This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012PC0162
Amended proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL amending Regulation (EC) No 1760/2000 as regards electronic identification of bovine animals and deleting the provisions on voluntary beef labelling
Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår elektronisk identifikation af kvæg og om at lade bestemmelserne om den frivillige mærkningsordning for oksekød udgå
Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår elektronisk identifikation af kvæg og om at lade bestemmelserne om den frivillige mærkningsordning for oksekød udgå
/* COM/2012/0162 final - 2011/0229 (COD) */
Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår elektronisk identifikation af kvæg og om at lade bestemmelserne om den frivillige mærkningsordning for oksekød udgå /* COM/2012/0162 final - 2011/0229 (COD) */
BEGRUNDELSE I henhold til forordning (EF) nr. 1760/2000 af
17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af
kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter[1] skal medlemsstaterne indføre en
ordning for identifikation og registrering af kvæg i overensstemmelse med
forordningens bestemmelser. Forud herfor og i lyset af bovin spongiform
encephalopati (BSE)-krisen blev der allerede i 1997 indført EU-regler om
identifikation og sporing af kvæg. Rådets forordning (EF) nr. 820/97 fastsatte
en ordning med individuel sporing af kvæg ved hjælp af individuel identifikation
af dyr med to øremærker, et bedriftsregister for hver bedrift (f.eks. gård,
marked, slagteri), individuelt pas for hvert dyr med oplysninger om alle
flytninger og rapportering af alle flytninger til en elektronisk database, der
hurtigt kan spore dyr og identificere kohorter i tilfælde af sygdom. Disse
principper blev opretholdt senere i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1760/2000. Det ultimative mål var at genskabe forbrugertilliden til
oksekød og oksekødsprodukter ved hjælp af gennemsigtighed og fuld sporing af
kvæg og oksekødsprodukter samt lokalisering og sporing af dyr til
veterinærformål, hvilket har afgørende betydning for kontrollen med smitsomme
sygdomme. Med henblik på at nå disse mål kan ordningen i dag betragtes som en
succes (EU har fået kontrol med BSE, og forbrugertilliden er genskabt[2]). Det viser EU's effektivitet,
når det handler om at stille vigtige oplysninger til rådighed med henblik på at
sikre kontrollen med smitsomme sygdomme (f.eks. mund- og klovsyge, bluetongue)
og sikre sporing for oksekød. Forordning (EF) nr. 1760/2000 (der indfører et system for identifikation og registrering
af kvæg og mærkning af oksekød og oksekødsprodukter - herunder frivillig
mærkning - og omfatter elementerne "dobbelt øremærkning",
"bedriftsregister", "kvægpas" og "elektronisk
database") blev anført som "oplysningsforpligtelser af særlig betydning med hensyn til de byrder,
der pålægges virksomhederne" på grundlag af meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og
Europa-Parlamentet (KOM(2009) 544) vedrørende et "Handlingsprogram for
reduktion af administrative byrder i EU"[3]. Ifølge handlingsplanen for
den nye dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union[4] skal Kommissionen
forenkle oplysningsforpligtelserne (f.eks. bedriftsregister, pas) som led i
indførelsen af elektronisk identifikation af kvæg (EID). I Kommissionens
arbejdsprogram for første halvår af 2011 planlægges et forslag til lovgivning i
forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure. Da de nuværende regler for kvægidentifikation
blev vedtaget i 1997, var EID endnu ikke tilstrækkeligt udviklet ud fra et
teknisk synspunkt, således at systemet kunne anvendes i forbindelse med kvæg.
EID baseret på radiofrekvensidentifikation er blevet udviklet betydeligt i de
seneste 10 år og har muliggjort en hurtigere og mere præcis aflæsning af
individuelle dyrekoder direkte i databehandlingssystemerne, hvilket giver
besparelser i arbejdsomkostninger, men samtidig betyder øgede omkostninger til
udstyr. Den nuværende lovgivning vedrørende identifikation af kvæg afspejler
dermed ikke den seneste teknologiske udvikling. Brugen af elektroniske
identifikatorer kunne bidrage til at reducere den administrative byrde og papirarbejdet,
eksempelvis når bedriftsregisteret føres i elektronisk form, hvilket er
tilfældet på et stadigt stigende antal gårde, ved hjælp af automatisk aflæsning
og automatisk indførsel i registeret. Derudover åbner et hurtigere og mere
pålideligt system bl.a. mulighed for en hurtigere og mere nøjagtig aflæsning
end ved klassiske øremærker, hvilket forenkler proceduren for rapportering af
flytninger af dyr til den centrale database. Herved opnås der en bedre og
hurtigere sporing af inficerede dyr og/eller inficerede fødevarer. På baggrund af de nuværende teknologiske
fremskridt i forbindelse med EID har flere EU-medlemsstater på frivillig basis
besluttet at påbegynde implementeringen af elektronisk
kvægidentifikation. Erfaring uden for EU viser også en stigende
anvendelse af elektronisk kvægidentifikation. Desuden er EID allerede blevet
indført i EU for adskillige dyrearter (de fleste heraf som obligatoriske
ordninger). Det nugældende retsgrundlag forhindrer ikke
medlemsstaterne i at anvende elektroniske identifikatorer på frivillig basis,
men det skal ske som et supplement til de officielle konventionelle, synlige
øremærker. Da der ikke er fastlagt nogen harmoniserede tekniske EU-standarder,
kan der anvendes forskellige typer af elektroniske identifikatorer med
forskellig radiofrekvensidentifikation på forskellige steder. Den enkelte
medlemsstat kan derfor vælge de standarder, den ønsker, og denne fremgangsmåde
vil sandsynligvis medføre en mangel på harmonisering, som skader den
elektroniske udveksling af oplysninger, og dermed vil fordelene ved
EID-systemer gå tabt. I forbindelse med frivillig mærkning af
oksekød er der behov for at reducere den omfattende administrative byrde i den
nuværende frivillige ordning. Ved forordning (EF) nr. 820/97 indførtes en ordning
for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og
oksekødsprodukter, der blev yderligere styrket af forordning (EF) nr.
1760/2000. Denne forordning vedrører den obligatoriske angivelse af oprindelsen
på det kvæg (født/opfedet/slagtet), som oksekødet stammer fra (dette forslag
omfatter ikke nye bestemmelser i relation til obligatoriske krav til mærkning
af oksekød), obligatoriske henvisninger til identifikationskodenummeret på det
slagtede dyr og de virksomheder, hvor kødet er blevet forarbejdet (slagteri og
opskæringsvirksomhed), og også en formel godkendelsesprocedure fra
Kommissionen, herunder et anmeldelseskrav i forbindelse med eventuelle andre
mærkningsoplysninger end de obligatoriske. Allerede i 2004 indsendte
Kommissionen en beretning til Rådet og Europa-Parlamentet om den del af
forordning (EF) nr. 1760/2000[5],
der vedrører mærkning af oksekød, og hvor Kommissionen påpegede mangler i
ordningen for frivillig mærkning af oksekød. Disse bestod i, at ordningen ikke
anvendes på en ensartet måde i alle medlemsstater (f.eks. er der væsentlige
forskelle i den administrative praksis mellem medlemsstaterne), og at alle
angivelser på mærkningen (herunder dem, der ikke vedrører oprindelse, sporing
eller kødets kvalitetskendetegn) var betinget af en formel godkendelse fra den
kompetente myndighed. I Kommissionens arbejdsdokument om forenkling af
den fælles landbrugspolitik[6]
anføres det forslag, der er stillet af "gruppen af højtstående uafhængige
interesserede parter vedrørende administrative byrder" (Stoiber-gruppen).
Stoiber-gruppen foreslog at ophæve anmeldelseskravet med hensyn til brugen af
yderligere frivillige mærkningsangivelser end dem, der er obligatoriske for
oksekød[7]. I forslaget tages der højde for resultaterne
af de høringer, der fandt sted med interesserede parter og resultatet af
konsekvensanalysen. Konsekvensanalysen konkluderede, at indførelsen af
elektronisk kvægidentifikation på frivillig basis som et værktøj til
officiel identifikation ville give de erhvervsdrivende mulighed for at blive
fortrolige med EID-systemet og at identificere den merværdi, som det vil
medføre under særlige omstændigheder. Denne option er
hensigtsmæssig, da det hermed overlades til medlemsstaterne og alle de private
erhvervsdrivende, der er involveret, til at organisere sig, således at de kan
vurdere fordelene under hensyntagen til regionale forskelle, forskellige
produktionstyper, og at den er fleksibel nok til at blive støttet af
myndigheder og interessenter, hvilket vil være en fordel ved håndhævelsen af
reglerne. Den frivillige indførelse af EID indebærer, at EID vil blive
valgt af de brugere, som sandsynligvis vil få umiddelbare fordele i forbindelse
med bedriftsforvaltningen. Dette er en individuel beslutning, der tages af
økonomiske årsager (markedsrelateret) af den enkelte erhvervsdrivende. Under
den frivillige ordning vil kvæg kunne identificeres ved hjælp af to
konventionelle øremærker (nuværende system) eller ved hjælp af et
konventionelt, synligt øremærke og en elektronisk identifikator (dvs. et
elektronisk øremærke eller en bolus), der er i overensstemmelse med
EU-harmoniserede standarder, og som er officielt godkendt. Den foreslåede indførelse af
elektronisk identifikation på frivillig basis giver desuden EU-medlemsstaterne
mulighed for at vælge en obligatorisk ordning på deres eget område. Hvis
medlemsstaten vælger den obligatoriske ordning, skal det enkelte kreatur
identificeres ved hjælp af et konventionelt, synligt øremærke og en elektronisk
identifikator. En obligatorisk EU-ordning er ikke nødvendigvis den bedste
fremgangsmåde på nuværende tidspunkt, da nogle interessenter (f.eks. små
landbrugere) ville blive økonomisk hårdt ramt. Hvis der imidlertid ses bort fra
omkostningshensyn, ville det ideelt set være den mest effektive option med
hensyn til forbrugerbeskyttelse (sporing), reduktion af den administrative
byrde og med hensyn til at undgå de risici, der er forbundet med sameksistensen
af to identifikationssystemer.
Denne option ville også være delvist berettiget, fordi
man ville opnå en bedre sammenhæng med EU-politikker vedrørende EID i
forbindelse med andre arter (f.eks. får). Da en obligatorisk implementering af EID kan
påvirke nogle erhvervsdrivende økonomisk på en ikke-fordelagtig måde, er den
foretrukne option i forbindelse med indførelse af EID en frivillig ordning,
hvor EID anses for at være et acceptabelt og hensigtsmæssigt middel til
identifikation af kvæg med mulighed for, at medlemsstaterne kan indføre en
obligatorisk ordning på nationalt plan. Desuden er der behov for at tilpasse
forordning (EF) nr. 1760/2000 i overensstemmelse med traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde. Ikrafttrædelsen af traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (EUF-traktaten) har medført omfattende ændringer af
bestemmelserne for vedtagelse af delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter. Hvad angår vedtagelsen af delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter, skelnes der i EUF-traktaten klart mellem disse to. –
I henhold til EUF-traktatens artikel 290 om
delegerede retsakter kan lovgiveren/lovgiverne indskrænke Kommissionens
beføjelser ved at udøve tilbagekaldelsesretten og/eller retten til at gøre
indsigelse. –
I henhold til EUF-traktatens artikel 291 om
gennemførelsesretsakter foretages kontrollen med Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser
af medlemsstaterne. Et regelsæt for, hvordan denne kontrol skal udføres, findes
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens
udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[8]. I forbindelse
med vedtagelsen af forordning (EU) nr. 182/2011 fremsatte Kommissionen følgende
erklæring: "Kommissionen
vil undersøge alle gældende retsakter, der ikke blev tilpasset
forskriftsproceduren med kontrol før Lissabontraktatens ikrafttræden, for at
vurdere, om instrumenterne bør tilpasses de nye bestemmelser om delegerede
retsakter, der blev indført med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde. Kommissionen vil snarest muligt fremsætte de nødvendige
forslag og ikke senere end de datoer, der er nævnt i den vejledende tidsplan i
bilaget til denne erklæring"[9]. Forordning (EF) nr. 1760/2000 er en af de
retsakter, der ikke tidligere er blevet tilpasset til forskriftsproceduren med
kontrol, og som derfor skal tilpasses til det nye regelsæt for delegerede
retsakter og gennemførelsesretsakter. Forordning (EF) nr. 1760/2000 skal derfor
revideres og ændres i overensstemmelse hermed, for så vidt angår forenkling og
reduktion af den administrative byrde og indførelse af nye bestemmelser i
forbindelse med kvægidentifikation og frivillig mærkning af oksekød. Dette forslag erstatter det
forslag, Kommissionen vedtog den 30. august 2011 (KOM(2011) 525 endelig). De
eneste ændringer i det nye forslag vedrører bestemmelserne i artikel 22, der
har til formål at sikre ensartede betingelser for sanktioner i tilfælde af
manglende overholdelse af de relevante regler om identifikation af dyr og
mærkning af oksekød og oksekødsprodukter. Dette udkast til forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning har ingen finansielle virkninger for Den
Europæiske Unions budget. 2011/0229 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1760/2000
for så vidt angår elektronisk identifikation af kvæg og om at lade
bestemmelserne om den frivillige mærkningsordning for oksekød udgå EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, og artikel 168,
stk. 4, litra b), under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen[10], efter
fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale
parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[11], under henvisning til udtalelse fra
Regionsudvalget[12], efter den
almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1) I 1997 blev EU-reglerne om
identifikation og sporing af kvæg styrket i lyset af BSE-epidemien (bovin spongiform
encephalopati) og det heraf følgende øgede behov for at spore flytninger af dyr
og deres oprindelse ved hjælp af "konventionelle øremærker". (2) I henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om
indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om
mærkning af oksekød og oksekødsprodukter[13]
skal medlemsstaterne indføre en ordning for identifikation og registrering af
kvæg i overensstemmelse med forordningens bestemmelser. (3) Ved forordning (EF) nr.
1760/2000 indføres et system for identifikation og registrering af kvæg, som
omfatter øremærker anvendt på begge ører af det enkelte dyr, elektroniske
databaser, dyrepas og individuelle registre for hver bedrift. (4) Sporing af oksekød til kilden
via identifikation og registrering er en forudsætning for oprindelsesmærkning i
hele fødekæden og sikrer beskyttelsen af forbrugerne og folkesundheden. (5) Forordning (EF) nr. 1760/2000
og ikke mindst kvægidentifikation og frivillig mærkning af oksekød blev angivet
som "oplysningsforpligtelser af særlig betydning med hensyn til de byrder,
der pålægges virksomhederne" i meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og
Europa-Parlamentet vedrørende et "Handlingsprogram for reduktion af
administrative byrder i EU"[14]. (6) Anvendelsen af elektroniske
identifikationssystemer ville potentielt strømline sporingsprocesserne gennem
automatisk og mere præcis aflæsning og registrering i bedriftsregisteret. Dette
ville også muliggøre automatisk rapportering af flytninger af dyr i den
elektroniske database og dermed forbedre systemets hastighed, pålidelighed og
nøjagtighed. (7) Elektroniske
identifikationssystemer baseret på radiofrekvensidentifikation er blevet
betydeligt forbedret i de seneste ti år. Teknologien muliggør en hurtigere og
mere præcis aflæsning af individuelle dyrekoder direkte i
databehandlingssystemerne, hvorved der opnås en reduktion i den tid, der er
nødvendig for at kunne spore potentielt inficerede dyr eller inficerede
fødevarer, hvilket giver besparelser i arbejdsomkostninger, men samtidig øgede
omkostninger til udstyr. (8) Denne forordning hænger
sammen med den kendsgerning, at elektronisk identifikation (EID) allerede er
blevet indført i EU for andre dyrearter end kvæg, f.eks. det obligatoriske
system, der anvendes i forbindelse med mindre drøvtyggere. (9) På baggrund af de
teknologiske fremskridt inden for EID er der adskillige medlemsstater, som har
besluttet at implementere elektronisk kvægidentifikation på frivillig basis.
Disse initiativer må antages at ville føre til udviklingen af forskellige
systemer i de enkelte medlemsstater eller hos interessenter. En sådan udvikling
ville vanskeliggøre senere harmonisering af tekniske standarder i Unionen. (10) En beretning fra Kommissionen
til Rådet og Europa-Parlamentet om muligheden for at indføre elektronisk
identifikation af kvæg[15]
konkluderer, at det er blevet påvist, at der er udviklet
radiofrekvensidentifikation i en sådan udstrækning, at den kan anvendes i
praksis. Beretningen konkluderer også, at det er højst ønskeligt at skifte til
elektronisk identifikation af kvæg i EU, da dette blandt andre fordele vil
bidrage til at reducere den administrative byrde. (11) I henhold til meddelelsen fra
Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Handlingsplan for gennemførelse af EU-dyresundhedsstrategien"[16] skal Kommissionen forenkle
oplysningsforpligtelserne, f.eks. bedriftsregistre og pas som led i indførelsen
af elektronisk kvægidentifikation. (12) I meddelelsen fra Kommissionen
til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget om en ny dyresundhedsstrategi for Den Europæiske Union
(2007-2013) - "Det er bedre at forebygge end at helbrede"[17] foreslås elektronisk
kvægidentifikation som en mulig forbedring i forhold til det eksisterende
EU-system for identifikation og registrering med hensyn til at forenkle
oplysningsforpligtelserne (f.eks. bedriftsregistre, pas), ligesom forslaget
omfatter et initiativ til at gennemføre udveksling af elektroniske kvægpas.
Denne udveksling ville indebære, at der indføres elektronisk identifikation med
indførelse af data i realtid. En sådan udveksling ville betyde væsentlige
omkostnings- og arbejdsbesparelser for de kompetente myndigheder i
medlemsstaterne og andre interessenter og reducere arbejdsmængden ved
overførsel af dyrepasoplysninger til elektroniske databaser. Nærværende forordning
er i overensstemmelse med dette initiativ. (13) Denne forordning forventes
således at bidrage til nogle hovedmålsætninger for større EU-strategier,
herunder EU-2020, ved at forbedre den økonomiske vækst, samhørigheden og
konkurrenceevnen. (14) Visse tredjelande har allerede
fastsat regler, som muliggør avancerede EID-teknologier. EU bør fastsætte lignende
regler for at fremme samhandel og øge sektorens konkurrenceevne. (15) Forskellige typer af
elektroniske identifikatorer, f.eks. ruminale boluser, elektroniske øremærker
og injicerbare transpondere, kan benyttes til individuel identifikation af dyr
som supplement til de konventionelle øremærker, der er omhandlet i forordning
(EF) nr. 1760/2000. Det er derfor hensigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet
for identifikationsmærkerne med henblik på at muliggøre brugen af elektronisk
identifikation. (16) Hvis EID bliver obligatorisk i
hele EU, kan det have skadelige økonomiske virkninger for visse
erhvervsdrivende. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der fastsættes en frivillig
ordning for indførelsen af EID. Under en sådan ordning ville EID blive valgt af
brugere, som sandsynligvis vil have umiddelbare økonomiske fordele heraf. (17) Medlemsstaterne har meget
forskellige opdrætssystemer, landbrugsmetoder og sektororganisationer.
Medlemsstaterne skal derfor have mulighed for kun at gøre EID obligatorisk i deres
område, hvis de finder det hensigtsmæssigt efter overvejelse af alle disse
faktorer. (18) Dyr, der kommer ind i Unionen
fra tredjelande, bør være underlagt de samme identifikationskrav, som gælder
for dyr, der er født i Unionen. (19) Forordning (EF) nr. 1760/2000
foreskriver, at den kompetente myndighed skal udstede et pas for hvert dyr, der
skal identificeres i henhold til forordningen. Dette skaber en betydelig
administrativ byrde for medlemsstaterne. De elektroniske databaser, som
medlemsstaterne har oprettet, sikrer i tilstrækkelig grad sporingen af
indenlandske flytninger af kvæg. Der skal derfor kun udstedes pas for dyr, der
er bestemt til handel inden for Unionen. Når dataudvekslingen mellem de
nationale elektroniske databaser er operationel, skal kravet om udstedelse af
sådanne pas ikke længere være gældende for dyr, der er bestemt til handel inden
for Unionen. (20) Afdeling II i afsnit II i
forordning (EF) nr. 1760/2000 fastsætter regler for en frivillig ordning for
mærkning af oksekød, der omfatter bestemmelser om godkendelse af visse
mærkningsspecifikationer, som foretages af den kompetente myndighed i
medlemsstaten. Den administrative byrde og de omkostninger, der afholdes af
medlemsstaterne og de økonomiske aktører i forbindelse med anvendelsen af
ordningen, står ikke i et rimeligt forhold til fordelene ved ordningen. Denne
afdeling bør derfor udgå. (21) Som følge af
Lissabontraktatens ikrafttrædelse bør de beføjelser, der er tildelt
Kommissionen ved forordning (EF) nr. 1760/2000, tilpasses til artikel 290 og
291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter
"traktaten"). (22) For at sikre, at de nødvendige
regler for den hensigtsmæssige funktion med hensyn til identifikation,
registrering og sporing af kvæg og oksekød anvendes, bør beføjelsen til at
vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens
artikel 290 for så vidt angår kravene til alternative identifikationsmærker for
kvæg, de særlige omstændigheder, hvorunder medlemsstaterne kan forlænge maksimumsfristerne
for anvendelsen af identifikationsmærkerne, de data, der skal udveksles mellem
de elektroniske databaser i medlemsstaterne, maksimumsfristerne for visse
rapporteringsforpligtelser, kravene til identifikationsmærkerne, de
oplysninger, der skal medtages i pas og i de individuelle bedriftsregistre,
minimumsniveauet for officielle kontroller, identifikationen og registreringen
af flytninger af kreaturer, når de sættes på græs om sommeren i forskellige
bjergområder, reglerne for mærkning af visse produkter, som skal svare til
reglerne i forordning (EF) nr. 1760/2000, definitionerne på hakket oksekød,
oksekødsafpuds eller opskåret oksekød, de særlige oplysninger, som kan anføres
på mærkerne, mærkningsbestemmelserne i relation til forenklingen af oprindelsesangivelsen,
den maksimale størrelse og sammensætning af visse grupper af dyr, samt godkendelsesprocedurerne i
relation til mærkningsbetingelser på emballage til opskåret oksekød samt de administrative sanktioner, medlemsstaterne skal anvende i
tilfælde af manglende overholdelse af forordning (EF) nr. 1760/2000. Det
er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit
forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.
Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede
retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af de
relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. (23) For at sikre ensartede
betingelser for gennemførelsen af denne forordning (EF) nr. 1760/2000 med hensyn til registreringen af de
bedrifter, der gør brug af alternative identifikationsmærker, de tekniske
karakteristika og nærmere regler for udveksling af elektroniske data mellem
medlemsstaternes elektroniske databaser, formatet for og udformningen af identifikationsmærkerne,
de tekniske procedurer og standarder for gennemførelsen af den elektroniske
identifikation af kvæg, formatet for pas og det register, der skal føres for
den enkelte bedrift, samt
de nærmere bestemmelser for anvendelsen af de sanktioner, som medlemsstaterne
indfører over for brugerne i henhold til forordning (EF) nr. 1760/2000 samt korrigerende foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe
for at sikre, at forordning (EF) nr. 1760/2000 overholdes på korrekt vis, hvis
kontrol på sted giver anledning hertil, bør Kommissionen tillægges
gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011
om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[18]. (24) Forordning (EF) nr. 1760/2000
bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EF) nr. 1760/2000 foretages
følgende ændringer: 1) Artikel 1, stk. 2, andet punktum,
udgår. 2) Artikel 3, stk. 1, litra a),
affattes således: "a) mærker til identifikation af de
enkelte dyr" 3) Artikel 4 affattes således: "Artikel
4 Forpligtelse
til at identificere dyr 1. Alle dyr på en bedrift identificeres ved
hjælp af mindst to individuelle identifikationsmærker som tilladt i henhold til
artikel 10 og 10a og godkendt af den kompetente myndighed. Identifikationsmærkerne tildeles
bedriften og fordeles og anbringes på dyrene på en måde, der fastlægges af den
kompetente myndighed. Alle mærker til identifikation af det
enkelte dyr skal være forsynet med den samme entydige identifikationskode, så
det enkelte dyr samt den bedrift, hvor det er født, kan identificeres. 2. Medlemsstaterne kan indføre nationale
bestemmelser med henblik på at gøre anvendelsen af en elektronisk identifikator
obligatorisk som en af de to identifikationsmærker, der er foreskrevet i stk.
1. De medlemsstater, der gør brug af denne
mulighed, sender Kommissionen teksten til sådanne nationale bestemmelser. 3. Som undtagelse fra stk. 1 kan kvæg
bestemt til kultur- og sportsbegivenheder bortset fra messer og udstillinger
identificeres ved hjælp af alternative identifikationsmærker, som opfylder
tilsvarende identifikationsstandarder som de i stk. 1 omhandlede. 4. Bedrifter, der benytter alternative
identifikationsmærker, registreres i den elektroniske database. Kommissionen fastsætter ved hjælp af
gennemførelsesretsakter de nødvendige regler vedrørende en sådan registrering. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren
i artikel 23, stk. 2. 5. Kommissionen tillægges beføjelser til
efter artikel 22b at vedtage delegerede retsakter vedrørende kravene til
alternative identifikationsmærker som omhandlet i stk. 3, herunder bestemmelser
vedrørende fjernelse og udskiftning heraf." 4) Følgende indsættes som artikel 4a-4d: "Artikel
4a Tidsfrist
for anvendelse af identifikationsmærker 1. Identifikationsmærkerne, jf. artikel 4,
stk. 1, skal anvendes inden for en maksimumsfrist efter dyrets fødsel, som
fastsættes af den medlemsstat, hvor dyret er født. Denne frist må højst være
på: a) 20 dage for det første
identifikationsmærke b) 60 dage for det andet
identifikationsmærke. Intet dyr må forlade den bedrift, hvor
det er født, før det er forsynet med to identifikationsmærker. 2. Under særlige omstændigheder kan
medlemsstaterne forlænge maksimumsfristen for anvendelsen af
identifikationsmærkerne ud over den frist, der er fastsat i stk. 1, litra a) og
b). De medlemsstater, der gør brug af denne mulighed, underretter Kommissionen
herom. Kommissionen tillægges beføjelser til
efter artikel 22b at vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastsætte
disse særlige omstændigheder. Artikel
4b Identifikation
af dyr fra tredjelande 1. Ethvert dyr, der er underlagt
veterinærkontroller, og som kommer ind i Unionen fra et tredjeland i henhold
til direktiv 91/496/EØF og er bestemt til en bestemmelsesdrift inden for
Unionens område, identificeres på bestemmelsesbedriften ved hjælp af det
identifikationsmærke, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1. Tredjelandets oprindelige identifikation
registreres i den i artikel 5 nævnte elektroniske database sammen med den
entydige identifikationskode for det individuelle identifikationsmærke, som
bestemmelsesmedlemsstaten har tildelt. Første afsnit gælder dog ikke for dyr,
der er bestemt direkte til et slagteri i en medlemsstat, forudsat at dyrene
slagtes inden for 20 dage efter disse veterinærkontroller. 2. Identifikationsmærker for dyr, der er
omhandlet i stk. 1, første afsnit, skal anbringes inden for en maksimumsfrist,
der fastsættes af den medlemsstat, hvor bestemmelsesbedriften er beliggende. Fristen må ikke overstige 20 dage efter
de veterinærkontroller, der er omhandlet i stk. 1. Under alle omstændigheder
forsynes dyrene med identifikationsmærkerne, inden de forlader
bestemmelsesbedriften. 3. Hvis bestemmelsesbedriften er beliggende
i en medlemsstat, der har indført nationale bestemmelser med henblik på at gøre
anvendelsen af en elektronisk identifikator obligatorisk som omhandlet i
artikel 4, stk. 2, identificeres dyrene ved hjælp af denne elektroniske
identifikator på bestemmelsesbedriften i Unionen inden for en frist, der
fastsættes af bestemmelsesmedlemsstaten. Fristen må ikke overstige 20 dage efter
de veterinærkontroller, der er omhandlet i stk. 1. Under alle omstændigheder anbringes
den elektroniske identifikator på dyrene, inden de forlader
bestemmelsesbedriften. Artikel
4c Identifikation
af dyr, der flyttes fra en medlemsstat til en anden 1. Dyr, der flyttes fra en medlemsstat til
en anden, beholder de identifikationsmærker, som er anbragt på dem i henhold
til artikel 4. 2. Hvis bestemmelsesbedriften er beliggende
i en medlemsstat, der har indført nationale bestemmelser med henblik på at gøre
anvendelsen af en elektronisk identifikator obligatorisk, identificeres dyrene
ved hjælp af denne elektroniske identifikator: a) før flytningen til bestemmelsesbedriften
i den pågældende medlemsstat, eller b) på bestemmelsesbedriften inden for en
maksimumsfrist, der fastsættes af den medlemsstat, hvor den pågældende bedrift
er beliggende. Den maksimumsfrist, der henvises til i litra
b), må ikke overstige 20 dage fra den dato, hvor dyrene ankommer til
bestemmelsesbedriften. Under alle omstændigheder forsynes dyrene med
identifikationsmærkerne, inden de forlader bestemmelsesbedriften. Første afsnit gælder imidlertid ikke for
dyr, der er bestemt direkte til et slagteri i den medlemsstat, som har indført
nationale bestemmelser med henblik på at gøre anvendelsen af en elektronisk
identifikator obligatorisk, forudsat at dyrene slagtes inden for 20 dage efter
veterinærkontrollen. Artikel
4d Fjernelse
eller udskiftning af identifikationsmærker Identifikationsmærker må ikke fjernes eller
udskiftes uden den kompetente myndigheds tilladelse og kontrol. En sådan
tilladelse kan kun gives, hvis fjernelsen eller udskiftningen ikke resulterer i
en mangelfuld sporing af dyret." 5) Artikel 5 ændres således: –
Andet punktum udgår og erstattes af følgende tekst: "Medlemsstaterne
kan udveksle elektroniske data mellem deres elektroniske databaser fra den
dato, hvor Kommissionen anerkender, at dataudvekslingssystemet er fuldt ud
operationelt. Kommissionen
vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 22b med henblik på
at fastlægge reglerne for udveksling af data mellem medlemsstaternes
elektroniske databaser. Kommissionen
skal ved hjælp af gennemførelsesretsakter: a) fastsætte de tekniske betingelser og
nærmere regler for en sådan udveksling b) anerkende, at dataudvekslingssystemet er
fuldt ud operationelt. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren
i artikel 23, stk. 2." 6) Artikel 6 affattes således: "Artikel
6 Hvis en medlemsstat ikke udveksler elektroniske
data med andre medlemsstater inden for rammerne af det elektroniske
udvekslingssystem som omhandlet i artikel 5: a) udsteder den
kompetente myndighed for hvert dyr, der er bestemt til handel inden for
Unionen, et pas baseret på de oplysninger, der er indeholdt i den elektroniske
database i medlemsstaten b) ledsages ethvert dyr, for hvilket der
udstedes et pas, af dette, når dyret flyttes fra en medlemsstat til en anden c) afleveres ved dyrets ankomst til
bestemmelsesbedriften det pas, der ledsager dyret, til den kompetente myndighed
i den medlemsstat, hvor bestemmelsesbedriften er beliggende." 7) Artikel 7 ændres således: a) stk. 1 ændres som følger: i) andet led affattes således: "– indberette
til den kompetente myndighed alle flytninger til og fra bedriften og alle
fødsler og dødsfald på bedriften sammen med datoerne for disse; maksimumsfristen
skal mindst være tre dage og højst syv dage efter denne begivenhed; efter
anmodning fra en medlemsstat kan Kommissionen dog fastsætte, at
maksimumsfristen på syv dage kan forlænges." ii) som andet afsnit indsættes: "Kommissionen tillægges beføjelser til efter artikel 22b
at vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastsætte, under hvilke
omstændigheder medlemsstaterne kan forlænge maksimumsfristen på syv dage som
omhandlet i første afsnit, andet led, sammen med den maksimale længde af denne
forlængelse." b) som stk. 5
indsættes: "5. Uanset
stk. 4 er det frivilligt at føre et opdateret register for enhver bruger, der: a) har
direkte adgang til den elektroniske database, som allerede indeholder de
oplysninger, der skal være indeholdt i registeret, og b) indtaster opdaterede oplysninger direkte
i den elektroniske database inden for 24 timer efter begivenhedens indtræden." 8) Som artikel 9a indsættes: "Artikel
9a Kurser Medlemsstaterne sikrer, at de personer, som er
ansvarlige for identifikation og registrering af dyrene, får instrukser og
vejledning vedrørende de relevante bestemmelser i forordningen og om de
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som Kommissionen har vedtaget
i henhold til artikel 10 og 10a, og at der gennemføres relevante kurser." 9) Artikel 10 affattes således: "Artikel
10 Tildeling
af beføjelser til Kommissionen til at vedtage visse delegerede retsakter Kommissionen tillægges beføjelser til efter
artikel 22b at vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastsætte de
nødvendige regler, herunder overgangsforanstaltninger, der er påkrævet for
indførelsen heraf, vedrørende: a) kravene til de i artikel 4 omhandlede
identifikationsmærker b) de oplysninger, der skal være optaget i
passet i henhold til artikel 6 c) de
oplysninger, der skal indgå i registeret i henhold til artikel 7 d) minimumsniveauet for de offentlige
kontroller, der skal gennemføres i henhold til artikel 22 e) identifikationen og registreringen af
flytninger af kreaturer, når de sættes på græs om sommeren i forskellige
bjergområder." 10) Som artikel 10a indsættes: "Artikel 10a Tildeling af visse
gennemførelsesbeføjelser til Kommissionen Kommissionen kan ved
hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte de nødvendige regler, herunder de
overgangsforanstaltninger, der er påkrævet for indførelsen heraf, vedrørende: a) formatet for og udformningen af de i
artikel 4 omhandlede identifikationsmærker b) de tekniske procedurer og standarder for
gennemførelsen af den elektroniske identifikation af kvæg c) formatet for passet, jf. artikel 6 d) formatet for registeret, jf. artikel 7. Gennemførelsesretsakterne vedtages i
overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 23, stk. 2.". 11) Artikel 13 ændres således: a) stk. 3 og 4 udgår b) i stk. 5 affattes indledningen i litra a)
således: "a) Erhvervsdrivende og organisationer
skal også anføre følgende på mærket:" 12) Artikel 14, stk. 4, affattes således: "Kommissionen tillægges beføjelser til efter
artikel 22b at vedtage delegerede retsakter med henblik på at fastsætte
tilsvarende bestemmelser som de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede bestemmelser,
vedrørende oksekødsafpuds eller opskåret oksekød." 13) Artikel 15 affattes således: "Artikel
15 Obligatorisk
mærkning af oksekød fra tredjelande Uanset artikel 13 skal oksekød, der er importeret
til Fællesskabet, og for hvilket ikke alle de oplysninger, som er nævnt i
artikel 13, foreligger, mærkes med "Oprindelse i tredjeland" og "Slagtet
i (tredjelandets navn)." 14) Artikel 16, 17 og 18 udgår. 15) Artikel 19 affattes således:: "Artikel 19 Tildeling af beføjelser til
Kommissionen til at vedtage visse delegerede retsakter Kommissionen tillægges beføjelser til efter artikel
22b at vedtage delegerede retsakter vedrørende: a) de i artikel 14 nævnte definitioner på
hakket oksekød, oksekødsafpuds eller opskåret oksekød b) de særlige oplysninger, som kan anføres
på mærkerne c) mærkningsbestemmelserne i forbindelse med
forenklingen af oprindelsesangivelsen d) den maksimale størrelse og
sammensætningen af gruppen af dyr som omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra a) e) godkendelsesprocedurerne i relation til
mærkningsbetingelser på emballage til hakket oksekød." 16) Artikel 20 og 21 udgår. 17) Artikel 22 ændres således: a) I stk. 1 indsættes som tredje afsnit: "Kommissionen
fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige bestemmelser,
herunder de overgangsforanstaltninger, der er påkrævet for indførelsen heraf, vedrørende
procedurerne for anvendelse af sanktionerne som omhandlet i andet afsnit. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 23,
stk. 2." "Kommissionen
fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige bestemmelser,
herunder de overgangsforanstaltninger, der er påkrævet for indførelsen heraf,
vedrørende procedurerne og betingelserne for anvendelse af sanktionerne som
omhandlet i andet afsnit." b) Stk. 4 affattes således: "4. Hvis Kommissionen
skønner, at resultaterne af en kontrol på stedet, jf. stk. 2, litra b), gør det
berettiget, vedtager den ved hjælp af en gennemførelsesretsakt en afgørelse
rettet til den pågældende medlemsstat, hvori den foreskriver de nødvendige korrigerende
foranstaltninger, medlemsstaten skal træffe vedrørende de konstaterede
uregelmæssigheder, herunder omfanget af kontrol, der skal foretages af den
kompetente myndighed for at sikre, at denne forordning overholdes på korrekt
vis." Hvis Kommissionen
skønner, at kontrolresultaterne gør det berettiget, træffer den ved hjælp af en
gennemførelsesretsakt de nødvendige foranstaltninger for at sikre overholdelse,
især hvad angår kontrolniveauet, de administrative sanktioner og bestemmelsen
om maksimumsfristen som omhandlet i artikel 4, 4a, 4b og 4c. Gennemførelsesretsakten
vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 23, stk. 2." c) Følgende indsættes som
stk. 4a: "4a. Kommissionen
tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med
artikel 22b vedrørende de administrative sanktioner, medlemsstaterne skal
anvende, hvis brugere, erhvervsdrivende og organisationer, der markedsfører
oksekød, ikke overholder deres forpligtelser i henhold til denne
forordning." dc) Stk. 5 og 6
udgår. 18) Som artikel 22a og 22b indsættes: "Artikel 22a Kompetente myndigheder Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente myndighed(er), der er
ansvarlig(e) for, at kravene i denne forordning og alle af Kommissionen
vedtagne retsakter overholdes. De underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, hvem disse
myndigheder er. Artikel
22b Udøvelse
af de delegerede beføjelser 1. Kommissionen tillægges beføjelser til at
vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel anførte betingelser. 2. De delegerede beføjelser i artikel 4, stk.
5, og artikel 4a, stk. 2, samt i artikel 5, 7, 10,
14 og 19 samt i artikel 22, stk. 4a, tillægges
Kommissionen for en ubegrænset periode fra den* [*datoen for denne forordnings
ikrafttræden eller fra en anden dato fastsat af lovgiver]. 3. Den i artikel 4, stk. 5, og artikel 4a,
stk. 2, samt i artikel 5, 7, 10, 14 og 19 samt i artikel 22, stk. 4a, omhandlede delegation af
beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er
angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter
offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et
senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede
retsakter, der allerede er i kraft. 4. Så snart Kommissionen vedtager en
delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse
herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold
til artikel 4, stk. 5, og artikel 4a, stk. 2, samt i
artikel 5, 7, 10, 14 og 19 samt artikel 22, stk. 4a, træder
kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse
inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til
Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden
udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter
at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets
eller Rådets initiativ." 19) Artikel
23 affattes således: "Artikel 23 Udvalgsprocedure 1. Kommissionen
bistås: a) i forbindelse med
gennemførelsesretsakterne, der vedtages i henhold til artikel 22, stk. 1, af
Komitéen for Landbrugsfondene, som er nedsat ved artikel 41 i Rådets forordning
(EF) nr. 1290/2005[19] b) i forbindelse med
gennemførelsesretsakterne, der vedtages i henhold til artikel 4, stk. 4, og
artikel 5, 10a og 22, af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed,
som er nedsat ved artikel 58 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 178/2002[20]. Disse komitéer er udvalg som omhandlet
i forordning (EU) nr. 182/2011. 2. Når der henvises til dette stykke,
anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Når komitéens udtalelse indhentes efter
en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis
formanden for komitéen træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af
komitéens medlemmer anmoder herom, inden for tidsfristen for afgivelse af
udtalelsen." Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 4.4.2012. På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne
Formand Formand [1] EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1. [2] KOM(2005) 322 endelig - TSE-køreplan:
http://ec.europa.eu/food/food/biosafety/tse_bse/docs/roadmap_en.pdf [3] http://www.cc.cec/sg_vista/cgi-bin/repository/getdoc/COMM_PDF_COM_2009_0544_F_EN_ANNEXE.pdf [4] Reference
KOM(2007) 539 endelig. [5] KOM(2004)
316 endelig. [6] SEK(2009)
1601 af 16.11.2009
http://ec.europa.eu/agriculture/simplification/sec2009_1601_en.pdf [7] http://ec.europa.eu/enterprise/policies/better-regulation/files/hlg_opinion_agriculture_050309_en.pdf,
s. 7. [8] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. [9] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 19. [10] EUT L xx af xx.xx.xxxx, s. xx. [11] EUT L xx af xx.xx.xxxx, s. xx. [12] EUT L xx af xx.xx.xxxx, s. xx. [13] EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1. [14] KOM(2009) 544 endelig. [15] KOM(2005) 9 endelig. [16] KOM(2008) 545 endelig. [17] KOM(2007) 539 endelig. [18] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. [19] EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1. [20] EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.