30.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 249/57

—

der henviser til sin beslutning af 17. december 2009 om Belarus (1) og til sine andre beslutninger om dette emne, især af 15. september 2011 (2), 12. maj 2011 (3), 10. marts 2011 (4) og 20. januar 2011 (5),

—

der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2010 om Verdensdagen mod dødsstraf (6) og til sine tidligere beslutninger om afskaffelse af dødsstraf, især af 26. april 2007 om initiativet til et universelt moratorium for dødsstraf (7),

—

der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 65/206 af 21. december 2010 om et moratorium for dødsstraf samt dens tidligere resolutioner fra 2007 og 2008 om dødsstraf,

—

der henviser til OSCE's Parlamentariske Forsamlings resolution af 6.-10. juli 2010 om dødsstraf,

—

der henviser til resolution 1857 (2012) af 25. januar 2012 fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om situationen i Hviderusland,

—

der henviser til den erklæring om dødsdomme i Hviderusland, som EU’s højtstående repræsentant, Catherine Ashton, fremsatte den 1. december 2011,

—

der henviser til erklæringen af 24. januar 2012 fra Europa-Parlamentets formand Martin Schulz, hvori han fordømte dødsdommene over Dzmitrij Kanavalau og Uladzislau Kavalyou,

—

der henviser til afgørelse fra Rådet for Udenrigsanliggender af 23. januar 2011 om restriktive foranstaltninger over for Belarus,

—

der henviser til artikel 2 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til erklæringen fra det østlige partnerskab, der blev vedtaget i Prag den 7.-9. maj 2009, og erklæringen om situationen i Hviderusland, der blev vedtaget i anledning af det østlige partnerskabs topmøde i Warszawa den 30. september 2011,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.

der henviser til, at Hviderusland er det eneste land i Europa, der idømmer dødsstraffe og stadig foretager henrettelser;

B.

der henviser til, at Aleh Hryshkautsou og Andrei Burdyka blev henrettet i juli 2011, mens deres sager stadig verserede for FN's Menneskerettighedskommission, og der henviser til, at ifølge menneskerettighedsaktivister er omkring 400 mennesker blevet henrettet i Hviderusland siden 1991;

C.

der henviser til de seneste dødsdomme, der blev afsagt den 30. november 2011 over Dzmitrij Kanavalau og Uladzislau Kavalyou af Republikken Hvideruslands højesteret for angiveligt at have begået terrorangreb i Vitebsk i 2005, i Minsk i 2008 og i metroen i Minsk i april 2011;

D.

der henviser til, at der ifølge troværdige rapporter (FIDH, Human Rights Watch) er tegn på, at anklagere og Hvideruslands højesteret førte en uretfærdig retssag, og at undersøgelsen blev skæmmet af alvorlige menneskerettighedskrænkelser og bevidst tilsidesættelse af vigtige beviser, der pegede på, at de to mænd var uskyldige, og der henviser til, at der ifølge observatører ved retssagen var alvorlige proceduremæssige overtrædelser under den indledende undersøgelse og den retslige behandling af sagen;

E.

der henviser til, at Dzmitrij Kanavalau og Uladzislau Kavalyou blev nægtet adgang til advokater, at troværdige rapporter viser, at der blev gjort brug af tortur for at fremtvinge tilståelser under forhør, at der ikke er nogen kriminaltekniske beviser, der forbinder nogen af mændene med eksplosionen, og at der ikke blev fundet spor af sprængstoffer på mændene, hverken på kroppen eller på deres tøj;

F.

der henviser til, at alle de vigtigste beviser, som anklagemyndigheden henviste til under retssagen, blev destrueret, umiddelbart efter at højesteret havde afsagt sin dom;

G.

der henviser til, at i henhold til artikel 14, stk. 1, i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som er ratificeret af Republikken Hviderusland, har enhver »ret til en retfærdig og offentlig rettergang ved en kompetent, uafhængig og upartisk domstol«;

H.

der henviser til, at Dzmitrij Kanavalaus forældre er blevet intimideret og sat under overvågning af folk fra efterretningstjenesten, og civilklædte mænd er blevet permanent udstationeret i nærheden af deres hjem, så familien i flere måneder er blevet frataget muligheden for at kommunikere med den ydre verden;

I.

der henviser til, at dødsstraf stadig er en »statshemmelighed« i Hviderusland, og ifølge den hviderussiske straffelov er datoerne for henrettelser ukendte både for de indsatte på dødsgangene, familierne til de dømte og offentligheden; der henviser til, at dødsdomme fuldbyrdes under private former ved skydning, at de pårørende ikke får liget udleveret til begravelse, og at begravelsesstedet ikke oplyses;

J.

der henviser til, at henrettelserne af Dzmitrij Kanavalau og Uladzislau Kavalyou måske gennemføres meget snart;

K.

der henviser til, at højesterets domsafsigelse i sagen er endelig og uden mulighed for appel; der henviser til, at man ifølge hviderussisk lov kan anmode landets præsident om benådning; der henviser til, at Uladzislau Kavalyou har anmodet Aleksandr Lukasjenko om benådning, idet han benægter alle anklager og kræver at blive frikendt, men har indtil videre ikke modtaget noget svar;

L.

der henviser til, at de hviderussiske myndigheder har undertegnet Prag-erklæringen fra det østlige partnerskabs topmøde, hvori de forpligtede sig til at overholde principperne i folkeretten og de grundlæggende værdier, herunder demokrati, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne samt de grundlæggende frihedsrettigheder;

1.

gentager, at EU og andre internationale institutioner gentagne gange har opfordret de hviderussiske myndigheder til at afskaffe dødsstraffen;

2.

understreger, at denne uigenkaldelige, grusomme, umenneskelige og nedværdigende straf, der krænker retten til livet, er uacceptabel; beklager dybt, at de hviderussiske myndigheder fortsat ikke tager nogen konkrete skridt mod afskaffelse af dødsstraf eller umiddelbar indførelse af et moratorium for dødsstraf;

3.

fordømmer dødsdommene over Uladzislau Kavalyou og Dzmitrij Kanavalau og opfordrer indtrængende Aleksandr Lukasjenko til at benåde begge mænd og indføre et moratorium for alle dødsdomme og henrettelser med henblik på at afskaffe dødsstraffen fra det strafferetlige system ved, i overensstemmelse med internationale standarder, at ratificere den anden valgfri protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

4.

opfordrer de kompetente myndigheder i Hviderusland til at foretage en fuldstændig, retfærdig og upartisk undersøgelse af påstandene i denne forbindelse og at sørge for ægte retfærdighed for ofrene for de afskyelige terrorhandlinger, sagen drejer sig om;

5.

opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at benytte alle de instrumenter, de råder over inden for diplomati og udviklingsbistand, til at arbejde mod en afskaffelse af dødsstraffen i Hviderusland;

6.

opfordrer partnerlandene i det østlige partnerskab samt Rusland til at opfordre Hviderusland til at indføre et moratorium for dødsstraf;

7.

opfordrer kraftigt det hviderussiske civilsamfund og ikke-statslige organisationer til at arbejde på afskaffelse af dødsstraffen;

8.

opfordrer de hviderussiske myndigheder til at genoptage arbejdet i den parlamentariske arbejdsgruppe om dødsstraf, der påbegyndtes i 2010, for at bringe national lovgivning i overensstemmelse med landets forpligtelser i henhold til internationale menneskerettighedskonventioner og sikre, at de internationalt anerkendte standarder for retfærdig rettergang overholdes strengt;

9.

opfordrer de hviderussiske myndigheder til at fremme den dømmende magts rolle i Hviderusland og dennes aktiviteter uden indblanding eller pres fra den udøvende magt, at gennemføre anbefalingerne fra FN's særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed, at sikre passende offentligt kendskab til den retslige proces samt at overholde forpligtelserne inden for OSCE's menneskelige dimension, navnlig retsstatsprincippet;

10.

fordømmer den fortsatte forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere og medlemmer af den demokratiske opposition og chikanen af civilsamfundsaktivister og de uafhængige medier i Hviderusland af politiske grunde; kræver øjeblikkelig løsladelse af alle personer, som er dømt af politiske grunde, som er fængslet eller underlagt andre former for straf, herunder Ales Bialiatski, formand for menneskerettighedscentret »Viasna« og næstformand for Det Internationale Menneskerettighedsforbund (FIDH);

11.

kræver øjeblikkelig og betingelsesløs frigivelse af alle politiske fanger; glæder sig over afgørelsen fra Rådet for Udenrigsanliggender af 23. januar 2012 om at udvide kriterierne for sanktioner, der baner vejen for fremtidige udpegelser af de ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller for undertrykkelsen af civilsamfundet og den demokratiske opposition i Hviderusland, og gentager, at der ikke kan ske nogen fremskridt for dialogen mellem EU og Hviderusland, uden at Hviderusland foretager fremskridt i retning af demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, og indtil alle politiske fanger, herunder de to tidligere præsidentkandidater Mikalaj Statkevitsj og Andrei Sannikau, lederne af præsidentvalgskampagnernes demokratiske oppositionskandidater Pavel Seviarynets og Dzmitrij Bandarenka samt Syarhey Kavalenka, en politisk fange, som tilbageholdes for en påstået overtrædelse af husarrest, og som har været på en langvarig sultestrejke, der har ført til en kritisk forværring af hans helbred, som direkte truer hans liv, alle løslades betingelsesløst og generhverver deres civile rettigheder fuldt ud;

12.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Republikken Hvideruslands regering og parlament, Europarådet samt Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.