This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52012JC0022
Joint Proposal for a COUNCIL REGULATION amending Regulation (EU) No 267/2012 concerning restrictive measures against Iran
Fælles forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran
Fælles forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran
/* JOIN/2012/022 final - 2012/0203 (NLE) */
Fælles forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran /* JOIN/2012/022 final - 2012/0203 (NLE) */
BEGRUNDELSE (1)
Den 23. marts 2012 vedtog Rådet
forordning (EU) nr. 267/2012, som ophæver og erstatter forordning (EU) nr.
961/2010. (2)
Forordningen fastsætter bl.a., at alle pengemidler
og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes eller kontrolleres af de personer,
enheder og organer, der er opført i bilag VIII og IX til forordningen,
indefryses. (3)
Det er nødvendigt at ændre artikel 23, stk. 2,
litra e), for at præcisere kriterierne for at opføre personer, enheder og
organer i bilag IX. (4)
Unionens Højtstående Repræsentant for
Udenrigsanliggender og Sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen foreslår at
ændre Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 i overensstemmelse hermed. 2012/0203 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 267/2012 om
restriktive foranstaltninger over for Iran
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215, under henvisning til Rådets afgørelse
2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over
for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP[1], under henvisning til det fælles forslag fra
Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
og Europa-Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) Foranstaltningerne i
afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran får
virkning ved Rådets forordning (EU) nr. 267/2012[2]
af 23. marts 2012. Forordningen fastsætter bl.a., at alle pengemidler
og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes eller kontrolleres af de personer,
enheder og organer, der er opført i bilag VIII og IX til forordningen,
indefryses. (2) Det er nødvendigt at ændre
artikel 23, stk. 2, litra e), for at præcisere kriterierne for at opføre
personer, enheder og organer i bilag IX til forordningen. (3) Da denne foranstaltning
falder ind under anvendelsesområdet for traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, er lovgivning på EU-plan nødvendig for dens gennemførelse,
navnlig for at sikre, at de økonomiske aktører i alle medlemsstaterne anvender
den ensartet. (4) Forordning (EU) nr. 267/2012
bør derfor ændres — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EU) nr. 267/2012 foretages
følgende ændringer: (1)
Artikel 23, stk. 2, litra e), affattes således: "e) at være en juridisk person, en enhed
eller et organ, som ejes eller kontrolleres af Islamic Republic of Iran
Shipping Lines (IRISL), eller en fysisk eller juridisk person, en enhed eller
et organ, som handler på deres vegne." Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på dagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den På
Rådets vegne Formanden [1] EUT L 195 af 27.7.2010, s. 39. [2] EUT L 88 af 24.1.2012, s. 1.