30.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 249/4

—

der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

—

der henviser til artikel 9 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til artikel 145, 148, 152 og artikel 153, stk. 5, i TEUF,

—

der henviser til artikel 28 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), vedtaget af Rådet den 7. marts 2011,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2011 om den årlige vækstundersøgelse for 2012 (COM(2011)0815) og udkastet til fælles rapport om beskæftigelsen i bilaget hertil,

—

der henviser til sin beslutning af 1. december 2011 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker (1),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2010)2020),

—

der henviser til sin holdning af 8. september 2010 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker: Del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2020 (2),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2010 om en dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse (COM(2010)0682),

—

der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2011 om en dagsorden for nye kvalifikationer og job (4),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2010 om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed (COM(2010)0758),

—

der henviser til sin beslutning af 15. november 2011 om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse (5),

—

der henviser til Kommissionens henstilling 2008/867/EF af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet (meddelt under nummer K(2008) 5737) (6), og til sin beslutning herom af 6. maj 2009 (7),

—

der henviser til udtalelse og rapport fra Udvalget for Social Beskyttelse om den sociale dimension af Europa 2020-strategien (SPC/2010/10/7),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. april 2011 om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 (COM(2011)0173),

—

der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om EU's strategi for integration af romaer (8),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. september 2010 om Unge på vej: Et initiativ om udnyttelse af unges mulighed for at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Den Europæiske Union (COM(2010)0477),

—

der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om Unge på vej: en ramme for at forbedre Europas uddannelsessystemer (9),

—

der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om fremme af de unges adgang til arbejdsmarkedet, styrkelse af status for praktikanter og praktik- og lærlingeordninger (10),

—

der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi (11),

—

der henviser til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, Unice og CEEP (12),

—

der henviser til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS (13),

—

der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (14),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0021/2012),

A.

der henviser til, at krisen har vidtrækkende sociale konsekvenser, som nu bliver forstærket af virkningerne af de økonomiske stramninger i visse lande som reaktion på statsgældskrisen, som skærer ned på antallet af arbejdspladser i såvel den private som den offentlige sektor, og på sociale ydelser og begunstigelser og offentlige tjenesteydelser, og således forværrer fattigdomssituationen i hele EU;

B.

der henviser til, at arbejdsløsheden er steget markant siden 2008 og er nået op på 23 mio. arbejdsløse i EU, svarende til 10 % af den erhvervsaktive befolkning, og at EU for at nå sit beskæftigelsesmål vil skulle have yderligere 17,6 mio. mennesker i beskæftigelse inden 2020;

C.

der henviser til, at arbejdsmarkedssituationen er særlig kritisk for unge, uafhængigt af uddannelsesniveau, som ofte ender med usikre ansættelseskontrakter og i ulønnet praktik; der henviser til, at de unges vanskelige situation til dels skyldes, at deres kvalifikationer ikke matcher dem, som arbejdsmarkedet efterspørger;

D.

der henviser til, at personer, der nærmer sig pensionsalderen, langtidsledige, tredjelandsstatsborgere og lavtuddannede arbejdstagere også er blandt dem, der er hårdest ramt af krisen;

E.

der henviser til, at kønsaspektet er af afgørende betydning for at nå de overordnede Europa 2020-mål, idet kvinder udgør den største hidtil uudnyttede arbejdskraftreserve og samtidig udgør hovedparten af de fattige i EU; der henviser til, at det derfor er nødvendigt at fokusere på såvel integration af kønsaspektet som målrettede politikker for kvinder gennem hele processen med det europæiske semester;

F.

der henviser til, at der i stigende grad forekommer fattigdom hos personer i beskæftigelse og usikkerhed i ansættelsesforholdene, ligesom der er blevet flere ledige, og den gennemsnitlige ledighedsperiode er vokset; der henviser til, at krisen har skabt nye kategorier af mennesker, der risikerer fattigdom, og at Udvalget for Social Beskyttelse advarer om et stigende antal mennesker, der risikerer indkomstfattigdom, børnefattigdom, alvorlige materielle afsavn og social udstødelse på grund af de finanspolitiske konsolideringsforanstaltningers indvirkning på de sociale beskyttelsessystemer, når de anvendes forfejlet og regressivt, samt påpeger, at anvendelsen af integrerede aktive integrationspolitikker derfor bør være et centralt punkt på EU's og medlemsstaternes social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden;

G.

der påpeger, at stramninger og foranstaltninger med sigte på en finanspolitisk konsolidering kan have en uforholdsmæssig negativ indvirkning på kvindernes stilling på arbejdsmarkedet og på fattigdommen blandt kvinder, for eksempel som følge af nedskæringer i den offentlige sektor, som især rammer kvinder, eller begrænsninger af skattemæssige begunstigelser i forbindelse med børnepasning;

H.

der henviser til, at medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at opfylde Europa 2020-målsætningerne på trods af den presserende situation har været mindre end forventet, og at de tilsagn, der er givet i de nationale reformprogrammer, er utilstrækkelige til at opfylde de fleste af de mål, der er opstillet på EU-plan;

I.

der henviser til, at de sociale og beskæftigelsesmæssige aspekter er samlet i blot en af de fem prioriteter i den årlige vækstundersøgelse, mens de repræsenterer tre ud af fem af de overordnede mål i Europa 2020-strategien;

1.

opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til at sikre, at følgende meddelelse indgår i dets politiske retningslinjer for det europæiske semester 2012, og giver sin formand mandat til at forsvare denne holdning under det Det Europæiske Råds forårsmøde den 1.-2. marts 2012;

2.

opfordrer Det Europæiske Råd til at sikre, at de årlige politiske retningslinjer, der fastlægges på grundlag af den årlige vækstundersøgelse, fuldt ud sigter mod at opfylde alle målsætningerne i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

3.

opfordrer Det Europæiske Råd til at sikre sammenhæng mellem de forskellige prioriteter i dets politiske retningslinjer, således at retningslinjerne for finanspolitisk konsolidering bygger på social retfærdighed og ikke forøger fattigdommen eller hæmmer bestræbelserne på at bekæmpe arbejdsløsheden og modvirke krisens sociale konsekvenser; er stærkt overbevist om, at det primære fokus skal ligge på integrerede reformforanstaltninger, som fremmer vækst på såvel kort som mellemlang og lang sigt; understreger derfor nødvendigheden af at træffe budget-, vækst- og beskæftigelsesforanstaltninger samlet, fordi de alle er indbyrdes forbundne og sammen udgør forudsætningerne for et opsving.

4.

opfordrer Det Europæiske Råd til i sine politiske retningslinjer at sikre, at der afsættes EU-midler til opnåelse af Europa 2020-målene;

5.

er dybt foruroliget over, at de nuværende nationale mål ikke er tilstrækkelige til at opfylde de overordnede mål i Europa 2020 for beskæftigelse, uddannelse og bekæmpelse af fattigdom; opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til at sikre, at medlemsstaterne gør deres nationale mål mere ambitiøse, og at målene bliver ledsaget af konkrete og realistiske køreplaner for gennemførelsen og bliver evalueret ved hjælp af klare og konsekvente indikatorer, der bygger på den vedtagne fælles evalueringsramme, således at EU bliver sat på et klart defineret og realistisk spor i retningen af opfyldelse af alle Europa 2020-målene, og således at fremskridtene kan måles på en gennemsigtig måde;

6.

opfordrer Det Europæiske Råd til at sørge for det nødvendige budgetpolitiske råderum og den nødvendige tilskyndelse til investeringer i bæredygtig og anstændig jobskabelse inden for en bred vifte af sektorer, såvel som investering i uddannelse af arbejdstagere, både beskæftigede og ledige, samt i fattigdomsreduktion;

7.

opfordrer Det Europæiske Råd til at godkende de politiske retningslinjer for at flytte skattebyrden som del af de lønrelaterede udgifter væk fra arbejde samtidig med, at de virksomheder, der nyder godt af sådanne fritagelser eller nedsættelser, tilskyndes til til gengæld at betale en anstændig løn, som man kan leve af; er af den opfattelse, at dette vil gøre det mere attraktivt at ansætte og beholde medarbejdere og forbedre situationen på arbejdsmarkedet som helhed og navnlig situationen for sårbare grupper; opfordrer Det Europæiske Råd til i overensstemmelse med nærhedsprincippet at godkende retningslinjerne om at øge indtægterne gennem en retfærdig, progressiv og effektiv omfordelingsbeskatning og bedre skattekoordination for at bekæmpe skatteunddragelse med henblik på at sikre systemets retfærdighed og bevare den sociale samhørighed;

8.

beklager, at de politiske retningslinjer, der har til formål at gøre det mere attraktivt at arbejde, ikke beskæftiger sig med ansættelsens kvalitet, og at der ikke gøres nok for at skabe de nødvendige forudsætninger for at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet, navnlig for kvinder, personer med handicap og de socialt dårligst stillede, såsom de langtidsledige; opfordrer Det Europæiske Råd til at medtage retningslinjer om ordentligt arbejde og bestræbelser på at gøre det lettere at forene arbejde, familie og privatliv ved hjælp af omsorgs- og børnepasningsfaciliteter til overkommelige priser, familierelateret orlov og fleksible arbejdsordninger;

9.

advarer om, at de økonomiske stramninger og nedbringelsen af de administrative byrder ikke må undergrave de sociale, de sundheds- og sikkerhedsmæssige standarder eller resultere i lempelse af eller fritagelse for kravene i EU-lovgivningen;

10.

understreger betydningen ikke at tabe den unge generation på gulvet og opfordrer Det Europæiske Råd til at gøre bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden til en prioritet; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle omfattende strategier for unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, herunder målrettede, aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, foranstaltninger til at håndtere det manglende sammenfald mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer på arbejdsmarkedet, fremme iværksætterånden blandt unge og indføre rammer for sikring af overgangen fra uddannelse til beskæftigelse, såsom systemet med vekseluddannelser; opfordrer medlemsstaterne til i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter at indføre en ungdomsgaranti, der kan sikre retten for alle unge i EU til at blive tilbudt et job, en læreplads, efteruddannelse eller en kombination af arbejde og uddannelse efter en periode på højst 4 måneders ledighed; understreger vigtigheden af at reducere omfanget af usikre ansættelsesformer blandt unge, herunder midlertidig ansættelse, deltidsansættelse og ulønnet praktik, hvor dette er uønsket;

11.

glæder sig over, at den årlige vækstundersøgelse for første gang omfatter retningslinjer inden for fattigdom og social udstødelse, og opfordrer Det Europæiske Råd til at godkende disse retningslinjer som en prioritet og derved sikre, at bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse rækker ud over foranstaltninger, der har til formål at integrere folk på arbejdsmarkedet, ved at fokusere på social beskyttelse og aktiv inddragelse af sårbare grupper uden eller med begrænset kontakt til arbejdsmarkedet;

12.

understreger, at artikel 9 i TEUF skal have en central placering hele vejen igennem de europæiske semestre, herunder i de landespecifikke henstillinger, som bør ledsages af forudgående og efterfølgende sociale konsekvensanalyser;

13.

minder om, at den stadig større europæiske dimension i medlemsstaternes økonomiske politikker bør gå hånd i hånd med en øget demokratisk legitimitet og passende ansvarlighed over for Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter; mener, at Det Europæiske Råd har et særligt ansvar for at tage hensyn til parlamentariske betragtninger, når det godkender de politiske retningslinjer, for at give dem demokratisk legitimitet, eftersom der ikke er noget retsgrundlag for at anvende den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse med den årlige vækstundersøgelse, og mener at det presserende behov for at gennemføre økonomiske stramninger og finanspolitisk disciplin under ingen omstændigheder må tilsidesætte behovet for en demokratisk beslutningsproces;

14.

opfordrer Det Europæiske Råd og medlemsstaterne til at sikre, at de nationale og regionale parlamenter, arbejdsmarkedsparter, offentlige myndigheder og civilsamfund involveres dybt i gennemførelsen og overvågningen af de politiske retningslinjer under Europa 2020-strategien og den økonomiske styringsproces for at sikre ejerskab;

15.

opfordrer Kommissionen til at ændre den årlige vækstundersøgelse til årlige retningslinjer for bæredygtig vækst i 2013, udforme dem på en sådan måde, at Parlamentet kan fremsætte ændringsforslag, og sikre, at en gennemsigtig interinstitutionel beslutningsproces udmunder i politiske retningslinjer, der er vedtaget i fællesskab;

16.

opfordrer medlemsstaterne til at støtte initiativer, der fremmer udviklingen af de sektorer, der har det største beskæftigelsespotentiale, navnlig i forbindelse med overgangen til en bæredygtig økonomi (grønne job), sundhedstjenester og sociale tjenester (hvide job) og den digitale økonomi;

17.

opfordrer medlemsstaterne til at forbedre erhvervsklimaet, navnlig for små og mellemstore virksomheder, og i særdeleshed at fremme virksomhedsetableringer og støtte eksisterende små og mellemstore virksomheder i deres indsats for at skabe arbejdspladser;

18.

opfordrer Det Europæiske Råd til at gøre en forstærket indsats for at forbedre det indre marked, styrke den digitale økonomi og fokusere på intelligent regulering for at reducere unødigt bureaukrati;

19.

opfordrer medlemsstaterne til at øge arbejdsformidlingernes dækning og effektivitet og til at vedtage effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker - i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter - der gensidigt støttes af aktiveringsincitamenter, såsom programmer for at overgå fra overførselsindkomst til arbejde, og rimelige støttesystemer for at fastholde beskæftigelsesevnen, støtte mennesker, så de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, og sikre anstændige levevilkår;

20.

opfordrer medlemsstaterne til at støtte og udvikle vilkår for mere fleksible arbejdsordninger navnlig for ældre og yngre arbejdstagere og til at fremme arbejdstagernes mobilitet; understreger betydningen af at øge arbejdskraftens produktivitet og effektivitet i hele EU for at genvinde Europas konkurrenceevne;

21.

opfordrer medlemsstaterne til at anvende strukturfondene fuldt ud for at øge beskæftigelsesevnen og bekæmpe den strukturelle og langsigtede arbejdsløshed på effektiv vis; mener, at Kommissionen bør give medlemsstaterne yderligere støtte og vejledning med henblik på at nå dette mål, navnlig i disse tider med økonomisk afmatning og sociale udfordringer;

22.

mener, at det overordnede mål for beskæftigelsesgraden i Europa 2020 kun kan nås, hvis kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet øges betydeligt, og opfordrer Kommissionen til at sikre stærkere retningslinjer til medlemsstaterne, der bør sigte mod at skabe de nødvendige forudsætninger for højere beskæftigelsesgrader blandt kvinder, såsom børnepasning til overkommelige priser, passende barsels-, fædre- og forældreorlovsordninger og fleksibilitet med hensyn til arbejdstider og arbejdssted;

23.

opfordrer Det Europæiske Råd til at vurdere effektiviteten af sine politiske anbefalinger med hensyn til at støtte deltagelse på arbejdsmarkedet for alle voksne i husholdningen, sikre en løn, der gør det muligt at leve en anstændig tilværelse, og lette overgangen til bedre job for dem, der er fanget i lavtlønnede eller usikre job, da disse er de tre mekanismer, der kan begrænse fattigdommen blandt personer i beskæftigelse; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe fattigdom blandt beskæftigede ved at føre en arbejdsmarkedspolitik, der tager sigte på at sikre lønninger, man kan leve for, til dem, der er i beskæftigelse;

24.

opfordrer Kommissionen til at anvende kønsopdelte data i deres statusrapporter;

25.

opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at anerkende den reelle merværdi, ældre arbejdstagere udgør i den virksomhed, hvor de arbejder, og skabe ældrevenlige arbejdsvilkår for at gøre det muligt for ældre arbejdstagere, der ønsker det, at deltage og forblive på arbejdsmarkedet, opfordrer medlemsstaterne til at gøre dette ved at bekæmpe aldersdiskrimination, erstatte incitamenter for ældre arbejdstagere til at forlade arbejdsmarkedet med incitamenter til et rummeligt arbejdsmarked og ved at tilpasse arbejdsvilkårene til ældre arbejdstageres behov, f.eks. ved at indføre ret til fleksible arbejdstider og arbejdssteder, ret til uddannelse og ret til en fleksibel overgang til pensionering, samtidig med at man sikrer tilstrækkelige pensioner til alle; mener, at sundhedsforebyggelse på arbejdspladsen bør sikre en aktiv aldring under og efter arbejdslivet;

26.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at midlertidigt ansatte og deltidsansatte behandles på samme måde, herunder hvad angår afskedigelse og aflønning i overensstemmelse med primær og sekundær EU-lovgivning, og at disse ansatte og de selvstændige har en passende social beskyttelse og adgang til uddannelse og livslang læring, samt at der eksisterer rammebetingelser, der giver dem mulighed for at gøre karriere; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre rammeaftalerne om deltidsarbejde og tidsbegrænset ansættelse og til på effektiv vis at håndhæve direktivet om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv;

27.

mener, at nødvendige reformer på arbejdsmarkedet, som sigter mod at forøge produktiviteten og konkurrenceevnen, bør gennemføres på en måde, der sikrer den sociale retfærdighed og fremmer jobkvaliteten, samtidig med at de nationale traditioner for arbejdsmarkedsdialog respekteres;

28.

opfordrer medlemsstaterne til at tage skridt til at forbedre mobiliteten inden for og på tværs af arbejdsmarkederne og fjerne alle eksisterende juridiske og administrative barrierer, der hæmmer arbejdstagernes frie bevægelighed i Den Europæiske Union;

29.

opfordrer Det Europæiske Råd til at indføre en skat på finansielle transaktioner for at fremme den bæredygtige jobskabelse;

30.

beklager den utilstrækkelige indsats for at gennemføre kønsaspektet i prioriteringerne i den årlige vækstundersøgelse til trods for, at den europæiske ligestillingspagt (2011-2020) opfordrer Kommissionen til at integrere et ligestillingsaspekt i den årlige vækstundersøgelse; opfordrer Det Europæiske Råd til at sikre, at den manglende ligestilling tages op i de politiske retningslinjer; opfordrer medlemsstaterne til at integrere kønsaspektet ved udformningen af nationale reformprogrammer; opfordrer Kommissionen til at fremsætte landespecifikke henstillinger, hvis medlemsstater ikke tager hensyn til kønsaspektet;

31.

opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse og udvide investeringerne i uddannelse, fremme af iværksætterevner og livslang læring for alle aldersgrupper, ikke blot i form af formel læring, men også gennem udvikling af ikke-formel og uformel læring, hvilket fører til højere vækstpotentiale, og advarer om de langsigtede sociale og økonomiske omkostninger ved nedskæringer i uddannelsesbudgetterne;

32.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at bygge bro over den manglende overensstemmelse mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer og manglen på kvalifikationer og til at udvikle omfattende strategier, der øger synergierne mellem universiteter, uddannelsesinstitutioner, ungdomsorganisationer og virksomheder ved at blive bedre til at komme kvalifikationsbehovene i forkøbet, tilpasse uddannelsessystemerne til arbejdsmarkedets behov og bevilge arbejdsstyrken nye kvalifikationer med henblik på at bekæmpe strukturel arbejdsløshed og forberede arbejdsstyrken på overgangen til en intelligent, bæredygtig og rummelig økonomi;

33.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til ikke at tillade, at økonomiske stramninger undergraver vækstfremmende politikker, og til at prioritere vækstfremmende udgifter som f.eks. uddannelse, livslang læring, forskning og innovation og samtidig sikre, at disse udgifter er effektive;

34.

minder om, at Kommissionen i sit flagskibsinitiativ »Unge på vej« lovede at fremsætte forslag til nye rammer for praktikophold af kvalitet, og opfordrer den til straks at fremlægge disse rammer;

35.

opfordrer til en energisk gennemførelse af den nationale referenceramme for kvalifikationer som et redskab til at fremme udviklingen af livslang læring;

36.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsgiverne til at skabe flere muligheder for kvindelige arbejdstagere inden for nye teknologisektorer med henblik på at styrke den højteknologiske sektor i overensstemmelse med målsætningerne i Europa 2020-strategien;

37.

fremhæver, at Eurobarometerundersøgelsen fra november 2011 viste, at 49 % af borgerne i EU anførte håndtering af fattigdom og social udstødelse som en politisk prioritet, som de ønskede at se fremmet af Parlamentet ved at gøre den til sin kerneopgave med forrang frem for koordinering af økonomiske, budget- og finansmæssige politikker;

38.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre de sociale beskyttelsessystemer mere hensigtsmæssige og effektive, herunder sikre adgang til pensionsordninger med passende hensyn til ligestillingen mellem mænd og kvinder, og til at sørge for, at de fortsat fungerer som stødpuder mod fattigdom og social udstødelse;

39.

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre strategier for aktiv inklusion og tilstrækkelige og økonomisk overkommelige tjenester af høj kvalitet, tilstrækkelig minimumsindkomststøtte samt integrerede strategier for beskæftigelse af høj kvalitet for at forhindre marginalisering af lavindkomstgrupper og sårbare grupper;

40.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at følge op på forslaget fra Udvalget for Social Beskyttelse om nationale deltagelsesbaserede sociale rapporter, der kan underbygge de nationale reformprogrammer og, med udgangspunkt i de fælles målsætninger for den åbne koordinationsmetode for sociale spørgsmål, levere flerdimensionelle løsninger på fattigdomsproblemet og fremme adgangen til rettigheder, ressourcer og tjenesteydelser;

41.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udforme, implementere og håndhæve effektive foranstaltninger mod forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til at tage hånd om problemet med manglende fremskridt i implementeringen og håndhævelsen af de foranstaltninger mod forskelsbehandling, der er anført i de landespecifikke henstillinger;

42.

opfordrer medlemsstaterne til i deres nationale reformprogrammer at præcisere, hvordan EU-midlerne vil blive brugt til at støtte de nationale fattigdomsmål og øvrige sociale samt beskæftigelses- og uddannelsesmæssige mål med henblik på at sikre, at Europa 2020-målene opfyldes;

43.

advarer om, at de pensionsreformer, som der slås til lyd for i den årlige vækstundersøgelse, ikke blot må gå ud på at forhøje pensionsalderen for at dæmme op for underskud, men også skal tage hensyn til antallet af arbejdsår og sikre en anstændig universel dækning, der kan mindske fattigdommen blandt ældre uden at bringe de offentlige pensionssystemer i fare;

44.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at sørge for, at enhver sundhedsvæsenreform fokuserer på kvalitetsforbedringer og på at sikre, at de dækker behovet, er prismæssigt overkommelige og giver adgang for alle;

45.

er foruroliget over krisens sociale konsekvenser for fattigdommen blandt kvinder; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at den finanspolitiske konsolidering er forenelig med den sociale dimension i Europa 2020-strategien og beskæftigelsesretningslinjerne; opfordrer endvidere Kommissionen til at vurdere spareforanstaltningernes indvirkning på kvinders ligestilling og beskæftigelse;

46.

opfordrer Kommissionen til at indføre kønsspecifikke analyser og kønsmainstreaming for så vidt angår pensionsreformers indvirkning på kvinders tilværelse i EU med henblik på også at individualisere pensionsrettigheder og socialsikrings- og skattesystemer;

47.

er bekymret over, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter fortsat spiller en begrænset rolle i det europæiske semester; beklager, at de politiske retningslinjer i den årlige vækstundersøgelse, der er iværksat af Kommissionen, og som skal godkendes af Det Europæiske Råd, savner parlamentarisk deltagelse og dermed demokratisk legitimitet;

48.

bemærker, at fem medlemsstater, som i øjeblikket har et aftalememorandum med EU, IMF og ECB, ikke modtog nogen landespecifikke henstillinger i juli 2011; opfordrer Kommissionen til at sikre, at gennemførelsen af aftalememorandummet er fuldt forenelig med opfyldelsen af Europa 2020-målene om at øge beskæftigelsen og mindske fattigdommen; gentager sin holdning om, at Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) bør inddrages i programmerne for finansiel støtte, som aftales mellem Kommissionen, IMF og ECB; opfordrer Det Europæiske Råd til at give de pågældende medlemsstater den nødvendige opmuntring til at investere i bæredygtig jobskabelse, uddannelse og erhvervsuddannelse samt fattigdomsbekæmpelse med henblik på at lette deres medvirken til at nå EU's overordnede målsætninger på disse områder:

49.

opfordrer medlemsstaterne til på baggrund af den værste økonomiske krise, Den Europæiske Union nogensinde har oplevet, omgående at gennemføre de nødvendige nationale reformprogrammer;

50.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.