2.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/8

—

som henviser til de endelige konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 13.-14. december 2012,

—

som henviser til rapporten "Hen imod en egentlig økonomisk og monetær union", som formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, har udarbejdet sammen med formændene for Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Eurogruppen (5. december 2012),

—

som henviser til Kommissionens meddelelse "En plan for en udbygget og egentlig Økonomisk og Monetær Union (COM(2012) 777/2 – 28. november 2012)",

—

som henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 20. november 2012 med henstillinger til Kommissionen om rapporten "Hen imod en egentlig økonomisk og monetær union" fra formændene for Det Europæiske Råd, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Eurogruppen,

—

som henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2013 om offentlige finanser i ØMU – 2011 og 2012,

1.

understreger, at det er afgørende at styrke Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en) i medlemsstaterne for at sikre bæredygtig vækst, social fremgang og yderligere politisk integration i EU;

2.

beklager, at en række af de budgetmæssige og økonomiske politikspørgsmål, som er fremhævet i Kommissionens plan for en udbygget og egentlig ØMU og i rapporten fra formanden for Det Europæiske Råd og formændene for Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Eurogruppen, ikke er behandlet i Det Europæiske Råds endelige konklusioner, men er udsat til Det Europæiske Råds møde i juni 2013;

3.

opfordrer til at inddrage de regionale og lokale myndigheder fra det nationale niveau og Regionsudvalget fra EU's institutionsniveau i processen med det europæiske semester, eftersom finanspolitisk samordning i denne sammenhæng også indebærer samordning af de regionale og kommunale finanser. For at en finanspolitisk samordning kan være effektiv, må ansvarsfordelingen mellem EU, medlemsstaterne og det lokale og regionale niveau være entydig og klar;

4.

understreger, at europæiske beslutninger vedrørende ØMU'en har en betydelig indvirkning på ikke alene nationale, men også regionale og lokale finanser, og fremhæver i den sammenhæng, at de regionale og lokale myndigheders skattemæssige autonomi bl.a. er sikret i artikel 4 i traktaten om Den Europæiske Union; tilskynder derfor til større synergi mellem EU-budgettet og de nationale og subnationale budgetter;

5.

minder i den forbindelse om Europa-Parlamentets opfordring til Kommissionen (1) om i den næste årlige vækstundersøgelse "fuldt ud at håndtere … EU-budgettets rolle i processen med det europæiske halvår ved at levere faktuelle og konkrete data om dets udløsende, katalytiske, synergetiske og supplerende virkninger på de samlede offentlige udgifter på lokalt, regionalt og nationalt niveau";

6.

gentager sin støtte til Europa-Parlamentets anmodning til medlemsstaterne om at overveje indgåelse af en "social investeringspagt", som er baseret på europluspagt-modellen. En sådan pagt skulle opstille en række mål for medlemsstaternes sociale investeringer for at opfylde Europa 2020-strategiens beskæftigelsesmæssige, sociale og uddannelsesmæssige målsætninger;

7.

understreger, at indsatsen for at overvinde den økonomiske krise i den nuværende situation må koncentreres om at udvikle de nye mekanismer, som allerede er aftalt, og om at sørge for, at de virker, f.eks. ved at inddrage det lokale og regionale niveau i det europæiske semester;

8.

bifalder Det Europæiske Råds konklusioner (2), som betoner, at "de muligheder, som EU's eksisterende finanspolitiske rammer giver for at finde balancen mellem behovene for produktive offentlige investeringer og målene vedrørende finanspolitisk disciplin" bør "udnyttes" yderligere i den præventive del af stabilitets- og vækstpakken. Denne målsætning er endnu mere relevant på baggrund af de nye konstateringer fra Den Internationale Valutafond om, at de såkaldte fiskale multiplikatorer, der måler budgetkonsolideringens negative virkninger på væksten, var "væsentligt højere" end forventet af analytikerne under gældskrisen; forventer derfor, at Kommissionen vil arbejde videre med dette i den bebudede meddelelse om kvaliteten af de offentlige udgifter, der bl.a. bør undersøge spørgsmålet om adskillelse af løbende udgifter og investeringer i beregningerne over budgetunderskuddet med henblik på at undgå, at offentlige investeringer, der bringer fordele på lang sigt, hindres;

9.

påpeger, at den svage banksektor i medlemsstaterne og EU generelt er en trussel mod de offentlige finanser, især på det regionale og lokale niveau, og beklager, at størstedelen af udgifterne til håndtering af bankkrisen er endt hos skatteyderne og dermed har sat en kæp i hjulet for den realøkonomiske vækst;

10.

fremhæver, at foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af en bankunion, bør ledsages af bedre gennemsigtighed og ansvarlighed, eftersom foranstaltningerne kan have store indvirkninger på offentlige finanser, både på nationalt niveau og på lokalt og regionalt niveau, såvel som på banker og borgere;

11.

bifalder, at Rådet og Europa-Parlamentet er kommet til enighed om en fælles tilsynsmekanisme, der skal fungere som en lovramme for bankerne i EU, og fremhæver i den forbindelse de regionale bankers rolle i tilvejebringelsen af kapital til SMV'er og offentlige investeringsprojekter rettet mod lokal og regional udvikling;

12.

bakker op om direktivforslaget om genopretning og afvikling og direktivforslaget om indskudsgarantiordninger og er enig i, at det er en prioritet at få dem vedtaget, men påpeger, at reglerne, som indføres med disse bestemmelser, og især overvågnings- og kontrolsystemet, skal være proportionelle;

13.

mener, at opfyldelsen af det langsigtede mål om en fælles europæisk rammeordning for indskud forudsætter ensartede, strenge krav, som tager behørigt hensyn til de specifikke forhold i de enkelte medlemsstaters finanssektorer;

14.

tilskynder Kommissionen til hurtigt at fremsætte opfølgende lovforanstaltninger til Liikanenrapporten (3) om en juridisk adskillelse af visse særligt risikobetonede finansielle aktiviteter fra indlånsbanker i samme bankkoncern;

15.

spørger Kommissionen, hvorfor den har udsat fremlæggelsen af en rapport om oprettelse af et uafhængigt europæisk kreditvurderingsinstitut til slutningen af 2016;

16.

er enig i, at det er nødvendigt at følge op på ØMU'en med passende budgetpolitiske regler, og støtter i den sammenhæng en hurtig vedtagelse af "twopack'en" som supplement til "sixpack'en" og traktaten om stabilitet, samordning og styring ("finanspolitisk aftale"), som trådte i kraft i starten af 2013;

17.

støtter Europa-Parlamentets opfordring til medlemsstaterne, om at "skabe klarhed omkring ansvar, rolle, indtægtsoverførsler og indtægtskilder for de forskellige administrative niveauer (nationale, regionale og lokale niveauers) i sikringen af sunde og bæredygtige offentlige finanser og navnlig tage hensyn til den effekt, som traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union har på den finanspolitiske autonomi på lokalt og regionalt plan", og anbefaler derfor, at de lokale og regionale myndigheder bliver behørigt inddraget både i den fremtidige udvikling af disse regler og i deres gennemførelse i overensstemmelse med idéerne om forvaltning på flere niveauer;

18.

beklager, at konklusionerne fra Det Europæiske Råd ikke refererer til behovet for en finanspolitisk kapacitet, der skal støtte nationale økonomiske reformer og absorbere asymmetriske chok; er overbevist om, at en finanspolitisk kapacitet er nødvendig for at realisere en egentlig og udbygget ØMU;

19.

mener, at finanspolitisk kapacitet, hvis en sådan indføres, skal være genstand for fælles beslutningstagning og gennemføres på ØMU-niveau, men samtidig gøres tilgængelig for medlemsstater uden for euroområdet på en frivillig basis;

20.

bifalder Europa-Parlamentets opfordring til Kommissionen om så hurtigt som muligt at fremlægge en køreplan for fælles udstedelse af offentlige gældsinstrumenter;

21.

går ud fra, at finanspolitisk kapacitet, hvis en sådan indføres, ville blive behandlet adskilt fra den flerårige finansielle ramme (FFR) på kort sigt og som en separat ØMU-specifik budgetprocedure på langt sigt, men kun hvis traktatprocedurerne overholdes, så der sikres gennemsigtighed og demokratisk kontrol;

22.

mener, at Europa 2020-strategien er en nøglefaktor for styrkelse af ØMU'ens økonomiske del, selvom fokus i de seneste år hovedsageligt har været på dens monetære del;

23.

fremhæver vigtigheden af det vækstpotentiale, som følger i kølvandet på en gennemførelse af bestemmelserne for det indre marked, med det forudsætter, at det indre marked fungerer hensigtsmæssigt og prioriterer de nøgleområder, hvor der er plads til innovation og skabelse af job af høj kvalitet;

24.

bifalder oprettelse af en mekanisme til tættere samordning, konvergens og gennemførelse af strukturpolitikkerne på grundlag af ordninger af kontraktmæssig karakter mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne på betingelse af, at den demokratiske ansvarlighed ikke bliver forbigået; er enig i, at disse aftaler bør indgås på en individuel basis og hilser idéen om at give dem midlertidig, målrettet og fleksibel finansiel støtte velkommen; fremhæver i den sammenhæng den særlige rolle, som den lokale og regionale finansiering af investeringer spiller, og opfordrer derfor til at inddrage de lokale og regionale myndigheder i udarbejdelsen af de kontraktmæssige aftaler under behørig iagttagelse af national lovgivning;

25.

er helt enig i, at økonomiske politikker skal være gearet til at fremme en stærk, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst, forbedre konkurrenceevnen og sætte skub i beskæftigelsen, så Europa fortsat kan være en yderst attraktiv social markedsøkonomi, og så den europæiske sociale model kan bevares; peger på Europa 2020-strategien og den årlige vækstundersøgelse som de vigtigste drivkræfter for opnåelse af dette mål;

26.

ser positivt på forslaget om, at alle større reformer af den økonomiske politik, som medlemsstaterne har planer om at gennemføre, bliver drøftet forudgående og samordnet medlemsstaterne imellem, når det er relevant; betoner, at en sådan diskussion på europæisk niveau bør finde sted med deltagelse af EU's institutioner og rådgivende organer, mens den på nationalt niveau bør inddrage lokale og regionale myndigheder samt andre berørte parter;

27.

bifalder, at der i Kommissionens rapport fra 2012 om offentlige finanser i ØMU'en er et kapitel om de lokale og regionale offentlige finanser og anmoder om, at Kommissionen i fremtidige rapporter bibeholder sin analysekapacitet vedrørende skattemæssig decentralisering;

28.

bifalder forslaget i den årlige vækstundersøgelse om at fastholde de fem prioriteringer, der blev udpeget i marts 2012, og bakker op om at inkorporere følgende elementer:

29.

understreger nødvendigheden af at sikre demokrati og legitimitet i udformningen af ØMU'en og bifalder derfor den planlagte rolle for Europa-Parlamentet og deltagelsen af nationale parlamenter; tilskynder samtidig til inddragelse af de lokale og regionale niveauer i processen, specielt de regioner, der har lovgivningsbeføjelser, og disses parlamenter;

30.

ønsker, at formandskabstrioens demokratiske ansvarlighed øges gennem høringer af dens medlemmer under ledelse af Europa-Parlamentet;

31.

bemærker, at ØMU-debatten har stærke forbindelser til den generelle diskussion om EU's fremtid; vil gerne yde et aktivt bidrag til debatten for at sikre, at EU's lokale og regionale myndigheders interesser er repræsenteret;

32.

pålægger Regionsudvalgets formand at forelægge denne resolution for formanden for Europa-Parlamentet, formanden for Det Europæiske Råd, Kommissionens formand, det irske rådsformandskab og det kommende litauiske rådsformandskab.