This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012PC0676
Recommendation for a COUNCIL DECISION abrogating Decision 2009/587/EC on the existence of an excessive deficit in Malta
Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af beslutning 2009/587/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta
Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af beslutning 2009/587/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta
/* COM/2012/0676 final */
Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af beslutning 2009/587/EF om et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta /* COM/2012/0676 final */
Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af beslutning 2009/587/EF om et
uforholdsmæssigt stort underskud i Malta RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 12 , under henvisning til henstilling fra
Kommissionen og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Rådets afgørelse
2009/587/EF af 7. juli 2009[1]
og på grundlag af en henstilling fra Kommissionen i overensstemmelse med
artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
(TEF) blev det fastslået, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i
Malta. Rådet konstaterede, at det offentlige underskud i Malta udgjorde
4,7 % af BNP og således i høj grad overskred referenceværdien på 3 %
af BNP, medens den offentlige bruttogæld har ligget over referenceværdien på
60 % af BNP siden 2003 og udgjorde 64,1 % af BNP i 2008[2]. (2) Ligeledes rettede Rådet den
7. juli 2009 en henstilling til Malta, på grundlag af en henstilling fra Kommissionen
og i henhold til artikel 104, stk. 7, i TEF, og artikel 3, stk. 4, i forordning
(EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren
i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud[3], med henblik på at bringe denne
situation til ophør senest i 2010. Henstillingen blev offentliggjort. (3) Rådet konkluderede den 16.
februar 2010 på grundlag af en henstilling fra Kommissionen, at der var truffet
virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med henstillingen i henhold
til artikel 104, stk. 7, TEF, men at uventede negative økonomiske forhold med
store ugunstige virkninger for de offentlige finanser var indtruffet på Malta
efter vedtagelsen af henstillingen. Derfor vedtog Rådet en revideret
henstilling efter artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF) til Malta, hvorved fristen for korrektionen af det
uforholdsmæssigt store underskud blev forlænget med et år, dvs. til 2011.
Henstillingen blev offentliggjort. (4) I henhold til artikel 126, stk.
12, i TEUF, skal en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud
ophæves, når det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende medlemsstat
efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret. (5) Ifølge artikel 4 i
protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud,
der er knyttet som bilag til TEUF, påhviler det Kommissionen at tilvejebringe
de data, der skal benyttes til at gennemføre proceduren. Som led i
gennemførelsen af denne protokol skal medlemsstaterne indberette oplysninger om
det offentlige underskud og den offentlige gæld og andre relaterede variabler
to gange årligt, nemlig inden den 1. april og inden den 1. oktober, jf. artikel
3 i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den
protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der
er knyttet som bilag til TEUF[4].
(6) Ved vurderingen af, om
proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud bør ophæves, bør
Kommissionen og Rådet træffe en afgørelse på grundlag af de indberettede data.
Desuden bør proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud alene
ophæves, hvis Kommissionens prognoser viser, at underskuddet ikke vil overstige
tærsklen på 3 % af BNP i løbet af prognoseperioden. (7) På grundlag af de af
Kommissionen (Eurostat) fremlagte data i overensstemmelse med artikel 14 i
forordning (EF) nr. 479/2009 efter indberetning fra Malta inden den
1. april 2012 og på grundlag af Kommissionens efterårsprognose fra
2012 kan der drages følgende konklusioner: –
Efter at have nået toppunktet i 2008 faldt det
offentlige underskud gradvist og udgjorde 2,7 % af BNP i 2011, hvilket er
under referenceværdien på 3 % af BNP. Den betydelige forbedring
sammenlignet med 2010, hvor det offentlige underskud udgjorde 3,6 % af
BNP, skyldtes først og fremmest en stigning i indtægterne på 0,7 % af BNP.
Virkningen af underskudsreducerende engangsforanstaltninger i 2011 anslås i
Kommissionens efterårsprognose fra 2012 til 0,7 % af BNP. Den strukturelle
saldo, dvs. den konjunkturkorrigerede saldo eksklusive engangsforanstaltninger
og midlertidige foranstaltninger, anslås at være forbedret med 1 procentpoint
af BNP i 2011, hvilket overstiger den ønskede indsats på mindst ¾ % af BNP
ifølge Rådets henstilling. –
Ifølge Kommissionens efterårsprognose fra 2012
forventes underskuddet at falde yderligere til 2,6 % af BNP i 2012,
primært som følge af indtægtsforøgende foranstaltninger, som i de fleste
tilfælde anses for at have karakter af engangsforanstaltninger; den underskudsreducerende
virkning af engangsforanstaltninger anslås til 1 % af BNP. I et scenario
med en uændret politik, dvs. hvor der ikke tages højde for
konsolideringsforanstaltningerne i budgettet for 2013, som blev vedtaget efter
skæringsdatoen for prognosen, forventes det offentlige underskud at vokse til
2,9 % af BNP i 2013, før det igen falder til 2,6 % af BNP i 2014 og
derved fortsat ligger under referenceværdien på 3 % af BNP i
prognoseperioden. Stabilitetsprogrammet fra april 2012 indeholder mål om en nedbringelse
af underskuddet på 2,2 %, 1,7 % og 1,1 % af BNP i hhv. 2012,
2013 og 2014. Forskellen mellem Kommissionens efterårsprognose fra 2012 og
målet i stabilitetsprogrammet for 2012 kan primært forklares ved en mere
dynamisk vækst i indtægterne i sidstnævnte tilfælde. –
I årene efter skæringsdatoen for 2011, som Rådet
fastsatte, peger budgetfremskrivningerne i Kommissionens efterårsprognose fra
2012 i retning af, at den konjunkturkorrigerede budgetsaldo, eksklusive
engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, ikke forbedres
i 2012, men at der sker en forbedring på ¼ procentpoint af BNP i 2013. Dette
ligger under den referenceværdi på 0,5 % af BNP for så vidt angår
tilpasningen til den mellemfristede budgetmålsætning, der kræves i henhold til
den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, navnlig forordning (EF)
nr. 1466/97[5].
Den langsomme justering forventes på baggrund af konjunkturforhold, som stort
set er i balance, dvs. produktionsgabet anslås at være tæt på nul. Samtidig
forventes vækstens sammensætning at rumme relativt lave skatteindtægter. Den
økonomiske vækst drives navnlig af nettoeksporten i 2012, medens den
indenlandske efterspørgsel forventes at være forholdsvis svag sammenholdt med
tidligere tendenser. For 2014 forventes forbedringen at beløbe sig til ½
procentpoint af BNP. For 2012 forventes den reelle vækst i de offentlige
udgifter, eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, desuden
at ligge under den mellemfristede referencerate for potentiel BNP-vækst, som
defineret i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1466/97. Men i et scenario uden
politikændringer vil den reelle nettotilvækst i udgifterne i væsentlig grad
kunne anfægte denne referencerate i 2013 og 2014. –
Den offentlige bruttogæld som andel af BNP har
været stigende siden 2008 og nåede op på 70,9 % af BNP i 2011. Ifølge
Kommissionens efterårsprognose fra 2012 forventes gældskvoten fortsat at stige
og nå op på 72,4 % af BNP i 2012, 73,1 % af BNP i 2013 og 72,8 %
af BNP i 2014. I modsætning hertil forventes gældskvoten ifølge
stabilitetsprogrammet af 2012 at falde efter 2011 til 67,4 % af BNP senest
i 2014. Forskellen mellem de to fremskrivninger skyldes et lavere overskud på
den primære saldo og højere stock-flow-tilpasning ifølge efterårsprognosen. (8) Rådet minder om, at fra og
med 2012, dvs. i året efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store
underskud og over en treårig periode, bør Malta gøre tilstrækkelige fremskridt
med hensyn til at opfylde kravet i forbindelse med gældskriteriet, jf. artikel
2, stk. 1a, i forordning (EF) nr. 1467/97. (9) Efter Rådets opfattelse er
det uforholdsmæssigt store underskud i Malta blevet korrigeret inden for
skæringsdatoen for 2011, og beslutning 2009/587/EF bør derfor ophæves — VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Ud fra en samlet vurdering kan det
konkluderes, at situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta er
blevet korrigeret. Artikel 2 Afgørelse 2009/587/EF ophæves. Artikel 3 Denne afgørelse er rettet til Republikken
Malta. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På
Rådets vegne Formand [1] EUT L 202 af 4.8.2009, s. 42. [2] Det offentlige underskud og den offentlige gæld for 2008
blev efterfølgende revideret til de nuværende henholdsvis 4,6 % af BNP og
62,0 % af BNP. [3] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6. [4] EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1. [5] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.