SAMARBEJDSAFTALE MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DENS MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE OG DET SCHWEIZISKE FORBUND PÅ DEN ANDEN SIDE OM DE EUROPÆISKE SATELLITNAVIGATIONSPROGRAMMER

DEN EUROPÆISKE UNION

og

KONGERIGET BELGIEN,

REPUBLIKKEN BULGARIEN,

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

IRLAND,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

UNGARN,

REPUBLIKKEN MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

RUMÆNIEN,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

der er kontraherende parter i traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i det følgende benævnt "medlemsstaterne", på den ene side

og

DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt "Schweiz", på den anden side,

i det følgende hver for sig benævnt "parten" og under ét benævnt "parterne",

SOM TAGER HENSYN TIL den fælles interesse i at udvikle et globalt satellitnavigationssystem til civil brug ("GNSS"),

SOM ANERKENDER betydningen af de europæiske GNSS-programmer som et bidrag til navigations- og informationsinfrastrukturen i Den Europæiske Union og Schweiz,

SOM TAGER HENSYN TIL den stigende udvikling af GNSS-applikationer i Den Europæiske Union, Schweiz og andre dele af verden,

SOM TAGER HENSYN TIL den fælles interesse i et langsigtet samarbejde mellem Den Europæiske Union, dens medlemsstater og Schweiz vedrørende satellitnavigation,

SOM ANERKENDER Schweiz' tætte deltagelse i Galileo- og Egnosprogrammerne siden disse programmers definitionsfase,

SOM TAGER HENSYN TIL Rumrådets resolutioner, navnlig "Rådets resolution om den europæiske rumpolitik", som blev vedtaget den 22. maj 2007, og "Rådets resolution om fremme af den europæiske rumpolitik", som blev vedtaget den 29. september 2008, som anerkender den Europæiske Union, Den Europæiske Rumorganisation ("ESA") og deres respektive medlemsstater som de tre hovedaktører i den europæiske rumpolitik, samt til resolutionen "Globale udfordringer: fuld udnyttelse af de europæiske rumsystemer", der blev vedtaget den 25. november 2010, der opfordrer Kommissionen og ESA til at lette processen for medlemsstater, der ikke er medlemmer af EU og ESA, når det gælder om at deltage i alle faser af samarbejdsprogrammer,

SOM TAGER HENSYN TIL Kommissionens meddelelse "En EU-rumstrategi til gavn for borgerne" af 4. april 2011,

SOM ØNSKER formelt at etablere et tæt samarbejde inden for alle aspekter af de europæiske GNSS-programmer,

SOM ANERKENDER Schweiz' interesse i alle GNSS-tjenester, som leveres af Egnos og Galileo, herunder den statsregulerede tjeneste ("PRS" - Public Regulated Service),

SOM TAGER HENSYN TIL aftalen af 25. juni 2007 om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side,

SOM ANERKENDER aftalen af 28. april 2008 mellem Det Schweiziske Forbund og Den Europæiske Union om sikkerhedsprocedurer for udveksling af klassificerede oplysninger ("sikkerhedsaftalen"),

SOM TAGER HENSYN TIL fordelene ved et ensartet niveau for beskyttelse af de europæiske GNSS-systemer og tilhørende tjenester på parternes område,

SOM ANERKENDER parternes forpligtelser i henhold til international ret, især Schweiz' forpligtelser som permanent neutral stat,

SOM ANERKENDER, at forordning (EF) nr. 683/2008 fastsætter, at Det Europæiske Fællesskab er ejer af alle materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller udvikles under de europæiske GNSS-programmer som defineret i forordning (EF) nr. 683/2008 af 9. juli 2008 om den videre gennemførelse af de europæiske satellitnavigationsprogrammer (Egnos og Galileo),

SOM TAGER HENSYN TIL forordning (EU) 912/2010 af 22. september 2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur,

SOM TAGER HENSYN TIL afgørelse nr. 1104/2011/EU af 25. oktober 2011 om reglerne for adgang til den statsregulerede tjeneste,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

I.            GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

1. Formålet med denne aftale er at fremme, lette og udbygge et langsigtet samarbejde mellem parterne inden for satellitnavigation under civil kontrol, navnlig ved Det Schweiziske Forbunds deltagelse i de europæiske GNSS-programmer.

2. Rammerne og betingelserne for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i programmerne er fastsat i denne aftale.

Artikel 2

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

1. "europæiske globale satellitnavigationssystemer (det europæiske GNSS)": det system, der er etableret under Galileoprogrammet og den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (Egnos)

2. "forstærkning": regionale eller lokale mekanismer som f.eks. Egnos, der giver brugerne af global GNSS øget udbytte i form af bl.a. øget nøjagtighed, disponibilitet, integritet og pålidelighed

3. "Galileo": et selvstændigt europæisk system for global satellitbaseret navigation og tidsbestemmelse, som er under civil kontrol, og som skal levere GNSS-tjenester, der konstrueres og udvikles af Den Europæiske Union, ESA og disses respektive medlemsstater. Driften af Galileo kan overlades til en privat part. Galileo skal efter planen omfatte åbne, kommercielle tjenester, livskritiske tjenester og eftersøgnings- og redningstjenester samt en beskyttet statsreguleret tjeneste med begrænset adgang, særligt udformet til brug for offentlige myndigheder

4. "lokale Galileoelementer": lokale mekanismer, der giver brugerne af Galileos satellitbaserede navigations- og tidssignaler inputdata, som supplerer dem, der fås fra den benyttede hovedkonstellation. Lokale elementer kan etableres for at opnå større ydeevne omkring lufthavne, søhavne og i byområder eller andre geografisk problematiske miljøer. Galileo vil stille generiske modeller til rådighed for de lokale elementer

5. "udstyr til global navigation samt positions- og tidsbestemmelse": alt civilt slutbrugerudstyr, der er konstrueret til at sende, modtage eller behandle satellitbaserede navigations- eller tidssignaler med henblik på levering af en tjeneste eller for at fungere med en regional forstærkning

6. "den statsregulerede tjeneste" (PRS): en tjeneste, der leveres af det system, der etableres under Galileoprogrammet, som er begrænset til offentlige autoriserede brugere til følsomme anvendelser, der kræver effektiv adgangskontrol og en høj grad af tjenestekontinuitet

7. "regulerende foranstaltning": enhver lov, administrativ forskrift, politik, regel, procedure, beslutning eller lignende administrativ foranstaltning truffet af en part

8. "interoperabilitet": muligheden for, at globale og regionale satellitnavigationssystemer og forstærkninger heraf samt de tjenester, de leverer, kan anvendes sammen for at give en bedre kapacitet på brugerniveau end den, der ville kunne opnås ved udelukkende at satse på den åbne tjeneste i ét enkelt system

9. "intellektuel ejendomsret": samme betydning som i artikel 2 (viii) i konventionen om oprettelse af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret, undertegnet i Stockholm den 14. juli 1967

10. "klassificerede oplysninger": oplysninger, der uanset deres form skal beskyttes mod uautoriseret udbredelse, og som i forskelligt omfang vil kunne skade parternes eller en enkelt medlemsstats væsentlige interesser, herunder nationale sikkerhedsinteresser. Fortroligheden er angivet ved en klassifikationsmærkning. Sådanne oplysninger klassificeres af parterne i overensstemmelse med gældende love og forskrifter og bør beskyttes mod enhver form for tab af fortrolighed, integritet og disponibilitet.

Artikel 3

Principperne for samarbejdet

Parterne er enige om at anvende følgende principper for det samarbejde, der er omfattet af denne aftale:

1. Gensidigt udbytte på grundlag af en overordnet ligevægt mellem rettigheder og forpligtelser, herunder bidrag og adgang til alle tjenester, som fastsat i artikel 15.

2. Gensidige muligheder for at medvirke i samarbejdsaktiviteter i Den Europæiske Union og i schweiziske GNSS-projekter.

3. Rettidig udveksling af informationer, der kan have betydning for samarbejdet.

4. Tilstrækkelig og effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, jf. artikel 9 i denne aftale.

5. Frihed til at levere satellitnavigationstjenester på parternes områder.

6. Ubegrænset handel med GNSS-varer i parternes territorium.

II. BESTEMMELSER OM SAMARBEJDE

Artikel 4

Samarbejdsaktiviteter

1. Områderne for samarbejdet inden for satellitbaseret navigation og tidsbestemmelse omfatter navnlig radiofrekvensspektrum, videnskabelig forskning og uddannelse, indkøb, industrisamarbejde, intellektuel ejendomsret, eksportkontrol, handel og markedsudvikling, standarder, certificerings- og reguleringsforanstaltninger, sikkerhed, udveksling af klassificerede oplysninger, udveksling af personale og adgangen til tjenester. Parterne kan ændre denne liste over sektorer i overensstemmelse med artikel 25 i denne aftale.

2. Denne aftale berører ikke den institutionelle autonomi for Den Europæiske Union med hensyn til at regulere de europæiske GNSS-programmer eller den struktur, der blev indført af den Europæiske Union med henblik på driften af de europæiske GNSS-programmer. Aftalen berører endvidere ikke gældende reguleringsforanstaltninger til gennemførelse af ikkesprednings- og eksportkontrolforpligtelser, kontrol med immaterielle teknologioverførsler eller nationale sikkerhedsforanstaltninger.

3. Parterne fremmer inden for rammerne af deres gældende forskrifter i størst muligt omfang samarbejdet i henhold til denne aftale med det formål at tilvejebringe sammenlignelige muligheder for deltagelse i deres aktiviteter inden for de områder, der er opført i stk. 1.

Artikel 5

Radiofrekvensspektrum

1. Parterne er enige om at fortsætte samarbejdet og den gensidige støtte i spørgsmål om radiofrekvensspektrum inden for rammerne af Den Internationale Telekommunikationsunion ("ITU") og under iagttagelse af aftalememorandummet om forvaltningen af ITU-registreringer ("filings") vedrørende satellitnavigationssystemet Galileo, som blev underskrevet den 5. november 2004.

2. I denne forbindelse udveksler parterne oplysninger om frekvensansøgninger og beskytter adækvate frekvensallokeringer til Galileo for at sikre, at Galileotjenester kan stilles til rådighed for brugere i hele verden, herunder navnlig i Schweiz og i Den Europæiske Union.

3. Endvidere anerkender parterne betydningen af at beskytte radionavigationsspektret mod afbrydelse og interferens. Med dette formål indkredser de kilder til interferens og søger gensidigt acceptable løsninger til bekæmpelse af en sådan interferens.

4. Intet i denne aftale må fortolkes som en fravigelse af ITU's gældende bestemmelser, herunder ITU's radioreglement.

Artikel 6

Videnskabelig forskning og uddannelse

1. Parterne fremmer fælles forsknings- og uddannelsesaktiviteter inden for GNSS gennem Den Europæiske Unions og de schweiziske forskningsprogrammer og parternes andre relevante forskningsprogrammer. De fælles forskningsaktiviteter skal bidrage til planlægningen af den fremtidige udvikling af de europæiske GNSS-systemer.

2. Parterne er enige om at fastlægge en passende mekanisme, der kan sikre effektive kontakter og deltagelse i de relevante forskningsprogrammer.

Artikel 7

Offentlige indkøbsaftaler

1. I forbindelse med anskaffelser vedrørende de europæiske GNSS-programmer anvender parterne deres forpligtelser i henhold til aftalen om offentlige indkøb, ("GPA") indgået i Verdenshandelsorganisationens ("WTO's") regi og i henhold til aftalen af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om visse aspekter af offentlige indkøb.

2. Uden at dette berører artikel XXIII i GPA (artikel III i den reviderede GPA) har de schweiziske enheder ret til at deltage i kontrakter om levering af tjenesteydelser i tilknytning til de europæiske GNSS-programmer.

Artikel 8

Industrielt samarbejde

Parterne tilskynder til og støtter samarbejde mellem deres respektive industrier, bl.a. ved hjælp af joint ventures og Schweiz' deltagelse i relevante europæiske industrisammenslutninger såvel som EU-deltagelse i relevante schweiziske industrisammenslutninger, med henblik på velfungerende europæiske satellitnavigationssystemer og fremme af udnyttelse og udvikling af Galileos applikationer og tjenester.

Artikel 9

Intellektuelle ejendomsrettigheder

For at lette industrisamarbejdet sørger parterne for en passende og effektiv beskyttelse og håndhævelse af intellektuel ejendomsret på områder og i sektorer af relevans for udviklingen og driften af det europæiske GNSS i overensstemmelse med de højeste internationale standarder, der er fastsat i TRIPS-aftalen ("Agreement on Trade Related Aspects of Intellectual Property Rights" - aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder), herunder effektive midler til at håndhæve disse standarder.

Artikel 10

Eksportkontrol

1. Med henblik på at sikre anvendelsen af en ensartet politik for eksportkontrol og ikkespredning vedrørende de europæiske GNSS-programmer mellem parterne vedtager og gennemfører Schweiz rettidigt, inden for landets jurisdiktion og i overensstemmelse med dets nationale lovgivning og procedurer, foranstaltninger til eksportkontrol og ikkespredning af teknologier, data og udstyr, der er specielt konstrueret eller modificeret til de europæiske GNSS-programmer. Disse foranstaltninger skal give en grad af eksportkontrol og ikkespredning svarende til den, der gælder i Den Europæiske Union.

2. Hvis der indtræffer en begivenhed, hvor en sådan gensidig grad af eksportkontrol og ikkespredning ikke kan opnås, finder proceduren i artikel 22 anvendelse.

Artikel 11

Handel og markedsudvikling

1. Parterne tilskynder til handel med og investering i EU's og Schweiz' satellitbaserede navigationsinfrastruktur, udstyr samt lokale elementer og applikationer, der er relevante for de europæiske GNSS-programmer.

2. Med henblik herpå udbreder parterne kendskabet til Galileos satellitbaserede navigationsaktiviteter i offentligheden, identificerer mulige hindringer for vækst i GNSS-applikationer og træffer passende foranstaltninger til at fremme denne vækst.

3. Med henblik på at indkredse og effektivt reagere på brugerbehov kan parternes enheder bruge det kommende GNSS-brugerforum.

4. Denne aftale berører ikke parternes rettigheder og forpligtelser i medfør af overenskomsten om oprettelse af WTO.

Artikel 12

Standarder, certificering og reguleringsforanstaltninger

1. I erkendelse af værdien af at samordne fremgangsmåderne inden for internationale standardiserings- og certificeringsfora for globale satellitnavigationstjenester vil parterne i fællesskab især støtte udviklingen af Galileo- og Egnosstandarder og fremme deres anvendelse i hele verden, idet der lægges vægt på interoperabilitet med andre GNSS-systemer.

Et af formålene med samordningsindsatsen er at fremme en udbredt og innovativ anvendelse af Galileos åbne, kommercielle tjenester samt dets livskritiske tjenester som en verdensomspændende standard for navigation og tidsbestemmelse. Parterne er enige om at skabe gunstige vilkår for udviklingen af Galileoapplikationer.

2. For at fremme og gennemføre målene for denne aftale samarbejder parterne således i relevant omfang om alle de GNSS-anliggender, der opstår, navnlig i Organisationen for International Civil Luftfart, Den Internationale Søfartsorganisation og ITU.

3. Parterne sikrer, at foranstaltninger vedrørende tekniske standarder, certificering samt licensvilkår og procedurer i relation til GNSS ikke udgør unødige handelshindringer. Indenlandske krav skal bygge på objektive, ikke-diskriminerende, på forhånd fastsatte og gennemskuelige kriterier.

4. Parterne træffer de nødvendige reguleringsforanstaltninger for at Galileomodtagere samt jord- og rumsegmenter kan anvendes på territorierne under deres respektive jurisdiktioner. I denne forbindelse skal Schweiz i områder under dets jurisdiktion indrømme Galileo en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, de indrømmer andre lignende satellitbaserede radionavigationssystemer for satellittjenesteydelser.

Artikel 13

Sikkerhed

1. Med henblik på at beskytte de europæiske GNSS-programmer mod trusler, såsom misbrug, interferens, afbrydelse og fjendtlige handlinger, tager parterne alle realistiske skridt til at sikre kontinuiteten og sikkerheden i satellitnavigationstjenesterne og de tilhørende infrastrukturer og kritiske aktiver på deres område, jf. dog artikel 4, stk. 2.

2. I denne forbindelse vedtager og gennemfører Schweiz rettidigt, inden for landets jurisdiktion og i overensstemmelse med dets nationale lovgivning og procedurer, foranstaltninger, der garanterer samme grad af sikkerhed som de foranstaltninger, der finder anvendelse i Den Europæiske Union, med hensyn til beskyttelse, kontrol og forvaltning af følsomme værdier, oplysninger og teknologier i de europæiske GNSS-programmer som værn mod trusler og uønsket offentliggørelse.

3. Hvis der indtræffer en begivenhed, hvor en sådan gensidig grad af sikkerhed ikke kan opnås, finder proceduren i artikel 22 anvendelse.

Artikel 14

Udveksling af klassificerede oplysninger

1. Udveksling og beskyttelse af EU's klassificerede oplysninger skal ske i overensstemmelse med sikkerhedsaftalen og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

2. Schweiz kan udveksle fortrolige oplysninger med national klassificeringsmærkning om europæiske GNSS-programmer med de EU-medlemsstater, som Schweiz har indgået bilaterale aftaler med herom.

3. Parterne tilstræber at fastlægge fuldt dækkende og sammenhængende retlige rammer for udveksling mellem alle parter i denne aftale af fortrolige oplysninger om Galileoprogrammet.

Artikel 15

Adgang til tjenester

Schweiz skal have adgang til alle europæiske GNSS-tjenester, der er omfattet af denne aftale, og til den statsregulerede tjeneste under forudsætning af en særskilt PRS-aftale.

Schweiz har udtrykt interesse for den statsregulerede tjeneste, da den af Schweiz anses for at være et vigtigt element i landets deltagelse i de europæiske GNSS-programmer. Parterne bestræber sig på at indgå en PRS-aftale for at sikre schweizisk PRS-deltagelse, så snart en anmodning herom er fremsat af Schweiz, og den procedure, der er omhandlet i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er afsluttet.

Artikel 16

Deltagelse i Det Europæiske GNSS-agentur

Schweiz har ret til at deltage i det europæiske GNSS-agentur på de betingelser, der fastlægges i en aftale mellem Den Europæiske Union og Schweiz. Disse forhandlinger indledes, så snart en anmodning herom er fremsat af Schweiz, og de procedurer, der er nødvendige for Den Europæiske Union, er afsluttet.

Artikel 17

Deltagelse i udvalg

Repræsentanter for Schweiz opfordres til at deltage som observatører i de udvalg, der er oprettet til forvaltning, udvikling og gennemførelse af aktiviteterne under de europæiske GNSS-programmer, i overensstemmelse med de relevante regler og procedurer og uden stemmeret. Dette omfatter især deltagelse i GNSS-Programudvalget og GNSS-Sikkerhedsorganet, herunder i disses arbejdsgrupper og taskforcer.

III. FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 18

Finansiering

Schweiz bidrager til finansieringen af de europæiske GNSS-programmer. Den faktor, det schweiziske bidrag beregnes efter, fremkommer som forholdet mellem det schweiziske bruttonationalprodukt i markedspriser og summen af bruttonationalprodukterne i markedspriser for medlemsstaterne i Den Europæiske Union.

For perioden 2008-2013 beløber det schweiziske finansielle bidrag til de europæiske GNSS-programmer sig til 80 050 870 EUR.

Dette beløb vil blive udbetalt som følger:

2012: 20 000 000 EUR

2013: 40 000 000 EUR

2014: 20 050 870 EUR

For perioden 2014 og fremefter betales det schweiziske bidrag årligt.

IV. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 19

Ansvar

Da Schweiz ikke bliver ejer af det europæiske GNSS, vil Schweiz ikke få ansvar som følge af ejerskab.

Artikel 20

Det blandede udvalg

1. Et blandet udvalg benævnt "GNSS-udvalget EU-Schweiz" oprettes hermed; det skal bestå af repræsentanter for parterne og være ansvarligt for forvaltning og korrekt anvendelse af denne aftale. Det fremsætter med henblik herpå henstillinger. Det træffer afgørelser i de i aftalen fastsatte tilfælde; disse afgørelser gennemføres af parterne i overensstemmelse med deres egne regler. Det blandede udvalg træffer sine afgørelser ved fælles overenskomst.

2. Det blandede udvalg fastsætter sin forretningsorden, der bl.a. indeholder bestemmelser om retningslinjerne for mødeindkaldelse, udpegelse af formanden og fastlæggelse af dennes mandat.

3. Det blandede udvalg træder sammen efter behov. Den Europæiske Union eller Schweiz kan anmode om indkaldelse til et møde. Det blandede udvalg træder sammen senest 15 dage efter, at en anmodning i henhold til artikel 22, stk. 2, er indgivet.

4. Det blandede udvalg kan beslutte at nedsætte sådanne arbejdsgrupper eller ekspertgrupper, som det finder egnet til at bistå det i udførelsen af dets opgaver.

5. Det blandede udvalg kan beslutte at ændre bilaget.

Artikel 21

Konsultationer

1. For at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af denne aftale udveksler parterne oplysninger regelmæssigt, og efter anmodning fra den ene af parterne afholdes der konsultationer med det blandede udvalg.

2. Når en part anmoder om det, afholder parterne konsultationer om ethvert spørgsmål om fortolkning eller anvendelse af denne aftale.

Artikel 22

Beskyttelsesforanstaltninger

1. Hver part kan efter konsultationer i det blandede udvalg træffe passende beskyttelsesforanstaltninger, herunder suspendering af en eller flere samarbejdsaktiviteter, hvis den finder, at en gensidig grad af eksportkontrol eller sikkerhed ikke længere er sikret mellem parterne. I tilfælde, hvor en forsinkelse kan være til skade for et velfungerende GNSS, kan der træffes foreløbige beskyttelsesforanstaltninger uden forudgående konsultationer på betingelse af, at der afholdes konsultationer umiddelbart efter, at nævnte foranstaltninger er truffet.

2. Omfanget og varigheden af ovennævnte foranstaltninger skal begrænses til, hvad der er nødvendigt for at løse problemet og sikre en passende ligevægt mellem de rettigheder og forpligtelser, denne aftale fastsætter. Den anden part kan anmode det blandede udvalg om, at der afholdes konsultationer vedrørende forholdsmæssigheden af disse foranstaltninger. Hvis tvisten ikke kan løses inden for seks måneder, kan den ene af parterne overgive den til bindende voldgift. Spørgsmål vedrørende fortolkningen af bestemmelser i denne aftale, der er identiske med tilsvarende bestemmelser i EU-retten, kan ikke afgøres på denne måde.

Artikel 23

Bilæggelse af tvister

Uden at det berører artikel 22, løses enhver tvist om fortolkning eller anvendelse af denne aftale ved konsultationer i det blandede udvalg.

Artikel 24

Bilag

Bilagene til denne aftale udgør en integrerende del af aftalen.

Artikel 25

Revurdering

Aftalen kan tilpasses og udbygges på et hvilket som helst tidspunkt efter fælles overenskomst mellem parterne.

Artikel 26

Opsigelse

1. EU eller Schweiz kan opsige denne aftale ved notifikation af den anden part. Aftalen ophører med at være i kraft seks måneder efter datoen for denne notifikation.

2. Hvis aftalen opsiges, får dette ingen virkning for gyldigheden eller varigheden af eventuelle ordninger, der er etableret i henhold til aftalen, eller for eventuelle specifikke rettigheder og forpligtelser, der er opstået for så vidt angår intellektuelle ejendomsrettigheder.

3. I tilfælde af opsigelse af denne aftale fremsætter det blandede udvalg forslag for at give parterne mulighed for at løse eventuelle udestående spørgsmål, herunder finansielle konsekvenser, under hensyntagen til princippet om pro rata temporis.

Artikel 27

Ikrafttræden

1. Parterne godkender denne aftale efter deres egne interne procedurer. Denne aftale træder i kraft på den første dag i den anden måned efter datoen for den sidste notifikation om godkendelse.

2. Uanset stk. 1 er Schweiz og Den Europæiske Union, for så vidt angår elementer, der henhører under dennes kompetence, enige om at anvende denne aftale foreløbigt fra den første dag i måneden efter datoen for den anden notifikation til bekræftelse af, at de procedurer, der er nødvendige i så henseende, er afsluttet.

3. Denne aftale indgås på ubestemt tid.

4. Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

--------------------------------

BILAG I

VOLDGIFTSPROCEDURE

1) Hvis en tvist forelægges for en voldgiftsdomstol, skal der udpeges tre voldgiftsmænd, medmindre parterne beslutter andet.

2) Hver part udpeger en voldgiftsmand inden for tredive dage.

3) De to udpegede voldgiftsmænd udpeger efter fælles overenskomst en voldgiftsdommer, der ikke er statsborger i en af de kontraherende parters lande. Hvis voldgiftsmændene ikke kan blive enige inden for to måneder efter deres udpegelse, vælger de en voldgiftsdommer fra en liste med syv personer, der er udarbejdet af det blandede udvalg. Det blandede udvalg udarbejder og ajourfører denne liste i overensstemmelse med sin forretningsorden.

4) Medmindre de to parter beslutter andet, fastlægger voldgiftsdomstolen selv sine procedureregler. Den træffer sine afgørelser med flertal.

BILAG II

Schweiz' finansielle bidrag til de europæiske GNSS-programmer

1. For perioden 2008-2013 udgør det finansielle bidrag, som Schweiz skal yde til Den Europæiske Unions budget for at deltage i de europæiske GNSS-programmer følgende beløb (i mio. EUR):

2012 || 2013 || 2014

20 000 000 || 40 000 000 || 20 050 870

For perioden 2014 og fremefter betales det schweiziske bidrag årligt.

2. Finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[1] og gennemførelsesbestemmelserne[2] hertil finder anvendelse, særligt hvad angår forvaltningen af det schweiziske bidrag.

3. Rejse- og opholdsudgifter for repræsentanter og eksperter fra Schweiz i forbindelse med deres deltagelse i møder arrangeret af Kommissionen som led i gennemførelsen af programmerne godtgøres af Kommissionen på samme grundlag og efter samme procedurer som dem, der gælder for eksperter fra EU-medlemsstaterne.

4. Efter at denne aftale er anvendt foreløbigt, og i begyndelsen af hvert af de følgende år, sender Kommissionen Schweiz en betalingsanmodning på et beløb, der udgør det schweiziske bidrag til programbudgettet i henhold til denne aftale.

Bidraget udtrykkes i euro og indbetales på en bankkonto i euro tilhørende Kommissionen.

5. Schweiz indbetaler bidraget senest den 1. april, hvis Kommissionen fremsender betalingsanmodningen inden den 1. marts, eller, hvis denne sendes senere, senest 30 dage efter betalingsanmodningen.

For sen betaling af bidraget medfører, at der beregnes renter af det skyldige beløb fra datoen for sidste rettidige indbetaling. Rentesatsen svarer til den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine transaktioner i euro på forfaldsdatoen, forhøjet med 3,5 procentpoint.

FÆLLES ERKLÆRING

om Schweiz' deltagelse i udvalg

De kontraherende parter erklærer, at Schweiz' deltagelse i udvalg, som er etableret i EU, til forvaltning, udvikling og gennemførelse af aktiviteterne under de europæiske GNSS-programmer i medfør af artikel 17 ikke bør anses som en præcedens for andre aftaler mellem EU og Schweiz.

[1]               Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1), senest ændret ved Rådets forordning nr. 1525/2007 af 17. december 2007 (EUT L 343 af 27.12.2007, s. 9).

[2]               Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 478/2007 af 23. april 2007 (EUT L 111 af 28.4.2007, s. 13).

BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

1.1.        Begrundelse og formål Af teknologiske, geografiske og finansielle årsager er Schweiz sikret en vigtig rolle i de europæiske GNSS-programmer (Global Navigation Satellite Systems). Schweiz leverer kritisk teknologi til Galileoprogrammet. Formålet med denne aftale er at fastlægge de generelle principper for samarbejdet og de rettigheder og forpligtelser, Schweiz skal have på områder som sikkerhed og eksportkontrol. Forhandlingerne om aftalen er foregået på grundlag af forhandlingsdirektiver, der blev vedtaget af Rådet den 29. juni 2010. Artikel 4, stk. 5, og artikel 6, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 af 9. juli 2008 om den videre gennemførelse af de europæiske satellitnavigationsprogrammer (Egnos og Galileo) åbner mulighed for, at tredjelande kan bidrage til de europæiske GNSS-programmer med yderligere finansiering på betingelser, som skal fastlægges i en aftale i henhold til artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Aftalen er begrænset til emner, som er nødvendige for at muliggøre et tæt samarbejde med Schweiz. Opbygningen og forvaltningen af Galileo og Egnos som EU-programmer understreger behovet for fælles strategier og arbejdsmetoder blandt alle EU's medlemsstater og visse tredjelande som f.eks. Norge og Schweiz. Reglerne for disse emner skal fastsættes af regeringerne og gennemføres på sammenhængende vis på tværs af Europa. Kommissionen skal som programforvalter og repræsentant for Den Europæiske Union, der ejer systemet, træffe alle rimelige forholdsregler for at sikre denne sammenhæng. Hvis dette ikke gøres, vil det indebære øgede sikkerhedsrisici.

1.2.        Generel baggrund Schweiz har lige fra Galileoprogrammets begyndelse været en af EU's nærmeste tredjelandssamarbejdspartnere i programmet. Schweiz har bidraget politisk, teknisk og finansielt til alle faser af Galileoprogrammet gennem sit medlemskab af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og sin uformelle deltagelse i Galileospecifikke forvaltningsstrukturer inden for EU i årenes løb. Denne aftale vil formalisere og udbygge denne tætte integration af Schweiz i de europæiske GNSS-programmer. Uden denne aftale ville der være usikkerhed om samarbejdets karakter på områder som sikkerhed, eksportkontrol, standardisering, certificering og radiofrekvensspektrum. Desuden giver aftalen giver EU mulighed for at fastlægge de overordnede principper, herunder beskyttelsesforanstaltningerne, inden for sikkerhed og eksportkontrol.

1.3.        Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører Samarbejdet med Schweiz i Galileo vil blive fastlagt i vedlagte aftale med henblik på at tilvejebringe et sæt overordnede rammer for samarbejdet, herunder principperne for det fremtidige samarbejde, samt supplerende bestemmelser om samarbejdet inden for sikkerhed, standardisering og certificering.

1.4.        Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Forslaget er i overensstemmelse med EU's politik om i de europæiske GNSS-programmer at integrere visse tredjelande, der er medlemmer af ESA og derfor har deltaget i Galileo- og Egnosprogrammerne fra begyndelsen. Desuden underbygger det Kommissionens mål om at styrke EU-aspektet i samarbejdet om politikker, der er relevante for ikkespredning.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

2.1.        Høring af interesserede parter

Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil Rådets særlige udvalg, medlemsstaternes myndigheder og Schweiz er blevet hørt på bilaterale møder, såvel i fasen med forhandlingsdirektiverne som under selve forhandlingerne. Respondenterne omfattede bl.a. tekniske eksperter, sikkerhedseksperter og transporteksperter fra EU's medlemsstater og de schweiziske myndigheder, udenrigs-, forsvars- og indenrigsministerierne, ESA og de nationale rumorganisationer.

Sammendrag af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem De nævnte interessenter har støttet den tætte integration af Schweiz i samarbejdet om europæiske GNSS-programanliggender og understreget, hvor vigtigt det er at inddrage spørgsmål om f.eks. sikkerhed og eksportkontrol i aftalen.

2.2.        Ekspertbistand

Relevante videnskabelige områder/eksperter Rumteknologi/jordbaserede anlæg, sikkerhed/industriel og statslig sikkerhed, informationssikkerhed og international ret/privilegier og immuniteter.

Metodevalg Møder og udveksling af oplysninger.

Væsentligste organisationer/eksperter, der er blevet hørt EU's medlemsstaters ministerier og rumorganisationer, ESA og rumfartsindustrien.

Sammendrag af rådgivning, der er modtaget og anvendt Der er ikke blevet peget på potentielt alvorlige risici med uoprettelige følger.

Der var bred enighed om aftalens principper for samarbejdet og målet om en tæt integration af Schweiz i programmet, herunder landets rettigheder og tilsvarende forpligtelser.

Tiltag til at gøre ekspertrådgivningen offentligt tilgængelig Eksperternes konklusioner er endnu ikke offentligt tilgængelige.

2.3.        Konsekvensanalyse Aftalen skal sikre, at Schweiz inddrages tæt i opbygnings- og driftsfasen af Galileo- og Egnosprogrammerne. De to initiativer indeholder betydningsfulde erhvervsmæssige, økonomiske og strategiske elementer. Styringen af de europæiske GNSS-programmer er blevet ændret i medfør af forordning (EF) nr. 683/2008, hvor fokus er flyttet fra et offentligt-privat partnerskab til, at Unionen forvalter programmerne og ejer systemerne. Denne udvikling og indholdet af det sikkerhedsrelaterede samarbejde kræver formelle regulerende foranstaltninger. Der blev derfor undersøgt tre valgmuligheder for at nå dette mål. Den første var en associering af Schweiz til programmet gennem et specifikt internationalt samarbejdsorgan (Galileos internationale organ), som skulle samle alle tredjelande med interesse for Galileoprogrammet. Efter langvarige drøftelser med Schweiz og andre tredjelande, såsom Norge, om dette organ blev denne mulighed forkastet. Schweiz mente sig urimeligt behandlet ved at blive sidestillet med betydeligt mindre integrerede tredjelande uden for Europa, som ikke bidrager finansielt til programmet. Den anden valgmulighed var indgåelsen af vedlagte aftale. Dette gjorde det muligt i praksis at styrke bestemmelserne om sikkerhed og eksportkontrol og at fastlægge principper og budskaber, der kan bane vej for et gensidigt fordelagtigt samarbejde på langt sigt, samt at skaffe yderligere finansiering. Den tredje valgmulighed ville have været ikke at træffe nogen foranstaltninger overhovedet. Dette ville have ført til usikre relationer med Schweiz vedrørende GNSS.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

3.1.        Resumé af forslaget Kommissionen foreslår Rådet, at det giver bemyndigelse til undertegnelse og foreløbig anvendelse af en samarbejdsaftale om de europæiske satellitnavigationsprogrammer mellem EU, dets medlemsstater og Schweiz. Den foreløbige anvendelse af de elementer af aftalen, der falder ind under EU's kompetence, er en nødvendig foranstaltning for at fremskynde anvendelsen af aftalen og for at kunne modtage det schweiziske finansielle bidrag til programmerne.

3.2.        Retsgrundlag Artikel 172, sammenholdt med artikel 218, stk. 5 og stk. 8, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

3.3.        Nærhedsprincippet Nærhedsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke hører ind under EU's enekompetence.

Målene kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne af følgende grunde:

Galileoprogrammet, hvis samlede omkostninger anslås til adskillige mia. EUR, er et europæisk initiativ, som ingen enkeltstat er villig til at finansiere alene. Indholdet af den foreslåede aftale kan ikke begrænses til en enkelt medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater, men berører EU som helhed og har endda i visse henseender global virkning.

Den industrielle og tekniske viden i rumfartssektoren er spredt over adskillige europæiske lande, herunder Schweiz, og der er ikke noget enkelt land, der mestrer alle aspekter. Uden en koordineret indsats og informationsdeling vil der være en øget risiko for at aftale løsninger med Schweiz, der ikke er optimale. Fejl på sikkerhedsområdet kan gå ud over forsyningssikkerheden med hensyn til eksportkontrollerede komponenter til de europæiske GNSS-programmer. Dette ville øge omkostningerne ved programmerne.

De europæiske GNSS-systemers størrelse og kompleksitet kræver desuden centraliserede og enkle forvaltningsstrukturer og klare grænseflader mellem Unionen og tredjelandene. Et vidtforgrenet netværk af bilaterale forbindelser med Schweiz ville indebære en høj risiko for ineffektivitet, forsinkelser og modstridende forhold, hvilket i et industrielt projekt hurtigt ville udmønte sig i højere omkostninger, som EU-budgettet skal dække. Medlemsstater, der optræder alene, har desuden ringere chance for at fastlægge principper og betingelser over for Schweiz, end de har gennem et samarbejde.

Aftalen er begrænset til de fælles principper og forpligtelser i et samarbejde og til de specifikke emner, der udgør en del af de EU-ejede GNSS-programmer. Aftalen bygger på eksisterende kompetencer i medlemsstaterne (f.eks. inden for eksportkontrol og udveksling af følsomme oplysninger), for så vidt angår gennemførelsen af de fleste af aftalens bestemmelser.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

3.4.        Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsager.

Aftalen, som er et traditionelt, velkendt instrument i internationale forbindelser, er udformet i samarbejde med eksisterende ekspertarbejdsgrupper og skal godkendes inden for rammerne af de bestående beslutningstagningsstrukturer. Den indeholder ikke bestemmelser om nye administrative strukturer.

3.5.        Reguleringsmiddel/reguleringsform

En international aftale er det eneste instrument, som sikrer sammenhæng på tværs af hele EU i forbindelserne med Schweiz vedrørende satellitnavigation. Ensartethed i anvendelsen er særlig vigtig for sikkerheden, der udgør en væsentlig del af aftalen. Samtidig giver aftalen en vis fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger inden for især standardisering og certificering, hvor medlemsstaterne er nøgleaktører i de internationale organisationer. Traktaten giver ikke andre reelle valgmuligheder for at regulere forbindelserne med et tredjeland.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har kun positive virkninger for EU-budgettet. Schweiz vil bidrage finansielt til de europæiske GNSS-programmer efter samme model som for den schweiziske deltagelse i EU's syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (FP7). Den faktor, det schweiziske bidrag beregnes efter, fremkommer som forholdet mellem det schweiziske bruttonationalprodukt i markedspriser og summen af bruttonationalprodukterne i markedspriser for medlemsstaterne i Den Europæiske Union.

5.           FAKULTATIVE ELEMENTER

Forslaget omfatter en klausul om fornyet gennemgang.

2012/0230 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og foreløbig anvendelse af samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om de europæiske satellitnavigationsprogrammer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172 sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Ved sin afgørelse af 29. juni 2010 gav Rådet Kommissionen bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Schweiz om etablering af en samarbejdsaftale om satellitnavigation.

(2)       Denne samarbejdsaftale gør det muligt for Schweiz at deltage i de europæiske satellitnavigationsprogrammer. Til gengæld vil Schweiz bidrage finansielt til programmerne.

(3)       Forhandlingerne blev afsluttet på vellykket vis ved paraferingen af aftalen den [xx 2012].

(4)       Aftalen bør derfor undertegnes på vegne af Den Europæiske Union med forbehold af senere indgåelse.

(5)       Med henblik på at sikre øjeblikkelig gennemførelse og relevant schweizisk deltagelse i de programelementer, der henhører under Den Europæiske Unions kompetence, anvendes aftalen foreløbigt, jf. aftalens artikel 27, stk. 2 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Undertegnelsen af samarbejdsaftalen om satellitnavigation mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Schweiz godkendes herved på Unionens vegne med forbehold af indgåelse af aftalen.

Aftalens tekst er vedlagt som bilag til denne afgørelse.

Artikel 2

Generalsekretariatet for Rådet udarbejder det relevante fuldmagtsinstrument til undertegnelse af aftalen, med forbehold af dens indgåelse, til den eller de personer, der er udpeget af forhandleren af aftalen.

Artikel 3

Aftalen anvendes foreløbigt, jf. aftalens artikel 27, stk. 2, indtil procedurerne for indgåelsen er afsluttet. Kommissionen offentliggør en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende med oplysninger om datoen for den midlertidige anvendelse af aftalen.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

FINANSIERINSOVERSIGT TIL FORSLAG, SOM ALENE INDVIRKER PÅ BUDGETTETS INDTÆGTSSIDE

1.           FORSLAGETS BETEGNELSE:

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DENS MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE OG DET SCHWEIZISKE FORBUND PÅ DEN ANDEN SIDE OM DE EUROPÆISKE SATELLITNAVIGATIONSPROGRAMMER.

2.           BUDGETPOSTER:

Kapitel: 66

Artikel: 660

Punkt: 6 600

Budgetteret beløb for det pågældende år: p.m.

3.           FINANSIELLE VIRKNINGER

Forslaget har ingen finansielle virkninger for udgifterne, men har følgende finansielle virkninger for indtægterne:

(EUR)

|| ||

Budgetpost || Indtægter || 12-måneders-periode fra || 2012

Artikel 660, punkt 6 600 || Andre formålsbestemte bidrag og tilbagebetalinger — formålsbestemte indtægter || 1/1/2012 || 20 000 000

Efter foranstaltningens iværksættelse

|| 2013 || 2014 || 2015 || 2016 || …

Artikel 660, punkt 6 600 || 40 000 000 || 20 050 870 || Beregnes senere || Beregnes senere || Beregnes senere

4.           FORHOLDSREGLER MOD SVIG

5.           ANDRE BEMÆRKNINGER

a)           Denne samarbejdsaftale mellem EU og Schweiz om GNSS er af ubestemt varighed. Det schweiziske finansielle bidrag til de europæiske satellitnavigationsprogrammer beløber sig for perioden 2008-2013 til 60 000 000 EUR og for 2014 til 20 050 870 EUR.

b)           Det schweiziske finansielle bidrag vil blive beregnet på grundlag af den proportionalitetsfaktor, der er beskrevet i aftalens artikel 18. For perioden 2008-2013 anvendes denne proportionalitetsfaktor på beløbet 3 005 mio. EUR. Fra 2014 og frem vil samme proportionalitetsfaktor blive anvendt på de årlige budgetbevillinger til de europæiske satellitnavigationsprogrammer.

ERKLÆRING fra Europa-Kommissionen

Kommissionen minder om sit generelle politikmål om kun at forhandle EU-aftaler, hvor dette er hensigtsmæssigt.

____________________