafrika og Mellemøsten i 2011;

D.

der henviser til, at de borgerlige og politiske rettigheder er i fare som følge af den brutale undertrykkelse af sociale protester i mange lande i verden; understreger, at retten til information og retten til at deltage i regeringens politiske afgørelser om foranstaltninger til bekæmpelse af krisen skal overholdes;

E.

der henviser til, at selv om virkningerne af krisen på de borgerlige og politiske rettigheder endnu ikke er evalueret fuldt ud, står det klart, at krisen har forværret den sociale uro, hvilket undertiden har ført til voldelig undertrykkelse og har mangedoblet krænkelserne af de grundlæggende rettigheder såsom ytringsfriheden og retten til information;

F.

der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise især har haft negative konsekvenser for udviklingslandene og de mindst udviklede lande, hvilket navnlig afspejles i en faldende efterspørgsel på deres eksportprodukter, høje gældsbyrder, risiko for reducerede udenlandske direkte investeringer og faldende officiel udviklingsbistand (ODA), der også påvirker menneskerettighederne, eftersom færre ressourcer er tilgængelige til at sikre sociale og økonomiske rettigheder, og flere mennesker drives ud i fattigdom;

G.

der henviser til, at den globale økonomiske krise markant har ændret levestandarden i udviklingslandene i de sidste ti år, og der henviser til, at uligheden er steget i en fjerdedel af udviklingsøkonomierne og derved begrænser adgang til uddannelse, fødevarer, jord og kredit;

H.

der henviser til, at EU's kollektive ODA faldt fra 53,5 mia. EUR i 2010 til 53,1 mia. EUR i 2011, og derved faldt niveauet for EU's officielle udviklingsbistand fra 0,44 % af BNI i 2010 til 0,42 % af BNI i 2011; der henviser til, at EU og dets medlemsstater dog stadig er den største donor af udviklingsbistand på verdensplan;

I.

der henviser til, at formålet med de handelsaftaler, som EU har underskrevet med partnerlandene, bl.a. er at fremme og udvide handel og investeringer og at forbedre markedsadgangen med henblik på at øge den økonomiske vækst, samarbejdet og den sociale samhørighed, bekæmpe fattigdom, skabe nye beskæftigelsesmuligheder, forbedre arbejdsvilkårene og øge levestandarden og derved i sidste ende bidrage til overholdelse af menneskerettighederne;

J.

der henviser til, at det er nødvendigt at sikre korrekt overvågning og praktisk gennemførelse af menneskerettighedsklausulen i forbindelse med hver enkelt handelsaftale; der henviser til, at enhver systematisk overtrædelse af den i EU's handelsaftaler fastlagte menneskerettighedsklausul berettiger de kontraherende parter til at træffe »passende foranstaltninger«, som kan omfatte fuldstændig eller delvis suspension eller opsigelse af aftalen eller indførelse af restriktioner;

K.

der henviser til, at Aid for Trade-initiativet har givet positive resultater og bidrager til udviklingen af bedre handelskapacitet og økonomisk infrastruktur i partnerlandene;

L.

der henviser til, at manglende iværksættelse af passende foranstaltninger med henblik på at forebygge, opdage og eliminere alle former for korruption er en af årsagerne til den finansielle krise; der henviser til, at udbredt korruption i den offentlige og private sektor, både i udviklings- og industrilandene, hindrer effektiv, bred og lige beskyttelse og fremme af civile, politiske og sociale rettigheder; der henviser til, at korruption hæmmer demokrati og retsstatslighed og påvirker befolkningen direkte, idet den forhøjer priserne for offentlige ydelser, forringer kvaliteten af disse og ofte begrænser fattige menneskers adgang til vand, uddannelse, sundhedspleje og mange andre vigtige ydelser;

M.

der henviser til, at den aktuelle økonomiske krise har omfattende konsekvenser for demokrati og forvaltningsstøtte fra Den Europæiske Union og andre større donorlande; der henviser til, at donorlandenes økonomiske vanskeligheder kan føre til, at den oversøiske bistand mindskes; der henviser til, at den globale krise gør det endnu vigtigere at bibeholde støtten til politiske reformer og demokratisk udvikling i tredjelande;

N.

der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise også har uforholdsmæssig stor indvirkning på specifikke gruppers rettigheder, især de fattigste og mest marginaliserede;

O.

der henviser til, at det er de fattigste menneskers rettigheder, der er hårdest ramt af krisen; der henviser til, at 1,2 mia. mennesker ifølge Verdensbanken lever i ekstrem fattigdom med mindre end 1,25 USD om dagen; der henviser til, at Verdensbanken anslår, at selv i tilfælde af en hurtig genopretning vil yderligere 71 mio. mennesker i verden stadig leve i ekstrem fattigdom i 2020 som følge af den økonomiske krise; der henviser til, at tre fjerdedele af verdens fattige lever i mellemindkomstlande;

P.

der henviser til, at den finansielle krise har bredt sig over hele verden gennem forskellige transmissionskanaler og interageret med andre kriser (såsom fødevare- og brændstofkriserne) med forskellig hastighed og intensitet; der med bekymring henviser til, at Verdensbanken og FN skønner, at krisen betyder, at mellem 55 og 103 millioner flere mennesker er henvist til at leve i fattigdom, hvilket udgør en yderligere trussel mod menneskerettighedernes overholdelse;

Q.

der henviser til, at mennesker, der lever i fattigdom og forsvarsløshed, har behov for effektiv adgang til retshjælp til en overkommelig pris for at kunne gøre deres rettigheder gældende eller bestride de overtrædelser af menneskerettighederne, der begås mod dem; der henviser til, at manglende adgang til retfærdig rettergang og retsvæsen gør dem økonomisk og socialt sårbare;

R.

der henviser til, at den globale arbejdsløshed nåede op på 200 mio. i 2012 — en stigning på 27 mio. siden krisens begyndelse i 2008 — og truer retten til at arbejde og medfører et fald i husholdningernes indkomster; der henviser til, at forværrede økonomiske forhold og arbejdsløshed kan have indvirkning på den enkeltes sundhed, hvilket kan føre til manglende selvtillid og endog depression;

S.

der henviser til, at mere end 40 % af de arbejdstagere, der er beskæftigede i udviklingslandene, arbejder i den uformelle sektor, hvilket i mange tilfælde resulterer i ustabile og ulige arbejdsvilkår uden nogen social beskyttelse, og at kun 20 % af deres familier har adgang til en form for social beskyttelse;

T.

der henviser til, at krisen har betydet, at kvindernes rettigheder er blevet forringet gennem f.eks. mere ulønnet arbejde og øget vold; der henviser til, at udviklingen af offentlige tjenester og oprettelse af effektive sociale sikringsordninger er afgørende for at sikre respekt for kvindernes økonomiske og sociale rettigheder;

U.

der henviser til, at kvinder ofte oplever ulige behandling på arbejdspladsen sammenlignet med mænd for så vidt angår adgang til beskæftigelse, løn, opsigelse, sociale sikringsydelser og genansættelse;

V.

der henviser til, at krisen rammer unge mennesker uforholdsmæssigt hårdt; der henviser til, at der på globalt plan var 74,8 mio. arbejdsløse unge i alderen 15-24 i 2011, hvilket er en stigning på mere end 4 mio. siden 2007, med en usædvanlig stor arbejdsløshed i Mellemøsten og Nordafrika;

W.

der henviser til, at omkring 200 mio. unge i lav- og mellemindkomstlandene ikke har færdiggjort grundskolen og derved er blevet nægtet retten til uddannelse;

X.

der henviser til, at børn rammes særlig hårdt af den finansielle og økonomiske krise, fordi deres forhold ofte forværres af den sårbarhed og de risici, som de, der passer dem, oplever;

Y.

der henviser til, at 61 mio. børn i grundskolealderen ikke går i skole på verdensplan, og at der siden 2008 ikke er gjort fremskridt hen imod opnåelse af grundskoleuddannelse for alle; der henviser til, at der i Afrika syd for Sahara er 31 mio. børn, der ikke går i skole, at dette tal udgør halvdelen af det samlede tal for hele verden, og at flere piger end drenge tvinges til at forlade skolen for at bidrage til husholdningsarbejdet på grund af presset fra fattigdommen;

Z.

der henviser til, at empiriske beviser tyder på, at flere børn forlader skolen før tiden eller slet ikke går i skole for at deltage i arbejdsstyrken under økonomiske kriser, hvor uddannelsesbudgetterne skæres ned; der henviser til, at 190 mio. børn mellem 5 og 14 år tvinges til at arbejde, og at et barn ud af fire i alderen 5-17 år bruges som børnearbejder i Afrika syd for Sahara, sammenlignet med et barn ud af otte i Asien og Stillehavsområdet og et barn ud af ti i Latinamerika og Caribien; der henviser til, at især piger risikerer at blive taget ud af skolen og tvunget ind i børnearbejde eller arbejde i hjemmet; der henviser til, at dette skaber en negativ indvirkning på børnevelfærden og retten til uddannelse og på langt sigt påvirker arbejdsstyrkens kvalitet og generelle udvikling;

AA.

der henviser til, at stigende og ustabile fødevarepriser, som skyldes finansiel spekulation på derivatmarkederne, påvirker millioner af mennesker, der kæmper for at opfylde deres grundlæggende behov; der henviser til, at de globale fremskridt for at reducere sult er blevet langsommere siden 2007; der henviser til, at 868 mio. mennesker lider af kronisk underernæring, hvoraf størstedelen (850 mio. mennesker) lever i udviklingslande; der henviser til, at de overlevelsesstrategier, som de sårbare husholdninger anvender, er at skære ned på kvantiteten og/eller kvaliteten af den mad, der indtages, på tidspunkter, der er kritiske for et barns udvikling eller under graviditet med konsekvenser på langt sigt for den fysiske vækst og mentale sundhed;

AB.

der henviser til, at idet efterspørgslen på landbrugsvarer til fødevareproduktion, og i stigende grad til energi- og industriproduktion, øges, bliver konkurrencen om jord, en ressource der bliver mere og mere knap, også større; der henviser til, at nationale og internationale investorer anvender langsigtede købs- eller leasingaftaler for at få kontrol over store jordområder, hvilket kan skabe store socioøkonomiske og miljømæssige problemer for de berørte lande og især for lokalbefolkningen;

AC.

der henviser til, at den økonomiske krises konsekvenser kan være særlig akutte for ældre mennesker, der i højere grad risikerer at miste deres arbejde, og for hvilke det er mindre sandsynligt, at de bliver omskolet og genansat; der henviser til, at krisen kan begrænse deres adgang til sundhedspleje til overkommelige priser;

AD.

der henviser til, at stigende medicinpriser (med op til 30 %) har en negativ indvirkning på retten til sundhed for de mest sårbare, navnlig børn, ældre og personer med handicap;

AE.

der henviser til, at 214 mio. vandrende arbejdstagere på globalt plan som et resultat af den økonomiske krise nu i højere grad udsættes for ulige behandling, underbetaling eller manglende lønudbetaling og fysisk vold;

AF.

der henviser til, at overførsler, mikrofinansiering og direkte investeringer i udlandet er midler til at mildne chokket fra krisen på udviklingslandenes økonomier;

AG.

der henviser til, at menneskehandel er en moderne form for slaveri og en alvorlig overtrædelse af de grundlæggende menneskerettigheder; der henviser til, at menneskehandlere udnytter deres potentielle ofres behov for at finde et anstændigt arbejde og undslippe fattigdommen; der henviser til, at kvinder og piger udgør to tredjedele af ofrene for handel med mennesker;

AH.

der henviser til, at 1,3 mia. mennesker ikke har adgang til elektricitet på globalt plan; der henviser til, at adgangen til energi, og især elektricitet, er af afgørende betydning for gennemførelsen af flere 2015-mål, idet den bl.a. begrænser fattigdom gennem forbedret produktivitet, skaber flere indtægter og udvikling af mikrovirksomheder og fører til styrket økonomisk og social indflydelse;

AI.

der henviser til, at landbrugssektoren skaber beskæftigelse og levebrød for mere end 70 % af arbejdsstyrken i udviklingslandene; der henviser til, at den del af ODA, der er afsat til landbruget, har været i stadig nedgang, og i dag kun udgør 5 % af den samlede ODA; der henviser til, at væksten inden for landbrugssektoren i ressourcefattige lavindkomstlande er fem gange så effektiv med henblik på at bekæmpe fattigdom end væksten i andre sektorer (elleve gange i Afrika syd for Sahara); der henviser til, at udvikling af landdistrikter og foranstaltninger, der er udformet med henblik på at støtte landbruget, især lokalproduktionen, er nøgleelementer i alle udviklingsstrategier og er af afgørende betydning for udryddelse af fattigdom, hungersnød og underudvikling;

AJ.

der henviser til, at samlede data, der ofte anvendes til at beskrive krisens indvirkning, kan skjule enorme forskelle mellem og i landene; der henviser til, at det er vanskeligt at få adgang til de ajourførte data, der er nødvendige for at fuldt ud at forstå den økonomiske krises indvirkning på regioner og sårbare grupper; der henviser til, at der er behov for samarbejdsorienteret og innovativ dataindsamling og analyse på globalt plan;

1.

gentager, at det er fast besluttet på at forsvare og fremme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder — civile, politiske, økonomiske og kulturelle — som et centralt princip i EU's udenrigspolitik og som grundlag for alle andre politikker, som det er fastsat i Lissabontraktaten, navnlig i forbindelse med den økonomiske og finansielle krise;

2.

understreger, at menneskerettigheder omfatter retten til mad, vand, uddannelse, en passende bolig, jord, ordentligt arbejde, sundhed og social sikring; fordømmer, at disse rettigheder har været i tilbagegang i en række lande, siden krisens begyndelse; anerkender, at det i de fleste tilfælde er fattigdom og forværringen af denne, der er årsag til, at disse rettigheder ikke overholdes; opfordrer EU til at gøre en større indsats og investere flere penge i opnåelsen af årtusindudviklingsmålene i lyset af, at verden er langt fra at nå de mål, der er sat for 2015;

3.

insisterer på, at svaret på krisen skal omfatte internationalt koordineret, multilateralt samarbejde på både regionalt og interregionalt plan med en stærk menneskerettighedsbaseret tilgang som det centrale element;

4.

minder om regeringernes pligt til — til enhver tid — at overholde, beskytte og gennemføre menneskerettighederne, herunder de økonomiske og sociale rettigheder og de digitale friheder, som fastsat i international menneskerettighedslovgivning; opfordrer regeringerne til at søge at hindre alle former for diskrimination og at sikre grundlæggende rettigheder for alle; beklager den eksisterende kløft mellem juridisk anerkendelse og politisk håndhævelse af disse rettigheder;

5.

bekræfter, at selv om den globale økonomiske krise udgør en alvorlig trussel mod gennemførelsen af de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, er det ikke en begrundelse for, at staterne, uanset deres indkomstniveau, fraviger deres forpligtelse til at respektere de grundlæggende menneskerettigheder; understreger, at regeringerne til enhver tid har en forpligtelse til at sikre et minimumsniveau, hvad angår de sociale og økonomiske rettigheder, der er absolut nødvendige for at leve en menneskeværdig tilværelse;

6.

opfordrer regeringerne til at sætte de mest sårbare befolkningsgruppers interesser i centrum for de politiske foranstaltninger ved at anvende rammerne for menneskerettigheder i beslutningstagningsprocessen; opfordrer regeringerne til at gennemføre alle nødvendige foranstaltninger til at sikre adgang til domstolsprøvelse for alle med særligt fokus på mennesker, der lever i fattigdom, og som har brug for til fulde at forstå deres rettigheder og midlerne til at håndhæve dem; opfordrer EU til at øge kampen mod straffrihed og sin støtte til retsstaten og retsvæsenreformprogrammer i partnerlandene for at muliggøre et aktivt civilsamfund, der er grundlaget for enhver demokratiseringsproces;

7.

glæder sig over EU's indsats for at fremme økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og styrke indsatsen for at sikre universel og ikke-diskriminerende adgang til basale ydelser med særligt fokus på fattige og sårbare grupper, således som fastsat i den strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati; glæder sig til at se dette afspejlet i konkrete foranstaltninger, herunder de landestrategier for menneskerettigheder, der udarbejdes af EU-delegationerne;

8.

insisterer på, at EU' særlige repræsentant for menneskerettigheder bør sikre, at menneskerettighederne får en fremtrædende plads i de politiske initiativer med særlig vægt på de mest sårbare samfundsgrupper i tredjelandene;

9.

understreger betydningen af at sikre, at støtte til fremme af menneskerettigheder og demokrati ikke undergraves af nedskæringer i budgettet til sådanne projekter som en reaktion på krisen; understreger i den forbindelse behovet for at tilbyde varig støtte til projekter, der finansieres af Det Europæiske Instrument for Menneskerettigheder og Demokrati til fordel for menneskerettighedsforkæmpere, herunder dem, der arbejder for økonomiske og sociale rettigheder såsom arbejdstageres og migranters rettigheder, og understreger betydningen af at fremme uddannelse om menneskerettigheder;

10.

minder regeringerne om deres pligt til at sikre, at civilsamfundsorganisationerne råder over de nødvendige midler til at udføre deres opgave i samfundet, og til ikke anvende den nuværende krise som en undskyldning for at reducere støtten til civilsamfundsorganisationerne; opfordrer til tilstrækkelig finansiering af civilsamfundsfaciliteten efter 2013 med henblik på yderligere at styrke civilsamfundets kapacitet i partnerlande;

11.

understreger, at Kommissionen bør lade bestemmelser om menneskerettigheder indgå i konsekvensanalyser i tilknytning til lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag, gennemførelsesforanstaltninger og handels- og investeringsaftaler, der har betydelige økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser;

12.

konstaterer med bekymring, at den globale økonomiske krise truer EU-medlemsstaternes offentlige udviklingsbistand; minder om, at omkostningerne ved den globale økonomiske krise i et uforholdsmæssigt stort omfang bæres af fattige lande, selv om den har sin oprindelse i de rigere lande; opfordrer derfor EU og dets medlemsstater til at opretholde og leve op til deres eksisterende bilaterale og multilaterale tilsagn om offentlig udviklingsbistand og 2015-målene, især ved at identificere de områder, der lider under manglende fremskridt på nuværende tidspunkt, og at sikre effektiv anvendelse af udviklingsbistanden med henblik på at garantere optimal anvendelse af midlerne og sammenhæng mellem menneskerettigheder og udviklingspolitikker; erindrer om, at vækstlandene også kan spille en væsentlig rolle gennem deres potentielle bidrag til den offentlige udviklingsbistand;

13.

opfordrer Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og medlemsstaterne til at udforme kriseindsats og udviklingspolitik ud fra en menneskerettighedsbaseret tilgang som fastsat i Kommissionens meddelelse »Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring«" og i Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om meddelelsen (8);

14.

understreger betydningen af udviklingsvenlig politikkohærens og koordinering med henblik på at nå målet om fattigdomsbekæmpelse og øge troværdigheden og resultaterne af EU's eksterne bistand;

15.

gentager, at budgetstøtte til partnerlande og alle handelsaftaler bør være afhængig af situationen for menneskerettigheder og demokrati i partnerlandene; er af den opfattelse, at donorer og långivere især bør reagere på koordineret vis på rapporterede tilfælde af bedrageri og korruption og fremme reformer i disse lande i retning af god regeringsførelse og gennemsigtighed; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at foretage systematiske risikovurderinger af udbredt korruption i partnerlande, der kan hindre de ønskede virkninger af udviklingsprojekter og humanitære projekter;

16.

opfordrer udviklingslandene til at udarbejde økonomiske politikker, der fremmer bæredygtig vækst og udvikling, skaber arbejdspladser, sætter de sårbare sociale grupper i centrum for den politiske indsats og baserer udviklingen på et sundt skattesystem, som eliminerer skattesvig, hvilket er nødvendigt for at mobilisere indenlandske ressourcer på en mere effektiv og retfærdig måde;

17.

opfordrer udenlandske og indenlandske investorer til at indføre stærke politikker for virksomhedernes sociale ansvar med vægt på bæredygtig udvikling og god forvaltningspraksis og med et klart fokus på menneskerettigheder, ordentligt arbejde, arbejdstagerrettigheder, foreningsfrihed, kollektive forhandlinger og andre sociale aspekter;

18.

opfordrer udviklingslandene til at anvende de handelspræferencer, EU har skabt inden for rammerne af den generelle toldpræferenceordning (GSP), med henblik på at fremme deres økonomi, diversificere deres eksport og forbedre deres konkurrencedygtighed; minder udviklingslandene om deres forpligtelse under GSP+ til at ratificere og reelt gennemføre de centrale internationale konventioner om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god forvaltningspraksis;

19.

opfordrer EU til at støtte og vedtage det internationale mål om adgang for alle til energi i 2030, eftersom dette vil bidrage til økonomisk indflydelse og sociale ydelser for de fattigste og mest sårbare i udviklingslandene;

20.

glæder sig over indførelsen af en specifik håndhævelsesmekanisme med henblik på at overvåge gennemførelsen af menneskerettighedsklausulerne i EU's »nye generation« af bilaterale og regionale aftaler; glæder sig over bestræbelserne på at forbedre analysen af menneskerettighedssituationen i tredjelande i forbindelse med iværksættelsen eller indgåelsen af handels- og/eller investeringsaftaler; bemærker med bekymring, at de gældende bestemmelser om overvågning af menneskerettighederne i de relevante aftaler ikke er klart definerede eller tilstrækkeligt ambitiøse; opfordrer EU til at indtage en urokkelig, principfast holdning for så vidt angår kravet om, at partnerlandene skal overholde klausulerne om menneskerettigheder i internationale aftaler;

21.

glæder sig over, at EU's bistand omlægges til de mindst udviklede lande, idet mellemindkomstlandene indtrængende opfordres til at afsætte en stadig større del af deres skatteindtægter til sociale beskyttelsesordninger og gennemførelse af menneskerettigheder for de fattigste og mest sårbare samfundsgrupper;

22.

opfordrer det internationale samfund til at yde passende bistand til regeringer i Afrika syd for Sahara med henblik på at forhindre, at den finansielle krise forværrer den humanitære krise i visse lande i regionen;

23.

opfordrer regeringerne til at opfylde deres forpligtelser over for borgerne med hensyn til god forvaltning af naturressourcerne;

24.

opfordrer indtrængende regeringerne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at mindske de ekstreme indkomstforskelle og etablere betingelser, der vil gøre det muligt for dem, der for øjeblikket lever i ekstrem fattigdom, at realisere deres potentiale fuldt ud og leve værdigt;

25.

opfordrer indtrængende regeringerne i udviklingslandene til at udarbejde sociale beskyttelsesordninger, idet disse er af afgørende betydning for at beskytte de mest sårbare og opbygge modstandsdygtighed mod økonomiske og miljømæssige chok og har vist sig snarere at være en investering i samfundet end en omkostning, således som det ses af sociale velfærdsprogrammer såsom Brasiliens »Bolsa Familia« eller efterspørgselsdrevne offentlige anlægsarbejder som f.eks. Indiens garantiordning for landarbejdere (NREGS); understreger, at resultaterne af disse ordninger for kontante overførsler i høj grad afhænger af opfyldelsen af visse betingelser såsom skoleindskrivelse og skolegang samt sundhedsaspekter, navnlig vaccination af børn;

26.

glæder sig over det fælles initiativ, der er lanceret af FN's særlige rapportør om retten til fødevarer, Olivier De Schutter, og FN's særlige rapportør om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder, Magdalena Sepúlveda Carmona, med henblik på at styrke de sociale beskyttelsessystemer i udviklingslandene gennem en global fond for social beskyttelse, gennem hvilken international solidaritet kan omsættes til fordel for de mindst udviklede lande; anmoder Kommissionen om at støtte disse programmer;

27.

er af den opfattelse, at investering i bæredygtigt landbrug i udviklingslandene er en vigtig drivkraft for bekæmpelse af manglende fødevaresikkerhed og fremme af den generelle vækst; opfordrer indtrængende regeringerne til at støtte ansvarlige investeringer i den private sektor og mindre fødevareproducenter, især kvinder og landbrugskooperativer, som på mest effektiv vis kan bekæmpe ekstrem fattigdom ved at øge arbejdsudbyttet; understreger betydningen af investering i landdistrikternes infrastruktur, der reducerer transaktionsomkostninger og sætter landbrugerne i stand til at nå markederne og skabe større indtægter;

28.

opfordrer regeringerne til at forhindre, at nationale og internationale finansielle spekulanter, der investerer i jord, får en negativ indvirkning på mindre landbrug og lokale producenter ved at forårsage fordrivelse, miljøproblemer og fødevare- og indtægtsmæssig usikkerhed; minder i den forbindelse om, at trygge beskæftigelses- og forsørgelsesforhold er en betingelse for overholdelse af menneskerettigheder, demokratisering og ethvert politisk engagement;

29.

minder både regeringerne og den private sektor om, at de skal respektere uformel og traditionel ejendomsret til jord samt brugsrettigheder til jord; understreger, at især sårbare grupper som f.eks. oprindelige folk har det største behov for beskyttelse, idet jorden ofte er deres eneste kilde til overlevelse;

30.

opfordrer indtrængende regeringerne til ikke at standse eller begrænse fødevaresubsidierne, idet disse subsidier kan mindske forekomsten af hungersnød og forbedre ernæringen i de husholdninger, der modtager dem;

31.

opfordrer til større gennemsigtighed på råvaremarkedet for at undgå prissvingninger på landbrugsråvarer som følge af overdreven spekulation og understreger behovet for større international opmærksomhed og forbedret koordinering i forbindelse med dette spørgsmål;

32.

minder regeringerne om, at ungdomsbeskæftigelsespolitikker ikke blot bør fokusere på jobskabelse, men også på at sikre et niveau for indkomst- og arbejdsvilkår, der er passende for en rimelig levestandard;

33.

giver udtryk for sin støtte til den globale indførelse af beskatning af finansielle transaktioner, der kan være en innovativ finansieringsmekanisme for udvikling og i sidste ende bidrage til opfyldelsen af de økonomiske og sociale rettigheder for alle; opfordrer alle medlemsstater til at støtte EU's budgetforslag om beskatning af finansielle transaktioner;

34.

understreger, at bekæmpelse af ulovlige finansielle strømme, skattely og spekulation i råvarer er nødvendige skridt til sikring af menneskerettighederne, især i lavindkomstlande;

35.

er af den opfattelse, at udviklingslandene bør indføre innovative finansieringssystemer for den økonomiske politik; opfordrer udviklingslandene til at udvikle finansieringsmekanismer, som er knyttet til deres egne ressourcer;

36.

efterlyser bedre konkurrenceevne hos virksomhederne i udviklingslandene, idet en sådan vil gøre det muligt at mindske arbejdsløsheden og fremme beskæftigelsesskabende politikker;

37.

mener, at det er yderst vigtigt at styrke politikker for udvikling af færdigheder og erhvervsuddannelse, herunder ikkeformel uddannelse, praktikophold og uddannelse på arbejdsstedet, der støtter en vellykket overgang fra skole til arbejdsmarkedet;

38.

understreger, at begivenhederne under det arabiske forår har afsløret en rækker mangler ved EU's politik over for regionen, herunder situationen for unge, som står over for massearbejdsløshed og manglende fremtidsudsigter i deres land; opfordrer EU til at træffe mere effektive foranstaltninger med henblik på at håndtere konsekvenserne af den finansielle krise i tredjelande, bl.a. ved at tage behørigt hensyn til rapporter fra civilsamfundsorganisationer;

39.

opfordrer indtrængende både regeringer i lande med et stort antal børnearbejdere og internationale donorer til at fremme forebyggende foranstaltninger såsom udvidelse af skoleadgang, forbedring af skolekvaliteten og begrænsning af omkostninger ved skolegang med henblik på at mindske fattigdommen og fremme økonomisk vækst;

40.

opfordrer indtrængende regeringerne til at udarbejde uddannelsesprogrammer, der giver dem, der ikke har gået i grundskole, en chance mere for opnå de sproglige og matematiske færdigheder og de praktiske færdigheder, der kan hjælpe dem ud af fattigdommen;

41.

opfordrer indtrængende regeringerne til at styrke støtteforanstaltningerne til beskyttelse af børn, herunder foranstaltninger til bekæmpelse af vold mod børn, og til at fremme bevidstheden blandt statslige embedsmænd om vold mod børn;

42.

minder om, at et stærkt kønsaspekt vil være nødvendigt i alle genopretningspolitikker; opfordrer som et hasteanliggende til håndhævelse af politikker og praksisser, der sikrer, at flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet i jobs med anstændige arbejdsvilkår og social beskyttelse; opfordrer til offentlige investeringer i plejetjenester for at reducere kvinders ubetalte husholdningsarbejde og omsorgsarbejde; insisterer på, at arbejdsmarkedspolitikkerne skal tage fat på spørgsmålet om forældrenes manglende tid til pleje og opdragelse;

43.

understreger, at kvinder skal inddrages mere i social dialog og beslutningstagningsprocesser; gentager, at uddannelse for piger og kvinder og kønsrelateret indflydelse er af afgørende betydning;

44.

opfordrer indtrængende regeringerne til at tage fat på de kritiske menneskerettighedsspørgsmål, som berører de ældre, navnlig i tider med økonomisk tilbagegang, såsom langtidsledighed, aldersrelateret forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, usikker indkomst og sundhedsydelser til uoverkommelige priser; opfordrer regeringerne til at indføre innovative nye mekanismer for fleksibel deltagelse i arbejdsstyrken, f.eks. ydelse af sociale pensioner til deltidsansatte ældre, omskolingsprogrammer eller skattemæssige foranstaltninger med henblik på at fremme ældres beskæftigelsesmuligheder;

45.

opfordrer til, at transaktionsomkostningerne for pengeoverførsler reduceres, og at det f.eks. gøres lettere for migranter at åbne en bankkonto i værtslandene;

46.

opfordrer regeringerne til at sikre, at bekæmpelsen af menneskehandel bliver stående højt på deres dagsorden i tider med økonomiske og finansielle kriser; opfordrer regeringerne til fuldt ud at gennemføre lovgivning med henblik på at retsforfølge menneskehandlere og -smuglere, udvide støtte og retshjælp til ofre for menneskehandel og udvikle et tættere internationalt samarbejde;

47.

glæder sig over drøftelserne i FN's højniveaupanel om udviklingsdagsordenen efter 2015 med deltagelse af den europæiske kommissær for udvikling; er af den opfattelse, at rammerne for dagsordenen efter 2015 bør prioritere den universelle gennemførelse af menneskerettighederne, tage hensyn til den finansielle og økonomiske krises konsekvenser, især for de fattigste og mest sårbare, og overholde de forpligtelser, der er indgået i forhold til målene for fattigdomsbekæmpelse; opfordrer indtrængende alle parter til at overveje at fastlægge kvantificerbare mål og indikatorer samt kvalitative og resultatbaserede indikatorer;

48.

understreger, at der er behov for yderligere forskning i og analyse af den finansielle og økonomiske krises konsekvenser for forskellige regioner, herunder i EU og i dets forbindelser med tredjelande, og for at forbedre overvågningen af tidlige tegn på globale og regionale kriser; understreger, at enkeltstående data bør gives en mere fremtrædende plads i forskning og politisk planlægning med henblik på bedre at kunne opfange og løse de problemer, som rammer de fattigste og mest sårbare samfundsgrupper; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde finansiel støtte til FN's innovationslaboratorium »Global Pulse«, der blev lanceret af FN's generalsekretær i 2009 med sigte på at indsamle og analysere de data, der er nødvendige for en bedre forståelse af den finansielle og økonomiske krises konsekvenser for de sårbare dele af befolkningen, og finde frem til passende politiske løsninger;

49.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder.