8.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 214/46

1.1.1

Med henblik på at styrke det nationale medejerskab og den demokratiske legitimitet, som er helt afgørende i det europæiske semester, anbefaler EØSU, at man under hensyntagen til variationen i de nationale tilgange i højere grad inddrager civilsamfunds aktører: EØSU fremsætter derfor følgende anbefalinger:

1.1.2

I den årlige vækstundersøgelse 2014 og de vedlagte rapporter (2) fremlægger Kommissionen en vision for EU's økonomiske og sociale politik med særlig vægt på samordning mellem EU’s politikker og nationale foranstaltninger. Analysen åbner således det europæiske semester med de samme prioriteter som tidligere år.

Den procedure for makroøkonomisk og budgetmæssig overvågning, der er iværksat, udvikler sig fortsat i 2014 og bygger på tekster, der som ledetråde har samordnet disciplin, overvågning og sanktioner. Den omfatter en varslingsmekanisme med henblik på at forebygge fremkosten af makroøkonomiske ubalancer, de nationale reformprogrammer og landespecifikke anbefalinger udarbejdet i samråd med hver enkelt medlemsstat. Det europæiske semester er endelig nært forbundet med Europa 2020-strategien og dennes kvantitative målsætninger.

1.1.3

Den først finansielle og siden økonomiske krise, der varer ved i Europa, har blotlagt svaghederne i den måde, hvorpå den økonomiske og monetære union styres. Disse svagheder skal der omgående rettes op på for at undgå, at selve euroens eksistens trues. EØSU anerkender de betydelige fremskridt, der allerede er gjort med hensyn til økonomiske styring, men gentager sin understregning af det bydende nødvendige i, at man sørger for demokratisk legitimitet og medejerskab på nationalt plan. Udvalgets udtalelse 2014 lægger sig i forlængelse af de udtalelser, der tidligere er blevet udarbejdet om den årlige vækstundersøgelse. Punkt 2.1. indeholder et resumé af anbefalinger. Den supplerer og ajourfører de tidligere udtalelser og åbner nye perspektiver for 2015 på grundlag af konklusionerne i mange nyere udtalelser.

1.1.4

Den årlige vækstundersøgelse 2014 udgør første etape af denne procedure, som Styringsgruppen for Europa 2020 følger året igennem med deltagelse af de nationale økonomiske og sociale råd og lignende institutioner for gennemførelsen på nationalt plan af reformer og politikker. EØSU noterer sig med tilfredshed, at der etableres en eksplicit forbindelse mellem forårets sociale trepartstopmøde og processen vedrørende det europæiske semester. EØSU anmoder desuden om, at de europæiske arbejdsmarkedsparters standpunkter offentliggøres som bilag til dokumenterne i forbindelse med det europæiske semester. Endvidere ønsker udvalget, at den årlige vækstundersøgelse ledsages af en statusrapport om Europa 2020-strategien. En sådan analyse er nødvendig for forberedelsen af midtvejsrevisionen.

1.1.5

EØSU er overbevist om, at krisen ikke er ovre, og opfordrer derfor EU-institutionerne og medlemsstaterne til at kombinere en indsats for differentieret finanspolitisk konsolidering med en vedvarende og beslutsom indsats for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i alle EU's 28 medlemsstater. Udvalget opfordrer den nye Kommission til at iværksætte et ambitiøst investeringsprogram med bedre adgang til finansiering for små og mellemstore virksomheder. De europæiske struktur- og investeringsfonde bør støtte opfyldelsen af Europa 2020-målene og kan ledsage de reformer, der er fastsat i de landespecifikke henstillinger. Sideløbende hermed opfordrer EØSU Kommissionen til at fremlægge en køreplan for den praktiske gennemførelse af den sociale investeringspakke.

1.2.1

I forlængelse af rapporten »Towards a genuine economic and monetary union« (3) iagttager EØSU med tilfredshed den gradvise udvikling fra »samordning« henimod en mere kohærent økonomisk styring mellem medlemsstaterne gennem processen for det europæiske semester. Udvalget bemærker specifikt, at den årlige vækstundersøgelse er blevet tilpasset til de nye styringsregler navnlig i eurozonen, idet der i midten af oktober forelægges budgetforslag, således at Kommissionen kan vurdere, om medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at indfri de målsætninger, der er fastsat på EU-plan. Derefter bliver budgetterne færdiggjort på nationalt niveau. Denne procedure bør afvikles i fuld respekt for den demokratiske legitimitet, der indehaves af de nationale parlamenter, som er de eneste, der kan ændre eller vedtage budgetterne.

1.2.2

EØSU noterer sig det delvise fremskridt, der er gjort med den aftale, der blev indgået af Det Europæiske Råd i december 2013 om de fremtidige fælles regler om tilsyn og afvikling af svigtende banker. Udvalget konstaterer, at projektet om en bankunion bygger på et fundament, der skal videreudvikles, idet der stadig er en række udfordringer, som må tackles her og nu, navnlig vedrørende sanering af finanssektoren og fristen for oprettelse af den fælles afviklingsmekanisme. Udvalget giver udtryk for dyb bekymring over de risici, der er forbundet med en ufuldstændig bankunion og en mellemstatslig proces (4).

1.2.3

EØSU beklager, at beløbene under den flerårige finansielle ramme 2014-2020 er sat ned. Imidlertid glæder udvalget sig over den investeringskapacitet på over 400 mia. euro, som hurtigt kan mobiliseres for at fremme vækst og beskæftigelse på nationalt og regionalt plan via struktur- og investeringsfondene, og som således kan bidrage til at opfylde Europa 2020-strategiens målsætninger. Udvalget bifalder, at den politiske beslutningstagning og de finansielle forpligtelser, der tilsammen udgør en vigtig støttefaktor for den økonomiske vækst, for første gang er blevet knyttet sammen.

1.2.4

I denne årlige vækstundersøgelse søger Kommissionen at etablere en EU-ramme for at fremme væksten i Europa ved at kombinere økonomisk styring, den flerårige finansielle ramme og de politikker, der skal komplettere forskellige aspekter af det indre marked og handelspolitikken. EØSU støtter Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om tage hensyn til denne EU-ramme i forbindelse med udformning af deres nationale politikker. Udvalget bemærker, at denne årlige vækstundersøgelse har vækst og konkurrenceevne som første prioriteter. Udvalget understreger, at konkurrenceevne skal forstås bredt med inddragelse af kvalitet og positionering af varer og tjenesteydelser og ikke reduceres til et spørgsmål om konkurrence på prisen alene.

1.2.5

For at opretholde den europæiske model for social samhørighed, således som også rapporten »Towards a genuine economic and monetary union« lægger op til, og i overensstemmelse med traktatens horisontale sociale klausul opfordrer EØSU Det Europæiske Råd til at gøre en fornyet indsats for at give ØMU'en en social dimension. Dette bør ske gennem proaktiv integrering af resultattavlen for sociale indikatorer  (5) i det europæiske semester med samme vægt som de makroøkonomiske og de budgetrelaterede indikatorer. Denne sociale dimension bør sigte på at forebygge risikoen for sociale ubalancer og skal ledsages af stabiliseringsmekanismer, f.eks. inspireret af ungdomsgarantien og strukturfonde til bl.a. uddannelse og omskoling.

EØSU opfordrer endvidere til, at der i forbindelse med alle disse redskaber tages hensyn til kønsdimensionen i EU.

1.2.6

Den dybe krise, Europa befinder sig i, og de politikker, der føres for at tage kampen op mod gældsbyrden, vil formentlig gøre, at mange af Europa 2020-strategiens målsætninger ikke vil blive indfriet. EØSU anmoder om, at SMV-initiativet iværksættes uden tøven i begyndelsen af 2014. Udvalget bifalder det nye mandat, som EIB har betroet EIF (4 mia. euro til små og mellemstore virksomheder og mikrolån), og dens styrkelse gennem en forøgelse af kapitalen.

1.2.7

EØSU understreger, at EU råder over utallige trumfer for at komme ud af denne krise, hvad enten det drejer sig om infrastrukturer, kvalitet af tjenesteydelser eller det indre marked. Disse trumfer bør spilles rigtigt for at styrke den økologiske overgang, innovation, SMV'ers kreditadgang og virksomhedernes generelle konkurrenceevne i et perspektiv af bæredygtig, grøn og inklusiv vækst.

1.3.1

Nærværende udtalelse, som er rettet imod Det Europæiske Råds konklusioner i marts 2014, skal også ses som et bidrag til midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien. Dette udgør en vigtig opgave for den nye Kommission, som træder til under det italienske formandskab. EU skal over for borgerne bevise, at man har den politiske vilje og den konkrete vision for en uddybning af integrationsprocessen hen imod et »bedre EU«, hvilket for visse politikkers vedkommende vis sige »mere EU«. For at forberede denne midtvejsrevision af Europa 2020-strategien anbefales det, at strategien knyttes sammen med det europæiske semesters instrumenter for derved at finde en ny balance mellem ansvarlighed og solidaritet. Udvalget foreslår at indføre en resultattavle med miljøindikatorer i det europæiske semester.

1.3.2

Udvalget glæder sig over, at den årlige vækstundersøgelse 2014 trods en vanskelig budgetsituation opfordrer medlemsstaterne til at tage fat på det 21. århundredes udfordringer og fremme investeringer i mere langsigtede mål, såsom klimamålene. Det europæiske semester bør fortsat have blandt sine målsætninger, metoder og redskaber at gøre de eksisterende industrielle processer grønnere og at gøre hele økonomien miljøvenlig, således at vi kan komme ud af krisen med en mere bæredygtig udviklingsmodel. I sine prioriteringer for vækst og konkurrenceevne nævner Kommissionen i den årlige vækstundersøgelse 2014 fremme af effektiv ressourceanvendelse ved at forbedre affaldshåndtering og vandforvaltning, genanvendelse og energieffektivitet.

I denne revision bør nye temaer og ny praksis tages i betragtning som løftestænger for bæredygtig udvikling, som f.eks. genanvendelsesøkonomi, deltagelses- og samarbejdsbaseret økonomi, økologisk design, miljøeffektivitet, miljøvenlig mobilitet eller bygningsrenovering og bæredygtig byplanlægning.

1.3.3

En ny europæisk strategi bør tage udgangspunkt i EU-institutionernes og medlemsstaternes fælles evaluering og holde sig inden for målene for bæredygtig udvikling i FN's ramme for udviklingen efter 2015 (de kommende MDG-målene). Den Europæiske Union har i høj grad været med til at definere den universelle karakter af de fremtidige mål for bæredygtig udvikling. Revisionen indgår i bestræbelserne på at skabe sammenhæng mellem samtlige politikker, hvilket er et etableret princip for europæisk udviklingspolitik. Disse målsætninger, som skal være fælles for hele kloden, skal omsættes i en dynamik for bæredygtig udvikling, som er særegen for det europæiske kontinent. I den forbindelse anbefaler EØSU, at midtvejsrevisionen falder ind under 2030-målsætningerne for bæredygtig udvikling og foregår i tæt samarbejde med medlemsstaterne.

1.3.4

EØSU forpligter sig til at spille en aktiv rolle i denne proces for etablering af en bæredygtig økonomisk overgang og vil holde vågent øje med nødvendigheden af en ambitiøs klima- og energipolitik. Resultaterne af den konference om »A New Global Partnership: European Civil Society Positions on the Post-2015 Framework« (6) der afholdes den 13.—14. februar 2014, og hvor EØSU spiller en fremtrædende rolle, bør tages i betragtning.

—

hurtig indførelse af en kompleks og fortløbende proces for styrket koordinering benævnt »det europæiske semester« som svar på den værste flerdimensionelle krise i EU's historie, en krise, som har blotlagt svaghederne ved den ufuldførte ØMU;

—

forankring af væksten i Europa 2020-strategiens målsætninger; især vigtigheden af uddannelse, efteruddannelse og praktik hele livet igennem; aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, iværksætterånd, selvstændig beskæftigelse; politikker for social integration; energieffektivitet;

—

økologisk overgang til en bæredygtig produktions- og forbrugsmodel, som er uløseligt forbundet med vejen ud af krisen;

—

uddybning af forskellene mellem medlemsstaterne, mellem regioner og lokalområder, mellem centrum og periferi; et bydende behov for samhørighedspolitikker for at genfinde vejen til konvergens i EU;

—

nødvendigheden af, at reformerne gennemføres effektivt af EU-institutionerne og medlemsstaterne;

—

stigningen i den offentlige gæld, der næres af krisen i banksektoren;

—

differentiering af den finanspolitiske konsolidering på en måde, der er forenelig med en genskabelse af væksten; de finanspolitiske konsolideringspolitikker bør udfoldes over længere perioder og baseres på en intelligent afvejning af indtægter og udgifter, udbud og efterspørgsel;

—

parallelt hermed det presserende behov for et initiativ til genskabelse af vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne; en effektiv gennemførelse af reformer på markederne for varer, tjenesteydelser og arbejdskraft, hvor det er nødvendigt; støtte til investeringer og solidaritetspolitikker; en effektiv bankunion;

—

de barske sociale konsekvenser af de anti-krisepolitikker, der er blevet ført; nødvendigheden af at tage social retfærdighed og rimelighed i betragtning ved evaluering af de strukturelle reformers omkostninger og gevinster; nødvendigheden af en analyse af de sociale virkninger af disse reformer;

—

respekt for arbejdsmarkedsparternes og overenskomsternes uafhængighed; tæt samarbejde og rådføring med arbejdsmarkedsparterne og civilsamfundet; styrkelse af det europæiske semesters demokratiske legitimitet; styrkelse af den sociale dialog, navnlig når det drejer sig om arbejdsmarkedsreformer.

2.2.1

EØSU noterer sig, at der med den proces, der er indført med det europæiske semester, sker et gradvis skift fra koordinering til en for medlemsstaterne mere forpligtende økonomisk styring. Således vurderede man i slutningen af 2013 de landespecifikke anbefalinger, som vil udstikke retningslinjerne for de kommende forslag til anbefalinger i foråret 2014 og disses udmøntning i nationale reformprogrammer. Samspillet mellem det europæiske semesters forskellige instrumenter, der anvendes til den diagnose, der skal føre til en bedre koordinering af de økonomiske politikker, udgør et avanceret urværk, som det desværre kun er meget få EU- og nationale eksperter forundt at overskue.

2.2.2

Kommissionen evaluerede i løbet af efteråret 2013 for første gang forslagene til nationale budgetter for eurolandene, inden disse blev behandlet og vedtaget af de nationale parlamenter. I intet tilfælde anmodede Kommissionen om en revision af forslagene fra de pågældende 13 lande i eurozonen, og spørgsmålet om legitimitetskonflikt er derfor i første omgang blevet undgået. Men rapporten om varslingsmekanismen, som analyserer 10 makroøkonomiske indikatorer (7) viser, at 16 lande i år vil der blive underkastet en detaljeret vurdering af, om ubalancer eksisterer og om de er for store eller ej.

2.2.3

Ifølge Kommissionens analyse af den nuværende situation er vi kommet til et vendepunkt med udsigt til en samlet genopretning (1,1 % for eurozonen og 1,4 % for EU28), som vil skulle støttes. Udvalget finder det bekymrende, at et første spædt opsving endnu ikke har kunnet konstateres i alle medlemsstater. EØSU anerkender dog, at der med denne årlige vækstundersøgelse er sket en udvikling, i og med at vækst og konkurrenceevne nu kommer i første række. EØSU vil holde øje med, at denne prioritering udmøntes, og sikre sig, at de 400 mia. euro går til projekter, der sigter på at konkretisere dette. Udvalget vil sikre sig, at et kommende instrument for konvergens og konkurrenceevne bidrager til at hjælpe lande i vanskeligheder med kvaliteten af deres reformer og tempoet for deres indførelse.

2.3.1

Den årlige vækstundersøgelse fastslår, at der er en begyndende genopretning, omend den stadig er skrøbelig. EØSU er bekymret over den usikkerhed, der fremhæves i Kommissionens dokument, f.eks. med hensyn til forbindelsen mellem svigtende banker og offentlig gæld, nedgangen i vækstlandenes efterspørgsel, fragmenteringen af det finansielle system og den store arbejdsløshed, som svækker perspektiverne og hæmmer væksten.

2.3.2

EØSU konstaterer, at tonen i den årlige vækstundersøgelse 2014 er mere optimistisk end IMF's og OECD's prognoser, ifølge hvilke den globale økonomiske genopretning ser ud til at blive svagere end det, man forudså i maj 2013, navnlig som følge af de forværrede udsigter for vækstøkonomierne (8). I de senere år har Kommissionen ofte optrådt optimistisk og forudset økonomiske genopretninger, som så i praksis udeblev. Udvalget anmoder den kommende Kommissionen om at revurdere de økonomiske udsigter og om nødvendigt ændre kurs. Hvorom alting er, understreger udvalget, at en stagnation eller en for langsom genopretning udgør en trussel mod socialsikringssystemerne, især i de lande, hvor disse systemer endnu er skrøbelige.

2.3.3

Den forværrede arbejdsmarkedssituation, som krisen har forårsaget, bedres ikke umiddelbart, når økonomien stabiliseres, og den årlige vækstundersøgelse nøjes med at forklare dette med en tidsforsinkelse, inden genopsvinget smitter positivt af på beskæftigelsen. Hvis dette problem varer ved, indebærer det en risiko for langvarig strukturel arbejdsløshed. Derfor bør arbejdsmarkedsdeltagelsen fremmes på flere måder: kvalifikationer, livslang læring, deltagelse af arbejdsmarkedets parter og beskæftigelsesskabende offentlige og private investeringer.

2.3.4

Det er for tidligt at erklære, at vi har lagt krisen i eurozonen bag os. Der lurer mange farer, f.eks. risikoen for, at en for lav inflation (under 1 %) over en længere periode vil føre til deflation, hvilket kan vise sig katastrofalt for udsigten til en genopretning. ECB's valutapolitik er i denne henseende afgørende. Blandt andre mulige risici fremhæver udvalget, at flere banker vil kunne vise sig for svage til at opfylde deres forpligtelser. Den forestående stresstest under tilsyn af ECB er en vigtig indikator for sundhedstilstanden hos den finansielle sektor.

2.3.5

Den årlige vækstundersøgelse erkender, at udsigterne ikke er lyse for virksomhederne i visse lande, som oplever vigende vækstperspektiver og vanskeligheder med at opnå kredit, hvilket bringer mange SMV'er i vanskeligheder med fallitter i kølvandet.

2.3.6

EØSU erkender, at det i betragtning af de økonomiske og sociale divergenser er vanskeligt at definere fælles prioriteter for hele EU-området. EØSU foreslår, at der for at opstille relevante landespecifikke anbefalinger tages konkrete skridt for at sikre dialogen mellem Kommissionen og civilsamfundet og styrke den sociale dialog.

2.3.7

EØSU er fortsat bekymret over de problemer, krisen har forårsaget. Udvalget finder de potentielle risici alarmerende i forbindelse med kvalitetskontrollen af bankernes aktiver (AQR) og de stresstests, der vil blive gennemført i 2014. Denne overvågning skal være troværdig, men bankunionen vil ikke umiddelbart levere nogen løsning.

2.3.8

EØSU bifalder den aftale, der er indgået om direktivet om indskudsgarantiordninger og om direktivet om genopretning og afvikling af banker. Iværksættelsen af bankunionen med dens elementer af overvågning og afvikling bliver en vigtig etape henimod økonomisk genopretning og genetablering af tilliden. Det er derfor, EØSU opfordrer til, at der hurtigt vedtages en fælles afviklingsmekanisme som et vigtigt redskab til styring af fremtidige kriser i banksektoren. EØSU er dybt skuffet over, at det på det seneste rådsmøde ikke lykkedes at nå frem til en aftale om en fuldstændig bankunion og at man i stedet har valgt at anvende en mellemstatslig procedure.

3.1

Den årlige vækstundersøgelse erkender, at EU's andel af verdenshandlen er en vigtig faktor for velstanden i EU, som orienterer sin genopretning i retning af en større vækst drevet frem af eksport til de nye vækstlande — i nogle lande kombineret med devaluering.

I en situation med stærk international konkurrence har EU en dominerende position på markedet på trods af markante ændringer i strømme og værdikæder. EU tilstræber også større åbenhed i investeringerne. Som reaktion på denne udvikling har EU involveret sig i bilaterale forhandlinger, herunder om handel og investeringer, og har påtaget sig at gennemføre sådanne bilaterale aftaler. EØSU er opsat på, at regler, normer og værdier i alle aftaler skal håndhæves, bl.a. ved hjælp af beskyttelsesforanstaltninger eller WTO-tvistbilæggelse, og udvalget er villig til at deltage i mekanismer til overvågning af aftalerne.

3.2

Den fuldstændige fokusering, der i de første årlige vækstundersøgelser var på drastiske og vidtfavnende nedskæringspolitikker, er nu afløst af en mere differentieret tilgang med mere nuancerede målsætninger for den finanspolitiske konsolidering. EØSU bakker op om opfordringen til medlemsstaterne om at optimere deres konsolideringsprogrammer og lægge større vægt på kvaliteten, sammensætningen og doseringen af disse programmer. EØSU bemærker, at Kommissionen udtrykkeligt påpeger den indflydelse, finanspolitikken har på væksten, effektiviteten i den offentlige sektor og social lighed, og at Kommissionen er imod miljøskadelige tilskud.

3.3

Som anført i sin udtalelse om ØMU'ens sociale dimension finder EØSU det bekymrende, at den økonomiske og sociale situation afspejler en forstærket udviklingsmæssig divergens mellem lande eller grupper af lande med hensyn til økonomisk genopretning og sociale uligheder, hvilket vanskeliggør udsigterne til en fælles velstand for alle medlemsstaterne. Det er EU's ansvar at forhindre, at der opstår en stigende økonomisk og social fragmentering ikke alene i eurozonen, men også på det indre marked. EØSU gentager sin opfordring til, at der vedtages et rammedirektiv med henblik på at bekæmpe fattigdommen gennem et mere inkluderende arbejdsmarked.

3.4

EU som helhed bør endvidere gennemføre reformer, der gør det lettere at tilpasse sig skiftende økonomiske realiteter. Som EØSU allerede understregede det i sin foregående udtalelse om den årlige vækstundersøgelse 2013, må omkostningerne og fordelene ved strukturelle reformer fordeles rimeligt på alle (arbejdstagere, husholdninger, forbrugere og virksomheder).

3.5

EØSU mener, at prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse 2014 ikke i tilstrækkelig grad viser forbindelsen til Europa 2020-strategien og dennes kvantitative mål. Udvalget gentager sin bekymring over de manglende fremskridt med hensyn til opfyldelsen af strategiens målsætninger. Udvalget undrer sig over, at der ikke foretages en analyse af årsagerne til disse manglende fremskridt, og afventer med interesse midtvejsrevisionen. Udvalget er urolig over tendensen til stadig større divergenser i EU med hensyn til økonomisk aktivitet, beskæftigelse, arbejdsløshed og usikkerhed. På visse områder fjerner Europa 2020-strategiens mål sig mere og mere. Arbejdsløsheden i EU synes at stabilisere sig på 10,9 % (12,1 % i eurozonen), højere end nogensinde tidligere siden dannelsen af den økonomiske og monetære union.

3.6

På trods af institutionernes erklæringer tilbage i 2011 om en styrkelse af ØMU'ens sociale dimension beklager EØSU det skuffende resultat af mødet i Det Europæiske Råd i december 2013, hvor denne prioriterede ambition var på dagsordenen. EØSU minder imidlertid om, at man rådede over effektive diagnoseredskaber beskæftigelsesrapporten. Udvalget konstaterer, at det europæiske semester omfatter en resultattavle for sociale indikatorer i beskæftigelsesrapporten, og mener, at den bør integreres i en samlet overvågningsmekanisme, som behandler den økonomiske og den sociale dimension på lige fod. Der bør fastlægges kvantificerbare målsætninger for beskæftigelse og sociale resultater på samme måde som målsætningerne for gæld og offentlige underskud. De bør være underlagt lignende justerings- og solidaritetsmekanismer for at rette op på de sociale uligheder og fremme sociale investeringer. EØSU har længe understreget, at der er et enormt behov for investeringer, herunder sociale investeringer, med henblik på at skabe beskæftigelse, nedbringe fattigdommen og bekæmpe den sociale eksklusion. Dette forudsætter såvel private som offentlige investeringer samt i det omfang, det er nødvendigt, strukturelle reformer.

3.7

EØSU understreger endvidere, at strukturelle problemer i medlemsstaterne bør behandles ved roden. Strukturel konkurrenceevne, økonomisk vækst og en stærk social dimension er nøgleelementerne for at løfte Europa ud af krisen. Den nyligt foreslåede resultattavle for sociale indikatorer bør anvendes til at understøtte forandringer på kort og mellemlang sigt i nært samarbejde og i samråd med arbejdsmarkedsparterne.

3.8

Kønsdimensionen skal integreres i den nye økonomiske styring. EØSU opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til i reformerne at tage hensyn til kønsdimensionen, til i alle instrumenter at definere kønsspecifikke data og til at bestemme, hvilken virkning uligheden mellem mænd og kvinder har på væksten, navnlig i de nationale reformprogrammer og de landespecifikke anbefalinger.

3.9

Hvis der ikke sker en tilstrækkelig koordinering af de nationale politikker, vil visse politikker ført i én medlemsstat kunne få en negativ virkning i en anden medlemsstat. Dette nævnes i den årlige vækstundersøgelse, men det er nødvendigt at uddybe de overvejelser, der gøres i meddelelsen, om de store økonomiske reformprojekter, og at slå til lyd for en sammenhængende tidsplan for de strukturelle reformer. I disse overvejelser bør spørgsmål som følgende indgå: skattemæssig eller social konkurrence, valg af energisammensætning eller indvandringspolitik, som alle kan få alvorlige konsekvenser for andre medlemsstater.

3.10

Den største udfordring nu er at støtte den økonomiske genopretning, hvilket navnlig vil sige at iværksætte disse store økonomiske reformer korrekt og at styrke den strukturelle konkurrenceevne, med andre ord evnen til innovation og til at forbedre kvaliteten af tjenesteydelser og varer, nytænke arbejdstilrettelæggelse og ledelse, udvikle forskning og forskningsapplikationer — ved siden af andre konkurrenceevnefaktorer, såsom omkostningerne ved produktiv kapital og arbejdsomkostninger samt vekselkurs, som skønnes at være for høj for euroen.

4.1

EØSU beklager, at der ikke lægges tilstrækkelig vægt på spørgsmålet om investeringer og genskabelse af efterspørgslen på hjemmemarkedet. Europa behøver vækst og beskæftigelse, og et nyt europæisk investeringsprogram er derfor nødvendigt. EØSU gentager sine forslag om en investeringsplan ikke alene rettet mod skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet, navnlig for de unge, bæredygtig udvikling og innoverende og fremsynede projekter, men også mod uddannelse, forskning, infrastrukturer og miljøeffektivitet. Det vigtigste kriterium for et sådant program bør være skabelse af beskæftigelse, en deraf følgende reduktion af fattigdommen samt reduktion af belastningen af de offentlige budgetter takket være en styrket arbejdsmarkedsdeltagelse.

4.2

Et sådant investeringsprogram bør komplettere og styrke den aftalte indsats, der gøres for at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og til støtte for den økonomiske genopretning med henblik på at styrke EU's økonomiske kapacitet på den internationale scene og at sikre EU en lys, inkluderende og ressourceeffektiv fremtid. Solidaritet og loyalitet — såvel inden for de enkelte lande som landene imellem — er en vigtig forudsætning for at sikre sig, at den indsats, der gøres, kan accepteres politisk og socialt og er til gavn for alle.

4.3

EØSU er tilfreds med, at effektiv anvendelse af naturressourcer og iværksættelse af energipolitikker figurerer blandt de prioriteter, der fastsættes i den årlige vækstundersøgelse 2014 med henblik på at sikre vækst og konkurrenceevne. Udvalget finder, at en grøn og inkluderende økonomi vil være de kommende års største udfordring og udgør en mobilisering for at komme ud af krisen. Tiltagene for at stimulere vækst og beskæftigelse bør baseres på overgangen til en kulstoffattig og miljøeffektiv økonomi frem mod 2050. EU bør fremskynde denne proces.

4.4

Da de beskårne budgetter alene ikke kan fremme væksten, opfordrer EØSU Kommissionen til at videreudvikle sine ideer med hensyn til politikker for private investeringer, SMV'ers kreditadgang, stimulering af forbruget og strukturelle reformer af finanspolitikkerne. De foranstaltninger, der er truffet på nationalt niveau på disse tre områder — investeringer, forbrug, finanser — kan kun få fuld virkning inden for en europæisk ramme, som er tydeligt defineret, koordineret og orienteret imod bæredygtig udvikling og fælles velstand.

4.5

EØSU gentager sin anbefaling om en styrkelse af investeringerne på europæisk plan, navnlig gennem udstedelse af obligationer af EIB eller EIF for at finansiere vækst, tiltrække opsparingsoverskud på globalt plan, tillade, at visse fremtidsorienterede, strukturelle investeringer ikke medregnes i den offentlige gæld, og øge opmærksomheden om industripolitikken.

4.6

Med henblik på en styrkelse af efterspørgslen på hjemmemarkedet i EU, skal der ske en optimering af arbejdsmarkedsdeltagelsen, de offentlige arbejdsformidlinger og aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger. Ungdomsgarantien hilses i denne forbindelse velkommen trods en utilstrækkelig finansiering. Imidlertid skal lønmodtagere og arbejdstagere også garanteres stabile udsigter med hensyn til beskæftigelse og lønninger, uden hvilke det ikke vil være muligt at genskabe tilliden og forbruget.

4.7

Med henblik på at bibringe det indre marked ny dynamik bør der som led i en modernisering af lovgivningen om arbejdskontrakter i retning af et mere fleksibelt arbejdsmarked tillige findes en balance i forhold til sikkerheden på arbejdsmarkedet. Eurostat anslår, at der var 8,7 % fattige arbejdstagere i EU i 2011 (9), og usikkerhedsfænomenet øges stadig mere som følge af den økonomiske krise.

4.8

Samtidig må Kommissionens efterlysning af en mere effektiv social beskyttelse for at understøtte de sociale forandringer og gradvis reducere ulighed og fattigdom ses som et krav om mere kvalitet i tilbuddene til de mest udsatte. I 2012 var en fjerdedel af EU's befolkning ifølge Eurostat (10) truet af fattigdom eller social udstødelse, svarende til 125 mio. mennesker. Dette tal, som har været stigende siden 2008, kan ikke henføres til en mangelfuld forvaltning af de sociale sikringssystemer, men derimod til den økonomiske krise og til de førte politikker, som ikke i tilstrækkelig grad har tilgodeset spørgsmålene om rimelighed og social retfærdighed.

4.9

I denne forbindelse minder EØSU kraftigt om, at omkostningerne og fordelene ved strukturelle reformer skal fordeles rimeligt på alle aktører, hvilket især indebærer, at man allerede nu skal overveje spørgsmålet om fordelingen af frugterne af den forestående bæredygtige genopretning. EØSU opfordrer endnu en gang Kommissionen til at tydeliggøre sit syn på lønninger, inflation og produktivitet.

5.1

EØSU mener, at man i forbindelse med evalueringen af den nye økonomiske styring i EU bør foretage en forenkling af processen. Som allerede understreget i udvalgets udtalelser, er styringsinstrumenternes dagsorden overfyldt: stabilitets- og vækstpagten, traktaten om stabilitet, koordinering og styring, six pack, two pack osv. EØSU konstaterer, at udviklingen i styringen på trods af dens kompleksitet synes at have overbevist markedet om EU's og medlemsstaternes vilje til at tage ØMU'ens udfordringer op. Nu skal man på én gang sikre troværdighed, forståelighed og legitimitet.

5.2

For så vidt angår deltagelsen af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, synes den årlige vækstundersøgelse navnlig at lægge vægt på det nationale medejerskab og insisterer ikke i tilstrækkelig grad på reel deltagelse af disse aktører ved fastlæggelse af retningslinjerne og iværksættelse af politikkerne. Troværdigheden og den sociale accept af reformerne afhænger af et tæt samarbejde og en nøje rådføring med arbejdsmarkedets parter, som er en betingelse for en vellykket gennemførelse.

5.3

De europæiske borgere forventer endvidere af EU og medlemsstaterne, at denne nye styring tager andre aktuelle udfordringer op: kampen mod den globale opvarmning, energipolitikken, industripolitikken, fremme af tilbageholdenhed og effektivitet i ressourceforbruget osv. I denne henseende glæder EØSU sig over de prioriteter, Kommissionen har fastsat på energiområdet.

5.4

Som led i en økonomisk og social styring med en fælles overvågningsprocedure kunne man etablere en incitamentsmekanisme til understøttelse af de nationale reformer med henblik på konvergens og konkurrenceevne. I den årlige vækstundersøgelse 2014 henvises der til den omfattende debat om et nyt instrument for konvergens og konkurrenceevne med »kontraktuelle ordninger« eller »konkurrenceevnekontrakter«, hvor medlemsstaterne til gengæld for at forpligte sig til reformer får hjælp i form af økonomisk støtte til at gennemføre disse reformer. EØSU mener, at man, i afventen af yderligere præciseringer vedrørende finansieringsmåden (merværdi i forhold til de eksisterende strukturfonde, hvilke typer reformer der vil nyde godt af støtte, finansieringsinstrumentets størrelse, finansieringskilder) og orienteringen af disse kontraktuelle ordninger, bør videreføre denne debat uden hastværk. Den kontraktbaserede tilgang, der ligger i instrumentet for konvergens og konkurrenceevne, kunne tilvejebringe et manøvrerum på nationalt plan for en bedre inddragelse af civilsamfundene. Dertil kommer, at det kunne være en gylden middelvej mellem frivillig koordinering og forpligtelse på områder, hvor fællesskabskompetencen i øjeblikket er begrænset. Medlemsstaterne vil på ny tage dette spørgsmål op i Rådet i oktober 2014.

5.5

For så vidt angår et skift i skattebyrden fra arbejde over til navnlig forbrug, frygter EØSU, at dette, i den nuværende situation, vil bidrage til at svække efterspørgslen på hjemmemarkedet. Udvalget er desuden bekymret over risikoen for en lønkonkurrence i nedadgående retning mellem medlemsstater, som yderligere ville reducere efterspørgslen.

5.6

For så vidt angår miljøbeskatning, noterer EØSU sig med interesse, at Kommissionen prioriterer højt at flytte skattebyrden fra arbejde over på andre beskatningsgrundlag, herunder forurening. Der bør tages foranstaltninger for at fremme reformer af miljøbeskatning i medlemsstaterne, eftersom sådanne reformer kan bidrage til den finanspolitiske konsolidering og samtidig til at nedsætte forbruget af naturressourcer og importerede fossile brændstoffer. Dette vil have en mindre negativ virkning for vækst og beskæftigelse end indirekte skatter.

5.7

For så vidt angår skat på fast ejendom, der i den årlige vækstundersøgelse blot nævnes som et andet alternativ til skat på arbejde, anmoder EØSU Kommissionen om at tydeliggøre sine ideer og om i den kommende årlige vækstundersøgelse at beskrive væsentlige aspekter.