29.6.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 191/18

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om bogforlagsbranchen i udvikling (initiativudtalelse)

2012/C 191/04

Ordfører: Grace ATTARD

Medordfører: Hilde VAN LAERE

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 14. juli 2011 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om:

»Bogforlagsbranchen i udvikling«

(initiativudtalelse).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI), der vedtog sin udtalelse den 12. april 2012. Ordfører var Grace Attard, og medordfører var Hilde Van Laere.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 480. plenarforsamling den 25.-26. april 2012, mødet den 25. april, følgende udtalelse med 156 stemmer for, 2 imod og 1 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   Bogforlagsbranchen er gradvist ved at blive moderniseret, hvilket i den digitale tidsalder er forbundet med store omvæltninger.

1.2   EØSU understreger, at man på EU-niveau straks bør prioritere en overordnet analyse af den rolle, som bogforlagsbranchen spiller i den sociale, økonomiske, kulturelle, videnskabelige og kunstneriske udvikling af Europa, og herunder se på rettighederne og behovene hos de øvrige involverede parter, bl.a. boghandlere, forfattere, videnskabsfolk, illustratorer, trykkeriindustrien og beslægtede industrier, biblioteker, organisationer, der forvalter reproduktionsrettigheder, og forbrugere. Kommissionen må inkludere forlagsbranchen i den gruppe af industrier, der omfattes af de planlagte strategier for det digitale Europa.

1.3   EØSU understreger, at det er vigtigt, at der gøres noget ved behovet for fyldestgørende EU-lovgivning og -politikker, som også har virkning for forlagsbranchen, dvs. politikker om intellektuel ejendomsret (især ophavsret) og håndhævelsen heraf, skatte- og afgiftspolitikker, politikker vedrørende informationssamfundet og kulturpolitikker.

1.4   Endnu engang betoner EØSU, at man fra EU's side må få udryddet den diskrimination, der forekommer såvel i EU – hvor onlineversioner af det samme kulturelle produkt for øjeblikket beskattes til normal sats og dermed skaber en ubegrundet konkurrenceforvridning mellem sammenligneligt indhold – som i forhold til USA, hvor onlineudgivelser ikke beskattes, hvilket skaber ulige vilkår og illoyal konkurrence.

1.5   EØSU mener, at trykkeribranchen bør tilskyndes til at lægge kursen om, når det gælder de økonomiske og tekniske modeller, som har kendetegnet dens udvikling ved at indtage en central rolle i håndteringen og udbredelsen af information uden at begrænse sig til rollen som tjenesteleverandør i henhold til EU's plan for trykkeribranchen.

1.6   EØSU holder fast i, at der må oprettes et europæisk observatorium til at vurdere det aktuelle og fremtidige kvalifikationsbehov i trykkeriindustrien for at fremme faglig uddannelse, karriereskift og omskoling ved hjælp af de offentlige midler, der er til rådighed for sektoren, først og fremmest via ESF, EFRU og Den Europæiske Globaliseringsfond, og at der må gives forskningsmidler fra RP7 og Horisont 2020, så trykkeriindustrien kan forblive konkurrencedygtig.

1.7   EØSU understreger, at forvaltningen af intellektuelle ejendomsrettigheder er afgørende for, at kulturen, videnskaben og kunsten kan blomstre i Europa og for de europæiske borgeres livskvalitet, og at den samtidig er en afgørende faktor for teknologisk og kommerciel innovation.

1.8   Udvalget mener, at et sikkert digitalt miljø for forbrugerne, hvor de bl.a. har effektiv kontrol over deres persondata og privatliv, vil skabe digitale markeder, der virker til gavn for brugerne.

1.9   Udvalget fremhæver de sociale og økonomiske forpligtelser forbundet med den digitale omstilling til at sikre, at fordelene ved den digitale revolution kommer så mange borgere som muligt i alle aldre og medlemsstater til gavn.

1.10   EØSU understreger, at man bør sikre et anstændigt arbejde for arbejdstagerne, herunder dem, der har status som selvstændige, og freelancere, og at dette bør være genstand for en social dialog og kollektive overenskomster i medlemsstaterne og på EU-niveau.

1.11   Indførelsen af åbne, interoperable elektroniske standarder er en forudsætning for bedre konkurrenceevne og for at forhindre lukkede markeder, der domineres af nogle enkelte virksomheder.

1.12   EØSU understreger vigtigheden af et mere integreret indre marked for tjenesteydelser i Europa 2020-strategien (1), således at alle aktører og interessenter i bogforlagsbranchen kan vokse og skabe arbejdspladser.

1.13   EØSU ønsker, at Kommissionen tilskynder bogforlagsbranchen og trykkeribranchen til at fortsætte sine anstrengelser for at udvikle en model, som fremmer større deltagelse, og at udarbejde en åben og fælles ramme, som muliggør bedre koordinering mellem de økonomiske, sociale og tekniske områder samt miljøområdet.

1.14   EØSU opfordrer Kommissionen til at indlede en strategisk dialog med den europæiske forlagsbranche for at blive enige om nogle strategier for, hvilke konkrete foranstaltninger der er brug for i forhold til trykte bøger og e-bøger i den digitale tidsalder og dermed også styrke branchens konkurrenceevne på verdensplan. EØSU opfordrer endnu en gang Kommissionen til at oprette en højniveaugruppe med blandt andre repræsentanter fra bogforlagsbranchen, trykkeribranchen og papirindustrien for at analysere, hvilke investeringsalternativer og beskæftigelsesmuligheder disse sektorer kan tilbyde i forbindelse med den revolutionerende udvikling inden for multimedier.

2.   Indledning og baggrund

2.1   Bogforlagsbranchen er den største kulturelle industri i Europa og derfor af stor betydning for Europas økonomiske, sociale, politiske, etiske, uddannelsesmæssige, kunstneriske og videnskabelige udvikling. Europæisk litteratur hører til blandt Europas fornemmeste kunstneriske og kulturelle arv og afspejler de enkelte landes store mangfoldighed, idet hvert eneste sprog, region og mindretal i Europa er repræsenteret og nedskrevet for eftertiden i bøger. Samtidig fremmer litteraturen den interkulturelle dialog.

2.2   Europæiske forlag (EU's medlemslande samt Norge og Island) havde i 2010 en omsætning på ca. 23,5 mia. euro, de udgav omkring 525 000 nye titler og beskæftigede i alt ca. 135 000 mennesker på fuld tid. Næsten 7,5 mio. titler var på lager. Også indirekte bidrager bogforlagsbranchen til jobskabelsen: Der er over 100 000 forfattere, illustratorer og oversættere af litteratur i Europa og mere end 25 000 individuelle boghandlere. Der er behov for at indsamle mere nøjagtige data, som kan give et mere detaljeret billede af sektoren.

2.3   Procedurerne forbundet med fremstilling af bøger, dvs. kontraktindgåelse, redigering, trykning og distribution, er konceptuelt forblevet de samme gennem århundreder, men har rent praktisk gennemgået en stor forvandling, selvom selve bogen som et kreativt kunstprodukt i bund og grund er uforandret. Det er i takt med udviklingen af digital udgivelse, at disse procedurer nytænkes.

2.4   De primære kreative industrier bidrog i 2008 med 4,5 % til EU's BNP svarende til 8,5 mio. job (2), mens alle de kreative industrier bidrog med 6,9 % til EU's BNP samme år. Inden for disse industrier bidrog forlagsbranchen med 1,07 % til EU's BNP i 2003 sammenlignet med 0,41 % fra radio/tv/film/videobranchen og 0,06 % fra musikbranchen.

2.5   I international sammenhæng er den europæiske bogbranche mere værd end USA's bogbranche, som i de seneste år har haft en årlig omsætning på 24-25 mia. USD (17-19 mia. EUR). Hertil kommer, at 6-8 europæiskejede selskaber hvert år er blandt de 10 største forlagskoncerner i verden. Derudover afholdes de tre største internationale bogmesser i EU-lande, nemlig Frankfurt, London og Bologna.

2.6   Læsningens samfundsnyttige virkninger understreges af, at OECD angiver et barns lyst til at læse som den bedste indikator for dets muligheder senere i livet. Desuden fremmer forlagsvirksomhed meningspluralisme, udveksling og dialog og ytringsfriheden – en grundpille i et demokratisk samfund.

3.   Digitaliseringen

3.1   Digitaliseringen af forlagsbranchen er i gang med at omdefinere de fleste variabler, relationer og økonomiske og kulturelle modeller inden for bogudgivelse.

3.2   Det europæiske marked for e-bøger er fragmenteret og uensartet. De udviklede markeder vokser med stor hast, men selv dér er den samlede andel af digitale udgivelser meget lille i forhold til markedet for trykte bøger (fra mindre end 1 % til højst 5 % af bogmarkedet). Indtil for et par år siden var en af de væsentligste årsager til denne langsomme udvikling, at der ikke var tilstrækkeligt gode bærbare e-læsere.

3.3   Flere og flere forlag udgiver imidlertid bøger i elektronisk format på andre områder. Efter nogle års eksperimenteren med teknologi og innovation findes der nu en lang række forskellige forretningsmodeller for, hvordan bogindhold kan stilles til rådighed digitalt. Læsere kan få adgang til bøger på pc'er, dedikerede e-læsere, tabletter og smartphones, som bliver mere og mere avancerede og brugervenlige og allervigtigst økonomisk overkommelige. Det forventede gradvise fald i prisen på e-læsere vil sandsynligvis udvide markedet yderligere.

3.4   Nye deltagere får adgang til kæden takket være deres store rolle i at skabe kontakt til slutbrugere på andre områder: søgemaskiner/portaler som Google og internetaktører, herunder andre onlinebutikker som Amazon, der også fremstiller Kindle. Producenter af elektronisk udstyr som Apple bevæger sig ind på markedet for indhold til deres udstyr og udbyder deres egne e-boghandler såvel som bærbare enheder eller enheder med internetadgang.

3.5   E-bøger giver let adgang til viden, kultur og fritidsaktiviteter bl.a. for sårbare grupper, der har svært ved at læse, herunder ældre og fysisk handicappede, og for dem, der ikke læser på deres modersmål.

3.6   Den digitale bog omdefinerer også forlagsbranchens miljøpåvirkning. Papir er et fornyeligt og genanvendeligt råmateriale, hvorimod der endnu skal foretages flere målinger af miljøpåvirkningen fra elektronisk udstyr, herunder grundmetaller, og brugen af elektricitet.

3.7   Også i den digitale tidsalder er forlagenes rolle afgørende: Hvis kvaliteten skal sikres, er udvælgelse og finsortering af manuskripter en af forlagenes vigtige funktioner, uanset i hvilket format manuskriptet foreligger. Redigering og markedsføring er andre vigtige funktioner, hvor forlagenes ekspertise ikke kan undværes.

3.8   Omkostningerne til at få stoppet krænkelse af ophavsrettigheder til onlineindhold, investering i digitaliseringssystemer, medarbejdere og teknologi og til at konvertere filer til bestemte formater er alle nye omkostninger, der er opstået med elektroniske udgivelser. Der kan indhentes besparelser på omkostningerne til trykning, fysisk opbevaring og fysisk distribution, som traditionelt har udgjort mindre end en sjettedel af de samlede omkostninger, men også i den digitale verden er der royalties og omkostninger til redigering, markedsføring, distribution, oplagring og arkivering.

4.   Udfordringer for bogforlagsbranchen i den digitale tidsalder

4.1   I 2009 etablerede Rådet (3) og Kommissionen (4) Det Europæiske Observationscenter for Varemærkeforfalskning og Piratkopiering for at få større indblik i krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder (5).

4.2   Ophavsret er den juridiske anerkendelse af den værdi, der skabes i en kulturel industri som forlagsbranchen. En rimelig ophavsretsordning er derfor helt afgørende for de fortsatte investeringer i branchen og er samtidig et incitament for forfattere til at skabe nye værker.

4.3   EØSU understreger, at intellektuelle ejendomsrettigheder skal håndhæves lige så effektivt i forhold til onlineindhold som i forhold til trykte kopier – piratkopiering svækker kulturen, kreativiteten og fremkomsten af nye forretningsmodeller og skaber hindringer for udviklingen af markedet ved at mindske forlagenes og forfatternes tro på, at de vil få deres økonomiske og intellektuelle investeringer igen (6).

4.4   Ophavsretslovgivningen er fra før den digitale revolution, og der er ikke nødvendigvis taget højde for fænomener som downloading, peer-to-peer-fildeling og forvaltning af digitale rettigheder (DRM), hvilket erkendes i den digitale dagsorden for Europa, der har som sigte at bringe reglerne for EU's indre marked på højde med den digitale tidsalder (7). For tiden er der gang i forhandlinger om en vidtrækkende EU-lovgivning, som er nødvendig for at få gjort op med den uens regulerings- og håndhævelsespraksis i medlemsstaterne.

4.5   Hurtige og ensartede afgørelser af sager om forfalskninger og piratkopiering ved hjælp af skrap håndhævelse vil øge forbrugernes tillid. Ifølge EU-lovgivningen kan håndhævelsen ske på grundlag af artikel 8, stk. 3, i ophavsretsdirektivet (2001/29/EF), som giver rettighedshaverne ret til at kræve nedlagt forbud over for mellemmænd, hvis tjenester anvendes af tredjemand til at krænke ophavsrettigheder, kombineret med artikel 8 i direktivet om håndhævelse (2004/48/EF), der giver rettighedshaverne ret til information om identiteten af den krænkende part.

5.   Udfordringerne for trykkeriindustrien i Europa som følge af digitaliseringen og globaliseringen

5.1   Den europæiske trykkeriindustri skal tackle store udfordringer som følge af den stigende og omfattende brug af internettet og de nye mediers tiltrækningskraft, som gradvist er i gang med at ændre markedets karakter som kilde til information og annoncering.

5.2   Andre vigtige faktorer, som påvirker konkurrencen, er dels import fra lande med lave omkostninger (f.eks. Kina) af bøger, der kan trykkes uden noget særligt tidspres, dels den høje koncentration blandt papir- og trykfarveproducerende virksomheder, hvilket skærper den internationale konkurrence især fra Indien og Kina, hvor de laveste priser kan opnås. EØSU understreger, at man er nødt til at overholde de samme sociale og miljømæssige kriterier i alle produktionslande.

5.3   Disse faktorer og den vanskelige økonomiske situation har til tider medført et kraftigt fald i priserne og indvirker i høj grad på beskæftigelsen i industrien.

5.4   Ifølge tal for 2009 offentliggjort af Eurostat tæller trykkeriindustrien i Europa 119 000 virksomheder (faldet fra 132 571 i 2007), den beskæftiger mere end 735 000 mennesker (faldet fra 853 672 i 2007) og har en omsætning på mere end 88 mia. euro. (faldet fra 110 mia. euro i 2007).

5.5   Indførelsen af digitaltryk har imidlertid muliggjort nyskabelser i samarbejdet mellem forlag, trykker og brugere, idet en bog kan trykkes efter behov ned til blot én kopi.

5.6   Trykkerivirksomheder har truffet foranstaltninger for at integrere tjenester i værdikæden såsom lagring, databaseforvaltning, design til nettet eller tryk og e-bøger og er også ved at udvikle egne prepressafdelinger.

5.7   EØSU støtter forslagene i Kommissionens rapport fra 2007 om den europæiske trykkeriindustris konkurrenceevne, men opfordrer Kommissionen til at nedsætte et udvalg for europæisk social dialog i sektoren som helhed. For øjeblikket foregår den formelle sociale dialog mellem arbejdsgivere og fagforeninger kun på virksomhedsniveau og nationalt niveau.

5.8   EØSU er enig i Intergrafs anbefalinger, særligt anbefalingen om en uafhængig undersøgelse af teknologiudviklingen (trykketeknologi og mobil- og internetteknologi), demografiens rolle og forbrugeradfærd.

6.   Udfordringerne for boghandlerne

6.1   Der er opstået problemer, fordi store detailhandlere pålægger territoriale begrænsninger for deres onlinesalg. Helt afgørende er det, at konventionelle distributionssystemer springes over, efterhånden som de digitale internetboghandlere sætter sig på markedet.

6.2   Traditionelle boghandlere er kulturelt vigtige; de holder fast i en personlig kontakt/et personligt forhold til kunderne, også online, og yder en service, internettet ikke kan tilbyde.

6.3   I dag bruges boghandlerne som udstillingsvindue for bøger, der efterfølgende købes på internettet af forbrugerne – og de sikrer dermed deres onlinekonkurrenter gratis markedsføring og reklame. Nogle traditionelle boghandlere har imidlertid behov for videreuddannelse, da de mangler viden om de elektroniske sociale medier og er nødt til at være innovative i deres markedsføring og produktudvælgelse. Standardiseringen i den digitale verden er stadig mangelfuld, eksempelvis har så godt som alle trykte bøger et ISBN-nr., mens det ikke er tilfældet for e-bøger.

6.4   Der må findes og fremmes synergier mellem europæiske bibliotekssammenslutninger og boghandlere. Digitaliseringen skaber et vist modsætningsforhold mellem boghandlernes og forlagenes bekymring for piratkopiering af e-bøger på den ene side og bibliotekernes begejstring for at fremme udlån af e-bøger på den anden side. Juridisk set er der forskel på udlån (af trykte bøger) og e-udlån, hvilket må gøres klart og håndhæves i praksis af alle parter. Interessenterne bør undersøge mulighederne for en ordning, der omfatter foranstaltninger, der sikrer mod piratkopiering, men samtidig gør lovlige e-udlån lettere for bibliotekerne.

6.5   Amazon og Apple har med deres dobbelte markedsdominans som salgsplatforme og inden for salg af e-læsere (Kindle og iPad) indtaget en førerposition, der sætter dem i stand til at diktere priser og betingelser over for alle aktører i industrien. Denne ikke-europæiske dominans har desuden negative virkninger for de mindre forlag, som ikke har tilstrækkelig stor styrke til at kunne forhandle de betingelser, som Amazon og Apple stiller.

6.6   Indførelse af åbne, interoperable standarder vil forhindre, at aktører udelukkes fra markederne, og at visse store aktører, som for øjeblikket anvender lukkede patentbeskyttede teknologier, der sikrer, at bestemt udstyr kun kan bruges til deres egne kataloger og omvendt, får skabt sig dominerende stillinger. Indførelse af disse standarder vil således øge konkurrencen.

7.   Beskatning og prissætning

7.1   Langt de fleste lande i EU og i verden anvender en nedsat momssats på salg af trykte bøger som en anerkendelse af de kulturelle, uddannelsesmæssige og videnskabelige gevinster for samfundet generelt, ved at borgerne læser.

7.2   Ikke desto mindre er den nuværende ordning i EU diskriminerende, idet onlineversioner af de samme kulturelle produkter beskattes med almindelig sats, hvilket skaber en ubegrundet konkurrencefordrejning mellem sammenligneligt indhold.

8.   Bevarelse af forældreløse og udgåede værker  (8)

8.1   EØSU er overordnet enig i forslaget til direktiv om lovrammer, der skal sikre lovlig onlineadgang til forældreløse værker på tværs af grænserne (9).

8.2   Meget få medlemsstater har implementeret lovgivning om forældreløse værker, og selv i de lande, hvor den findes, er adgangen begrænset til borgere bosat inden for det nationale område.

8.3   I medfør af artikel 5, stk. 2, litra c, i ophavsretsdirektivet har offentligt tilgængelige biblioteker, uddannelsesinstitutioner, museer og arkiver ret til at reproducere ophavsretsbeskyttede værker uden forudgående tilladelse. En forudsætning er dog, at disse institutioner ikke hverken direkte eller indirekte søger en økonomisk eller forretningsmæssig gevinst, og at de respekterer tretrinstesten i Bernerkonventionen. Enhver anden form for offentlig tilgængeliggørelse via internettet kræver forudgående tilladelse.

8.4   Med hensyn til udgåede værker indledte bogforlagene en dialog, der udmøntede sig i et aftalememorandum om »Hovedprincipper for digitalisering og tilgængeliggørelse af udgåede værker«, der er blevet underskrevet af alle de involverede aktører. Endnu er der ingen juridisk struktur for, at frivillige aftaler om udgåede værker mellem de forskellige interessenter kan anerkendes på tværs af grænserne.

8.5   Et godt udfald af denne dialog vil sætte skub i udviklingen af digitale biblioteker som Europeana og andre offentlige institutioner, som varetager almennyttige opgaver.

8.6   ARROW er et system dannet af et konsortium af aktører i bogbranchen, og med støtte fra Kommissionen er det et omkostningseffektivt redskab, som leverer en praktisk løsning på, hvordan brugerne hurtigt og effektivt kan finde information om et givet værks rettighedsstatus og om dets rettighedshavere.

8.7   Offentlig-private partnerskaber mellem biblioteker og forlag kan øge adgangen til bøger i handelen via digitale biblioteker. Der er allerede etableret flere af denne slags partnerskaber.

8.8   Spørgsmålet om pligtdeponering af e-bøger skal drøftes af alle interessenter for at finde en balance mellem bibliotekernes interesse i at indsamle, bevare og stille disse e-bøger til rådighed og garantier mod ulovlig elektronisk udbredelse.

9.   Sprog og mobilitet

9.1   Sprog og forlagsvirksomhed hænger uløseligt sammen, og derfor er der helt logisk mobilitetsproblemer i bogforlagsbranchen, særligt for små og mellemstore forlag.

9.2   Med undtagelse af de forlag, der udgiver på engelsk, er det for forlag og ansatte i branchen forbundet med betydelige vanskeligheder at flytte fra en medlemsstat til en anden, da de fleste forlag er mellemstore virksomheder, der udgiver på ét sprog (10).

9.3   Nogle af de nyeste platforme for e-bøger fungerer som hindringer for sproglig mobilitet. Den største producent af e-læsere – amerikanske Amazon – blokerer adgangen til sin e-læser, Kindle, for alle mindre sprog, heriblandt 18 af EU's 23 officielle sprog, hvilket i praksis betyder, at litteratur på 18 EU-sprog er udelukket fra verdens største platform for e-bøger.

10.   Mere trygge og bedre informerede forbrugere

10.1   Forbrugernes forhold til bøger er under forandring, da digital lagring af bøger ikke efterlader fysiske spor, og bogindkøb sker øjeblikkeligt.

10.2   EØSU mener, at man i forbindelse med alle politikinitiativer om intellektuelle ejendomsrettigheder må anerkende forbrugerne som interessent i debatten om intellektuelle ejendomsrettigheder.

10.3   Udviklingen af digitale bøger ved siden af fysiske bøger må ske gradvist og som et supplement til fortsat bæredygtig udgivelse af trykte bøger. Der er stadig mange borgere i Europa, som ikke er trygge ved elektroniske transaktioner og/eller ved at downloade og anvende digitalt indhold. Tiltag, der skaber større tryghed og mindsker den digitale kløft, kan medvirke til at øge den sociale inklusion.

10.4   EØSU støtter Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC) i, at netneutralitet bør være et lovgivningsprincip. Kommissionen bør bygge videre på det løbende arbejde i Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og vedtage et bindende instrument, der garanterer konsekvent og effektiv beskyttelse af netneutraliteten i hele Europa.

11.   Markedsadgang for SMV'er

11.1   Kædeboghandlernes dominans i EU har skabt visse hindringer for de mindre forlags adgang til markedet. Forlag uden den finansielle styrke, der er nødvendig for at kunne forhandle sig vej til kædernes hylder, har svært ved at nå forbrugerne, netop fordi de er underrepræsenterede i butikkerne.

11.2   I forlagsbranchen har det traditionelt været de mindre forlag, der har været arnested for innovation og kreativitet, og disse forlags begrænsede adgang til markedet kan få alvorlige negative konsekvenser for skabertrangen i denne kreative industri.

11.3   Nichebogforlag er ofte afhængige af støtte og tilskud til deres fortsatte økonomiske overlevelse.

11.4   Virksomheder, især SMV'er, er nødt til at investere i forskning, udvikling og innovation (11) hjulpet af passende retlige, administrative og finansielle rammevilkår.

11.5   I dag driver kun 8 % af europæiske SMV'er virksomhed i andre medlemsstater. 92 % af virksomheder er mikrovirksomheder (12), der driver forretning på meget forskellige markeder. I Small Business Act må der derfor fokuseres mere på, hvordan deres specifikke behov kan opfyldes.

11.6   Det særlige ved bogforlagsbranchen er, at det er et forholdsvist lille antal bestsellere, der sikrer dens finansielle uafhængighed. Til gengæld finansierer bestsellerne de litteraturgenrer, der er mindre indbringende, men kulturelt og samfundsmæssigt uundværlige.

11.7   De små og mellemstore forlag har behov for økonomisk og organisatorisk bistand, da omkostningsmodellen for den smallere litteratur kun sjældent er finansielt levedygtig. Desuden har de fleste små og mellemstore forlag ikke ressourcerne til at sammensætte realiserbare forslag, der giver adgang til EU's F&U-midler.

11.8   EØSU understreger vigtigheden af et mere integreret indre marked for tjenesteydelser i Europa 2020-strategien (13). Dette er nødvendigt for at hjælpe virksomheder i bogforlagsbranchen, herunder de små og mellemstore, med at vokse og skabe arbejdspladser.

---

(1)  COM(2010) 2020 final.

(2)  EØSU's udtalelse om beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, EUT C 376 af 22.12.2011, s. 62.

(3)  Rådets resolution af 25.9.2008 (EUT C 253 af 4.10.2008).

(4)  Meddelelse fra Kommissionen af 11. september 2009: »En bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked«, COM(2009) 467 final.

(5)  EØSU's udtalelse om beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, EUT C 376 af 22.12.2011, s. 62.

(6)  Kommissionen, Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion, »Report on EU Customs enforcement of intellectual property rights – 2009« http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/customs/customs_controls/counterfeit_piracy/statistics/statistics_2009.pdf. Technopolis (2007), Effects of counterfeiting on EU SMEs, http://ec.europa.eu/enterprise/enterprise_policy/industry/doc/Counterfeiting_Main%20Report_Final.pdf. http://counterfeiting.unicri.it/report2008.php. EØSU's udtalelse om beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, EUT C 376 af 22.12.2011, s. 62.

(7)  Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. 3.3.2010.

(8)  EØSU's udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og rådets direktiv om visse tilladte anvendelser af forældreløse værker, EUT C 376 af 22.12.2011, s. 66.

(9)  EØSU's udtalelse om beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, EUT C 376 af 22.12.2011, s. 62.

(10)  EØSU's udtalelse om støtte til SMV's bestræbelser på at tilpasse sig de globale markedsændringer, EUT C 255 af 22.9.2010, s. 24-30.

(11)  EØSU's udtalelse om investeringer i viden og innovation, EUT C 256 af 27.10.2007, s. 17.

(12)  EØSU's udtalelse om status vedrørende »Small Business Act«, EUT C 376 af 22.12.2011, s. 51.

(13)  EØSU's udtalelse om et indre marked for tjenesteydelser, EUT C 318 af 29.10.2011, s. 109-112.

---