12.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/82

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg bifalder i høj grad det stærke fokus på Europas industri – fremstilling og tjenesteydelser – som kommer til udtryk i Kommissionens ajourføring af meddelelsen om industripolitik fra oktober 2012, herunder bilagene med detaljerede analyser af industripolitikkerne og de mangler, der hersker i medlemsstaterne. Mange af punkterne stemmer overens med EØSU's holdninger (1). Gennemførelsen bliver lakmusprøven.

1.2

Industripolitikken, som er et af Europa 2020-strategiens syv flagskibsinitiativer, bør være et centralt element i EU's vækstinitiativ, som man taler meget om, men ikke gør meget konkret ved. Det er vigtigt at have den rette indstilling og en sammenhængende tilgang. Den politiske effekt er selvindlysende. EØSU opfordrer Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet til at intensivere (sammenhængende!) initiativer og tværgående politikker, som giver svar på de enorme udfordringer, der er forbundet med at øge industriproduktionen i hele EU.

1.3

Rådet bør tage føringen i processen med at sætte en dagsorden for industripolitikken. Kommissionen bør deltage fuldt ud. Rådets forskellige sammensætninger – konkurrenceevne, forskning, miljø og socialpolitik – samt Kommissionen og Europa-Parlamentet bør sætte fælles, målrettet fokus på at kortlægge og fremme de mest avancerede politikker i hele EU.

1.4

Hvis strategien for industripolitik skal have central betydning for Europa, skal der informeres bredt om de beslutninger, der træffes om foranstaltninger, køreplaner og tidsfrister på området. Det sker ikke på nuværende tidspunkt.

1.5

Desuden har EU behov for størst mulig ensartethed mellem medlemsstaternes og EU's industripolitikker, hvilket ifølge en lang række forskellige analyser ikke findes i dag. Mangfoldighed er en styrke; opsplitning er et handicap. Man bør udjævne de geopolitiske ubalancer.

1.6

Bedre rammebetingelser indebærer frem for alt, at EU's indre marked færdiggøres inden for en social markedsøkonomi, hvilket sikres af nøjagtige vurderinger, bestemmelser og gennemførelse i hele EU. Offentlige investeringer i grænseoverskridende forbindelser som veje, vandveje, havne og lufthavne og jernbaner skal fremme det indre marked.

1.7

Med flere end 26 millioner arbejdsløse mennesker, lav vækst og budgetnedskæringer har industrien og innovationen brug for stimulerende perspektiver og vilkår. Man skal finde den rette balance mellem budgetkonsolidering (økonomiske stramninger), nationale reformprogrammer og industripolitiske tiltag for at skabe investeringer, øge beskæftigelsen og styrke tilliden.

1.8

Alle europæiske initiativer skal styrke EU's globale position som konkurrent og partner. Det vil kræve store investeringer og gennemgribende politiske justeringer at indfri det yderst ambitiøse mål om at øge fremstillingsindustriens andel af BNP til 20 % inden 2020. Det er tvingende nødvendigt at øge produktiviteten.

1.9

Intelligente vilkår for industrien er andet og mere end tekniske bestemmelser og justeringer. De vedrører alle aspekter af industrien, navnlig en sammenhængende og forudsigelig langsigtet klima- og energipolitik, der bidrager til et konkurrencedygtigt industrielt grundlag. Vilkårene bør virke befordrende på fremragende præstationer og fremhjælpe nye aktiviteter og industrigrene.

1.10

EU's politikker skal være skræddersyede og sektorspecifikke og bygge på bundstyrede vurderinger, som giver de bedste svar på teknisk-økonomiske kapacitetsspørgsmål og udfordringer. Disse principper bør også gælde med hensyn til opfyldelsen af målene under EU's flagskibsinitiativ for ressourceeffektivitet, som har til formål at øge effektiviteten i anvendelsen af råstoffer og samtidig fremme innovation og europæiske virksomheders modstandsdygtighed.

1.11

Industripolitikken har en stærk social dimension, der påvirker alle dele af samfundet: regioner og kommuner, alle virksomheder, arbejdsstyrken i de stærkt foranderlige beskæftigelsesstrukturer – digitalisering, robotisering, tjenesteydelsesrelateret produktion, ikt – uddannelsesvæsen og universiteter, forbrugere og borgere. Industripolitik berører både omstrukturering og foregribelse. Den bør sikre tidssvarende uddannelse og information samt fremme teknologi, innovation, kreativitet og iværksætterkultur. Det er også vigtigt at foregribe demografiske forandringer og reagere hensigtsmæssigt på disse.

1.12

Ambitiøse regioner er med til at forbedre industriens resultater. EU og medlemsstaterne bør støtte regionernes selvstændige praksis, herunder specialisering og tilsvarende forskningsprojekter, kvalifikationer og klynger. Her er der meget at vinde.

1.13

Man bør fremhæve initiativer og projekter samt god national og regional praksis, der skaber tillid blandt borgerne og de socioøkonomiske aktører. Man bør udbygge partnerskabsaftalerne mellem EU og medlemsstaterne samt netværkssamarbejdet mellem medlemsstater og regioner. Det europæiske semester rummer mange muligheder for løbende overvågning.

1.14

EU's industripolitik bør være en proces, der er præget af udvekslingen af EU's og de nationale visioner og kompetencer samt fælles foranstaltninger, hvor erhvervslivet og fagforeningerne er fyldgyldige partnere. Andre interessenter – herunder uddannelsessektoren, universiteter, forskningssektoren, ngo'er mfl. - bør ligeledes inddrages, hvor det måtte være relevant.

1.15

Selv om der er stor forskel på medlemsstaternes økonomiske resultater, bør alle medlemsstater kunne få udbytte af god praksis samt de tilgrundliggende synspunkter og tilgange.

1.16

EØSU fremsætter løbende forslag om forskellige sektorer og industripolitik (jf. bilag). Nærværende udtalelse fokuserer først og fremmest på sammenhængen mellem de centrale spørgsmål samt på effektiv styring gennem koordinering og finjustering.

2.1

Kommissionens analyse tyder på, at arbejdskraftomkostningernes andel af de samlede produktionsomkostninger er for nedadgående (2). Produktiviteten er en vigtig faktor. En del af produktionen vender tilbage til Europa, men der er stigende konkurrence på andre områder, bl.a. pga. den forbedrede økonomiske infrastruktur i BRIKS-landene, euroens kursstigning samt energipriserne, hvilket fremmer investeringer uden for EU.

2.2

Desuden halter EU bagefter i forhold til USA og Japan, når det gælder innovationsresultater og teknologisk specialisering. EU er stærkere repræsenteret end USA, når det gælder industrier med middelhøjt og middellavt teknologisk niveau, men den traditionelle kløft mellem de to kontinenter i det højteknologiske segment er øget betydeligt de seneste år.

2.3

Med den amerikanske strategi for konkurrenceevne for 2014-2018 (3) har Det Hvide Hus og Kongressen gjort en aktiv indsats for at få gang i produktionen igen. Et af kernepunkterne er produktionens rolle og værdi for USA's økonomi, sikkerhed og globale lederskab.

2.4

Offentlig-private partnerskaber styrker den teknologiske og innovative infrastruktur. Forsvars-, energi- og handelsministerierne samt National Science Foundation og NASA er direkte involverede, hvilket giver fremdrift til en lang række nationale forskningsinstitutter og universiteter.

2.5

Det er en bemærkelsesværdig udvikling i et land, som indtil for ganske nylig var en ivrig fortaler for den postindustrielle økonomi. Den voksende konkurrenceevne i Kina og andre lande har givet en brat opvågning. Billedet forandrer sig. Prognosen lyder, at Kina bliver den ledende økonomiske supermagt inden 2030, USA bibeholder sit globale lederskab, mens Japan og Europa halter langt bagud (4).

2.6

Ny udvinding af olie og navnlig skifergas forventes i sidste ende at gøre USA uafhængig på energiområdet. Denne udvinding anses for at være en revolution på energiområdet, som kan lægge grunden til en industriel renæssance i USA og medføre geopolitiske ændringer. De miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser skal fortsat undersøges nærmere (5).

2.7

Væksten i Kina, Brasilien og Indien fortsætter. Rusland er også godt på vej. Flere andre lande i Asien og Sydamerika er lige i hælene på dem. I årevis har væksttallene i de nye vækstlande, særligt i Asien, ligget langt over gennemsnittet. Nyetablerede uddannelsessystemer producerer et enormt antal veluddannede og kvalificerede teknikere og ingeniører. Samtidig oprettes der gigantiske forskningsinstitutter. Kvaliteten på varer og innovative processer forbedres på alle fronter. Transportfaciliteterne og tjenesteydelsesinfrastrukturen følger hurtigt trop.

2.8

I Kina er der ved at opstå et blandet system, der kombinerer statskapitalisme med frie markedsmekanismer (6). Det er tæt knyttet til de eksisterende nationale kulturelle og politiske traditioner. Den nye velstand går ikke hånd i hånd med demokrati eller med menneske- og arbejdsrettigheder. Miljø- og sundhedsvilkårene er stadig underudviklede, selv om kvaliteten af produktionen stiger. Det kan meget vel give bagslag. Man kan med føje sige, at statens kapitalistiske indgriben også i fremtiden vil styre visse typer af produktion, som er i tråd med de nationale ambitioner. Investeringer med statsejede investeringsfonde kan trække i samme retning, både eksternt og internet.

2.9

Der er en række lande, der normalt nyder godt af en mere strømlinet styringsstruktur end den, der findes i EU, fordi de har ét centralt beslutningscentrum, en fælles strategi og vedtagne mål i den offentlige sektor.

2.10

Dele af Afrika er også præget af hastig udvikling. Kina foretager massive investeringer uden hensyn til de samfundsmæssige følger.

2.11

Verdenssituationen og den geopolitiske kontekst er under stadig forandring. Information er altafgørende, hvis man vil påvirke den offentlige og politiske mening. EØSU anbefaler, at der opstilles en årlig resultattavle for EU, der viser en række socioøkonomiske, teknologiske og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser i relevante dele af verden.

2.12

Kommissionens dybdegående analyser af udviklingstendenser på europæisk og nationalt plan viser, at der er øget bevidsthed om behovet for fremstillingsindustri.

2.13

Der er stor forskel på situationen landene imellem, fra Tyskland, som sidder på næsten 30 % af EU's fremstillingsindustri, til lande – større og mindre – med en væsentligt lavere eller en forsvindende lille procentdel. I nogle medlemsstater er industriinvesteringerne dalet markant i løbet af de sidste 20 år. I visse tilfælde hænger det sammen med storstilede omstruktureringer, mens man andre steder til en vis grad har forsømt udviklingen (7).

2.14

Medlemsstaternes strategier for at forbedre vilkårene varierer meget, og nogle fungerer tydeligvis bedre end andre. Beskæftigelsen i sektoren er støt nedadgående. Desuden er der forsvundet flere end fire millioner arbejdspladser i fremstillingsindustrien, siden den nuværende krise tog fart i 2008.

2.15

Der er intet, der tyder på, at politikker, redskaber eller god praksis diskuteres medlemsstaterne imellem. Nationale koncepter for industri- og innovationspolitikker styres primært af nationale traditioner og procedurer, og fastsættes gennem nationale rammer og relationer mellem den offentlige og den private sektor, herunder erhvervslivet, forskningsinstitutter og universiteter, fagforeninger mfl.

2.16

Som følge heraf har mange politikker og tilsvarende finansielle ordninger primært et nationalt fokus, hvilket ikke virker befordrende på hverken det indre marked eller på horisontale, grænseoverskridende projekter.

2.17

Selv om nogle lande har opnået yderst vellykkede resultater, påpeger Kommissionen med rette, at er der sket en uheldig opsplitning af det indre marked, som hæmmer vækstpotentialet.

2.18

Kreativ mangfoldighed er et stort aktiv for EU, som dog kun vil komme alle europæere til gode, hvis alle trækker på samme hammel. Man skal finde den rette balance mellem kreativ mangfoldighed blandt medlemsstaterne og gennemsigtig, overbevisende konvergens.

2.19

Som det amerikanske eksempel viser, vil denne konvergens især blive en fordel for kontinentale netværk af SMV'er med vækstpotentiale.

3.1

Det indre marked har brug for ny fremdrift. Omfanget af skjult protektionisme er øget, og renationaliseringen og opsplitningen spøger stadig, men alligevel er det lykkedes EU at undgå påvirkninger af det indre markeds funktion og princippet om det åbne marked, selv om gennemførelsen stadig er et temmelig ømt punkt.

3.2

Europa 2020-strategien, som indebærer delte kompetencer mellem EU og medlemsstaterne, bør spille en ledende rolle. Den respekterer de specifikke nationale tilgange og metoder og tilbyder dermed redskaber, som gør det muligt at drage nytte af fordelene på EU-niveau. De potentielle fordele ved denne form for målrettet styring er systematisk blevet underbelyst.

3.3

Desuden er det tvingende nødvendigt at skabe synlige resultater, når det gælder om at tilpasse vellykkede innovative processer og nye arbejdspladser til de skiftende mønstre, der præger fremstilling, kommercialisering og tjenesteydelser.

3.4

Man skal være på forkant med omstruktureringen. Det vil øge accepten af justeringerne, fremme opkvalificeringen og omskolingen af arbejdsstyrken og medvirke til at mindske jobusikkerheden (8).

3.5

Kommissionens meddelelse fra 2010 har allerede dannet udgangspunkt for en række initiativer som Horisont 2020, konkurrenceevnetesten, industriel innovation, ressourceeffektivitet, kvalifikationer og uddannelse, adgang til finansiering, samspillet mellem og sammensmeltningen af industri og tjenesteydelser samt det skærpede fokus på internationale investeringer og teknologioverførsel.

3.6

Forbavsende nok var transparente gensidige vurderinger (peer reviews) medlemsstaterne imellem en sjældenhed indtil for ganske nylig. Kommissionens overvågende rolle bør udvides.

3.7

Med sådanne gensidige vurderinger ville man blive opmærksom på overflødige strukturer i industrien og i beslutningsprocessen. De ville kunne bidrage til at fremskynde moderniseringen vha. vellykkede strategier og ville kunne fungere som indikatorer for ensartethed i Europa "helt op til toppen" i både den offentlige og den private sektor.

3.8

Arbejdsdokumenterne fra Kommissionens tjenestegrene indeholder landespecifikke henstillinger vedrørende industriel udvikling (9). Disse landespecifikke henstillinger skal i højere grad afspejles i de nationale reformprogrammer som diskuteres af medlemsstaterne og Kommissionen inden for rammerne af det europæiske semester.

3.9

Det ville dog være en alvorlig fejltagelse at lade Kommissionen stå alene med ansvaret. De kompetente tjenester i medlemsstaterne bærer det primære ansvar for de politikker, der ikke omfattes af EU's lovgivning eller foranstaltninger. Førnævnte tjenester skal også sikre, at EU's lovgivning gennemføres forsvarligt.

3.10

Finanspolitikkerne i euroområdet indebærer finjusteret koordinering mellem EU's institutioner og de nationale myndigheder. Der er intet i vejen for, at man kan opnå sammenlignelig koordinering, når det gælder om at styrke rammevilkårene for industri, innovation og jobskabelse, inspireret af en fælles vision.

3.11

Arbejdsdokumenterne fra Kommissionens tjenestegrene kan også hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre bilaterale eller trilaterale vurderinger af industrirelaterede områder såsom kvalifikationer og uddannelse, teknologi og innovation, administrative byrder, skattepolitik og statsstøtte. De enkelte lande kan let drage konklusioner om hensigtsmæssige politikker derhjemme, set fra et fælles europæisk perspektiv. En seriøs vurdering af de anvendte foranstaltninger bør under alle omstændigheder indgå i de nationale programmer.

3.12

Eftersom de nævnte tendenser skal nyde opbakning fra hele samfundet, er det uhyre vigtigt, at erhvervsorganisationer og fagforeninger deltager fuldt og helt i processen. Det samme gælder for andre interessenter såsom uddannelsessektoren, ngo'er, forbrugere og andre, hvor det måtte være relevant. Det kan godt svare sig at anvende konsensusbaserede tilgange. Arbejdsmarkedsdialoger på nationalt og regionale niveau samt i sektorer og virksomheder spiller en vigtig rolle.

4.2.1

Industriel innovation kræver et stærkt europæisk teknologisk grundlag, som understøttes af grænseoverskridende koordinering og samarbejde mellem forskningsinstitutter og universiteter, anvendt teknologi og virksomheder.

4.2.2

Centrale støtteteknologier og andre tværgående teknologier er afgørende for FoU-programmerne på EU- og medlemsstatsniveau. Det vil gavne mange efterfølgende aktiviteter samt offentlige politikker vedrørende infrastruktur og bæredygtighed. EU-rammen for offentlig-privat samarbejde og samråd, navnlig gennem EU's teknologiplatforme, er yderst vigtig. Offentlige indkøb bør også skabe incitamenter for avanceret innovation.

4.2.3

Det er på teknologiområdet, fremtidens slag skal stå. Kommissionen og Det Europæiske Forskningsråd bør tage føringen og fremme internationale (flagskibs-)projekter for dermed at styrke det indre marked for teknologi og grænseoverskridende projekter. Vellykket FoU og europæiske patenter vil fremme innovative investeringer og arbejdspladser af høj kvalitet.

4.2.4

EØSU understreger, at EU's økonomiske ressourcer har meget stor betydning for FoU og grænseoverskridende projekter. Horisont 2000 bør modsvare den hastigt optrappede indsats i andre lande. Selv om EU stadig har en god position, er dens traditionelle ledende rolle ved at blive svækket. Det er kontraproduktivt at skære ned i budgettet for Horisont 2000.

4.2.5

Det er selvindlysende, at videregående uddannelse og den dertil knyttede forskning spiller en central rolle. Programmerne og forvaltningen bør justeres efter behov.

4.2.6

Der bør hvert år fremlægges information om offentlige og private investeringer i nøgleteknologier.

4.2.7

Innovation påvirker mange flere områder. Det handler om at skabe ny dynamik i virksomhederne og på arbejdspladserne: at nytænke de eksisterende produktionsmetoder, behovet for at omlægge forældede fremgangsmåder, udvikling af værdikæder og nye "sektorer", sammensmeltningen af industri og tjenesteydelser. Innovation handler om modernisering og kreativitet i samfundet, og sådan bør spørgsmålet også formidles.

4.2.8

Kommissionen understreger behovet for teknologi og innovation som en horisontal prioritet for alle tjenestegrene. Det ville være positivt, hvis også de nationale administrationer havde den tilgang.

4.3.1

Med teknologi, innovation, nytænkning af produktionsprocesser, integration af industri og tjenesteydelser, nye samfundsbehov og drivkræfter bliver det altafgørende at have passende kompetencer og kvalifikationer over hele linjen.

4.3.2

Det er uhyre vigtigt at have tidssvarende uddannelsessystemer på alle niveauer. EU's fokus på uddannelse, skolegang og efteruddannelse skærpes, og det samme sker på nationalt og regionalt niveau. Uddannelse er et grundlæggende krav og skal være tilgængelig for alle.

4.3.3

Alle EU's vækstinitiativer kræver, at man fastholder fokus på alle aspekter af uddannelse. Med tanke på de væsentlige forskelle medlemsstaterne imellem vil det være uomgængeligt at udveksle god praksis, hvis man skal kunne imødegå navnlig ungdomsarbejdsløsheden.

4.3.4

Interessenterne spiller en central rolle. Arbejdsmarkedsdialoger på alle niveauer – i virksomheder (også med samarbejdsudvalg) og på lokalt, regionalt, nationalt og EU-niveau – bør fokusere på uddannelse, lærlingeuddannelse/vekseluddannelse i industrisektoren og avanceret (livslang) læring med henblik på at forbedre kompetencerne og øge beskæftigelsesegnetheden og imødekomme arbejdsmarkedets krav. Grænseoverskridende anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer bør være reglen for at fremme international mobilitet.

4.3.5

Kommissionen bør på linje med OECD have bemyndigelse til at iværksætte gensidige vurderinger af uddannelsessystemerne og deres resultater i medlemsstaterne. De vil give brugbare indikatorer for forbedringer, hvor det måtte være relevant, hvilket allerede sker på mange andre områder.

4.3.6

Det kompetenceniveau, som kræves i virksomhederne og i samfundet, stiger støt. Teknisk uddannelse og tjenester i fremstillingsindustrien har høj prioritet, fra kvalifikationer på lavt niveau til videregående uddannelse. Tekniske gymnasier og erhvervsuddannelsessystemerne har central betydning.

4.3.7

Med hensyn til videregående uddannelse bør man takle den strukturelle mangel på videnskabsfolk, ingeniører og matematikere – studerende og forskere – og løse problemerne med den manglende overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet.

4.3.8

Alle arbejdstagere bør have ret til erhvervsuddannelse. Det er navnlig nødvendigt for arbejdstagere og håndværkere med specialkundskaber i SMV'er og håndværksvirksomheder.

4.3.9

At skabe bæredygtig beskæftigelse i industrien, der er baseret på tidssvarende arbejds-, sundheds- og sikkerhedsvilkår, er en del af den rigtige indstilling til moderniseringsprocesserne i industrien. Øget konkurrenceevne bør gå hånd i hånd med rimelige arbejdsvilkår og arbejdsrettigheder.

4.3.10

Det er nødvendigt med særlig fokus på, hvordan befolkningsaldringen i EU påvirker udbuddet af arbejdskraft i industrien. Ældre arbejdstageres arbejdsvilkår må tilpasses i overensstemmelse dermed, og det samme gælder strukturen og kapaciteten inden for efter- og erhvervsuddannelse og livslang læring.

4.4.1

Adgang til finansiering er fortsat et ømt punkt. Bankkrisen har ramt industrisektoren hårdt. Bankerne er stadig tilbageholdende med at yde lån, og krisen har bevirket, at mange aktiviteter er blevet renationaliseret. Den traditionelle risikoaversion forstærkes af skærpede internationale regler om egenkapital, og formentlig også af EU's finansielle bestemmelser. Heldigvis vil Basel III-bestemmelserne, som begrænser udlån, gradvist finde mere lempelig anvendelse.

4.4.2

SMV'erne har brug for mere passende finansieringsmuligheder og nye finansieringskilder som f.eks. forsikringsselskaber og pensionsfonde. Et centralt mål er at sprede eller mindske risikoen, bl.a. gennem garantiordninger eller offentlige midler. Gennem crowdfunding skal der skabes attraktive perspektiver.

4.4.3

Samtidig er der brug for flere private midler eller midler, som ikke stammer fra banksektoren. Private initiativer i medlemsstaterne bør fremhæves. USA's forspring taler for sig selv: 2/3 af investeringerne i USA finansieres ikke af banksektoren, mens det i Europa kun er 1/3. EU's og medlemsstaternes lovgivning bør støtte tendensen hen imod øget privat finansiering og egenkapital for navnlig at fremme innovation.

4.4.4

Nærhedsprincippet indebærer, at der er stor forskel på skattepolitikkerne samt støtte- og lånesystemerne i EU. EØSU fastholder, at Kommissionen skal iværksætte en undersøgelse og gensidige vurderinger af de nationale instrumenter med henblik på at skabe reel konvergens mellem de forskellige instrumenter.

4.4.5

ECB og Kommissionen arbejder på næste generation af EU-dækkende instrumenter med større virkning og løftestangseffekt end tilskud. EU-fondenes risikokapacitet kombineret med ECB's finansieringskapacitet skal tilsammen danne et mix af ressourcer til udformning og gennemførelse af finansielle instrumenter til industrielle formål.

4.4.6

Revolverende fonde, som koordineres af ECB og Kommissionen og skal anvendes i Horisont 2000, Cosme, den flerårige budgetramme og regionalpolitikken, skal tilsammen skabe en multiplikatoreffekt. Der bør lægges særlig vægt på at synliggøre ansvarsfordelingen. EØSU understreger behovet for at opretholde et solidt, velforvaltet EU-budget, som kobles til vellykkede (om-)strukturerede nationale kreditfaciliteter. Projektobligationer og "grønne" lån skal udvides.

4.4.7

De nuværende EU-regler er for rigide og bureaukratiske. EØSU understreger, at EU's instrumenter skal skræddersys til markedet og være lette at omsætte. De skal kunne tilpasses til de hurtigt skiftende markedsforhold for både innovative virksomheder og for små, ikkesynlige mikroøkonomiske projekter. Der skal oprettes en ny balance mellem pålidelig forvaltning af instrumenterne på den ene side og markedsbehovene på den anden side.

4.5.1

Bæredygtig udvikling og ressourceeffektivitet er, trods de betydelige forskelle, der hersker medlemsstaterne imellem, i stigende grad integreret i virksomhedernes strategier samt i leverandør- og aftageraktiviteter. Bæredygtige forretningsmodeller øger de europæiske virksomheders modstandsdygtighed. Offentlige og private aktører skal kunne stole på hinanden.

4.5.2

Klimaændringerne og CO2-udledningen er et spørgsmål for sig. I lyset af den vedvarende risiko for lækage af CO2 og dalende investeringer understreger EØSU behovet for en nyvurdering af EU's politikker, der bør danne grundlag for en bæredygtig overgang til lavemissionsøkonomi.

4.5.3

Omkostningseffektivitet og teknisk gennemførlighed for at opretholde virksomhedernes konkurrenceevne er forudsætninger for bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse i EU. Det er den eneste måde at opnå synergi mellem miljømålene og industriens resultater på.

4.5.4

En teknologibaseret overgang til en CO2-fattig ressourceeffektiv økonomi bør også være socialt retfærdig over for flere generationer af arbejdstagere.

4.5.5

Befolkningsaldringen betyder, at pensionister kommer til at udgøre en større andel af forbrugerne, og at industriproduktionen vil skulle tage hensyn til deres anderledes forbrugsmønster. Det skaber også nye erhvervs- og innovationsmuligheder som funktionelle fødevarer og i indretningen af boliger og transport samt nye teknologier inden for sundhed og langtidspleje.

4.5.6

EU's programmer og lovgivning bør virke befordrende på bæredygtig innovation, bl.a. i tråd med de retningslinjer, som er skitseret i flagskibsinitiativet om ressourceeffektivitet. Med tanke på de enorme industrielle interesser, der er involveret, er det absolut nødvendigt at have sammenlignelige, stabile og forudsigelige vilkår i hele EU. Effektiviteten af "miljødesign" (10) og indførelsen af absolutte lofter for brug af råmaterialer til industrien bør underkastes en grundig evaluering.

Overregulering påvirker også innovation og investeringer og kan medføre tab af markedsandele. Kommissionen og Rådet bør beskytte EU's (energiintensive) basisindustri og eliminere konkurrenceforvridninger i forhold til tredjelande.

4.6.1

Tjenesteydelser udgør 70 % af den europæiske økonomi og beskæftiger størstedelen af arbejdsstyrken. De er også uløseligt forbundne med de industrielle processer og er med til at styrke grundlaget for dem. Gennemførelsen af servicedirektivet har imidlertid været ujævn. De fleste steder i EU er forretningsservice stadig et underudviklet område.

4.6.2

Manglen på et integreret tjenestemarked – et velkendt problem, som man ser gennem fingre med – har en negativ effekt på både handel og produktivitet i Europa. USA har føringen på begge områder, fordi de har et langt mere integreret tjenestemarked. På tjenesteområdet er der stadig en kraftig tendens til at favorisere hjemlandet (home bias), hvilket forstærkes af de eksisterende barrierer for grænseoverskridende tjenester. "Mindre handel giver mindre konkurrence: EU's tjenestemarked er stadig i det store og hele nationalt, hvilket hæmmer produktivitetsvæksten." (11)

4.6.3

Denne uheldige udvikling er en hæmsko for den europæiske ikt-sektors konkurrenceevne, og den lægger hindringer i vejen for innovative initiativer og hæmmer produktivitetsvæksten. Derfor bør EU sikre en fri markedsudvikling for tjenester samt fremme virksomhedstjenester og den dermed forbundne jobskabelse i hele EU.

4.7.1

Der klages ofte over administrative hindringer. Kritikken har dog endnu ikke medført tilstrækkelig systematisk omvurdering af nationalstaternes regler og bestemmelser, hvor det ville være yderst hensigtsmæssigt at anvende konsekvensanalyser i stil med dem, som Kommissionen anvender for sine politikker. Der er som regel ingen koordinering medlemsstaterne imellem. Administrative vanskeligheder og barrierer skader mange forsøg på at etablere nye virksomheder og fremme SMV'er.

4.7.2

Skjult protektionisme et stigende problem på dette område. EØSU kræver løbende og gennemsigtige vurderinger. Kommissionen skal have mandat til at iværksætte undersøgelser. De gensidige vurderinger bør tages op til diskussion i Rådet, som skal fastlægge mål og tidsfrister.

4.8.1

Der er mange forskellige typer SMV'er, som ikke altid kan sammenlignes. I nogle sektorer – f.eks. i detailhandlen – er SMV'erne stærkt pressede. I andre sektorer overtager de imidlertid de større virksomheders opgaver – outsourcing, værdikæder osv. De spiller ofte en vigtig rolle for innovation af produkter og tjenester. På grund af SMV'ernes innovationsevne og markedssucces bør de integreres og fremhæves tydeligt som en drivkraft for EU's industripolitik.

4.8.2

SMV'ernes dynamiske karakter, deres interaktive rolle i værdikæderne samt deres fleksibilitet gør, at de tit fungerer som pionerer, når der skal opnås skræddersyede løsninger og fornyelse. De er også en vigtig kilde til nye arbejdspladser. SMV'er bør støttes i indsatsen for at reducere forbruget af begrænsede ressourcer og energi. Dette vil i sidste ende resultere i en omkostningsreduktion, som vil give disse virksomheder mulighed for at skabe bedre resultater og flere arbejdspladser.

4.8.3

Europa har behov for unge iværksættere. Der skal være fokus på "iværksætteri" på uddannelsesområdet – herunder fænomenet "iværksætteruniversiteter". EØSU bifalder Kommissionens handlingsplan for iværksætterkultur.

4.8.4

Antallet af nye virksomheder er stigende. Sammenligner man med USA, viser det sig imidlertid, at det er alt for få mindre virksomheder, der når at udvikle sig ordentligt. Det skyldes både dårlige finansielle vilkår og nationale hindringer på det europæiske marked.

4.9.1

De nationale energipolitikker skaber opsplitning i energimix-politikken i EU, hvilket påvirker energipriserne, teknologien, forholdet til tredjelande samt det indre marked. EØSU kræver en fælles energipolitik. Med tanke på energiens vidtrækkende betydning for økonomien kan man ikke udforme en seriøs energipolitik uden at have visse fælles europæiske principper.

4.9.2

Rådet kan ikke længere undvige en strategisk debat om langsigtede energiperspektiver og tilsvarende politikker, bl.a. et fornuftigt energimix i EU, hvor der tages hensyn til fossile råstoffer, kerneenergi og vedvarende energi. Miljø-, sundheds- og sikkerhedsvilkårene figurerer også på dagsordenen.

4.9.3

Beslutningerne har særligt stor betydning nu, hvor udviklingen på skifergasområdet i USA vender op og ned på den globale energisituation.

4.9.4

Energipriserne i EU ligger væsentligt højere end hos de største handelspartnere. I USA koster gas en femtedel af det, den koster i Europa. Det har enorme konsekvenser for kemi- og stålsektoren og kan påvirke aftagerindustrierne. Effekten på investeringer i Europa og behovet for en koordineret løsning fra EU's og medlemsstaternes side rejser presserende spørgsmål, som kræver effektive svar.

4.9.5

Industrien bidrager til vedvarende energi. Men på grund af de høje energiomkostninger er det vigtigt at finde en balance mellem konkurrenceevne og finansieringen af vedvarende energikilder, hvilket bl.a. kan indebære afgiftsnedsættelser og forbedring af støtteordninger til omkostningseffektivitet.

4.10.1

Eksterne forbindelser er andet og mere end formelle aftaler som f.eks. WTO. I udviklingen af industripolitikkens eksterne dimension bør EU og medlemsstaterne indkredse fælles synspunkter om håndteringen af komplicerede spørgsmål, frem for alt for at sikre lige vilkår på verdensplan. Eftersom åbne markeder kræver gensidighed, bør EU reagere opmærksomt på konkrete og skadelige forvridninger, som rammer EU's industrielle interesser.

4.10.2

En ubrudt energiforsyning er afgørende for både økonomien og sikkerheden. Med tanke på de for øjeblikket lave energipriser i USA er det så meget desto vigtigere at finde et fælles europæisk fodslag. Man bør også rette særlig opmærksomhed mod de materialer, der er nødvendige for de industrielle processer.

4.10.3

Internationale standarder for miljø, klima og sociale spørgsmål eller tilsvarende sektorielle aftaler er nødvendige for at skabe lige vilkår på verdensplan. De skal skabe forudsætninger for bevarelsen af produktionsværdikæder i Europa.

4.10.4

EØSU fremhæver behovet for at beskytte de intellektuelle ejendomsrettigheder. Der skal sikres adgang til offentlige indkøb i udlandet.

4.10.5

Velforhandlede og velafbalancerede frihandelsaftaler, navnlig med USA, er meget velkomne. Nøje overvågning er en forudsætning.