Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013DC0655

ÆNDRINGSSKRIVELSE VEDRØRENDE FORSLAGET TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 6 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2013 ALMINDELIG OVERSIGT OVER INDTÆGTER

/* COM/2013/0655 final - 2013/ () */

52013DC0655

ÆNDRINGSSKRIVELSE VEDRØRENDE FORSLAGET TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 6 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2013 ALMINDELIG OVERSIGT OVER INDTÆGTER /* COM/2013/0655 final - 2013/ () */


ÆNDRINGSSKRIVELSE VEDRØRENDE FORSLAGET TIL ÆNDRINGSBUDGET NR. 6 TIL DET ALMINDELIGE BUDGET FOR 2013

ALMINDELIG OVERSIGT OVER INDTÆGTER

Under henvisning til:

– traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 314, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a,

– Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget[1], særlig artikel 41,

– Den Europæiske Unions almindelige budget for 2013, der blev vedtaget den 12. december 2012[2],

– ændringsbudget nr. 1/2013, vedtaget den 4. juli 2013,

– ændringsbudget nr. 2/2013, vedtaget den 11. september 2013,

– ændringsbudget nr. 3/2013, vedtaget den 11. september 2013,

– ændringsbudget nr. 4/2013, vedtaget den 11. september 2013,

– ændringsbudget nr. 5/2013, vedtaget den 11. september 2013,

– forslaget til ændringsbudget nr. 6/2013[3], vedtaget den 10. juli 2013,

forelægger Europa-Kommissionen hermed budgetmyndigheden ændringsskrivelsen vedrørende forslag til ændringsbudget nr. 6/2013 til budgettet for 2013.

ÆNDRINGER I OVERSIGTEN OVER INDTÆGTER OG UDGIFTER EFTER SEKTION

Ændringerne i oversigten over indtægter og udgifter efter sektion forefindes på EUR-Lex (http://eur-lex.europa.eu/budget/www/index-da.htm). En engelsk udgave af ændringerne i oversigten vedlægges til orientering som et budgetbilag.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.      Indledning.. 5

2.      Manko i de traditionelle egne indtægter.. 5

2.1    Konstateret tendens i de hidtil modtagne traditionelle egne indtægter.. 5

2.2    Andre forhold.. 5

3.      Andre indtægter - Bøder.. 6

4.      Nettoindvirkning på BNI-indtægter.. 6

1.           Indledning

Denne ændringsskrivelse til forslag til ændringsbudget nr. 6 for 2013 (FÆB 6/2013) vedrører den nye revision af overslaget over traditionelle egne indtægter (dvs. told og sukkerafgifter) samt den nye revision af overslaget over andre indtægter, der stammer fra en række bøder, der er blevet endelige og derfor kan opføres på budgettet.

2.           Manko i de traditionelle egne indtægter

2.1         Konstateret tendens i de hidtil modtagne traditionelle egne indtægter

I overensstemmelse med artikel 16 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 har Kommissionen revideret sine overslag over de traditionelle egne indtægter, som skal indbetales i 2013, dvs. told og sukkerafgifter. I denne ændringsskrivelse foreslås det at opføre de ajourførte beløb på budgettet.

I det vedtagne budget for 2013 blev toldafgifter netto (inkl. afgifter på landbrugsprodukter) for 2013 anslået til 18 631,8 mio. EUR. Dette beløb blev forhøjet med 22,4 mio. EUR i ændringsbudget nr. 1/2013 for at tage højde for Kroatiens tiltrædelse den 1. juli 2013. Kommissionen foreslog i FÆB 6/2013 endnu en revision af toldafgifter på grundlag af nyere økonomiske overslag, der blev vedtaget på mødet i Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter den 16. maj 2013. Det beløb, der er opført i FÆB 6/2013 for toldafgifter netto, er på 16 761,3 mio. EUR.

Under hensyntagen til de beløb, der blev indbetalt i løbet af de første 8 måneder af året frem til udgangen af august, og baseret på toldafgifternes bemærkelsesværdigt stabile sæsonbetingede mønster, har Kommissionen nu ajourført sit overslag over toldafgifter netto i 2013. Det nye overslag beløber sig til 14 983,8 mio. EUR.

Forklaringen på dette nye overslag er en betydelig manko i de toldafgifter, der rent faktisk blev indbetalt til EU's budget indtil august. I perioden 2008-2012 udgjorde indbetalte toldafgifter ved udgangen af august i gennemsnit 64,7 % af det samlede resultat ved årets udgang med få udsving fra år til år[4]. 64,7 % af de toldbeløb, der er opført på budgettet for hele året i FÆB 6/2013, ville have svaret til, at der blev indbetalt et beløb på 10 845,5 mio. EUR indtil august. De beløb, der reelt blev inkasseret, beløb sig imidlertid kun til 9 695,4 mio. EUR.

På baggrund af de månedlige toldafgifters stabile sæsonbetingede mønster kan den gennemsnitlige andel af det årlige resultat, der blev nået i august (for perioden 2008-2012), anvendes til at ekstrapolere resultatet af de traditionelle egne indtægter ved årets udgang i 2013 fra resultatet indtil august 2013. Det nye overslag repræsenterer en yderligere manko på ca. 1 777,5 mio. EUR i forhold til det beløb, der var opført i FÆB 6/2013.

2.2         Andre forhold

Det er nødvendigt endnu en gang at korrigere den manko i de traditionelle egne indtægter, som er beskrevet ovenfor, så der kan tages højde for følgende forhold:

- For det første blev der i august udbetalt et yderligere beløb på 126,5 mio. EUR i toldafgifter netto til en medlemsstat for at udligne overbetalinger i de foregående år. Sammen med ovennævnte beløb på 1 777,5 mio. EUR resulterer dette i et fald på 1 904,0 mio. EUR i kapitel 12 i budgettets indtægtsdel.

- For det andet foreslår Kommissionen, at der opføres et nettobeløb på 56 mio. EUR i artikel 119 i kapitel 1 i budgettets indtægtsdel, der udgør den overskudsafgift for sukker, der allerede er indbetalt.

- Endelig bør Domstolens dom i de forenede sager C-113/10, C-147/10 og C-234/10 gennemføres. Med den såkaldte "Jülich-II"-dom ophævede Domstolen Kommissionens forordning (EF) nr. 1193/2009 af 3. november 2009 om berigtigelse af forordning (EF) nr. 1762/2003, forordning (EF) nr. 1775/2004, forordning (EF) nr. 1686/2005 og forordning (EF) nr. 164/2007 og om fastsættelse af produktionsafgifterne i sukkersektoren for produktionsårene 2002/2003, 2003/2004, 2004/2005, 2005/2006. Derfor skal overbetalte sukkerafgifter på et anslået nettobeløb på 214 mio. EUR trækkes fra de beløb, som medlemsstaterne skal stille til rådighed. Denne justering forventes at finde sted ved udgangen af 2013. Kommissionen foreslår derfor, at et beløb på 214 mio. EUR opføres under artikel 110 på budgettets indtægtsside.

Nedenstående tabel viser nettoindvirkningen på FÆB 6/2013 af de ændringer vedrørende de traditionelle egne indtægter, der foreslås i denne ændringsskrivelse:

mio. EUR

Indtægtsposter || FÆB 6/2013 || Ændringsskrivelse || Nyt beløb

Artikel 1 1 0 — Produktionsafgifter vedrørende produktionsåret 2005/2006 og tidligere år || p.m. || - 214,0 || - 214,0

1 1 9 — Overskudsafgift || p.m. || 56,0 || 56,0

Subtotal ¾ Kapitel 11 || p.m. || - 158,0 || - 158,0

Artikel 1 2 0 — Told og lignende i henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), i afgørelse 2007/436/EF, Euratom || 16 761,3 || - 1/904,0 || 14 857,3

Subtotal ¾ Kapitel 12 || 16 761,3 || - 1 904,0 || 14 857,3

I alt || 16 761,3 || - 2 062,0 || 14 699,3

3.           Andre indtægter - Bøder

Det oprindelige FÆB 6/2013 omfattede yderligere indtægter fra en bøde på 561 mio. EUR, der blev pålagt Microsoft, ud over det beløb, der allerede er medtaget i det vedtagne budget for 2013 for de pågældende artikler i indtægtsdelen (385 mio. EUR). Siden da er en række andre bøder blevet endelige. Under hensyntagen til de beløb, som på dette tidspunkt af året er indgået eller formodentlig vil indgå, foreslås det at forhøje det oprindelige overslag med et nettobeløb på 668 mio. EUR. De nærmere oplysninger for de enkelte budgetposter er vist i nedenstående tabel:

mio. EUR

Indtægtsposter || FÆB 6/2013 || Ændringsskrivelse || Nyt beløb

7 0 1 — Morarenter og andre renter af bøder || 15,0 || 127,0 || 142,0

7 1 0 — Bøder, tvangsbøder og sanktioner || 931,0 || 541,0 || 1 472,0

I alt || 946,0 || 668,0 || 1 614,0

4.           Nettoindvirkning på BNI-indtægter

Mankoen i de traditionelle egne indtægter (2 062 mio. EUR) udlignes delvist af en stigning i renter og bøder (668 mio. EUR), hvilket resulterer i en nettoforøgelse af medlemsstaternes BNI-bidrag på 1 394 mio. EUR. Fordelingen på de enkelte medlemsstater af denne indvirkning er vist i nedenstående tabel.

|| BNI

Belgien || 41 125 296

Bulgarien || 4 220 818

Cypern || 1 692 563

Danmark || 27 159 980

Det Forenede Kongerige || 207 554 784

Estland || 1 825 526

Finland || 21 178 569

Frankrig || 222 611 426

Grækenland || 19 325 732

Irland || 14 207 302

Italien || 165 429 566

Kroatien || 2 275 981

Letland || 2 494 633

Litauen || 3 520 083

Luxembourg || 3 486 747

Μalta ||  694 584

Nederlandene || 64 797 013

Polen || 40 907 313

Portugal || 16 918 210

Rumænien || 14 702 802

Slovakiet || 7 686 426

Slovenien || 3 674 131

Spanien || 109 603 546

Sverige || 46 203 877

Tjekkiet || 15 124 886

Tyskland || 291 741 865

Ungarn || 10 071 717

Østrig || 33 764 625

I alt || 1 394 000 000

[1]               EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

[2]               EUT L 66 af 8.3.2013, s. 1.

[3]               COM(2013) 518.

[4]               Henholdsvis 64,9 %, 66,6 %, 62,3 %, 65,1 % og 64,6 % i de pågældende år.

Top