12.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/102

1.1

EØSU mener, at universel adgang til højhastighedsnet til elektroniske kommunikation er af afgørende betydning for at fremme væksten i Europa, skabe flere arbejdspladser og styrke samhørigheden. Udvalget går kraftigt ind for den digitale dagsordens (1) bredbåndsmålsætninger, men mener, at de vil være vanskelige at opfylde, medmindre medlemsstaterne og Kommissionen gør en særlig indsats for at forbedre betingelserne for både bredbåndsudbud og -efterspørgsel i hele EU.

1.2

Det skuffede udvalget meget, at Rådet for nylig besluttede at reducere budgettet til digital infrastruktur fra 9,2 mia. euro til kun 1 mia. euro for perioden 2014-2020 i den nye flerårige finansielle ramme (FFR). Denne nedskæring fjerner FFR-støtte til anlæg af bredbåndsnet og vil ramme de fattige og mindre gunstigt stillede regioner i EU hårdest.

1.3

Udvalget bifalder Kommissionens forslag til forordning. De foreslåede foranstaltninger er specielt vigtige i forhold til at slå bro over den digitale kløft og lette udbredelsen af bredbånd i landdistrikter.

1.4

EØSU anmoder Kommissionen om at give anvisninger på, hvordan adgang til hurtige bredbåndsforbindelser kan blive anerkendt som en universel ret for alle borgere, uanset hvor de bor. Kommissionen rejste spørgsmålet om at inkludere bredbåndsforbindelser i forsyningspligten i 2010 (2). Et svar på dette spørgsmål er presserende af hensyn til borgernes velfærd, beskæftigelse og digitale inklusion.

1.5

Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre de nationale bredbåndsplaner med det samme.

1.6

Kommissionen og medlemsstaterne bør overveje, hvilke finansielle incitamenter og støtteforanstaltninger der kan rettes mod den private sektor for at fremme investeringer i højhastighedsnet i tyndtbefolkede områder.

1.7

Udvalget skønner, at der ud over de omfattende private investeringer i udbredelsen af højhastighedsbredbåndsnet vil være behov for en offentlig finansiering på op til 60 mia. euro, hvis den digitale dagsordens 2020-målsætninger skal opfyldes. EØSU tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte denne vigtige finansiering i deres budgetter.

1.8

EØSU ser gerne, at Kommissionen tager fat på problemet med, at udbydere af bredbåndstjenester ikke leverer de internethastigheder, som de har lovet i deres kontrakter. Falsk reklame og manglende kontraktoverholdelse underminerer tilliden til det digitale marked og skader efterspørgslen, og der bør indføres stærke foranstaltninger for at råde bod herpå.

1.9

Udvalget opfordrer Kommissionen til at bygge videre på forordningsforslaget og udvikle et paneuropæisk engrosmarked for bredbåndsinfrastruktur.

1.10

EØSU anmoder Kommissionen, de nationale tilsynsmyndigheder og medlemsstaterne om at sikre, at der udvikles et konkurrencedygtigt marked for bredbåndsinfrastruktur i hele EU.

1.11

Udvalget noterer sig, at den foreslåede forordning skaber nye forretningsmuligheder for forsynings- og transportvirksomheder, så de kan tage del i markedet for bredbåndsinfrastruktur. Kommissionen og medlemsstaterne bør gøre en særlig indsats for at tilskynde virksomhederne til at udnytte denne mulighed.

1.12

EØSU gør Kommissionen opmærksom på de udtalelser, som udvalget for nylig har offentliggjort om udbredelse af højhastighedsnet og mindskelse af den digitale kløft: En digital dagsorden for Europa  (3), Første radiofrekvenspolitikprogram  (4) og Den digitale dagsorden for Europa – Digital teknologi som drivkraft for vækst (CES959-2013, endnu ikke offentliggjort).

2.1.1

Meddelelsen "Akten for det indre marked II – Sammen om fornyet vækst" peger på nedbringelse af omkostningerne ved udbredelse af bredbånd som en af de 12 nøgleaktioner, der vil sætte gang i væksten.

2.1.2

Udbredelsen af højhastighedsbredbånd er stilnet af, især i landdistrikter, på grund af et kludetæppe af regler og administrative praksisser på nationalt og subnationalt niveau.

2.2.1

Forordningen sigter mod at:

2.3.1

For at opnå de planlagte målsætninger for omkostning og effektivitet fastlægger forordningen et antal direkte gældende rettigheder og pligter for netværksoperatører og leverandører af infrastruktur i alle faser i infrastrukturudbygningen.

2.3.2

Forordningen foreslår følgende lovbestemmelser for at opnå de fastlagte mål:

2.3.3

Tvister mellem netværksoperatører og bredbåndsleverandører om rettigheder og pligter skal om nødvendigt indbringes for et kompetent nationalt tvistbilæggelsesorgan: den nationale tilsynsmyndighed eller en anden kompetent myndighed.

2.3.4

Når Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget forordningen, vil den gælde umiddelbart i hele EU.

3.1.1

Bredbånd er den vigtigste støtteinfrastruktur for den digitale dagsorden og for gennemførelsen af det digitale indre marked. Bredbåndstjenesternes økonomiske betydning kan ikke understreges nok. Udbredelsen af bredbånd har en forstærkende effekt på den økonomiske vækst, og Verdensbanken skønner, at hver gang antallet af bredbåndsforbindelser vokser med 10 %, stiger BNP med 1,5 %. Højhastighedsforbindelser overalt er afgørende for udbredelsen af nye transformative teknologier og tjenester som cloud computing og intelligente net.

3.1.2

Bredbåndsforbindelsernes betydning for vækst og beskæftigelse er anerkendt i den digitale dagsorden, hvis målsætning det er at give alle europæere grundlæggende bredbåndsadgang senest i 2013, og senest i 2020 skal 1) alle europæere have adgang til downloadhastigheder på 30 Mbps og 2) mindst 50 % af de europæiske husstande have et internetabonnement med en hastighed på over 100 Mbps. Disse målsætninger kan kun realiseres, hvis omkostningerne til udbygning af infrastruktur nedbringes overalt i EU, samt hvis der træffes ekstraordinære foranstaltninger for at levere bredbånd til EU's landdistrikter og ugunstigt stillede områder.

3.2.1

En bredbåndsinfrastruktur til lave omkostninger, som er i verdensklasse, er et afgørende led i en dynamisk økonomi i det 21. århundrede. Videnbaserede virksomheder vil vokse, hvor der findes kvalifikationer og infrastruktur til at understøtte dem. Og et stigende antal højtudviklede tjenester inden for sundhed, uddannelse og sociale tjenester vil kræve adgang til hurtige og ultrahurtige bredbåndsforbindelser.

3.2.2

Kvaliteten af netværk, deres leveringsomkostninger samt konkurrencedygtige priser for slutbrugerne er vigtige forvaltningskriterier i udbredelsesprogrammerne. Da op til 80 % af omkostningerne ved netværksinfrastruktur går til anlægsarbejder, er det nødvendigt, at nationale og lokale myndigheder gør en betydelig indsats for at nedbringe omkostningerne gennem effektiv koordination af infrastrukturprojekter.

3.3.1

EØSU har i adskillige udtalelser, senest i sin udtalelse om digital teknologi som drivkraft for vækst (5), anmodet Kommissionen om at give anvisninger på, hvordan adgang til hurtige bredbåndforbindelser kan blive anerkendt som en universel ret for alle borgere, uanset hvor de bor. Der er nu et presserende behov for et svar.

3.4.1

Den digitale dagsordens målsætninger for bredbåndsudbredelse i 2020 vil inden længe blive overhalet indenom af den hastige udvikling inden for bredbåndsteknologi og internetbaserede tjenester (f.eks. højdefinitionsvideokonferencer). Ultrahurtige net med forbindelser på op til 1 Gbps (1 000 Mbps) er allerede ved at blive anlagt i visse byområder (http://arstechnica.com/tech-policy/2012/07/tokyo-seoul-and-paris-get-faster-cheaper-broadband-than-us-cities/), og videobaserede tjenester bliver udviklet til at køre på disse højere hastigheder.

3.4.2

Der vil være behov for betydelige investeringer i højhastighedsforbindelser i hele EU for at holde trit med internetøkonomiens globale udvikling.

3.5.1

Som Kommissionen selv anerkender i sin nylige meddelelse om den digitale dagsordens betydning som drivkraft for økonomisk vækst (6), sakker EU stadig længere bagud i forhold til sine globale konkurrenter i leveringen af bredbåndsinfrastrukturer.

3.5.2

Investeringer i højhastighedsbredbånd sker hurtigere i dele af Asien og i USA, hvilket betyder væsentligt bedre dækning og højere hastigheder. I december 2011 havde Sydkorea med 20,6 % af abonnementerne per 100 indbyggere den højeste andel af lyslederbaserede forbindelser i verden – dobbelt så stor en andel som Sverige (Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager forslaget til forordning om nedbringelse af omkostningerne ved etablering af bredbåndsnet: SWD(2013)0073 (part 1) (findes d.d. ikke på dansk)).

3.6.1

Resultattavlen for den digitale dagsorden for Europa (https://ec.europa.eu/digital-agenda/en/scoreboard) og de seneste tal fra Eurostat (http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/information_society/data/main_tables.) viser, at den digitale kløft vokser, og at forskellen er stor mellem de enkelte medlemsstater. I 2012 var 28 % af husholdningerne i EU-27 uden bredbåndsforbindelse. 90 % af husholdningerne uden bredbånd befinder sig desuden i landdistrikter. 35 mio. husholdninger i landdistrikter venter stadig på højhastighedsforbindelser, og hvis ikke der tages behørigt hensyn til borgere, der bor udenfor byområder, vil deres sociale og økonomiske vilkår blive stadig mere ugunstige.

3.6.2

Foranstaltningerne i Kommissionens forordningsforslag vil lægge grundlaget for en ændring af de nationale og lokale myndigheders planlægningsregulering, og intelligent infrastrukturplanlægning, investeringsincitamenter og innovative teknologier kan alt sammen bidrage til at mindske forskelle i bredbåndsdækningen.

3.7.1

Det skuffede udvalget meget, at Rådet i februar besluttede at reducere budgettet til digital infrastruktur og digitale tjenester under Connecting Europe-faciliteten fra 9,2 mia. euro til kun 1 mia. euro for perioden 2014-2020 i den nye flerårige finansielle ramme (FFR). Denne nedskæring fjerner FFR-støtte til anlæg af bredbåndsnet og vil ramme de fattige og mindre gunstigt stillede regioner i EU hårdest, hvilket kun vil uddybe den stadig større digitale kløft.

3.7.2

Meningen med de øremærkede FFR-midler til støtte af bredbåndsudbredelsen var, at Kommissionen skulle bruge dem til at stimulere markedet for bredbånd, men støtten udgør kun en lille del af den finansiering, der reelt er nødvendig for at realisere den digitale dagsordens bredbåndsmålsætninger. De konsulenter, Kommissionen hyrede til at undersøge finansieringshullet, skønner, at der er behov for op til 62 mia. euro ekstra i offentlige støttemidler for at nå 2020-målsætningerne (Study on the socio-economic impact of bandwidth, Analysys Mason for Kommissionen, 2012).

3.7.3

Finansieringen af disse omfattende investeringer skal primært findes i den private sektor, men der vil være behov for særlige foranstaltninger til at supplere de private investeringer i landdistrikter, hvor befolkningstætheden er for lav til at tiltrække investorer. Den Europæiske Investeringsbank har allerede udbetalt midler til en række af den slags projekter og vil skulle yde langt mere af denne type støtte. Kommissionen bør gøre sig særlige overvejelser om, hvordan EU-institutionerne og medlemsstaterne kan fremme private investeringer i bredbåndsudbredelse endnu mere.

3.7.4

Den digitale dagsordens tiltag 48 øremærker midler fra strukturfondene til at finansiere udbredelsen af højhastighedsnet. Samhørighedsfonden bør også overvejes i den henseende.

3.8.1

De lokale og kommunale myndigheder kan spille en afgørende rolle, når det drejer sig om at fremme bredbåndsforbindelser i deres regioner ved at styre offentlig-private partnerskabsinitiativer og ved at gennemføre forordningens foranstaltninger så hurtigt og så effektivt som muligt.

3.8.2

Forordningen giver mulighed for at åbne markedet for levering af bredbåndsforbindelser og -tjenester op for flere nye markedsaktører. Det gælder især virksomheder uden for telekommunikationssektoren, som råder over en omfattende infrastruktur, der kan anvendes til levering af højhastighedsnet. Kommissionen og medlemsstaterne bør gøre en særlig indsats for at opmuntre de nye markedsaktører.

3.8.3

Forordningen giver ligeledes mulighed for at åbne markedet for grænseoverskridende investeringer i levering af infrastruktur fra virksomheder i hele EU. Kommissionen bør overveje mulighederne for at udvikle det indre marked for infrastruktur ved at fremme bevidstheden om investeringsmuligheder i hele Europa, reducere risikoen ved disse investeringer for udenlandske investorer og eventuelt udvikle en række specielle finansielle instrumenter (obligationer), der kan gøre det mere attraktivt at investere i de regioner, som har de største udfordringer.

3.8.4

Innovative teknologiske løsninger, herunder mere brug af trådløs teknologi, skal hurtigst muligt tages i anvendelse for at fremskynde udbredelsen af bredbånd og tackle den voksende digitale kløft mellem by og land.

3.8.4.1

Det er især afgørende at gennemføre det europæiske radiofrekvenspolitikprogram (7) i medlemsstaterne for at sikre, at der tildeles og frigøres tilstrækkelige og passende frekvenser for dermed at sikre trådløse bredbåndsteknologiers dækning og kapacitet, så målene for 2020 kan opfyldes.

3.8.4.2

Satellitteknologi skal levere bredbånd i de mest fjerntliggende områder af EU. Dog vil det på grund af kapacitet, omkostninger og hastighed være en løsning, der ikke vil gøre den store forskel, idet den muligvis kun vil dække under 10 % af det europæiske bredbånd med en hastighed på 30Mbps i 2020.

3.9.1

Lav bredbåndsefterspørgsel, specielt i mere tyndtbefolkede områder, har en negativ indvirkning på netværksinvesteringer og det på trods af, at der altid findes en betydelig skjult efterspørgsel i områder uden adgang til højhastighedsforbindelser.

3.9.2

Kommissionen og medlemsstaterne skal have fokus på at fremme bredbåndsefterspørgslen via en række forskellige fremgangsmåder, bl.a. målrettede offentlige oplysningskampagner, gratis WiFi hotspots, videreudvikling af e-forvaltningstjenester samt fremme af digitale færdigheder og uddannelse. Disse bestræbelser for at fremme efterspørgslen bør især tage sigte på landdistrikter.

3.9.3

Bredbåndspriser og prisgennemsigtighed er afgørende for at sikre, at borgere tager bredbånd til sig. Nuværende bredbåndsbrugere i hele EU klager over, at deres internetudbydere ikke leverer de internethastigheder, som de har lovet i kontrakten. Falsk reklame og manglende kontraktoverholdelse underminerer tilliden til det digitale marked og skader efterspørgslen, og der bør indføres stærke foranstaltninger for at råde bod herpå.

4.1.1

Kommercielt drevne virksomheder inden for elektronisk kommunikation har ikke tilstrækkeligt finansielt incitament til at investere i bredbåndsinfrastruktur i mange af de områder af EU, hvor befolkningstætheden er for lav. Udvalget bifalder derfor, at den foreslåede forordning indeholder foranstaltninger, der skal mindske omkostninger og risici ved bredbåndslevering betydeligt og gøre investeringer mere attraktive for netværksudbydere.

4.1.2

For at sikre en reel e-integration og maksimere de økonomiske fordele ved højhastighedsnet overalt er det nødvendigt, at medlemsstaterne og de lokale myndigheder insisterer på at få større indflydelse på levering af og efterspørgsel efter bredbåndsinfrastruktur ved at gennemføre bredbåndsplaner, der afbalancer de høje økonomiske gevinster ved infrastrukturelle investeringer i tætbefolkede områder med de langt mindre økonomisk attraktive investeringer, som der er behov for i underudviklede områder. Forslaget til forordning sigter mod at give dem bedre mulighed for at gennemføre dette.

4.1.3

På mange markeder findes der én dominerende leverandør af infrastruktur. Udvalget håber, at en effektiv gennemførelse af forordningen vil skabe bedre vilkår, så nye netværksudbydere kan komme ind på markedet og tilbyde konkurrencedygtige produkter.

4.2.1

Ifølge meddelelsen kan udgifterne til anlægsarbejder udgøre op til 80 % af omkostningerne til udbygning af bredbåndsnettet. Det anslås, at når den foreslåede forordning er gennemført, vil netværksoperatører kunne spare kapitaludgifter på 20-30 % af de samlede investeringsomkostninger, dvs. op til 63 mia. euro i 2020. Besparelsen på 63 mia. euro kan efterfølgende investeres i andre områder af økonomien.

4.2.2

Samarbejde og deling af faciliteter mellem private leverandører af infrastruktur er vigtig for at skabe effektivitet, hurtig gennemførelse, miljømæssig bæredygtighed og konkurrencedygtige priser for slutbrugerne. Det glæder EØSU, at forordningen forpligter private infrastrukturleverandører til at offentliggøre pålidelig information om eksisterende og planlagt infrastruktur og netoperatører til at samarbejde, så det bliver lettere at planlægge godt, samarbejde og bruge ressourcerne effektivt.

4.3.1

I tyndtbefolkede områder er der af økonomiske årsager kun plads til én leverandør af central bredbåndsinfrastruktur, dvs. at der opstår et naturligt monopol.

4.3.2

Det, at der opstår situationer med naturlige monopoler, taler for indførelsen af en model med åben adgang til levering af bredbåndsforbindelser, hvorved en enkelt udbyder, måske et offentlig-privat partnerskab, anlægger den centrale infrastruktur og derefter åbner for netværksfaciliteterne ved at lease kapacitet til mindre tjenesteudbydere på lige vilkår. Kommissionen bør eventuelt overveje, hvordan denne "åben adgang"-model kan udvikles og reguleres i Europa, men have tanke for ikke at skævvride konkurrencevilkårene.

4.4.1

Forordningsforslaget indeholder lovbestemmelser, der muliggør udviklingen af et engrosmarked for bredbåndsinfrastruktur. Kommissionen bør eventuelt undersøge, hvordan forordningen kan udnyttes til at stimulere sådan et marked, især i de regioner i EU, som er sværere at nå ud til.

4.4.2

Der kan realiseres et grænseoverskridende engrosmarked for mørk fiber eller trådløs infrastruktur i hele EU, hvis der foreligger oplysninger af god kvalitet om forbrugerefterspørgsel og eksisterende infrastruktur. Kommissionen bør se på mulighederne for at fremme og støtte et sådan marked.

4.5.1

Udbygningen af infrastruktur, i landdistrikter især, forudsætter en effektiv national strategi og gennemførelsesplan. Alle medlemsstater har på nuværende tidspunkt en bredbåndstrategi, men mange mangler stadig gennemførelsesplaner for den digitale dagsordens målsætninger. Det vil snart være nødvendigt at opdatere de nationale strategier for at indarbejde tilgangen vedrørende levering af ultrahurtige netværksforbindelser og supplere den med konkrete målsætninger og gennemførelsesforanstaltninger.

4.5.2

Den digitale dagsordens tiltag 46 forpligter medlemsstaterne at udvikle nationale bredbåndsplaner, men en række medlemsstater har ikke færdiggjort deres planer, og Kommissionen har derfor markeret tiltaget som forsinket. Forsinkelserne påvirker i høj grad udrulningen af bredbånd og industriens finansieringsplaner negativt. I lyset af forordningsforslaget tilskynder EØSU medlemsstaterne til at revidere deres planer og gennemføre arbejdet så hurtigt som muligt.

4.5.3

En bredtfavnende national bredbåndsplan, som omfatter offentlig-private partnerskabsinitiativer og særlige incitamenter, der letter udbredelsen i landdistrikter, ville gøre det meget lettere at udnytte midlerne fra de europæiske strukturfonde og Den Europæiske Investeringsbank.

4.6.1

Den foreslåede forordning vil bane vej for, at ejere af infrastruktur, som ikke er virksomheder inden for elektronisk kommunikation – dvs. energiselskaber, vandforsyningsselskaber, transportvirksomheder og affaldsbehandlingsvirksomheder – kan gøre deres infrastruktur tilgængelig for levering af bredbåndstjenester på kommercielle vilkår. Det vil give disse virksomheder mulighed for at få nye indtægter, nedbringe deres omkostninger til nødvendig infrastruktur ved at dele udgifterne med bredbåndsleverandører og udnytte synergier i takt med, at de udvikler egne kernetjenester, f.eks. ved udvikling af intelligente net til energileverandører.

4.6.2

Kommissionen og medlemsstaterne bør gøre en indsats for at gøre disse virksomheder opmærksomme på mulighederne i forbindelse med den vigtige udbredelse af bredbåndsinfrastruktur og den foreslåede forordnings potentielt positive indvirkning på deres erhvervsaktiviteter.