This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012JC0036
JOINT COMMUNICATION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS Supporting closer cooperation and regional integration in the Maghreb: Algeria, Libya, Mauritania, Morocco and Tunisia
FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om støtte til tættere samarbejde og større regional integration i Maghreb: Algeriet, Libyen, Mauretanien, Marokko og Tunesien
FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om støtte til tættere samarbejde og større regional integration i Maghreb: Algeriet, Libyen, Mauretanien, Marokko og Tunesien
/* JOIN/2012/036 final */
FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om støtte til tættere samarbejde og større regional integration i Maghreb: Algeriet, Libyen, Mauretanien, Marokko og Tunesien /* JOIN/2012/036 final */
FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET,
RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om støtte til tættere samarbejde og større
regional integration i Maghreb: Algeriet, Libyen, Mauretanien, Marokko og
Tunesien I. Indledning 1. Befolkningen i Maghreb har
været i forreste linje under de historiske begivenheder i 2011. Maghreblandene
har mere end nogen anden region i den arabiske verden sat en lang
omstruktureringsproces i gang. Den Europæiske Union har stor interesse i, at
demokratiserings- og moderniseringsprocessen bliver vellykket. 2. I løbet af det seneste år har
Maghreblandene desuden sat skub i etableringen af et tættere indbyrdes
samarbejde. Denne proces – som stadig er lidt tøvende og endnu ikke er omsat
til omfattende foranstaltninger – bygger på anerkendelsen af, at målet om at
skabe national velfærd, stabilitet og demokrati kun kan opfyldes, hvis der
knyttes tættere forbindelser mellem Maghreblandene. 3. Hovedformålet med denne
meddelelse er at fastlægge, hvordan Den Europæiske Union i betragtning af sin
interesse i regionen som nabo og hovedpartner for de fem berørte lande kunne
støtte et tættere samarbejde mellem Maghreblandene ved at trække på sin egen
store erfaring med integration. Herved forsøger Europa-Kommissionen og Unionens
højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
("den højtstående repræsentant") at anspore partnerne i Maghreb til
fortsat at udbygge samarbejdet mellem Maghreblandene og at bistå dem i denne
proces. Et stærkere og mere forenet Maghreb vil kunne bidrage til at løse
fælles problemer vedrørende bl.a. ustabilitet i Sahel, energisikkerhed,
jobskabelse og bekæmpelse af klimaændringer. Derved er der en historisk chance
for at uddybe vores partnerskab. 4. Denne meddelelse er led i
EU's overordnede reaktion på forandringerne hos naboerne i syd. Hensigten med
forslagene er, at de skal supplere og ikke erstatte den række foranstaltninger,
som EU præsenterede i de meddelelser[1],
der blev vedtaget af Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant i
2011, og som fastlagde et partnerskab for demokrati og fælles velstand og en ny
tilgang til den europæiske naboskabspolitik. Begge meddelelser understregede,
hvor vigtig en større syd-syd-integration (herunder subregional integration) er
som supplement til andre bilaterale og regionale initiativer. Denne meddelelse
bygger også på den "dagsorden for forandring", som er
Europa-Kommissionens reviderede politik for en resultatorienteret anvendelse af
ekstern bistand[2]. 5. Forslagene er i overensstemmelse
med EU's løfte om at reagere positivt på reformtiltag, som iværksættes af
partnerlandene i naboskabet, og som er udviklet i samråd med dem. Mange af
foranstaltningerne nedenfor er nye. Der henvises i visse tilfælde til regionale
initiativer, hvor integrationstiltag kunne styrkes ved at benytte eksisterende
værktøjer set fra Maghreblandenes perspektiv, samt til eksisterende bilaterale
aktiviteter, hvis disse bidrager til større samhørighed i regionen. 6. Samtidig tilstræber
meddelelsen at afspejle de vigtige forbindelser, der er udviklet mellem
Maghreblandene og landene i området syd for Sahara på den ene side og EU og
landene i området syd for Sahara på den anden side. I den forbindelse bør der
være en klar forbindelse mellem EU-støtte til integration i Maghreb og EU's
forbindelser i det afrikanske kontinent i bred forstand, jf. den fælles
Afrika-EU-strategi[3].
Der tænkes især på det tematiske partnerskab om fred og sikkerhed, som
Maghreblandene enten deltager direkte i, eller som de følger nøje. Meddelelsen
tager også hensyn til Mauretaniens særlige karakter, som skyldes dets
geografiske placering mellem det arabiske Maghreb og landene i området syd for
Sahara. 7. Det er helt op til
Maghreblandene selv at finde incitament til forandring og træffe beslutninger
om, hvordan integrationen bedst opnås. Forslagene i denne meddelelse fremsættes
i et ønske om solidaritet og partnerskab på et kritisk tidspunkt i den
igangværende debat i Maghreb om, hvor hurtig og hvor vidtgående integrationen
på subregionalt niveau skal være. Selv om forslagene heri vil være til nytte
for folk i hele Maghrebregionen, kunne de også være nyttige, hvis de
gennemføres på et mindre bilateralt grundlag eller asymmetrisk i regionen. II. Udfordringer i Maghreb 8. Maghreb er en region med et
meget stort udviklingspotentiale. Med sin beliggenhed mellem landene i området
syd for Sahara og Den Europæiske Union på den ene side og det østlige Middelhav
på den anden side har regionen fordelen ved at have adgang til både
Atlanterhavs- og Middelhavskysten og potentielle landtransportruter. Der er
også betydelige naturressourcer og menneskelige ressourcer samt fælles
kulturarv og sproglige forbindelser. 9. Ikke desto mindre er Maghreb
en af de mindst integrerede regioner i verden. Derfor er udviklingspotentialet
generelt uudnyttet. Økonomisk set skønnes omkostningerne ved ikke at have et
integreret Maghreb at udgøre 1-2 % af BNP. De reelle omkostninger ved
manglende integration omfatter dog ud over omkostningerne ved manglende
økonomiske vækst også omkostninger for sikkerheden og den generelle
menneskelige udvikling i regionen. 10. De udfordringer, regionen står
over for, er veldokumenterede. De omfatter: Demokratiske reformer a) Alle lande i Maghreb gennemfører
politiske reformer. På det politiske område er de offentlige forventninger høje
til deltagelse i det offentlige liv, ansvarlighed, adgang til oplysninger,
ytringsfrihed og adgang til domstolsprøvelse. Civilsamfundet er vokset og kan
bedre udfylde sin rolle som lokalregeringens legitime partner, når der skal
etableres et mere inklusivt samfund. Bedre valgprocedurer har øget
pålideligheden i regionen. Parlamenter har muligheden for at udvikle sig til
nøgleaktører, hvilket også gælder de forskellige politiske partier/bevægelser,
der er opstået til dags dato. De institutioner, der er nødvendige for at
beskytte de demokratiske værdier, retsstatsprincipperne og respekten for
menneskerettigheder er dog fortsat svage. Under sådanne omstændigheder er det
stadig en meget stor udfordring at konsolidere og fremme demokratiske reformer,
som fuldt ud respekterer de internationale menneskerettighedsnormer. Samfundsøkonomiske reformer b) Væksten i Maghreb er stadig for lille til
at absorbere de store strømme af arbejdstagere til arbejdsmarkedet og mindske
fattigdommen og arbejdsløsheden (mellem 10-18 % i de Algeriet, Marokko og
Tunesien og over 30 % i Mauretanien i 2011). Det fremgår af UNDP's rapport
om arabiske udviklingsudfordringer fra 2011, at selv ud fra et forsigtigt skøn
(dvs. hvor man fastholder den nuværende arbejdsløshedsprocent og
erhvervsfrekvens) skal Maghreblandene skabe 1,8 millioner job inden 2015
og 7,8 millioner inden 2030. Hvis det ikke lykkes at skabe tilstrækkelige
beskæftigelsesmuligheder kan det føre til yderligere fattigdom, hvis de menneskelige
ressourcer, som ungdommen udgør, ikke udnyttes. Uden en stigning i væksten og
uden effektive beskæftigelsespolitikker (herunder investering i menneskelige
ressourcer og fremme af ordentligt arbejde) vil det høje arbejdsløshedsniveau
forblive uændret blandt unge, og den uformelle sektor vil blive ved med at
udgøre en væsentlig del af realøkonomien. Disse faktorer vil fortsat udgøre en
stor risiko for den sociale stabilitet fremover og for overgangen til
demokrati. c) Væksten inden for landbrug har i mange
Maghreblande lidt under strukturelle problemer, såsom få investeringer, adgang
til vand, jordforringelse, klimaændringer og ringe adgang til basale tjenester.
Landbrugssektoren står over for den udfordring, at der skal produceres mere og
bedre, dvs. at landbrugsproduktiviteten skal øges, produktionsmetoderne skal
blive mere bæredygtige, og levevilkårene i landområderne skal forbedres på
grundlag af langsigtede strategier. d) I øjeblikket udnytter man langt fra
mulighederne for at udvikle reelt diversificerede økonomier på grundlag af en
ny dynamisk privat sektor. Maghreb har indtil videre ikke formået at skabe
regionale forbrugermarkeder og udnytte stordriftsfordelene og den gunstige
beliggenhed i forhold til Europa og større interkontinentale søruter til at
etablere regionale produktionsforbindelser, blive en del af den globale
merværdikæde og dermed tiltrække investeringer. Alt for ofte betyder lukkede
økonomier, at nogle få gunstigt stillede nationale virksomheder kan opnå
fortjeneste og fastslå deres monopol. Derudover er korruption også blevet
påpeget som en vigtig hindring for investeringer og forretning. e) Rent socialt og menneskeligt er der på
trods af gode resultater inden for nogle områder, bl.a. med hensyn til
uddannelse og forventet levetid, stadig en stor del af befolkningen, som ikke
har ordentligt arbejde, social beskyttelse eller sociale rettigheder[4]. I de fleste Maghreblande er
der endvidere betydelige nationale sociale forskelle, idet velstanden er
koncentreret inden for bestemte områder. Derfor er Maghreblandene, med
undtagelse af Libyen, stadig lande med en stor udvandring, primært til Europa.
De er ligeledes transitlande for ulovlig migration til Europa. Der kan kun
skabes en holdbar udvikling, hvis den yngre generation bliver veluddannet og i
stand til at deltage i det sociale og økonomiske liv i deres land. En
veluddannet befolkning er grundlaget for stabilitet og kan bidrage til, at der
skabes et demokratisk samfund. Institutionerne for videregående uddannelse er
vigtige aktører i overgangen til demokrati, da de er ansvarlige for at uddanne
en ny generation af ledere og undervisere. Derudover har spørgsmålet om
kulturpolitisk reform fået en særlig betydning efter det arabiske forår. Globale trusler f) Terrorisme og international kriminalitet
er et stort problem i regionen, i de tilstødende områder og Sahel. Al Qaida i
det Islamiske Maghreb (AQIM) har skabt et terrornetværk bl.a. i Maghreb og i
Mali. Situationen er blevet værre efter konflikten i Libyen med større
våbenhandel, menneskehandel og narkotikahandel og med tilstedeværelsen af
jihadkrigere, som deltog i konflikten, og som gør Sahel-Sahara-regionen til et
meget uroligt område. Det udløste også Toareg-oprøret i det nordlige Mali, som
har givet AQIM mulighed for at vinde endnu større indflydelse. Hvis målene i
EU's strategi for sikkerhed og udvikling i Sahel[5]
(og som omfatter Algeriet, Mauretanien, Mali og Niger, men hvis gennemførelse
fokuserer på de tre sidstnævnte lande) skal opfyldes, er det vigtigt at arbejde
tæt sammen med Maghreblandene, som selv er direkte berørt af og også selv er
aktører i Sahara-Sahel-området. Miljø og klimaændringer g) Maghreb er et område, som står over for
mange udfordringer i forbindelse med miljøet og udnyttelsen af naturressourcer.
Der er behov for en national og regional indsats for at håndtere
miljøproblemer, herunder med hensyn til luft, vand, havmiljøet, jorden og
biodiversitet. Maghreblandene er også meget sårbare over for klimaændringer og
oplever allerede følgerne heraf, og det kan få meget alvorlige konsekvenser for
økonomiens centrale sektorer (f.eks. landbrug, turisme og fødevarepriser).
Samtidig har regionen enestående muligheder for at gå over til en mere
kulstoffattig udvikling, navnlig ved at lægge større vægt på vedvarende energi og
energieffektivitet, herunder gennem projekter på tværs af grænser og politisk
samarbejde. Det ville igen skabe job og tiltrække investeringer til regionen. III. Den Arabiske Maghrebunion,
Middelhavsunionen, 5+5 – en fleksible og pragmatisk tilgang 11. EU er rede til at knytte
tættere bilaterale forbindelser med Maghreblandene. Samtidig er EU af den
opfattelse, at der er behov for at give de forskellige regionale organisationer
og strukturer, som allerede findes, en saltvandsindsprøjtning for at løse fælles
problemer. EU er villig til at øge sin støtte og til at udvikle synergier og
øge koordinationen med igangværende initiativer på bilateralt plan. 12. Det foreslåede topmøde i Den
Arabiske Maghrebunion vil blive en vigtig anledning til at sætte nyt skub i integrationen
i Maghreb. Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant hilser den
dialog, der hidtil har været med Den Arabiske Maghrebunion velkommen, og de er
villige til at øge den og at etablere nye samarbejdsområder, især med
udgangspunkt i det tekniske arbejde, der allerede er iværksat sammen med Den
Arabiske Maghrebunion. 13. Visse internationale rammer
kan bruges til at fremme et større og bedre samarbejde blandt Maghreblandene og
deres naboer i nord og i syd. Middelhavsunionen kan benytte sig af sin
fleksibilitet til at fremme subregionale samarbejdsprojekter til fordel for
Maghreblandene. Gruppen af fem lande i EU's sydlige Middelhavsområde og Maghreb
(de såkaldte "5+5[6]")
er nyttig, fordi den etablerer et samarbejde mellem de pågældende lande på
grundlag af fælles interesser og mål, som EU i visse tilfælde kan hjælpe med at
opfylde f.eks. ved at støtte gennemførlighedsundersøgelser eller
projektforberedelser. Algeriets, Malis, Mauretaniens og Nigers initiativ, som
skal tage fat på Sahara-Sahel-dimensionen, giver sammen med EU-strategien for
Sahel grundlag for et tæt samarbejde med Maghreb. 14. Der må også tages hensyn til
hele det afrikanske kontinent: Maghrebregionen vil fortsat indgå i
tværregionale og kontinentale initiativer inden for rammerne af den fælles
Afrika-EU-strategi, især med støtte fra det panafrikanske program, hvis det
oprettes. IV. EU kunne bidrage til mere samarbejde og
integration i Maghreb 15. Fordelene ved et tættere
samarbejde i Maghreb ville ikke kun komme borgerne i de fem berørte lande til
gode. De ville også være til gavn for nabolandene, herunder Den Europæiske
Union. For EU er et centralt mål med de bilaterale forbindelser at etablere et
område med stabilitet og velfærd, som bygger på demokratisk legitimitet og retsstatsprincipper
i Maghreb, og det kan kun fremmes ved en regional tilgang. Begge sider af
Middelhavsområdet vil kunne høste fordele ved større stabilitet, mere
integrerede markeder, tættere mellemfolkelig kontakt og større intellektuel,
økonomisk og kulturel udveksling. EU kunne i den forbindelse støtte en række
initiativer inden for de nedenfor anførte områder, idet der kunne trækkes på en
række forskellige instrumenter fra øget politisk dialog til teknisk bistand og
specifikke projekter. A. Demokratiske reformer 16. EU støtter allerede
demokratiske reformer i Maghreblandene, hvor der tages højde for den særlige
udvikling i hvert af de berørte lande. Herudover kan EU: Ø støtte
regionale og underregionale initiativer, der har til formål at styrke
civilsamfundsorganisationer og -netværk for at fremme et større engagement i
demokratisk regeringsførelse, ansvarlighed og politisk dialog[7]. Det kan ske ved at benytte
naboskabsfaciliteten vedrørende civilsamfundet i syd, Det Europæiske Instrument
for Demokrati og Menneskerettigheder og programmet for ikke-statslige aktører
og lokale myndigheder. Det kunne omfatte tilrettelæggelse af og støtte til
subregionale initiativer såsom "Maghreb Social Forum", "Forum
Syndical Maghrébin", civilsamfundsnetværk osv. Ø støtte
større samarbejde og udveksling mellem parlamenterne i Maghreb og i
EU-medlemsstaterne og Europa-Parlamentet Ø fortsat
støtte Maghrebpartnerlandenes indsats for at modernisere deres retssystemer,
herunder adgang til domstolsprøvelse, domstolenes uafhængighed og respekt for
retsstatsprincipper Ø styrke
de lokale myndigheders institutionelle kapacitet til lokal forvaltning og
beslutningstagning samt til levering af tjenester med hensyn til
gennemsigtighed, decentraliserede reformer og udbud af gode tjenester til
befolkningen ved hjælp af samarbejde med ligestillede i EU's lokale myndigheder Ø iværksætte
et nyt program for at styrke mediernes og kulturens rolle i Maghreb som
løftestang for demokrati, ytringsfrihed og konfliktløsning. Programmet vil
bl.a. fremme samarbejde mellem ligestillede på subregionalt niveau for at
støtte overgangen fra statskontrollerede medier til medier, der er mere public
service-orienterede. B. Globale trusler 17. Maghreblandene har det primære
ansvar for at bekæmpe terrorisme og ulovlig handel. Hvorvidt det lykkes
afhænger af et tæt samarbejde, og EU støtter derfor ethvert forsøg på at fremme
et stærkere samarbejde mellem alle Maghreblande på dette område. Langvarige
uløste konflikter samt spændinger, der er vokset grundet de senere konflikter,
udgør en trussel mod sikkerheden og står i vejen for yderligere integration.
Set fra EU's side kan uro i Sahara-Sahel-regionen også true EU's sikkerhed, og
derfor må dialogen uddybes ved et større samarbejde med landene i regionen.
Derudover må der gøres en større indsats for at bekæmpe ulovlig handel med
kemiske, biologiske, radioaktive og nukleare materialer (CBRN-materialer). 18. EU kan i den forbindelse: Ø etablere
regelmæssig kontakt mellem EU's militærstab, EU's Situationscenter, Europol og
de kompetente myndigheder i Maghreblandene for at sikre en bedre
informationsudveksling Ø efter
behov yde teknisk bistand til de kompetente myndigheder i Maghreblandene og de
strukturer, der bekæmper terrorisme og ulovlig handel Ø deltage
i sikkerhedsorienterede aktiviteter i 5+5-regi samt støtte deres udvikling,
navnlig hvis de omfatter civile og militære bidrag til lufttrafikstyring,
forvaltning af farvande og grænseforvaltning Ø støtte
retslige uddannelsesinstitutioner og politi- og militærskoler i Maghreblandene,
når der tilrettelægges uddannelsesprogrammer, hvortil regionale og afrikanske
deltagere har adgang, ved at yde teknisk bistand efter behov Ø støtte
kapacitetsopbyggende foranstaltninger, teknisk udveksling og udveksling af
bedste praksis med EU for at forhindre, at der skabes grobund for terrorisme,
og sikre, at samfundet, herunder især ungdommen, bliver modstandsdygtig over
for opfordringer til vold, rekruttering til ekstremistiske grupper og
radikalisering med vold til følge Ø gøre
en større indsats inden for rammerne af EU's ekspertisecentre i forbindelse med
CBRN-risikostyringsinitiativet Ø i
overensstemmelse med de fælles meddelelser fra 2011[8] støtte den indsats, der gøres
for at løse konflikter og skabe forsoning, navnlig ved tillidsopbyggende
foranstaltninger, hvis EU opfordres hertil af de berørte parter. C. Fremme af inklusiv økonomisk
udvikling 19. Der er en nøje sammenhæng
mellem strukturelle problemer i form af høj arbejdsløshed, ringe uddannelse,
svage arbejdsmarkedsinstitutioner, en svag privat sektor og et ringe niveau af
handel og økonomisk integration. Uden en konkurrencedygtig privat sektor vil
der ikke blive skabt mange ordentlige job. Hvis der ikke gøres en indsats for
at omstrukturere uddannelses- og beskæftigelsespolitikken, vil den private
sektor ikke kunne vokse, og uden åbne og integrerede økonomier vil konkurrencen
forblive begrænset, markederne vil ikke blive udnyttet, og de investeringer,
der skal til for at skabe job, vil ikke blive sikret[9]. Beskæftigelsesproblematikken 20. Uddannelse er afgørende for at
skabe job og gøre mennesker egnet til beskæftigelse. De nationale
uddannelsessystemer i Maghreb bliver nødt til at sætte større fokus på
beskæftigelsesegnethed, idet de især skal fremme erhvervsuddannelser af høj
kvalitet og en bedre udnyttelse af sådanne muligheder. Samtidig skal man i
moderniseringen af de højere uddannelsessystemer fortsat koncentrere sig om at
forbedre uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet. Sideløbende
bør arbejdsmarkedsforanstaltningerne på efterspørgselssiden suppleres med en
effektiv social dialog. 21. Det kan være nyttigt at
supplere nationale uddannelses- og beskæftigelsespolitikker med regionale
initiativer. EU kan i den forbindelse: Ø støtte
etableringen af Maghrebomspændende netværk blandt relevante uddannelses- og
ansættelsespartnere (uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedspartnere) Ø bidrage
til at styrke den tekniske udveksling vedrørende erhvervsuddannelser og
beskæftigelsesanliggender i Maghrebregionen, herunder offentlige
arbejdsformidlinger Ø undersøge
muligheden for teknisk udveksling med alle fem Maghreblande om udvalgte emner
inden for rammerne af Marrakesh-handlingsprogrammet, hvor der fokuseres på
beskæftigelse, beskæftigelsesegnethed og ordentligt arbejde Ø fortsat
støtte moderniseringen af systemerne for videregående uddannelse i
Maghreblandene gennem programmerne Tempus og Erasmus Mundus samt efterfølgerne
hertil. Disse værktøjer vil fortsat skulle anvendes til at fremme en frivillig
harmonisering af de videregående uddannelsessystemer i partnerlandene med den
udvikling, EU tilstræber som led i Bolognaprocessen. Udvikling af den private sektor 22. Repræsentanter for den private
sektor har påpeget, at udvikling af færdigheder, højere produktionskvalitet,
adgang til finansiering, adgang til markeder (både inden og uden for regionen),
udvikling af landdistrikter, udvikling af landbrugsfødevaresektoren og
allervigtigst gennemsigtighed i lovgivningen og retssikkerhed er afgørende
forudsætninger for at udvikle den private sektor. 23. Regeringerne må skabe gode kår
for iværksætteri, innovation og udvikling af SMV og sikre, at der er lige
vilkår for alle operatører, og de må gøre den offentlige forvaltning mere
effektiv og bekæmpe korruption. Fair og enkel adgang til markedet for
offentlige indkøb er i den forbindelse særlig vigtig. Netværk af iværksættere,
handelskamre og andre berørte parter kan skabe mulighed for støtte fra
ligestillede, men kan også være en måde at finde kunder og leverandører på. Der
bør navnlig ses nærmere på muligheden for at fremme kvindelige iværksættere. 24. Maghreblandene vil være
vigtige partnere for EU i forbindelse med det nye forskningsrammeprogram
"Horisont 2020", som har en stærk international samarbejdsdimension.
De vil deltage i fastlæggelsen af en fælles dagsorden for forskning og
innovation mellem EU og partnerlandene i Middelhavsområdet. Maghreblandene vil
etablere partnerskaber med EU gennem videnskabspolitiske dialoger, fælles
forskningsinitiativer, der skal tackle fælles samfundsmæssige udfordringer
vedrørende vand, fødevaresikkerhed, sundhed, miljø, energi, og gennem opbygning
af forsknings- og innovationskapacitet. 25. Med udgangspunkt i EU's
nuværende bistandsindsats i regionen til fordel for udvikling af den private
sektor kan EU: Ø støtte
netværk mellem Maghrebs erhvervsdrivende, herunder via nationale
sammenslutninger og afholdelse af arrangementer Ø støtte
etablering af et netværk, som yder rådgivning til virksomheder i Maghreb, som
planlægger at investere i andre Maghreblande (udarbejdelse af
forretningsplaner, kendskab til lokal lovgivning osv.) Ø yde
teknisk støtte til maghrebinske banker, som ønsker at udvide deres forretning i
regionen (f.eks. betalingssystemer) Ø gennem
det nye europæiske naboskabsprogram for landbrug og udvikling af landdistrikter
(ENPARD) hjælpe partnerlande med at vedtage politikker for en stærkere og mere
inklusiv vækst i landdistrikter og i landbrugsfødevaresektoren Ø fremme
kvindelige iværksættere, herunder ved mentorordninger, ved at lette adgangen
til finansiering og fremme den offentlige støtte til virksomhedsetablering Ø tilbyde
uddannelse på jobbet og vejledning i SMV i andre partnerlande til unge
erhvervsdrivende/nye iværksættere, som ønsker at etablere en virksomhed,
således at man fremmer vellykkede virksomhedsetableringer og nye
virksomhedsidéer, og udbygge kapaciteten hos udbydere af
erhvervsfremmetjenester Ø efter
beslutningen om at øge Den Europæiske Investeringsbanks, Den Europæiske
Udviklingsbanks og andre europæiske finansielle institutioners udlånskapacitet
muligvis yde yderligere bistand til udviklingen af SMV. Man kunne bl.a.
overveje et samarbejde med den kommende maghrebinske udviklingsbank på dette
specifikke område Ø udvide
"European Entreprise Network", som allerede findes i regionen til de
partnerlande, som ikke allerede er omfattet af det[10], og integrere
virksomhedsklynger og andre virksomhedsnetværk i de europæiske
samarbejdsplatforme. 26. Kultur spiller en særlig
vigtig rolle for en bæredygtig menneskelig, social og økonomisk udvikling. I Maghrebregionen kan EU: Ø støtte
udviklingen af den kulturelle sektor som en løftestang for bæredygtig udvikling
i regionen ved at fremme kulturpolitisk reform, styrke de kulturpolitiske
beslutningstageres kapacitet og fremme investering, den private sektor og
udviklingen af kulturelle operatørers erhvervskapacitet, især i Maghreb. Handel 27. Større regional handelsmæssig
integration blandt Maghreblandene samt etablering af et omfattende
frihandelsområde mellem Maghrebpartnere og EU ville være til gensidig fordel.
EU-virksomheder og EU-investorer ville nyde godt af større markedsudvikling og ‑integration,
idet der ikke kun ville blive åbnet op for større eksportmarkeder, men regionen
også ville blive integreret i deres produktionsnetværk. Der kunne også være et
stort potentiale i at få fjernet eksisterende handelshindringer, få åbnet
grænserne (herunder grænsen mellem Algeriet og Marokko) og få integreret
regionen i den globale forsyningskæde og i det globale produktionsnetværk. En
sådan udvikling afhænger dog af partnerlandenes politiske vilje. 28. For at fremme større
handelsmæssig og økonomisk integration i Maghreb har EU med sin støtte
koncentreret sig om at diversificere og øge den handelsmæssige integration
mellem landene i syd og fremme investeringer i Maghreblandene. På bilateralt
plan har EU hidtil koncentreret indsatsen på de lande, som endnu ikke er
tiltrådt WTO (Algeriet og Libyen) og på at få etableret omfattende
frihandelsområder (Marokko og Tunesien). Der er ingen tvivl om, at etableringen
af et netværk af sådanne aftaler dels mellem EU og Maghreb, dels mellem
Maghreblandene, ville bidrage til at realisere visionen om et økonomisk
fællesskab mellem EU og de partnere, der er omfattet af den europæiske
naboskabspolitik. 29. Med udgangspunkt i de
eksisterende handelsforbindelser mellem EU og Maghreblandene kan EU: Ø støtte
etableringen af regionale produktionsforbindelser ved at udnytte og gøre
opmærksom på mulighederne for oprindelseskumulation blandt medlemmerne af
pan-Euro-Middelhavszonen og ved at fremme de forventede nye regler, som er
tilpasset til eksportører (og som bl.a. har betydning for tekstilindustrien,
men også er relevante for industrier med høj værditilvækst) Ø fortsætte
med at yde støtte til og teknisk vejledning i forbindelse med den
handelsmæssige og økonomiske integrationsproces i Den Arabiske Maghrebunion og
Agadiraftalen Ø støtte
initiativer blandt Maghrebpartnere, som har til formål at skabe større kendskab
til handels- og investeringsvilkår, f.eks. gennem Euro-Middelhavsfaciliteten
for handel og investering, for at mindske de handelshindringer, der ikke er af
toldmæssig karakter, og forbedre og modernisere toldprocedurer og faciliteter
for at fremme den intraregionale handel Ø fremme
handelen med industriprodukter ved at afslutte forberedelserne til lanceringen
af forhandlinger om en aftale om overensstemmelsesvurdering og godkendelse
(AOG) med de enkelte Maghreblande Ø fremme
samarbejdet med det maghrebinske erhvervsliv for at gøre det lettere for
erhvervslivet at redegøre for sine interesser og problemer med hensyn til
handels- og investeringsinitiativer i regionen. Etableringen af et forum for
EU's og Maghrebslandenes erhvervsliv kunne være første skridt i denne retning. D. Infrastruktur og netværk 30. Infrastruktur, logistik og et
godt handelsmiljø er en forudsætning for effektiv regional handel og økonomisk
integration. Infrastrukturinitiativer skal gå hånd i hånd med reformer, som
fremmer handelen, et bedre og mere rimeligt regelsæt og en liberalisering og
integration af regionale servicesektorer (bl.a. transport- og telekommunikationsydelser). Transport 31. På transportområdet har det
fortsat høj prioritet at få udviklet det transmaghrebinske netværk. Netværket
vil udgøre en del af det fremtidige transmediterrane transportnet, som vil
blive udviklet som led i Euro-Middelhavssamarbejdet (Euromed). Det vil sikre
det nødvendige grundlag for at udvikle den intraregionale handel og skabe mange
forbindelser mellem de økonomiske aktører og borgere på begge sider af
Middelhavet. Åbningen af landegrænsen mellem Algeriet og Marokko vil være afgørende
for at færdiggøre de transmaghrebinske motorveje og derved udvikle handelen og
den mellemfolkelige kontakt. 32. Hvis der skal sættes skub i
etableringen af transportnettet, må de regionale og subregionale netværk og
organer som Euromed, gruppen af transportministre fra det vestlige
Middelhavsområde (GTMO 5+5), Den Arabiske Maghrebunion (AMU), Middelhavsunionen
og de finansielle institutioner gøre en koordineret indsats. 33. Inden for luftfartssektoren er
der opnået tættere integration med det formål at skabe et større fælles
europæisk luftfartsområde. Maghreblandene får også tilbuddet om at skabe et
fælles Middelhavsluftrum. 34. EU kan: Ø støtte
forberedelsen af undersøgelser og bankgodkendte projekter samt programmer for
teknisk bistand og fremme bedre koordinering mellem de relevante aktører med
hensyn til udviklingen af det transmaghrebinske netværk, de maritime
forbindelser mellem EU og Maghreb og det fælles Middelhavsluftrum Ø fremme
etableringen af maritime forbindelser i form af "motorveje til søs" for
yderligere at fremme transportforbindelserne dels mellem EU og Maghreblandene,
dels mellem Maghreblandene indbyrdes ved hjælp af en bedre forbindelse mellem
det transeuropæiske transportnet og det transmaghrebinske net Ø udvikle
det fælles europæiske luftfartsområde ved at forhandle luftfartsaftaler med
nogle Maghreblande, således som det allerede er gjort med Marokko Ø fortsætte
med at anvende naboskabsinvesteringsfaciliteten til at skaffe ekstra midler til
at dække regionens behov for investeringer til transportinfrastruktur, især ved
at yde teknisk bistand og midler til at færdiggøre de manglende afsnit af det
transmaghrebinske motorvejsnet, navnlig grænseovergangsstederne Ø fortsætte
med at støtte brugen, udviklingen og indførelse af interoperable intelligente
transportsystemer Ø opfordre
de europæiske agenturer, som er involveret i transport, til ligesom på
luftfartsområdet at yde teknisk bistand inden for deres beføjelser, herunder i
form af erfaringsudveksling mellem Maghreblandene. Informationssamfund/netværk 35. På trods af den udbredte brug
af populære it-værktøjer under de arabiske oprør er Maghreb en region, hvor
internetadgangen stadig varierer fra 5,5 % til 34 % procent i
Libyen/Tunesien (hvilket er lavt efter internationale standarder). Manglende
ikt-infrastruktur og regulering forhindrer landene i fuldt ud at udnytte
fordelene ved informationssamfundet og produktionspotentialet ved ikt. Det kan
endvidere skabe alvorlige problemer for den regionale handelsintegration, hvis
liberaliseringen af telekommunikationstjenester forhales yderligere. 36. EU kan: Ø yde
teknisk bistand, som er målrettet mod de specifikke behov i Maghreb med hensyn
til harmonisering af regler ved hjælp af udveksling af bedste praksis Ø støtte
samarbejdet mellem EU's og Maghrebs lovgivningsmyndigheder Ø støtte
undersøgelser af, hvilke økonomiske og juridiske konsekvenser det vil få for
elektronisk kommunikation og e-business at revidere reguleringen set fra et
nationalt og regionalt perspektiv Ø overveje
tiltag, som har til formål at forbedre de regionale forbindelsesmuligheder og
støtte kapacitetsopbygningen i forskningssamfundet samt udviklingen og brugen
af regional e-infrastruktur. Energi 37. EU og Maghreb har længe været
partnere på energiområdet (olie- og gashandelen, rørledninger, udviklingen af
kulbrinter f.eks. i Algeriet og Libyen, samtidig el-sammenkobling og strøm til
Marokko). Med udgangspunkt i dette samarbejde er der nu virkelig mulighed for
at udvikle et integreret energiområde gennem et tættere samarbejde, idet man
kunne starte med vedvarende energi, øget energieffektivitet og udvikling af et
integreret el-marked til gavn for både Maghreb og EU. Et sådant område kunne
bidrage til de mere generelle mål om at fremme handelen mellem Maghreblandene
og mellem EU og Maghreblandene. Det kunne også bidrage til at opfylde EU's egne
mål for udvikling af vedvarende energi efter 2020[11]. Store investeringer i
vedvarende energi, herunder i Maghrebs reserveproduktionskapacitet, ville også
øge energisikkerheden. Sådanne investeringer ville igen bidrage til at skabe
nye og flere job, bl.a. ved at skabe lokale industrier for vedvarende energi,
forskning og innovation, international konkurrencedygtighed samt bedre
luftkvalitet og sundhed. De ville også bidrage til den indsats, der gøres for
at bekæmpe klimaændringer og gennemføre kulstoffattige udviklingsstrategier. Et
Maghrebenergimarked, hvor der i stigende grad gøres brug af vedvarende energi,
ville gradvis mindske importudgifterne for energiimportører og ville give olie-
og gasproducenter ekstra fleksibilitet til at bruge deres reserver. 38. Maghreb kunne som en subregion
blive frontløber i Middelhavsområdet, uden at dette ville være i strid med de
mere generelle tiltag (f.eks. Middelhavsunionen og solenergiplanen for
Middelhavsområdet). I den forbindelse kunne man overveje en række konkrete
tiltag til at udvikle et elområde i det vestlige Middelhavsområde inden
2020-2025: Ø på
grundlag af en række fælles tekniske regler kan regionale samarbejdsstrukturer
(Medreg for regulerende myndigheder og MED-TSO for
transmissionssystemoperatører) bidrage yderligere til udarbejdelsen af fælles
netforskrifter, som kan anvendes som et pilotprojekt i Maghreb Ø der
bør fastlægges en gradvis overgang til markedsintegration, bl.a. baseret på
Algiers køreplan. Den omfatter elementer såsom bilateral kapacitetstildeling på
grundlag af fælles principper i 2014, koordineret kapacitetstildeling i 2016,
oprettelse af en regional platform for elektricitetshandel inden 2016-2020 osv. Ø der
kan ydes øget støtte til reform af energisektoren, herunder til regionalt
samarbejde og regionale organisationer (f.eks. til oprettelsen af
energiregulerende myndigheder i Marokko og Tunesien inden 2014, i Libyen inden
2016 og af funktionsmæssigt uafhængige transmissionssystemoperatører i Maghreblande
inden 2015) Ø samarbejdet
om vedvarende energi og energieffektivitet bør øges, herunder ved en større
inddragelse af partnerlande i EU's politiske drøftelser og instrumenter
vedrørende vedvarende energi. Det kunne bygge på eksisterende
støtteforanstaltninger under naboskabsinvesteringsfaciliteten (NIF) og
europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner i form af tilskud, teknisk
bistand og risikovillig kapital. Der kunne foretages fælles indkaldelser af
forslag til innovationsprojekter. Ligeledes kan der fastlægges principper for
investeringer i og handel med vedvarende energi Ø For
Mauretaniens vedkommende som for de øvrige lande syd for Sahara kan initiativet
"Bæredygtig energi til alle" anvendes til at støtte energisamarbejdet
ved hjælp af de relevante finansielle instrumenter. 39. Med regionens forventede
elforbrug i 2020 vil der blive brug for betydelige investeringer i
produktionskapacitet (primært i konventionel energi, men med en stigende andel
af vedvarende energi) og netværksinfrastrukturer. De nye muligheder for
elstrømme i regionen taler for at færdiggøre det vestmediterrane elnet langs to
korridorer (Algeriet-Marokko-Spanien-Frankrig og
Algeriet/Libyen-Tunesien-Italien). 40. Der er allerede foretaget
tekniske gennemførlighedsundersøgelser, men der skal ses nærmere på
regulerings- og finansieringsmodellen for de nye forbindelser og formodentligt
også på de specifikke retsregler (mellemstatslig aftale). Der er brug for en
"korridormetode", og der vil blive behov for et større koordineringsarbejde.
EU foreslår derfor, at der udpeges en særlig koordinator efter fælles aftale
mellem de involverede lande. 41. Desuden gælder følgende: Ø for
at bevare den fornyede dynamik, som mødet mellem energiministrene i Algier i
juni tilførte, foreslås det at indkalde til et årligt
EU-Maghreb-energirådsmøde, som skal finde sted næste gang i første halvdel af
2013 Ø EU
foreslår, at der indledes en indgående dialog med alle interessenter for at
drøfte de videre skridt mod en markedsintegration. Der kunne i 2013 afholdes et
elektricitetsforum i stil med forummet i Firenze i EU Ø det
er regionale institutioner, såsom MEDREG og MED-TSO, der udfører det tekniske
arbejde i forbindelse med regional integration. Det kunne suppleres og
understøttes af et specifikt projekt for teknisk bistand i 2013
(tilrettelæggelse og forberedelse af input til elektricitetsforummet, støtte
til teknisk arbejde, specifikke opgaver for MEDREG og MED-TSO vedrørende
Maghreb, logistisk støtte til årlige ministermøder osv.) E. Miljø, klimaændringer og
civilbeskyttelse Miljø og klimaændringer 42. EU yder allerede støtte til
Maghreblandene og andre partnere i det sydlige Middelhavsområde for at styrke
miljøbeskyttelsen og bekæmpe klimaændringer ved hjælp af en række bilaterale
foranstaltninger og Horisont 2020-initiativet om rensning af Middelhavet. 43. I Maghrebregionen kan EU: Ø i
overensstemmelse med topmødet Rio+20 udvikle nye tiltag vedrørende den grønne
økonomi med Maghreb, f.eks. ved at styrke den subregionale eller transnationale
del i det eksisterende EU-finansierede projekt om bæredygtigt forbrug og
bæredygtige produktionsmønstre Ø fortsat
anvende naboskabsinvesteringsfaciliteten til at skaffe ekstra midler til at
dække det investeringsbehov, regionen har, hvis den skal bekæmpe klimaændringer
og udarbejde miljørelaterede infrastrukturprojekter Ø med
støtte fra Middelhavsunionens sekretariat og relevante internationale
finansielle institutioner og større inddragelse af Maghreblandene deltage
yderligere i gennemførelsen af subregionale eller tværnationale investeringsprojekter
eller i nationale projekter, der er omfattet af aftaler eller initiativer,
navnlig Horisont 2020-initiativet for rensning af Middelhavet Ø som
led i den integrerede havpolitik i Middelhavsområdet opfordre Maghreblandene
til at udvikle subregionale eller tværnationale initiativer, som behandler
tværgående spørgsmål, såsom maritim overvågning og sikkerhed, motorveje til
søs, viden om havet eller fysisk planlægning, for at udnytte potentialet for
"blå vækst" Ø styrke
samarbejdet om bevarelse af marine levende ressourcer mellem EU og
Maghreblandene, navnlig som led i Den Almindelige Kommission for Fiskeri i
Middelhavet og Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden
i Atlanterhavet. Et sådant samarbejde fremmer brugen af videnskabelige midler,
således at man bedre kan evaluere bestandene og forvalte ressourcerne på
bæredygtig vis Ø hjælpe
Maghrebpartnere til at styrke deres kapacitet til at udforme og gennemføre
klimaforandringspolitikker og -strategier, fremme kulstoffattig udvikling,
styrke modstandsdygtigheden over for klimaforandringer og give bedre adgang til
information Ø i
forbindelse med en styrkelse af den politiske dialog mellem EU og det sydlige
Middelhavsområde opfordre til, at der udvikles pilotprojekter i de lande, der
er interesserede i at afprøve gennemførelsen af den såkaldte nye
markedsmekanisme, som blev fastlagt under forhandlinger om FN’s rammekonvention
om klimaændringer i Durban. Kommissionen deltager allerede gennem
Verdensbankens partnerskab for markedsdisponibilitet og
kulstofpartnerskabsfaciliteten i forberedelserne herpå. Disse og lignende
initiativer kunne på de rette betingelser føre til bilaterale aftaler med
Maghreblande, således at man kunne benytte sektorspecifikke kreditter som
supplement til en væsentlig "egen indsats" i elproduktionssektoren.
Målet er at støtte investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet og
at reducere energisektorens CO2-effekt. Kommissionen vil derfor
indlede høringer med tredjelandspartnere om sådanne mulige aftaler. Hvis
betingelserne er de rette, låneabsorptionskapaciteten er tilstrækkelig og
partnerne er interesserede, vil Kommissionen udarbejde anmodninger om
forhandlingsmandater. Civilbeskyttelse 44. Maghrebregionen er særlig
sårbar over for menneskeskabte katastrofer og naturkatastrofer, som i meget høj
grad kan undergrave regionens indsats for at skabe en bæredygtig udvikling. I
betragtning af hvor tæt Maghreblandene ligger på hinanden og den sårbarhed, de
deler over for klimarelaterede følger, kunne de have megen nytte af
udviklingsstrategier, hvor der tages højde for klimaændringer, og af et tæt
samarbejde dels på regionalt niveau, dels med EU, eftersom menneskeskabte
katastrofer og naturkatastrofer ikke ophører ved grænsen. Civilbeskyttelse er
nøglen til at fremme et godt samarbejde og solidaritet mellem lande. 45. Der er foretaget en
kortlægning af risici og etableret et effektivt netværk af nationale
civilbeskyttelseskontaktpunkter for Middelhavsområdet, men Maghreb kunne med
fordel indgå et større samarbejde om at øge kapaciteten til at forebygge og
indrette sig på katastrofer samt til katastrofeberedskab og katastrofeindsats
og bidrage til økonomisk, social og politisk stabilitet i regionen.
På grundlag af det eksisterende samarbejde på dette område (herunder programmet
for katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsat i Syd) kan EU: Ø fremme
udviklingen af en regional tilgang til katastrofestyring, som bygger på
forebyggelse og beredskab, snarere end på en indsats med alle interessenter Ø fremme
et større interregionalt samarbejde i Maghreb ved hjælp af netværket af
nationale civilbeskyttelseskontaktpunkter for at sikre en koordineret indsats i
tilfælde af katastrofer Ø hjælpe
med at videreudvikle kortlægningen af risici, som ikke er omfattet i den første
udgave, og som især kunne påvirke Maghrebregionen Ø bistå
med analysen af de øgede risici som følge af klimaændringer og med den dertil
hørende forebyggende indsats Ø bistå
med kapacitetsopbygning og oplysningskampagner i forbindelse med
katastrofeforebyggelse og -beredskab og yde teknisk bistand til udviklingen af
initiativer, såsom oprettelsen af nationale platforme for
katastroferisikominimering og civilbeskyttelsesstrategier, for at styrke
landenes egen kapacitet og ad hoc-forebyggelsesstrukturer. F. Migration og mobilitet 46. Migration og mobilitet spiller
en vigtig rolle i EU's forbindelser med Maghreblandene. Begge parter står over
for store og i et vist omfang ens udfordringer på dette område. Begge har en
fælles interesse i at organisere lovlig migration bedre, bekæmpe ulovlig
indvandring, herunder menneskehandel, fremme international beskyttelse i
regionen og i at udnytte migrationen bedst muligt til fordel for udviklingen. 47. EU er inden for rammerne af
den samlede strategi for migration og mobilitet villig til at styrke
samarbejdet om migrationsspørgsmål og øge borgernes mobilitet inden for sikre
rammer. I sin meddelelse fra maj 2011[12]
tilbød EU på det grundlag at indlede en dialog om migration, mobilitet og
sikkerhed med nogle af de sydlige Middelhavslande med det formål at styrke
forbindelserne med hver af dem alt efter deres behov, vilje og kapacitet til at
indgå et større samarbejde på området. Som følge heraf er der nu officielt
indledt en dialog med Marokko og Tunesien med henblik på at indgå et mobilitetspartnerskab
inden for nær fremtid. 48. Derudover er der også gode
muligheder for at øge EU's støtte til et intraregionalt Maghrebsamarbejde og et
samarbejde mellem Maghreblandene og de afrikanske lande i området syd for
Sahara om migration og mobilitet. Mere specifikt kan EU: Ø gøre
en større indsats for at sikre, at de eksisterende ministererklæringer og
handlingsplaner på området migration og udvikling gennemføres i fuld
udstrækning af alle relevante aktører, herunder især som led i EU's og Afrikas
migrations- og udviklingsproces ("rabatprocessen") og partnerskabet
mellem EU og Afrika om migration, mobilitet og beskæftigelse Ø støtte
ordninger for lovlig migration både blandt Maghreblandene selv og blandt
Maghreblandene og landene i området syd for Sahara Ø gøre
mere systematisk brug af de muligheder for øget mobilitet, som EU-visumkodeksen
giver, herunder for kategorier såsom unge, studerende eller civilsamfundet, og
skabe større kendskab til eksisterende visumordninger ved hjælp af
informationsudveksling Ø fremme
regionalt samarbejde inden for grænseovervågning og bekæmpelse af ulovlig
migration i Maghrebregionen og regionen syd for Sahara, bl.a. ved
informationsudveksling på regionalt plan, fælles risikoanalyser, fælles
grænseovervågning og politisamarbejde, herunder om menneskehandel og
narkotikahandel Ø fremme
samarbejdet mellem landene i regionen i spørgsmål om tilbagetagelse, både med
hensyn til tilbagetagelse blandt Maghreblandene samt tilbagetagelse fra
Maghreblandene til landene i området syd for Sahara, idet migranters
grundlæggende rettigheder skal respekteres fuldt ud Ø fortsat
bistå Maghreblandene på området asyl og international beskyttelse ved hjælp af
kapacitetsopbyggende foranstaltninger som led i det nordafrikanske regionale
beskyttelsesprogram eller ved at overveje mulige genbosættelsesløsninger Ø om
nødvendigt give oplysninger om spørgsmål vedrørende EU's konsulære bistand og
beskyttelse samt etablere en fælles forståelse inden for dette område, der i
stigende grad bliver vigtigt for både EU-medlemsstaterne og Maghreblandene. Konklusion 49. De forslag, der er anført oven
for, viser EU's støtte til og umiddelbare interesse i større integration i
Maghreb. Hvorvidt der sker fremskridt med integration, afhænger dog først og
fremmest af partnerlandenes egen indsats. Stærkere bilaterale forbindelser
mellem EU og Maghreblandene kan – omend indirekte – fremme dette mål ved hjælp
af en større tilnærmelse af normer, forskrifter og politikker. Det er ikke
desto mindre nødvendigt, at Maghreblandene gør en fælles indsats, hvis der
virkelig skal ske fremskridt på området. 50. Europa-Kommissionen og den
højtstående repræsentant ser frem til at drøfte disse forslag med
EU-medlemsstaterne og med andre EU-institutioner, således at man sikrer en
fælles indsats. De vil også høre, hvad interessenter i Europa og Maghreb,
herunder repræsentanter for civilsamfundet, mener om dem. 51. Europa-Kommissionen og den
højtstående repræsentant foreslår, at der indledes en dialog på højt niveau
mellem EU og Den Arabiske Maghrebunion om disse forslag. De opfordrer også
EU-institutionerne, bl.a. Europa-Parlamentet, til at deltage i dialogen med
deres modstykker i Maghreb. De foreslår ligeledes at sikre, at disse spørgsmål
tages op som led i de regelmæssige politiske dialoger, der finder sted med Maghreblandene.
De vil også gerne samarbejde med interessenter uden for regeringerne, såsom
repræsentanter for civilsamfundet og erhvervslivet. Ved en sådan udveksling
håber Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant at give et værdifuldt
bidrag til debatten om integrationen i Maghreb. [1] "Et partnerskab for demokrati og fælles velstand
med det sydlige Middelhavsområde" (8.3.2011) og "En ny tilgang til
nabolande i forandring" (25.5.2011). [2] "Forbedring af virkningen af EU's
udviklingspolitik: En dagsorden for forandring" (13.10.2011). [3] "Det strategiske partnerskab mellem Afrika og EU. En
fælles Afrika-EU-strategi", topmøde mellem EU og Afrika i Lissabon, 2007,
dokumentnr. 16344/07. [4] Se
UNDP's rapport "The Arab Development Challenges Report 2011". [5] EU-strategi
for sikkerhed og udvikling i Sahel af 31. marts 2011. [6] Det vestlige Middelhavsforum omfatter Algeriet,
Frankrig, Italien, Libyen, Malta, Mauretanien, Marokko, Portugal, Spanien og
Tunesien. [7] I overensstemmelse med meddelelsen "Demokratiets rødder
og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne
forbindelser", Bruxelles, den 12.9.2012, COM(2012) 492 final, og
konklusionerne fra Rådets topmøde den 15. oktober 2012. [8] Jf. fodnote 1. [9] Se også: "Regional Trade Facilitation and
Infrastructure Study for Maghreb Countries" af 20. juni 2012 fra
Verdensbanken. [10] Tunesien er det eneste Maghrebland, der allerede er
omfattet af "European Entreprise Network". [11] "Vedvarende energi: en stor aktør på det europæiske
energimarked", COM(2012) 271 af 6. juni 2012. [12] "En dialog om migration, mobilitet og sikkerhed med
landene i det sydlige Middelhavsområde", 24.5.2011, KOM(2011) 292 endelig.