16.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 419/33

—

der henviser til artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger,

—

der henviser til FN-konventionen af 20. november 1989 om børns rettigheder,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (2);

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel) (3);

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF af 15. november 2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (Media 2007) (4);

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/952/EF af 20. december 2006 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og online-informationstjenester (5);

—

der henviser til Rådets konklusioner om beskyttelse af børn i den digitale verden (6),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. februar 2011 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »En EU-dagsorden for børns rettigheder« (COM(2011)0060),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. august 2010 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »En digital dagsorden for Europa« (COM(2010)0245/2),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. marts 2012 til Rådet og Europa-Parlamentet »Bekæmpelse af kriminalitet i den digitale tidsalder — Oprettelse af et europæisk center til bekæmpelse af it-kriminalitet« (COM(2012)0140),

—

der henviser til Europarådets strategi for børns rettigheder (2012-2015) af 15. februar 2012,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. maj 2012 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Europæisk strategi for et bedre internet for børn« (COM(2012)0196),

—

der henviser til Kommissionens rapport af 13. september 2011 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen af Rådets henstilling af 24. september 1998 med hensyn til beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed samt Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 20. december 2006, der handler om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om retten til genmæle i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og onlineinformationstjenester — Beskyttelse af børn i den digitale verden (COM(2011)0556),

—

der henviser til Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug,

—

der henviser til sin beslutning af 6. juli 2011 om en global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske Union (7),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0353/2012),

A.

der henviser til, at beskyttelse af mindreårige i den digitale verden bør tackles både på det lovgivningsmæssige plan, ved at anvende mere effektive foranstaltninger, bl.a. gennem selvregulering ved at engagere industrien i at påtage sig sit delte ansvar, og for så vidt angår uddannelse og erhvervsuddannelse at undervise børn, forældre og lærere for at forhindre mindreårige i at få adgang til ulovligt indhold;

B.

der henviser til, at der er behov for at tackle alle former for ulovligt onlineindhold, og der henviser til, at seksuelt misbrug af børn ikke alene skal betragtes som ulovligt indhold, men som én af de mest afskyelige former for onlineindhold;

C.

der henviser til, at et af hovedformålene i en effektiv børnebeskyttelsesstrategi bør være at sikre, at alle børn, unge mennesker og forældre/omsorgspersoner får adgang til oplysninger og færdigheder, der gør dem i stand til at beskytte sig selv på internettet;

D.

der henviser til, at den hurtige udvikling i teknologierne nødvendiggør hurtige svar gennem selv- og samregulering samt permanente organer, som kan indtage en holistisk tilgang på forskellige områder;

E.

der henviser til, at den digitale verden tilbyder et utal af muligheder med hensyn til skolegang og færdigheder; der henviser til, at uddannelsessektoren er ved at tilpasse sig den digitale verden i et tempo og på en måde, der for øjeblikket ikke svarer til de teknologiske forandringer i de mindreåriges liv, og der henviser til, at dette medfører, at forældre og pædagoger har svært ved at lære børnene at anvende medierne kritisk og snarere forbliver i udkanten af deres virtuelle liv;

F.

der henviser til, at hvor mindreårige generelt har meget let ved at anvende internettet, så har de brug for hjælp til at anvende det på en intelligent, ansvarlig og sikker måde;

G.

der henviser til, at det ikke blot er vigtigt, at mindreårige bedre forstår de potentielle farer, de udsættes for online, men også at familier, skoler og civilsamfund alle deler ansvaret for at undervise dem og sikre, at børn beskyttes forsvarligt, når de anvender internettet og andre nye medier;

H.

der henviser til, at undervisning om medier og nye informations- og kommunikationsteknologier i vigtig for udviklingen af politikker vedrørende beskyttelse af mindreårige i den digitale verden og for at sikre en sikker, relevant og kritisk anvendelse af disse teknologier;

I.

der henviser til, at udviklingen af digitale teknologier er en fantastisk mulighed for at give børn og unge mulighed for at anvende de nye medier og internettet effektivt, således at de kan give deres mening til kende over for andre og dermed deltage og lære at spille en aktiv rolle i samfundet, både online og offline;

J.

der henviser til, at udøvelse af medborgerskab og opnåelse af de heraf følgende rettigheder, herunder deltagelse i det kulturelle, sociale og demokratiske liv, kræver, at også mindreårige får adgang til pluralistiske og sikre digitale redskaber, tjenester og indhold;

K.

der henviser til, at foranstaltningerne til forebyggelse og indgreb for at beskytte de mindreårige ud over bekæmpelsen af ulovligt og uegnet indhold også skal håndtere mange andre trusler, såsom chikane, diskriminering og begrænset adgang til tjenester, onlineovervågning, krænkelser af privatlivets fred og ytrings- og informationsfriheden og mangel på gennemsigtighed for målene med indsamling af personlige oplysninger osv.;

L.

der henviser til, at de nye informations- og kommunikationsmuligheder, som den digitale verden tilbyder, f.eks. computere, tv på forskellige platforme, mobiltelefoner, videospil, tablets og apps og udbredelsesgraden af forskellige medier, der konvergerer til ét digitalt system, ikke blot indebærer en række muligheder for børn og unge, men også risici, idet de giver let adgang til indhold, der er ulovligt, upassende eller skadeligt for mindreårige, og mulighed for at indsamle oplysninger med henblik på at fastsætte børn som forbrugermålgruppe, hvilket kan have skadelige, umålelige konsekvenser;

M.

der henviser til, at mindreåriges ve og vel og den menneskelige værdighed er særligt beskyttelsesværdige juridiske rettigheder i den frie bevægelighed for audiovisuelle tjenester på det indre marked;

N.

der henviser til, at medlemsstaternes foranstaltninger mod ulovligt onlineindhold ikke altid er effektive og uundgåeligt involverer forskellige tilgange til forebyggelse af skadeligt indhold; der endvidere henviser til, at onlineindhold, der er fundet ulovligt, straks skal slettes på grundlag af principperne om retssikkerhed;

O.

der henviser til, at den fortsatte tilstedeværelse af personlige oplysninger og data vedrørende mindreårige på internettet, kan føre til ulovlig behandling heraf, udnyttelse af disse mindreårige eller skade deres personlige værdighed og derved muligvis forvolde enorm skade på deres identitet, mentale evner og sociale inklusion, navnlig idet disse detaljer kan ende i de forkerte hænder;

P.

der henviser til, at den hurtige vækst i sociale netværksressourcer medfører visse risici for sikkerheden for privatlivets fred, personoplysninger og mindreåriges værdighed;

Q.

der henviser til, at næsten 15 % af internetbrugerne, der er mindreårige og mellem 10-17 år, modtager en form for seksuelle tilbud, og der henviser til, at 34 % af dem støder på indhold af seksuel karakter, som de ikke har ledt efter;

R.

der henviser til, at de forskellige adfærdskodekser, som udbyderne af digitalt indhold og tjenester anvender, ikke altid opfylder kravene i den europæiske eller nationale lovgivning vedrørende gennemsigtighed, uafhængighed, fortrolighed og behandling af personoplysninger og kan udgøre en risiko i form af udarbejdelse af profiler til kommercielle formål, andre former for udnyttelse såsom seksuelt misbrug og endog menneskehandel;

S.

der henviser til, at reklame, der er målrettet mod børn, bør være ansvarlig og moderat;

T.

der henviser til, at mindreårige bør beskyttes mod farerne ved den digitale verden alt efter deres alder og modenhedsniveau; der endvidere henviser til, at medlemsstaterne melder om vanskeligheder med at koordinere aspekter vedrørende vedtagelsen af klassifikationssystemer for indhold alt efter aldersgrupper og indholdets risikoniveau,

U.

der henviser til, at samtidig med at vi anerkender de mange farer, som mindreårige møder i den digitale verden, bør vi også fortsætte med at gribe de mange muligheder, som den digitale verden bringer med sig i form af et videnbaseret samfund;

V.

der henviser til, at forældrenes rolle i beskyttelsen af deres børn mod farerne fra den digitale verden er afgørende;

1.

påpeger, at en ny fase i beskyttelsen af børn inden for EU's rammer blev indledt med Lissabontraktatens ikrafttrædelse, sammen med EU's charter om grundlæggende rettigheder, som nu er juridisk bindende, og hvor artikel 24 definerer beskyttelse af børn som en grundlæggende rettighed og bestemmer, at barnets tarv i alle handlinger vedrørende børn, det være sig foretaget af de offentlige myndigheder eller private institutioner, skal komme i første række; gentager, at EU fuldt ud skal overholde standarderne i de internationale instrumenter, som EU som sådan ikke deltager i, som krævet af EU-Domstolen i sag C-540/03, Europa-Parlamentet mod Rådet;

2.

opfordrer medlemsstaterne til gnidningsløst og rettidigt at gennemføre og anvende direktiv 2011/92/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi; opfordrer medlemsstaterne til at sikre størst mulig harmonisering af deres indsats på området beskyttelse af mindreårige i den digitale verden;

3.

gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at underskrive og ratificere, hvis de ikke allerede har gjort det, de internationale instrumenter til beskyttelse af børn, f.eks. Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, tredje frivillige protokol til konventionen om børns rettigheder og den europæiske konvention om udøvelse af børns rettigheder, og at gennemføre disse instrumenter med den nødvendige juridiske sikkerhed og klarhed, som kræves af EU's retsorden;

4.

opfordrer Kommissionen til at styrke eksisterende interne mekanismer med henblik på at sikre en konsekvent og koordineret indsats til beskyttelse af mindreåriges rettigheder i den digitale verden; bifalder Kommissionens europæiske strategi for et bedre internet for børn og opfordrer Kommissionen til at forbedre de eksisterende interne mekanismer for at sikre en konsekvent og koordineret tilgang til onlinesikkerhed for børn;

5.

understreger, at børns rettigheder skal integreres i alle EU's politikområder ved at analysere foranstaltningers indvirkning på børns rettigheder, sikkerhed og fysiske og mentale integritet, og at dette også omfatter Kommissionens forslag vedrørende den digitale verden, udformet klart og forståeligt;

6.

understreger, at alene en omfattende kombination af juridiske, tekniske og uddannelsesmæssige foranstaltninger, herunder forebyggelse, på passende vis kan håndtere de farer, som børn stilles overfor på internettet, og styrke beskyttelsen af børn i onlinemiljøet;

7.

bifalder det nye agentur for cybersikkerhed med base hos Europol og opfordrer Kommissionen til at sikre, at børnebeskyttelsesgruppen i det nye center tildeles tilstrækkelige midler og samarbejder effektivt med Interpol;

8.

håber, at Safer Internet-programmet videreføres med en finansiering, der gør det muligt for dette at gennemføre sine aktiviteter fuldt ud og at bevare sine særlige karakteristika, og opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport for Parlamentet om succeser og fiaskoer for at kunne sikre størst mulig effektivitet i fremtiden;

9.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger, herunder aktioner via internettet, såsom forsknings- og uddannelsesprogrammer, eventuelt i samarbejde med relevante organisationer i civilsamfundet familier, skoler, audiovisuelle tjenester, industri og andre interessenter, med sigte på at begrænse risikoen for, at børn bliver ofre for internettet;

10.

noterer sig oprettelsen — på Kommissionens initiativ — af CEO-koalitionen for børns sikkerhed på nettet; opfordrer i denne forbindelse til et tæt samarbejde med foreninger og organisationer i civilsamfundet, som bl.a. arbejder for beskyttelse af mindreårige, databeskyttelse, undervisning, repræsentanter for forældre og pædagoger, herunder på EU-niveau samt forskellige generaldirektorater under Kommissionen, som er ansvarlige for beskyttelsen af forbrugerne og retsvæsenet;

11.

påpeger, at internettet giver børn og unge umådeligt værdifulde redskaber, som kan bruges til at udtrykke deres holdninger eller gøre dem gældende, finde informationer og viden og gøre deres rettigheder gældende samtidig med, at det er et fremragende kommunikationsmiddel, der giver mulighed for åbenhed over for verden og personlig udvikling;

12.

understreger ikke desto mindre, at onlinemiljøet og de sociale medier udgør en sikkerhedsrisiko for privatlivets fred og mindreåriges værdighed, som er blandt de mest sårbare brugere;

13.

minder om, at internettet også udsætter børn for risici gennem fænomener som børnepornografi, udveksling af materiale om vold, cyberkriminalitet, trusler, mobning, grooming, børns mulighed for adgang til eller erhvervelse af juridisk begrænsede eller ikke-alderssvarende varer og tjenesteydelser, udsættelse for ikke-alderssvarende, aggressiv eller vildledende reklame, svindel, identitetstyveri, bedrageri og lignende trusler af finansiel art, der kan forårsage traumatiske oplevelser;

14.

støtter i denne forbindelse medlemsstaternes bestræbelser på at fremme systematisk uddannelse og undervisning af børn, forældre, undervisere, skolelærere og socialarbejdere, med sigte på at sætte dem i stand til at forstå den digitale verden og identificere de farer, der kan skade børns fysiske eller mentale integritet, at reducere de risici, der er forbundet med digitale medier og yde information vedrørende rapporteringspunkter og hvordan situationer, hvor ofrene er børn, skal gribes an; påpeger samtidig, at det er nødvendigt, at børn forstår, at deres egen brug af digital teknologi kan krænke andres rettigheder eller endog udgøre en kriminel adfærd;

15.

mener, at det er meget vigtigt, at undervisning i mediekendskab, hvorved børn og unge lærer at træffe bevidste og kritiske valg med hensyn til, hvilke veje de vil følge eller foretrækker at undgå på internettet, samt fremme af grundlæggende værdier som sameksistens og respektfuld og tolerant omgang med andre mennesker, påbegyndes så tidligt som muligt;

16.

peger på mediekendskab som et væsentligt instrument til at give mindreårige mulighed for en kritisk brug af medierne og mulighederne i den digitale verden og opfordrer medlemsstaterne til at medtage det i skoleforløbet; minder om, at forbrugeruddannelse i lyset af den konstante stigning i digital marketing også har sin betydning;

17.

gentager vigtigheden af digital kompetence og mediekompetence blandt mindreårige og deres forældre; understreger også, at digitale færdigheder, digital kompetence og mindreåriges sikre anvendelse af internettet skal betragtes som en prioritet i medlemsstaterne og i Unionens socialpolitik, uddannelsespolitik og ungdomspolitik og en afgørende del af Europa 2020-strategien;

18.

støtter en digital videreuddannelse for undervisere, der arbejder permanent med elever i skolerne;

19.

understreger nødvendigheden af en pædagogisk alliance mellem familier, skole, civilsamfund og berørte parter, herunder de, der er engagerede i medier og audiovisuelle tjenester, med henblik på at sikre en afbalanceret og proaktiv dynamik mellem den digitale verden og de mindreårige; opfordrer Kommissionen til at støtte oplysningsinitiativer, med sigte på forældre og undervisere, således at de kan støtte børnene bedst muligt i forbindelse med anvendelsen af digitale redskaber og tjenester;

20.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte mindreåriges lige adgang til sikkert digitalt pluralistisk kvalitetsindhold i eksisterende og nye undervisnings-, kultur-, og kunstprogrammer og -tjenester for de unge;

21.

opfordrer medlemsstater, offentlige myndigheder og internetudbydere til at intensivere deres kommunikationskampagner med henblik på at gøre børn, unge, forældre og undervisere opmærksomme på de ukontrollerede farer ved den digitale teknologi;

22.

anerkender public service-mediernes rolle med hensyn til at fremme et sikkert og tillidsvækkende onlinerum for mindreårige;

23.

opfordrer indtrængende Kommissionen til i sine hovedprioriteter at medtage beskyttelse af børn mod aggressiv eller vildledende tv- og onlinereklame;

24.

understreger navnlig den private sektors, industriens og andre interessenters rolle for så vidt angår deres ansvar i forbindelse med disse spørgsmål, samt børnesikkerhedsmærkning af websider og fremme af »netikette« for børn; understreger, at sådanne foranstaltninger bør være i fuld overensstemmelse med retsstaten og med retssikkerheden, tage hensyn til slutbrugernes rettigheder og være i overensstemmelser med eksisterende retlige procedurer, samt med den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis; opfordrer branchen til at overholde og til fulde at gennemføre de eksisterende adfærdskodekser og lignende initiativer, såsom EU's tilsagn og Barcelonaerklæringen fra Consumer Goods Forum;

25.

understreger, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod onlinemarkedsføring af skadelige stoffer som f.eks. alkohol, som unge mennesker kan komme i kontakt med; understreger endvidere, at karakteren og omfanget af onlinemarkedsføringsmetoderne, f.eks. via sociale netværk, gør onlinemarkedsføringen af alkohol meget vanskelig at overvåge for de enkelte medlemsstater, og at det vil skabe merværdi, hvis Kommissionen træffer foranstaltninger i denne henseende;

26.

understreger effektiviteten af formel, uformel og ikke-formel undervisning samt uddannelse af ligestillede i udbredelse af sikker praksis og med hensyn til potentielle trusler (med konkrete eksempler) blandt mindreårige i brugen af internettet, sociale netværk, videospil og mobiltelefoni, og ansporer »European Schoolnet« til at fremme mentorordninger blandt studerende på dette område; understreger behovet for også at informere forældrene om sikker praksis og trusler;

27.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle ordninger med sigte på at give børn og unge mennesker passende kompetencer og sikre dem oplyst adgang til internettet og de nye medier og understreger i den forbindelse vigtigheden af integrering af digitalt mediekendskab på alle niveauer af formel og ikke-formel uddannelse, herunder en strategi for livslang læring så tidligt som muligt;

28.

understreger de udfordringer, som strafferetten står over for med hensyn til onlinemiljøet i forbindelse med principperne om retssikkerhed og lovlighed, uskyldsformodningen, ofrets rettigheder og mistænktes rettigheder; påpeger i denne forbindelse de udfordringer, der tidligere er opstået med hensyn til at give en klar definition f.eks. med hensyn til onlinegrooming og børnepornografi, som om muligt benævnes "materiale vedrørende seksuelt misbrug af børn;

29.

opfordrer derfor Kommissionen til i forbindelse med sin rapporteringsforpligtelse vedrørende gennemførelsen af direktiv 2011/92/EU at indsamle nøjagtige og klare data om forbrydelsen onlinegrooming, herunder præcis angivelse af de nationale bestemmelser, som kriminaliserer en sådan adfærd; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indsamle data om denne forbrydelse for så vidt angår antallet af rejste anklager, antallet af domfældelser og vigtig national retspraksis, og til at udveksle bedste praksis vedrørende retsforfølgelse og straf; opfordrer ligeledes Kommissionen til i vidt omfang at forbedre udviklingen og offentliggørelsen af statistisk information med henblik på at give mulighed for bedre politikudvikling og -gennemgang;

30.

anerkender i denne forbindelse det høje samarbejdsniveau mellem politi og retsmyndigheder i medlemsstaterne samt mellem dem og Europol og Eurojust med hensyn til forbrydelser mod børn med anvendelse af digitale medier, f.eks. »Ikaros«-aktionen i 2011, som var målrettet mod onlinenetværk med fildeling af seksuelt misbrug af børn;

31.

understreger imidlertid, at der kunne opnås yderligere forbedringer i forbindelse med yderligere harmonisering af medlemsstaternes strafferet og strafferetspleje, herunder mistænktes rettigheder i straffesager og databeskyttelsesrettigheder og under overholdelse af de grundlæggende rettigheder baseret på EU's charter, da der stadig findes barrierer for fuldt samarbejde og gensidig tillid;

32.

bifalder Kommissionens hensigt om at overveje mulige lovgivningsmæssige foranstaltninger, hvis selvregulering i branchen ikke leverer det ønskede resultat;

33.

understreger imidlertid, at forslagene om europæiske materielle strafferetlige bestemmelser til fulde bør respektere subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne samt de generelle strafferetlige principper og klart skal vise, at hensigten hermed er at tilføre merværdi i en fælles EU-tilgang til bekæmpelse af alvorlig grænseoverskridende kriminalitet, som angivet i Parlamentets beslutning af 22. maj 2012 om en EU-tilgang til straffelovgivning (8);

34.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bestræbe sig på at styrke samarbejdet med tredjelande for så vidt angår omgående slettelse af websider, der indeholder eller udbreder ulovligt indhold eller adfærd på deres område, samt bekæmpelse af cyberkriminalitet; opfordrer i den forbindelse til international udveksling af ekspertise og bedste praksis samt udveksling af idéer mellem regeringer, retshåndhævende myndigheder, politienheder inden for it-kriminalitet, hotlines, børnebeskyttelsesorganisationer og internetbranchen;

35.

opfordrer i denne forbindelse til fuld vedtagelse af de foranstaltninger, der er anført i Rådets køreplan fra 2009 til styrkelse af mistænktes eller anklagedes rettigheder i straffesager, samt til en fælles model for anvendelse og vurdering med henblik på at fjerne barrierer for fri udveksling af bevismateriale, der er indsamlet i en anden medlemsstat;

36.

støtter indførelse og styrkelse af hotlinesystemer til anmeldelse af forbrydelser og ulovligt indhold og ulovlig adfærd på internettet, bl.a. under hensyntagen til erfaringerne med den europæiske hotline for efterlyste børn, samt med nationale systemer for hurtig varsling og det europæiske automatiske varslingssystem for forsvundne børn; understreger imidlertid, at enhver straffesag på grundlag af en anmeldelse skal finde en balance mellem på den ene side de potentielle ofres rettigheder og medlemsstatens pligt til at reagere i henhold til artikel 2 og 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention, som også understreges i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, og på den anden side den sigtedes rettigheder; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne og Kommissionen til at udveksle bedste praksis med hensyn til efterforskning og retsforfølgelse af forbrydelser mod børn i den digitale verden; minder om, at artikel 8 i Kommissionens forslag om en generel forordning om databeskyttelse (COM(2012)0011) indeholder specifikke sikkerhedsforanstaltninger for behandling af børns personoplysninger, såsom forældrenes obligatoriske tilladelse til behandling af personoplysninger for børn under 13 år;

37.

noterer sig at »notice and take down«-procedurerne i visse medlemsstater stadig er for langsomme; bifalder Kommissionens initiativ til at offentliggøre en konsekvensanalyse i den forbindelse og anbefaler, at effektiviteten af disse procedurer styrkes og at udviklingen af disse fortsættes i medlemsstaterne til fordel for bedste praksis;

38.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere effektiviteten af samarbejdet mellem politistyrkerne i aktionerne til beskyttelse af mindreårige i forbindelse med lovovertrædelser online, hotlines og eksisterende aftaler med internetudbyderne; opfordrer til udvikling af synergier med andre relaterede tjenester, herunder politi- og ungdomsretssystemer til at beskytte mindreårige mod onlinekriminalitet, navnlig ved at koordinere og integrere hotlines og kontaktpunkter;

39.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre kontinuitet i de nationale hotlines og andre kontaktpunkter, såsom »safety buttons«, i henhold til INHOPE-standarderne, til at forbedre deres netsammenkobling og til nøje at analysere de opnåede resultater;

40.

understreger, at det er vigtigt at fremme udbredelsen af pålidelige instrumenter, såsom advarselssider eller lydsignaler og visuelle signaler, med henblik på at begrænse mindreåriges direkte adgang til skadeligt indhold;

41.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre informationen vedrørende hotlines og andre kontaktpunkter, som f.eks. »safety buttons« for mindreårige og deres familier, og derved gøre det lettere at indberette ulovligt indhold, og opfordrer medlemsstaterne til at udbrede kendskabet til hotlinene som kontaktpunkter, hvor der kan indberettes om billeder af seksuelt misbrug af børn;

42.

støtter indsatsen fra udbyderne af digitale indhold og tjenester for at anvende adfærdskodekser, der er i overensstemmelse med den gældende lovgivning, for at identificere, forebygge og fjerne ulovligt indhold på grundlag af retsmyndighedernes afgørelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre vurderinger på dette område;

43.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en ny kampagne rettet mod forældrene, der har til formål at hjælpe dem med at forstå det digitale indhold, som deres børn anvender, og navnlig på hvilke måder børnene kan beskyttes mod ulovligt, uegnet eller farligt digitalt indhold;

44.

beklager den manglende overholdelse af den pagt, som blev indgået den 9. februar 2009 mellem Kommissionen og 17 sociale onlinenetværk, heriblandt Facebook og MySpace, med det formål at fremme beskyttelsen af mindreårige og disses sikkerhed på internettet;

45.

henleder opmærksomheden på, at lovovertrædelser, der begås på nettet, ofte er af grænseoverskridende art, og at et internationalt samarbejde mellem de eksisterende retshåndhævende myndigheder derfor bør være et vigtigt element i bekæmpelsen af disse lovovertrædelser;

46.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte og lancere oplysningskampagner med sigte på børn, forældre og undervisere med henblik på at give dem de oplysninger, der er nødvendige for at beskytte sig mod it-kriminalitet, samt for at anspore dem til at indberette mistænkelige internetsider og onlineadfærd;

47.

opfordrer medlemsstaterne til behørigt at gennemføre de eksisterende procedureregler for sletning af websteder, der indeholder udnyttende, truende, voldeligt, diskriminerende eller i øvrigt ondsindet indhold;

48.

opfordrer Kommissionen til at undersøge effektiviteten af de forskellige systemer til frivillig klassificering af indhold, der er uegnet for mindreårige i medlemsstaterne, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og internetbranchen til at styrke samarbejdet om udvikling af strategier og standarder med henblik på at undervise mindreårige i ansvarlig anvendelse af internettet og gøre dem bevidste om og beskytte dem mod online- og offlineudsættelse for indhold, der er uegnet for deres alder, herunder vold, reklamer, der tilskynder til overforbrug, og køb af virtuelle varer eller point ved hjælp af deres mobiltelefoner;

49.

glæder sig over tekniske innovationer iværksat af erhvervslivet med henblik på at fremstille særlige onlinetilbud, som giver mulighed for en børnevenlig anvendelse af internettet;

50.

opfordrer sammenslutningerne af udbyderne af audiovisuelle og digitale tjenester til i samarbejde med andre relevante sammenslutninger at integrere beskyttelse af mindreårige i deres respektive statutter og oplyse den egnede aldersgruppe;

51.

opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte dialogen med henblik på at harmonisere klassificeringen af digitalt indhold for mindreårige i samarbejde med operatørerne og de relevante sammenslutninger og tredjelande;

52.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at klassificere digitale spil ved hjælp af tydelige bogstaver alt efter de aldersgrupper, som de er beregnet på, og især alt efter deres indhold;

53.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte den europæiske ramme for sikrere brug af mobiltelefoner og opprioritere de valg, der letter forældrekontrol;

54.

understreger det gode arbejde, som civilsamfundsorganisationerne udfører, og opfordrer disse organisationer til at samarbejde og arbejde sammen på tværs af grænserne samt til partnerskabssamarbejde med retshåndhævende organer, offentlige myndigheder, internetserviceudbydere og offentligheden;

55.

gentager vigtigheden af databeskyttelse for børn, især hvad angår den hastige vækst i sociale netværksmedier og chatrum, i betragtning af den stigende strøm af og adgang til personlige oplysninger gennem digitale medier;

56.

glæder sig over forslaget til en ny forordning om databeskyttelse (COM(2012)0011) og dets særlige bestemmelser om børns samtykke og retten til at blive glemt, som forbyder bevarelse af personlige oplysninger om mindreårige online, når disse oplysninger kan udgøre en risiko for deres privat- og arbejdsliv, og minder om, at bevarelse på internettet af oplysninger og data om børn kan misbruges til skade for deres værdighed og sociale inklusion;

57.

understreger, at disse bestemmelser skal præciseres og udvikles, så det sikres, at de er klare og fuldt funktionsdygtige, når den nye lovgivning er vedtaget, og at de ikke undergraver internetfriheden;

58.

bifalder også hensigten om at oprette et elektronisk system til alderscertificering;

59.

mener, at ejere og administratorer af websteder klart og tydeligt bør angive deres databeskyttelsespolitik og bør tilbyde et system for obligatorisk samtykke fra forældrene i forbindelse med behandling af data om børn under 13 år; opfordrer til, at der gøres en større indsats for at styrke standardbeskyttelsen mest muligt med henblik på at undgå den sekundære viktimisering af børn

60.

understreger, at det er vigtigt at gøre brugerne opmærksomme på, hvordan deres personlige oplysninger og oplysninger om tilknyttede tredjemænd behandles af udbyderne af tjenesterne eller af sociale netværk, samt på de klagemuligheder, de råder over i tilfælde af, at udbyderne og deres partnere anvender brugernes oplysninger til andet end det lovlige formål, som de blev indsamlet til, og det skal ske på et sprog og i en form, som er tilpasset brugernes profil, idet der særligt tages hensyn til mindreårige brugere; mener, at udbyderne har et særligt ansvar på dette område, og kræver, at de informerer brugerne om deres redaktionelle politik på en tydelig og forståelig måde;

61.

opfordrer til fremme af teknologiske valg inden for alle sektorer, som kan holde mindreåriges surfing inden for sporbare grænser med betinget adgang, hvorved der skabes et effektivt redskab for forældrekontrollen; noterer sig dog, at sådanne foranstaltninger ikke kan erstatte grundig undervisning af mindreårige i brug af mediet;

62.

understreger, at det er vigtigt meget tidligt at oplyse børn og unge om deres ret til privatlivets fred på internettet og lære dem at genkende de ofte raffinerede metoder, der anvendes for at opnå oplysninger fra dem;

63.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og harmonisere systemerne i forbindelse med berigtigelsesretten i digitale medier, herunder at forbedre deres effektivitet;

64.

understreger, at den digitale teknologi er et vigtigt undervisningsredskab for medborgerskab, idet det letter deltagelsen for mange borgere, som bor i yderområder, og navnlig for unge, ved at give dem mulighed for til fulde at udnytte ytrings- og kommunikationsfriheden på internettet;

65.

opfordrer medlemsstaterne til at betragte digitale platforme som uddannelsesværktøjer for demokratisk deltagelse for alle børn, under særlig hensyntagen til de mest sårbare;

66.

understreger den mulighed, som de nye medier giver, for i digitale tjenester og indhold at fremme forståelse og dialog mellem generationer, køn og de forskellige kulturelle og etniske grupper;

67.

minder om, at informationer og medborgerskab er tæt forbundet på internettet, og at det, der i dag truer de unges borgerinitiativ, er den manglende interesse, de udviser over for informationer;

68.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.