52012PC0237

BEGRUNDELSE

1.           Baggrund for forslaget

· Begrundelse og formål

Forslaget vedrører anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab ("grundforordningen"), i proceduren vedrørende importen af visse typer polyethylenterephthalat (PET) med oprindelse i bl.a. Indien.

· Generel baggrund

Forslaget er udarbejdet som led i gennemførelsen af grundforordningen og er resultatet af en undersøgelse, der er foretaget i overensstemmelse med de indholdsmæssige og proceduremæssige krav i grundforordningen.

· Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører

Der er indført endelige foranstaltninger ved Rådets forordning (EF) nr. 1645/2005 af 6. oktober 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 2603/2000 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse typer polyethylenterephthalat (PET) med oprindelse i bl.a. Indien

· Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål

Ikke relevant.

2.           Resultat af høringer af interesserede parter og konsekvensanalyser

· Høring af interesserede parter

De interesserede parter, der er berørt af proceduren, har i overensstemmelse med grundforordningens bestemmelser haft mulighed for at forsvare deres interesser i forbindelse med undersøgelsen.

· Ekspertbistand

Der har ikke været behov for ekspertbistand.

· Konsekvensanalyse

Forslaget er et resultat af gennemførelsen af grundforordningen.

Grundforordningen foreskriver ikke en generel konsekvensanalyse, men indeholder en udtømmende liste over de forhold, der skal vurderes.

3.           Juridiske aspekter af forslaget

· Resumé af forslaget

Den 2. april 2011 indledte Kommissionen en delvis interimsundersøgelse vedrørende importen af visse typer polyethylenterephthalat (PET) med oprindelse i bl.a. Indien.

Vedlagte forslag til Rådets forordning er baseret på resultaterne af den gennemførte undersøgelse, som var begrænset til at omfatte subsidieringsaspektet, for så vidt angår ansøgeren.

Undersøgelsen viste, at subsidieringsniveauet var lavere end i den foregående undersøgelse, men også at de ændrede omstændigheder, der fører til den reducerede subsidiemargen, ikke er af varig karakter.

Det foreslås således, at Rådet vedtager vedlagte forslag til forordning om afslutning, der bør offentliggøres senest den 1. juli 2012.

· Retsgrundlag

Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab.

· Nærhedsprincippet

Forslaget hører under Den Europæiske Unions enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

· Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:

Foranstaltningen er beskrevet i ovennævnte grundforordning og giver ikke mulighed for nationale beslutninger.

Det er ikke relevant at forklare, hvordan byrder af finansiel eller administrativ art, der pålægges Unionen, nationale regeringer, regionale og lokale myndigheder, erhvervsdrivende og borgere, begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til forslagets mål.

· Reguleringsmiddel/reguleringsform

Foreslået reguleringsmiddel: forordning.

Grundforordningen foreskriver ikke alternative muligheder.

4.           Virkninger for budgettet

Forslaget får ingen konsekvenser for Unionens budget.

2012/0121 (NLE)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om afslutning af den delvise interimsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af visse typer polyethylenterephthalat (PET) med oprindelse i bl.a. Indien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2009/597 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab[1], ("grundforordningen"), særlig artikel 19 og 24,

under henvisning til forslag forelagt af Europa-Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

1.           PROCEDURE

1.1.        Tidligere undersøgelse og gældende udligningsforanstaltninger

(1)       Ved forordning (EF) nr. 2603/2000[2] indførte Rådet en endelig udligningstold på importen af polyethylenterephthalat ("PET") med oprindelse i bl.a. Indien ("den oprindelige antisubsidieundersøgelse"). De endelige resultater og konklusioner af en fremskyndet fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 20 er beskrevet i Rådets forordning (EF) nr. 1645/2005[3]. Efter en udløbsundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 193/2007[4] en endelig udligningstold i en periode på yderligere fem år. Udligningsforanstaltningerne blev ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1286/2008[5] efter en delvis interimsundersøgelse ("den seneste fornyede undersøgelse"). Udligningsforanstaltningerne består i en specifik told. Tolden varierer mellem 0 og 106,5 EUR/ton på importen fra individuelt nævnte indiske producenter med en resttold på 69,4 EUR/ton på importen fra alle andre producenter.

(2)       Efter at en af de indiske virksomheder, South Asian Petrochem Ltd, havde ændret navn, konkluderede Kommissionen ved meddelelse (EF) nr. 2010/C 335/07[6], at resultaterne af antisubsidieundersøgelsen, for så vidt angår South Asian Petrochem Ltd, også burde finde anvendelse på Dhunseri Petrochem & Tea Limited.

1.2.        Gældende antidumpingforanstaltninger

(3)       Ved forordning (EF) nr. 2604/2000[7] indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af PET med oprindelse i bl.a. Indien ("den oprindelige antidumpingundersøgelse"). Der blev efterfølgende gennemført en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 4 ("den fornyede undersøgelse vedrørende en ny eksportør"), i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009[8] ("antidumpinggrundforordningen") vedrørende South Asian Petrochem Ltd, og de endelige resultater og konklusioner heraf er beskrevet i Rådets forordning (EF) nr. 1646/2005[9]. Efter en udløbsundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 192/2007[10] en endelig antidumpingtold for en periode på yderligere fem år. Antidumpingforanstaltningerne blev ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1286/2008 efter en delvis interimsundersøgelse ("den seneste fornyede antidumpingundersøgelse"). Foranstaltningerne blev fastsat til niveauet for skadestærsklen og bestod i specifikke antidumpingtoldsatser. Tolden varierer mellem 87,5 og 200,9 EUR/ton på importen fra individuelt nævnte indiske producenter med en resttold på 153,6 EUR/ton på importen fra alle andre producenter ("den gældende antidumpingtold").

(4)       Efter at en af de indiske virksomheder, South Asian Petrochem Ltd, havde ændret navn, konkluderede Kommissionen ved meddelelse (EF) nr. 2010/C 335/06[11], at resultaterne af antidumpingundersøgelsen, for så vidt angår South Asian Petrochem Ltd, også burde finde anvendelse på Dhunseri Petrochem & Tea Limited.

(5)       Ved afgørelse 2005/697/EF[12] godtog Kommissionen tilsagn fra South Asian Petrochem Ltd om en mindsteimportpris ("MIP") ("tilsagnet"). Efter en navneforandring konkluderede Kommissionen ved meddelelse (EF) nr. 2010/C 335/05, at tilsagnet fra South Asian Petrochem Ltd også burde finde anvendelse på Dhunseri Petrochem & Tea Limited.

1.3.        Indledning af en delvis interimsundersøgelse

(6)       En anmodning om en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 19 blev indgivet af Dhunseri Petrochem & Tea Limited, en indisk eksporterende producent af PET ("ansøgeren"). Anmodningen var begrænset til en undersøgelse af subsidieaspektet, for så vidt angår ansøgeren. Ansøgeren anmodede samtidig om den fornyede undersøgelse af de nuværende antidumpingforanstaltninger. Den resterende antidumping- og udligningstold anvendes på import af varer fremstillet af ansøgeren, og ansøgerens salg til EU er omfattet af tilsagnet.

(7)       Ansøgeren fremlagde umiddelbare beviser for, at det ikke længere var nødvendigt at fastholde foranstaltningen på dens nuværende niveau for at modvirke den udligningsberettigede subsidiering. Ansøgeren fremlagde navnlig umiddelbare beviser for, at dennes subsidiebeløb er dalet til et niveau et godt stykke under den toldsats, som i øjeblikket finder anvendelse på virksomheden. Denne nedbringelse af det samlede subsidieniveau skyldes navnlig, at den ikke længere har status som eksportorienteret virksomhed (EOU). EOU-ordningen, som indebærer subsidier på 13,5 %, tegnede sig for langt størstedelen af de 13,9 % i subsidier, som blev konstateret i forbindelse med den fremskyndede fornyede undersøgelse.

(8)       Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige umiddelbare beviser, og offentliggjorde den 2. april 2011 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende[13] om indledning af en delvis interimsundersøgelse ("nærværende undersøgelse") i henhold til grundforordningens artikel 19. Undersøgelsen var begrænset til en undersøgelse af subsidieringsaspektet, for så vidt angår ansøgeren.

1.4.        Parter, som er berørt af undersøgelsen

(9)       Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, repræsentanterne for eksportlandet og sammenslutningen af EU-producenter om indledningen af den fornyede undersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om en høring inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(10)     En af de interesserede parter anmodede om og blev indrømmet en høring.

(11)     For at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse, sendte Kommissionen et spørgeskema til ansøgeren og den indiske regering og modtog besvarelser inden for den fastsatte frist.

(12)     Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige med henblik på fastlæggelsen af subsidiering. Kommissionen foretog kontrolbesøg på stedet hos ansøgeren i Kolkata, Indien, og hos de indiske myndigheder i New Delhi (generaldirektoratet for udenrigshandel og handelsministeriet) og i Kolkata (handels- og industriministeriet, regeringen i Vestbengalen).

1.5.        Den nuværende undersøgelsesperiode

(13)     Subsidieundersøgelsen omfattede perioden fra 1. april 2010 til 31. marts 2011 ("den nuværende undersøgelsesperiode" eller "NUP").

1.6.        Sideløbende antidumpingundersøgelse

(14)     Den 2. april 2011[14] bekendtgjorde Kommissionen indledningen af en delvis interimsundersøgelse af de gældende antidumpingforanstaltninger i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 3, der var begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet, for så vidt angår ansøgeren.

(15)     I forbindelse med den sideløbende antidumpingundersøgelse blev det konstateret, at omstændighederne med hensyn til dumping har ændret sig betydeligt og varigt, og derfor er de nuværende antidumpingforanstaltninger, der finder anvendelse på ansøgeren, blevet ændret.

2.           DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1.        Den pågældende vare

(16)     Den undersøgte vare er PET med viskositetsindeks på 78 ml/g og derover ifølge ISO-standard 1628- 5, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3907 60 20 og med oprindelse i Indien ("den pågældende vare").

2.2.        Samme vare

(17)     Undersøgelsen viste, at den pågældende vare produceret i Indien og solgt til Unionen er identisk med hensyn til fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål med den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Indien. Det konkluderes derfor, at varer solgt på hjemmemarkedet og eksportmarkedet er samme vare i henhold til grundforordningens artikel 2, litra c).

3.           RESULTATER AF UNDERSØGELSEN

3.1.        Subsidiering

(18)     På grundlag af de oplysninger, der blev forelagt af den indiske regering og ansøgeren, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

Landsdækkende ordninger:

a)       Duty Entitlement Passbook Scheme ("DEPBS") (toldgodtgørelsesordning)

b)      Export Oriented Units ("EOU") (eksportorienterede virksomheder)/Export Processing Zones ("EPZ") (eksportforarbejdningszoner)/Special Economic Zones ("SEZ") (særlige økonomiske zoner)

c)       Export Promotion Capital Goods Scheme ("EPCGS") (eksportfremmeordning for kapitalgoder)

d)      Focus Market Scheme ("FMS") (fokusmarkedsordning)

e)       Export Credit Scheme ("ECS") (eksportkreditordning)

f)       Income Tax Exemption Scheme ("ITES") (indkomstskattefritagelsesordning).

Regionale ordninger:

g)       West Bengal Incentive Scheme (vestbengalsk incitamentordning).

(19)     De under punkt a) til d) nævnte ordninger er baseret på loven om udenrigshandel ("Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992") (nr. 22 af 1992), der trådte i kraft den 7. august 1992 ("Foreign Trade Act"). Ved loven om udenrigshandel bemyndiges den indiske regering til at udstede bekendtgørelser om eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser sammenfattes i "Foreign Trade Policy"-dokumenter ("FTP"), der udstedes af handelsministeriet hvert femte år og ajourføres regelmæssigt. To FTP-dokumenter er relevante for NUP i den foreliggende sag, nemlig FTP 04-09 og FTP 09-14. Sidstnævnte trådte i kraft i august 2009. Desuden fastlægger den indiske regering også de procedurer, der styrer FTP 04-09 og FTP 09-14 i en procedurehåndbog - "Handbook of Procedures, Volume I" (henholdsvis "HOP I 04-09" og "HOP I 09-14"). Procedurehåndbogen ajourføres også regelmæssigt.

(20)     Den under litra e) nævnte ordning er baseret på afdeling 21 og 35A i Banking Regulation Act 1949 (i det følgende benævnt "bankloven af 1949"), der tillader Reserve Bank of India ("RBI") at vejlede forretningsbanker på eksportkreditområdet.

(21)     Ordning f) er baseret på "Income Tax Act of 1961" ("indkomstskatteloven af 1961"), som ændres årligt ved "Finance Act" ("finansloven").

(22)     Den under litra g) nævnte ordning administreres af regeringen i Vestbengalen og er beskrevet i bekendtgørelse fra det vestbengalske handels- og industriministerium nr. 580-CI/H af 22. juni 1999 ("WBIS 1999"), senest erstattet af bekendtgørelse nr. 134-CI/O/Incentive/17/03/I af 24. marts 2004 ("WBIS 2004").

3.2.        Duty Entitlement Passbook Scheme ("DEPBS") (toldgodtgørelsesordning)

a)      Retsgrundlag

(23)     DEPBS-ordningen er beskrevet detaljeret i punkt 4.3 i FTP 04-09 og FTP 09-14 samt i kapitel 4 i HOP I 04-09 og i HOP I 09-14.

b)      Støtteberettigelse

(24)     Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører kan benytte denne ordning.

c)      Praktisk gennemførelse af DEPBS

(25)     En støtteberettiget eksportør kan anmode om DEPBS-kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de varer, der eksporteres i henhold til denne ordning. De indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPBS-satser for de fleste varer, herunder den pågældende vare. De fastsættes, uanset om der rent faktisk er betalt importtold eller ej. DEPBS-satsen for den pågældende vare i NUP i nærværende undersøgelse var på 8 % af FOB-værdien, med et værdiloft på 58 INR/kg. Som følge heraf er den maksimale godtgørelse på 4,64 INR/kg.

(26)     For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal en virksomhed foretage eksport. På tidspunktet for eksporttransaktionen skal eksportøren afgive en erklæring til de indiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at eksporten finder sted i henhold til DEPBS. For at varerne kan eksporteres, udsteder de indiske toldmyndigheder et eksportforsendelsesdokument som led i forsendelsesproceduren. Af dette dokument fremgår bl.a. størrelsen af den DEPBS-kredit, der skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Eksportøren kender på dette tidspunkt den fordel, den pågældende vil opnå. Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, har den indiske regering ingen beføjelser med hensyn til indrømmelse af en kredit, der er udstedt under DEPBS. Den DEPBS-sats, der benyttes til at beregne fordelen, er den sats, der var gældende på tidspunktet for eksportangivelsen. Det er derfor ikke muligt at ændre fordelens størrelse efterfølgende.

(27)     Det konstateredes, at efter opfyldelsen af eksportforpligtelsen kan kreditter, der er udstedt under DEPBS, bogføres som indtægter i regnskaberne på et periodiseringsgrundlag, hvilket er i overensstemmelse med indiske regnskabsstandarder. Sådanne kreditter kan benyttes til at betale told på senere import af enhver vare, der kan indføres uden restriktioner, undtagen kapitalgoder. Varer, der er importeret ved anvendelse af sådanne kreditter, kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde. DEPBS-kreditter er frit omsættelige og gyldige i en periode på 24 måneder fra udstedelsesdatoen.

(28)     Ansøgninger om DEPBS-kreditter registreres elektronisk og kan dække et ubegrænset antal eksporttransaktioner. I realiteten findes der ingen faste frister med hensyn til ansøgninger om DEPBS-kreditter. Det elektroniske system, der anvendes til forvaltning af DEPBS, udelukker ikke automatisk eksporttransaktioner, der foretages efter de frister, der er nævnt i punkt 4.47 i HOP I 04-09 og HOP I 09-14. Endvidere - som anført i kapitel 9.3 i HOP I 04-09 og HOP I 09-14 - kan ansøgninger, der er modtaget efter udløbet af fristerne for indsendelse, altid tages i betragtning ved pålæggelse af en mindre bøde (f.eks. 10 % af godtgørelsen).

(29)     Det blev konstateret, at ansøgeren brugte denne ordning i NUP.

d)      Konklusioner vedrørende DEPBS

(30)     Med DEPBS ydes der subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. En DEPBS-kredit er et finansielt bidrag fra den indiske regering, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved den indiske regering giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører DEPBS-kreditten en fordel for eksportøren, da virksomhedens likviditet forbedres.

(31)     Endvidere er DEPBS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(32)     Denne ordning kan ikke, som ansøgeren hævder, betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i grundforordningens bilag I, litra i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de faktisk anvendte råmaterialer. Desuden forefindes der ingen ordning eller procedure, der skal fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. bilag I, litra i), og bilag II og III til grundforordningen. Endelig er en eksportør berettiget til DEPBS-fordelene, uanset om den pågældende overhovedet importerer råvarer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise import af noget råmateriale. Selv eksportører, der køber alle deres råvarer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råvarer, er således stadig berettiget til fordelene ved DEPBS.

e)      Ophævelse af DEPBS-ordningen

(33)     Med offentlig bekendtgørelse nr. 54 (RE-2010)/2009-2014 af 17. juni 2011 blev DEPB-ordningen forlænget med 3 måneder indtil den 30. september 2011. Da der ikke er blevet offentliggjort yderligere forlængelser efterfølgende, er DEPB-ordningen endeligt ophævet fra og med den 30. september 2011. Denne ordning vil således ikke indebære nogen fordel for ansøgeren efter den 30. september 2011. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 1, er det derfor blevet undersøgt, om der bør indføres foranstaltninger over for denne ordning.

(34)     I den forbindelse blev det konstateret, at ansøgeren modtog tilsvarende fordele i henhold til den parallelle toldgodtgørelsesordning. Toldgodtgørelsessatsen for PET var på 5,5 % af FOB-værdien, dog med et maksimumsbeløb på 5,50 INR/kg. Da toldgodtgørelsesordningen ikke blev udnyttet i NUP, er det ikke muligt at beregne et subsidiebeløb for denne ordning.

(35)     Ansøgeren hævdede, at toldgodtgørelsesordningen er i overensstemmelse med "retningslinjerne for forbrug af råvarer i produktionsprocessen" i bilag II til grundforordningen, nærmere bestemt afsnit I i nævnte bilag. Som for DEPB-ordningen blev det dog fastslået, at toldgodtgørelsessatsen fastsættes, uanset om der rent faktisk er betalt importtold eller ej.

f)       Beregning af subsidiebeløbet

(36)     I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 5 blev det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet som den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i NUP. I denne forbindelse konstateredes det, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion i henhold til denne ordning. På dette tidspunkt er det sandsynligt, at den indiske regering giver afkald på tolden, hvilket udgør et finansielt bidrag, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii).

(37)     I betragtning af ovenstående anses det for passende at betragte fordelen ved DEPBS som summen af de kreditter, der er opnået for alle eksporttransaktioner, der har fundet sted i henhold til denne ordning i NUP.

(38)     Når der blev fremsat berettigede krav herom, blev gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket kreditterne for at nå frem til subsidiebeløbene som tæller, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a).

(39)     Disse subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i den nuværende undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(40)     På denne baggrund er den subsidiemargen, der blev konstateret under denne ordning for ansøgeren i NUP, på 6,7 %.

3.3.        Export Oriented Units ("EOU") (eksportorienterede virksomheder)/Export Processing Zones ("EPZ") (eksportforarbejdningszoner)/Special Economic Zones ("SEZ") (særlige økonomiske zoner)

(41)     Det blev i forbindelse med undersøgelsen konstateret, at ansøgeren ikke opnåede fordele under EOU-, EPZ- eller SEZ-ordningen i NUP. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere disse ordninger yderligere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

3.4.        Export Promotion Capital Goods Scheme ("EPCGS") (eksportfremmeordning for kapitalgoder)

a)      Retsgrundlag

(42)     Der findes en detaljeret beskrivelse af EPCGS i kapitel 5 i FTP 04-09 og FTP 09-14 samt i kapitel 5 i HOP I 04-09 og i HOP I 09-14.

b)      Støtteberettigelse

(43)     Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører og forhandler-eksportører, som er knyttet til støtteproducenter, samt leverandører af tjenesteydelser.

c)      Praktisk gennemførelse

(44)     Med forbehold af en eksportforpligtelse har en virksomhed lov til at importere (nye og indtil ti år gamle brugte) kapitalgoder til nedsat told. Med henblik herpå udsteder den indiske regering efter anmodning og efter betaling af et gebyr en EPCGS-licens. Ordningen giver mulighed for en reduceret importtoldsats på 5 % på alle kapitalgoder, der indføres under ordningen. For at opfylde eksportforpligtelsen skal de importerede kapitalgoder anvendes til at fremstille en vis mængde eksportvarer inden for en bestemt periode. I henhold til FTP 09-14 kan der importeres kapitalgoder med en told på 0 % under EPCGS, men i sådanne tilfælde er perioden for indfrielse af importforpligtelsen kortere.

(45)     EPCGS-licensindehaveren kan også anskaffe kapitalgoderne i Indien. I så fald kan den indenlandske producent af kapitalgoder benytte fordelen ved toldfri import af dele, der er nødvendige til fremstilling af sådanne kapitalgoder. Alternativt kan den lokale producent gøre krav på fordelen ved transaktioner ligestillet med eksport, for så vidt angår levering af kapitalgoder til en EPCGS-licensindehaver.

(46)     Det blev konstateret, at ansøgeren brugte denne ordning i NUP.

d)      Konklusion vedrørende EPCGS

(47)     Med EPCGS ydes der subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Toldnedsættelsen er et finansielt bidrag fra den indiske regering, da denne indrømmelse reducerer de toldindtægter, som den indiske regering ellers ville have haft. Desuden medfører toldnedsættelsen en fordel for eksportøren, fordi toldbesparelsen ved import forbedrer virksomhedens likviditet.

(48)     Endvidere er EPCGS retligt betinget af eksportresultater, da sådanne licenser ikke kan opnås uden en eksportforpligtelse. Den anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a). Ansøgeren hævdede, at EPCGS-subsidierne med hensyn til køb af kapitalgoder i de tilfælde, hvor eksportforpligtelsen allerede var opfyldt inden NUP, ikke længere burde behandles som retligt betinget af eksportresultater. De burde derfor ikke behandles som specifikke subsidier og burde ikke være genstand for udligningsforanstaltninger. Denne påstand må imidlertid afvises. Det skal understreges, at selve subsidiet var retligt betinget af eksportresultater, dvs. det ville ikke være blevet bevilget, hvis virksomheden ikke havde accepteret en vis form for eksportforpligtelse.

(49)     EPCGS kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Kapitalgoder er ikke omfattet af anvendelsesområdet for sådanne tilladte ordninger, jf. grundforordningens bilag I, litra i), da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.

e)      Beregning af subsidiebeløbet

(50)     Subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke betalte told på importerede kapitalgoder, fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne investeringsgoder i den pågældende erhvervsgren, dvs. 18,93 år. Der blev lagt renter til dette beløb for at afspejle den samlede værdi af fordelen over tid. Den kommercielle rente for lån i lokal valuta i NUP i Indien blev anset for passende til dette formål.

(51)     Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, og 3, blevet fordelt på eksportomsætningen i NUP som behørig nævner, fordi subsidiet er betinget af eksportresultater.

(52)     Den subsidiesats, der blev fastsat for ansøgeren i forbindelse med denne ordning i NUP, er på 0,6 %.

3.5.        Focus Market Scheme ("FMS") (fokusmarkedsordning)

a)      Retsgrundlag

(53)     FMS er detaljeret beskrevet i punkt 3.9.1 til 3.9.2.2 i FTP 04-09 og punkt 3.14.1 til 3.14.3 i FTP 09-14 samt i punkt 3.20 til 3.20.3 i HOP I 04-09 og punkt 3.8 til 3.8.2 i HOP I 09-14.

b)      Støtteberettigelse

(54)     Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører kan benytte denne ordning.

c)      Praktisk gennemførelse

(55)     Under denne ordning er eksporten af alle varer til lande, der er meddelt i henhold til bilag 37(C) i HOP I 04-09 og HOP I 09-14, berettiget til en toldkredit på 2,5 % af FOB-værdien af de varer, der er eksporteret i henhold til denne ordning. Visse former for eksportaktiviteter er udelukket fra denne ordning, f.eks. eksport af importerede eller omladede varer, transaktioner ligestillet med eksport, eksport af tjenester og eksportomsætning fra enheder, der opererer i særlige økonomiske områder. Visse former for varer er også udelukket fra denne ordning, f.eks. diamanter, ædelmetaller, malme, korn, sukker og olieprodukter.

(56)     Toldkreditterne i forbindelse med FMS er frit omsættelige og gyldige i en periode på 24 måneder fra datoen for udstedelse af det relevante toldgodtgørelsesdokument. De kan benyttes til at betale told på senere import af ethver råvare eller enhver vare, herunder også kapitalgoder.

(57)     Toldgodtgørelsesdokumentet udstedes i eksporthavnen, efter at eksporten eller afsendelsen af varerne har fundet sted. Så længe ansøgeren tilvejebringer kopier af al relevant eksportdokumentation til myndighederne (f.eks. eksportordrer, fakturaer, forsendelsespapirer, bankbekræftelser), kan den indiske regering ikke frit bestemme, om der skal indrømmes toldkreditter.

(58)     Det blev konstateret, at ansøgeren brugte denne ordning i NUP.

d)      Konklusion om FMS

(59)     Med FMS ydes der subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. En FMS-toldkredit er et finansielt bidrag fra den indiske regering, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved den indiske regering giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører FMS-toldkreditten en fordel for eksportøren, fordi virksomhedens likviditet forbedres.

(60)     Endvidere er FMS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og dermed udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(61)     Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i grundforordningens bilag I, litra i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de faktisk anvendte råvarer. Der findes ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råvarer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. grundforordningens bilag I, litra i), og bilag II og III. En eksportør er berettiget til fordelene ved FMS, uanset om han overhovedet importerer råvarer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise import af råvarer. Selv eksportører, der anskaffer alle deres råvarer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råvarer, er således stadig berettigede til fordelene ved FMS. Desuden kan en eksportør anvende FMS-toldkreditter til at importere kapitalgoder, selv om disse ikke er omfattet af anvendelsesområdet for tilladelige toldgodtgørelsesordninger (jf. grundforordningens bilag I, litra i)), da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.

e)      Beregning af subsidiebeløbet

(62)     Det udligningsberettigede subsidiebeløb blev beregnet og udtrykt ved den fordel, som det blev konstateret, at modtageren har opnået i NUP, og som ansøgeren på tidspunktet for eksporttransaktionen har opført på et periodiseringsgrundlag som indtægt. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over eksportomsætningen i NUP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, producerede, fremstillede eller transporterede mængder.

(63)     Den fastslåede subsidiesats med hensyn til denne ordning i NUP for ansøgeren udgør 0,1 %.

3.6.        Export Credit Scheme ("ECS") (eksportkreditordning)

(64)     Det blev konstateret, at ansøgeren opnåede en fordel i form af præferentielle rentesatser for eksportfinansiering i NUP indtil den 30. juni 2011. Retsgrundlaget for denne præferentielle rentesats er beskrevet i Master Circular on Rupee / Foreign Currency Export Credit & Customer Services to Exporters DBOD No DIR.(Exp). BC 07/04.02.02/2009-10 fra RBI, der er rettet til alle forretningsbanker i Indien.

(65)     Betingelser og vilkår for ECS blev den 1. juli 2011 revideret ved Master Circular on Rupee / Foreign Currency Export Credit & Customer Services to Exporters DBOD No.DIR. (Exp).BC.04/04.02.002/2011-12. De reviderede vilkår indebærer ikke nogen fordel for ansøgeren. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 1, skal denne ordning derfor ikke udlignes.

3.7.        Income Tax Exemption Scheme ("ITES") (indkomstskattefritagelsesordning)

(66)     I løbet af undersøgelsen konstateredes det, at ansøgeren ikke opnåede fordele under ITES i NUP. Det var derfor ikke nødvendigt at analysere denne ordning yderligere i forbindelse med nærværende undersøgelse.

3.8.        West Bengal Incentive Scheme 1999 (WBIS 1999) (den vestbengalske incitamentordning fra 1999)

(67)     Vestbengalen yder berettigede industrivirksomheder incitamenter i form af en række fordele, herunder eftergivelse af omsætningsafgift og central omsætningsafgift på færdigvarer for at fremme den industrielle udvikling i de økonomisk tilbagestående områder i denne stat.

a)      Retsgrundlag

(68)     En detaljeret beskrivelse af denne ordning som anvendt af den vestbengalske regering kan findes i bekendtgørelse nr. 580-CI/H af 22. juni 1999 fra det vestbengalske handels- og industriministerium.

b)      Støtteberettigelse

(69)     Selskaber, der opretter en ny industrivirksomhed eller foretager en større udvidelse af en eksisterende industrivirksomhed i tilbagestående områder, er støtteberettigede i henhold til denne ordning. Der findes imidlertid en udtømmende liste over erhvervsgrene, der ikke er støtteberettigede (en negativliste over erhvervsgrene), og den forhindrer selskaber i bestemte erhvervssektorer i at drage fordel af incitamenterne.

c)      Praktisk gennemførelse

(70)     I henhold til denne ordning skal virksomhederne investere i tilbagestående områder. Disse områder - bestemte territoriale enheder i Vestbengalen - er inddelt i forskellige kategorier efter deres økonomiske udviklingsgrad, mens visse egne samtidig er udelukket fra incitamentsordningerne. Hovedkriteriet for fastsættelsen af incitamenternes omfang er investeringens størrelse og det område, hvori virksomheden befinder sig eller vil blive etableret.

d)      Konklusion

(71)     Denne ordning yder subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Den udgør et finansielt bidrag fra delstaten Vestbengalen, da incitamenterne (fritagelser fra omsætningsafgift og central omsætningsafgift på salg af færdigvarer) indebærer, at de skatteindtægter, der ellers ville være opnået, reduceres. Desuden medfører disse incitamenter en fordel for virksomhederne i form af en forbedret finansiel situation, idet ellers skyldige skatter ikke betales.

(72)     Endvidere er ordningen regionalt specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og artikel 4, stk. 3, da den kun kan benyttes af visse virksomheder, der har foretaget investeringer inden for bestemte angivne geografiske områder på den pågældende delstats retsområde. Den kan ikke anvendes af virksomheder, der er beliggende uden for disse områder, og fordelens størrelse er desuden afhængig af det pågældende område.

(73)     WBIS 1999 er derfor udligningsberettiget.

e)      Beregning af subsidiebeløbet

(74)     Subsidiebeløbet blev beregnet på grundlag af den omsætningsafgift og centrale omsætningsafgift på salg af færdigvarer, som normalt skulle være betalt i den fornyede undersøgelsesperiode, men som forblev ubetalt i henhold til denne ordning. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over det samlede salg i den fornyede undersøgelsesperiode, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder. Den herved opnåede subsidiesats var på 1,4 %.

3.9.        Udligningsberettigede subsidiebeløb

(75)     De udligningsberettigede subsidier for ansøgeren i henhold til bestemmelserne i grundforordningen er udtrykt i værdi fastslået til 8,7 %. Disse subsidiebeløb overstiger den bagatelgrænse, der er omhandlet i grundforordningens artikel 14, stk. 5.

(76)     Det niveau for subsidiering, som i forbindelse med den nuværende procedure blev fastsat for ansøgeren, er som følger:

ORDNINGER || DEPBS || EPCGS || FMS || WBIS || I alt

Dhunseri Tea & Petrochem || 6,7 % || 0,6 % || < 0,1 % || 1,4 % || 8,7 %

(77)     Kommissionen finder derfor, at der fortsat forekom subsidiering i NUP, jf. grundforordningens artikel 19.

3.10.      Varige ændringer i omstændighederne med hensyn til subsidiering

(78)     I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19, stk. 4, blev det også undersøgt, om ændringerne i omstændighederne med rimelighed kunne anses for at være af varig karakter.

(79)     Det blev fastslået, at ansøgeren i NUP fortsat opnåede fordele af udligningsberettigede subsidier fra den indiske regering. Endvidere er den subsidiesats, der blev konstateret i denne undersøgelse, lavere end den, der blev fastslået under den seneste fornyede undersøgelse. Det blev også fastslået, at de ændringer, ansøgeren henviser til, jf. betragtning 7, rent faktisk fandt sted. Ansøgeren kunne rent faktisk ikke længere drage fordel af EOU-ordningen i NUP, jf. betragtning 41.

(80)     Det blev imidlertid også fastslået, at den vigtigste ordning, som blev anvendt af ansøgeren i NUP (dvs. DEBPS), ophørte den 30. september 2011, og at en anden ordning, som ikke blev anvendt i NUP (dvs. toldgodtgørelse), i øjeblikket anvendes af ansøgeren. Det står derfor klart, at den situation, der var fremherskende i NUP, ikke er af varig karakter, da den allerede har ændret sig væsentligt i mellemtiden.

(81)     Det konkluderes derfor, at den delvise interimsundersøgelse bør afsluttes uden ændring af de gældende udligningsforanstaltninger. Kommissionen underrettede ansøgeren såvel som de andre berørte parter om de kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den agtede at foreslå afslutning af undersøgelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den delvise interimsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af polyethylenterephthalat, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3907 60 20 og med oprindelse i bl.a. Indien, afsluttes hermed uden ændring af de gældende foranstaltninger.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

[1]               EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.

[2]               EFT L 301 af 30.11.2000, s. 1.

[3]               EUT L 266 af 11.10.2005, s. 1.

[4]               EUT L 59 af 27.2.2007, s. 34.

[5]               EUT L 340 af 19.12.2008, s. 1.

[6]               EUT C 335 af 11.12.2010, s. 7.

[7]               EFT L 301 af 30.11.2000, s. 21.

[8]               EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

[9]               EUT L 266 af 11.10.2005, s. 10.

[10]             EUT L 59 af 27.2.2007, s. 1.

[11]             EUT C 335 af 11.12.2010, s. 6.

[12]             EUT L 266 af 11.10.2005, s. 62.

[13]             EUT C 102 af 2.4.2011, s. 15.

[14]             EUT C 102 af 2.4.2011, s. 18.