EUR-Lex L'accesso al diritto dell'Unione europea
Questo documento è un estratto del sito web EUR-Lex.
Documento 52012DC0417
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL AND THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE Security Industrial Policy Action Plan for an innovative and competitive Security Industry
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG En politik for sikkerhedsindustrien Handlingsplan for en innovativ og konkurrencedygtig sikkerhedsindustri
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG En politik for sikkerhedsindustrien Handlingsplan for en innovativ og konkurrencedygtig sikkerhedsindustri
/* COM/2012/0417 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG En politik for sikkerhedsindustrien Handlingsplan for en innovativ og konkurrencedygtig sikkerhedsindustri /* COM/2012/0417 final */
1. Indledning Sikkerhed er et af de centrale problemer i
ethvert samfund. Alle politikområder omfatter et afgørende sikkerhedsaspekt. Et
sikkert miljø er grundlaget for ethvert stabilt samfund. En
konkurrenceorienteret sikkerhedsindustri i EU, der kan tilbyde løsninger til
øget sikkerhed, kan yde et væsentligt bidrag til at gøre det europæiske samfund
mere modstandsdygtigt. Sikkerhedsindustrien er en sektor med et stort
potentiale for vækst og beskæftigelse. I de seneste ti år er det
verdensomspændende sikkerhedsmarked næsten tidoblet fra ca. 10 mia. EUR til en
markedsstørrelse på ca. 100 mia. EUR i 2011. En lang række undersøgelser viser,
at det europæiske og det globale sikkerhedsmarked fortsat vil have en
vækstrate, der ligger over den gennemsnitlige vækst i BNP[1]. Som reaktion på dette store potentiale for
markedsvækst gjorde Kommissionen sikkerhedsindustrien til en af de væsentligste
dele af EU 2020 flagskibsinitiativet "En integreret industripolitik for
en globaliseret verden - Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed"[2]. Heri meddelte Kommissionen, at
man ville iværksætte et særligt initiativ om en EU-politik vedrørende
sikkerhedsindustrien. Denne handlingsplan er det første skridt i
retning af dette målrettede initiativ. Det overordnede mål er at styrke væksten
og skabe øget beskæftigelse i EU's sikkerhedsindustri. Takket være deres teknologiske
udviklingsniveau er mange af EU's (sikkerheds-) virksomheder stadig blandt de
førende i verden inden for de fleste segmenter af sikkerhedssektoren. De seneste
udviklingstendenser og markedsprognoser viser dog, at de europæiske
virksomheders markedsandele på det globale marked uundgåeligt vil udvise et
konstant fald i de kommende år. Industriprognoser og uafhængige undersøgelser
viser, at den nuværende markedsandel for EU's virksomheder i sikkerhedssektoren
vil falde med en femtedel fra ca. 25 % af verdensmarkedet i 2010 til
20 % i 2020, hvis der ikke iværksættes initiativer for at forbedre
konkurrenceevnen i EU's sikkerhedsindustri. De førende amerikanske virksomheder er stadig
teknologiske frontløbere, og derudover nyder de også godt af harmoniserede
regler og et stærkt hjemmemarked. Dette giver dem ikke kun et solidt grundlag,
men også fordelen af et klart anerkendt og genkendeligt amerikansk varemærke,
der har vist sig at være en yderst værdifuld fordel i forhold til
EU-virksomhederne i den internationale konkurrence. Et tilsvarende "EU-varemærke" findes
ikke, hvilket især har betydning i betragtning af at de centrale markeder for
sikkerhedsteknologi fremover ikke vil være i Europa, men derimod i
vækstøkonomier i Asien, Sydamerika og Mellemøsten. De asiatiske lande nærmer sig i stigende tempo
den teknologiske grænse, der adskiller dem fra EU-virksomhederne. Uden den
teknologiske fordel vil virksomhederne i EU blive konfronteret med en voldsom
konkurrence, også i betragtning af at produktionsomkostningerne ofte er en
ulempe for EU-virksomhederne. Det vigtigste mål for Kommissionen er således
at skabe et bedre fungerende indre marked i EU for sikkerhedsteknologi. Et
gunstigt indre marked, bedre konkurrence og lavere produktionsomkostninger
gennem en udnyttelse af stordriftsfordele er ligeledes faktorer af afgørende
betydning for at styrke EU's sikkerhedsindustri i de nye vækstlande, der
repræsenterer sikkerhedssektorens fremtid. Der bør lægges særlig vægt på støtte
til SMV'er i deres bestræbelser på at få adgang til internationale markeder i
tredjelande. Det Europæiske Forum for Forskning og
Innovation på Sikkerhedsområdet (ESRIF) har ligesom Kommissionen i en efterfølgende
meddelelse[3]
allerede taget fat på en række af disse spørgsmål. I ikt-sektoren indgår fremme
af sikkerhed som en integrerende del af udstyr og produkter, der udbydes af
ikt-virksomheder, og er nøglen til en bedre konkurrenceevne. Dette vil også
blive behandlet i forbindelse med den kommende EU-strategi for
internetsikkerhed. Hidtil har der imidlertid ikke været en sammenhængende
EU-strategi for, hvordan EU's sikkerhedsindustri kan gøres mere
konkurrencedygtig og innovativ. Som det fremgår af nyere undersøgelser og
udtalelser fra interessenter[4],
vil presset fra den globale konkurrence være rettet mod fremstilling af
produkter og teknologier snarere end tjenesteydelser, da disse udgør langt
størstedelen af eksportpotentialet i sikkerhedsindustrien. Denne handlingsplan
omfatter derfor ikke sikkerhedstjenester som sådan (f.eks.
sikkerhedsmedarbejdere i virksomheder), men kun de tjenester, der vedrører
installation og vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr. Kommissionen vil gøre brug af alle de værktøjer,
den har til rådighed, for at skabe et reelt indre marked for
sikkerhedsteknologi, hvilket giver EU's sikkerhedsindustri et stærkt
hjemmemarked med henblik på at vinde markedsandele på nye markeder. Kommissionen vil sikre, at alle initiativer om
udvikling af det indre marked for sikkerhedsteknologi overholder chartret om
grundlæggende rettigheder, særlig retten til privatlivets fred og beskyttelse
af personoplysninger. 2. EU's sikkerhedsindustri og
EU-markedet Det globale sikkerhedsmarked anslås til en værdi
af omkring 100 mia. EUR (2011) med ca. 2 mio. beskæftigede på verdensplan. EU's
sikkerhedsmarked har en anslået markedsværdi på mellem 26 og 36,5 mia. EUR og
har ca. 180 000 ansatte (2011). Der findes dog endnu ingen klar definition af
sikkerhedsindustrien, og en metodisk klassificering af industrien hæmmes af en
række faktorer: ·
Sikkerhedsindustrien indgår ikke i de vigtigste
statistiske nomenklaturer (NACE, PRODCOM osv.). ·
Produktion af sikkerhedsrelateret udstyr indgår i
en lang række poster. Statistikker for disse udgiftsområder sondrer ikke mellem
sikkerhedsrelaterede og ikke sikkerhedsrelaterede aktiviteter. ·
Der findes ingen statistiske oplysninger på
europæisk plan fra sikkerhedsindustrien. ·
Set fra udbudssiden kan indkøbere af
sikringsanordninger og -systemer være tilbageholdende med at give oplysninger
om sikkerhedsrelaterede udgifter. Kommissionen vil for at afhjælpe manglen på
data om industri og om EU-markedet udvikle et empirisk grundlag for at opnå
mere pålidelige tal om sikkerhedsmarkederne. Det er i denne forbindelse
afgørende at samarbejde med de vigtigste erhvervsorganisationer. EU's sikkerhedsindustri kan dog ikke desto
mindre inddeles i følgende sektorer[5]: ·
luftfartssikkerhed ·
søfartssikkerhed ·
grænsesikkerhed ·
beskyttelse af kritisk infrastruktur ·
efterretning om terrorbekæmpelse (herunder
internetsikkerhed og information) ·
krisestyring/civil beskyttelse ·
fysisk sikkerhedsbeskyttelse og ·
beskyttelsesbeklædning. Sikkerhedsmarkedet
har tre særlige kendetegn: (1)
Det er et meget fragmenteret marked opdelt efter
nationale eller regionale grænser. Sikkerhed er et af
de mest følsomme politiske områder og er også et af de områder, hvor
medlemsstaterne er tilbageholdende med at opgive deres nationale privilegier. (2)
Det er et institutionelt marked. Sikkerhedsmarkedet er stadig overvejende et institutionelt marked,
dvs. at køberne er offentlige myndigheder. Selv på områder, hvor der er et
kommercielt marked, fastsættes sikkerhedskravene stadig i vid udstrækning
gennem lovgivning. (3)
Det har en stærk samfundsmæssig dimension. Sikkerhed er et af de mest vitale menneskelige behov, men det er
samtidig også et yderst følsomt område. Sikkerhedsforanstaltninger og ‑teknologier
kan have en indvirkning på de grundlæggende rettigheder og kan ofte
fremprovokere en frygt for en mulig undergravning af privatlivets fred. 3. De største problemer for
EU's sikkerhedsindustri Disse tre kendetegn for sikkerhedsmarkedet er
også bestemmende for de tre største problemer, som EU's sikkerhedsindustri står
over for: (1)
Fragmenteringen af EU's sikkerhedsmarked Det største problem er det meget fragmenterede
EU-marked for sikkerhed (f.eks. manglende harmonisering af
certificeringsprocedurer og -standarder). Forskellige tilgange har nemlig ført
til oprettelsen af mindst 27 forskellige sikkerhedsmarkeder, der hver især er
opdelt i en lang række sikkerhedssektorer. Dette skaber ikke blot en temmelig enestående
situation med hensyn til det indre marked, men har også en væsentlig negativ
indvirkning på såvel udbudssiden (industri) som efterspørgselssiden (offentlige
og private indkøbere af sikkerhedsteknologi). Det medfører store hindringer for
markedsadgang og gør det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at opnå
stordriftsfordele. Desuden fører det til en manglende konkurrence mellem
leverandørerne og en suboptimal udnyttelse af de offentlige midler. (2)
Afstanden mellem forskning og marked Når der gennemføres FoU-projekter om nye
teknologier, er det ofte meget vanskeligt for den EU-baserede
sikkerhedsindustri at forudsige, om teknologien vil blive markedsført, eller
endog få en vis sikkerhed for, at der overhovedet er et marked. Selv om dette
er et udbredt problem, som også findes i mange andre industrisektorer, er det
særlig relevant for sikkerhedsindustrien, der som oftest er konfronteret med et
institutionelt marked. Dette medfører en række negative konsekvenser:
f.eks. undersøges potentielt lovende FoU-projekter ikke, hvilket igen betyder,
at visse teknologier, som vil kunne forbedre borgernes sikkerhed, ikke er til
rådighed på efterspørgselssiden. (3)
Sikkerhedsteknologiens samfundsmæssige
dimension Den samfundsmæssige accept af nye produkter og
teknologier er en generel udfordring på tværs af de forskellige erhvervsgrene.
Der er imidlertid en række særlige forhold, der adskiller sikkerhedsteknologier
fra andre områder. Sikkerhedsteknologi vedrører direkte eller indirekte de grundlæggende
rettigheder som f.eks. retten til respekt for privatliv og familieliv og
beskyttelse af personoplysninger, privatlivets fred eller den menneskelige
værdighed. Problemer med samfundets accept af
sikkerhedsteknologiske resultater medfører ofte en række negative konsekvenser.
For sikkerhedsindustrien betyder det, at risikoen ved investeringer i
teknologier, som derefter ikke accepteres af offentligheden, er spildte
investeringer. På efterspørgselssiden betyder det, at man er tvunget til at
købe et mindre kontroversielt produkt, som imidlertid ikke helt opfylder
sikkerhedskravene. 4. Løsning af problemerne Kommissionen har identificeret en række
vigtige politiske tiltag med henblik på at forbedre konkurrenceevnen for EU's
sikkerhedsindustri, stimulere vækst og fremme jobskabelsen. De vigtigste
politiske foranstaltninger skal bl.a.: ·
Overvinde markedsfragmenteringen ved at fastlægge standarder på europæisk/internationalt plan, harmonisere
EU's certificerings/overensstemmelsesvurderingsprocedurer for
sikkerhedsteknologi og sikre en bedre udnyttelse af synergierne mellem
sikkerheds- og forsvarsteknologier. ·
Mindske afstanden fra forskning til marked ved at tilpasse finansieringsprogrammerne og sikre en øget udnyttelse
af strategier vedrørende regler for, anvendelse og markedsføring af intellektuel
ejendomsret, samt sikre en fuld anvendelse af prækommercielle indkøb i
forbindelse med sikkerhedsforskning under Horisont 2020[6]. ·
Sikre en bedre integration af den
samfundsmæssige dimension ved omhyggeligt at vurdere
de samfundsmæssige konsekvenser, herunder indvirkningen på de grundlæggende
rettigheder, og ved at skabe mekanismer til afprøvning af de samfundsmæssige
virkninger i FoU-fasen. 4.1. Overvinde markedsfragmentering 4.1.1. Standardisering Standarder spiller en væsentlig rolle for at
mindske markedsfragmenteringen og hjælpe erhvervslivet med opnå
stordriftsfordele. Standarder er også af allerstørste betydning for
efterspørgselssiden, især med hensyn til interoperabilitet mellem teknikker,
der anvendes af beredskabsfolk, retshåndhævende myndigheder osv. Desuden er
standarder af afgørende betydning for at sikre en ensartet kvalitet i
leveringen af sikkerhedstjenester. Overordnede EU-standarder, som fremmes på
verdensplan, er også et afgørende element i den globale konkurrenceevne i EU's
sikkerhedsindustri. Der findes dog kun få fælles standarder på
sikkerhedsområdet. Divergerende nationale standarder er en alvorlig hindring
for at skabe et reelt indre marked for sikkerhedsteknologi og hæmmer dermed
EU-erhvervsgrenens konkurrenceevne. Disse nationale forskelle skal overvindes,
hvis EU ønsker at bidrage væsentligt til etableringen af globale standarder. Kommissionen bebudede allerede i sin meddelelse
om en strategisk vision for europæiske standarder, at det er nødvendigt at
fremskynde standardiseringsarbejdet på sikkerhedsområdet[7]. Derfor gav Kommissionen i 2011
de europæiske standardiseringsorganisationer til opgave at udarbejde en
detaljeret oversigt over eksisterende internationale, europæiske og nationale
standarder på sikkerhedsområdet og at opstille en liste over
standardiseringsmangler. Der blev identificeret alvorlige mangler på følgende
områder: –
Kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare
produkter, sprængstoffer – minimumsstandarder for påvisning samt
prøveudtagningsstandarder, herunder inden for luftfartssikkerhed –
grænsesikkerhed – fælles tekniske og
interoperabilitetsstandarder for automatiske grænsekontrolsystemer samt
standarder for biometriske identifikatorer og –
krisestyring/civilbeskyttelse – standarder for
interoperabel og for kommando og kontrol, herunder organisatorisk
interoperabilitet og underretning af befolkningen. Foranstaltning
1: Ud fra disse første prioriteter vil Kommissionen
anmode de europæiske standardiseringsorganisationer om at opstille konkrete og
detaljerede køreplaner for standardiseringsarbejdet. Disse køreplaner bør
fokusere på den næste generation af værktøjer og teknologier. Derfor vil
inddragelse af slutbrugere og sikkerhedsindustrien og politikkohærens være af
afgørende betydning. Gennemførelsesperiode:
Fra medio 2012 4.1.2.
Certificerings/overensstemmelsesvurderingsprocedurer Der findes ingen certificeringssystemer for
sikkerhedsteknologi på EU-plan. De nationale systemer er meget forskellige,
hvilket i høj grad bidrager til fragmenteringen af sikkerhedsmarkedet.
Kommissionen har identificeret områder[8],
hvor det indledningsvis vil være mest hensigtsmæssigt at oprette et
EU-certificeringssystem, begyndende med: –
screeningudstyr til lufthavne (påvisning) og –
alarmsystemer[9]. Hvad angår screeningudstyr til lufthavne,
findes der omfattende EU-lovgivning, som indeholder krav for denne type udstyr[10]. Lovgivningen indeholder dog
ikke de nødvendige overensstemmelsesvurderingsmekanismer, hvorved certificering
af udstyr i en medlemsstat ville være gensidigt anerkendt i andre
medlemsstater. Manglen på harmoniserede standarder af screeningudstyr til
lufthavne og retligt bindende overensstemmelsesvurdering heraf på EU-plan medfører
en fragmentering af det indre marked. For så vidt angår alarmsystemer, findes der
allerede en række europæiske standarder. Desuden findes der en industristyret
godkendelsesordning, CertAlarm. Problemet med dette system er, at det drives
privat, og at medlemsstaternes myndigheder ikke er forpligtede til at acceptere
de certifikater, der er udfærdiges som led i ordningen. I fremtiden kan produkter, der er certificeret
på grundlag af en EU-certificeringsordning opnå et
"EU-sikkerhedsmærke", som svarer til CE-mærkningen, der anvendes
inden for produktsikkerhed. Som foreslået af ESRIF kunne et sådant mærke
fungere som et "kvalitetssegl" for sikkerhedsprodukter (produceret og
valideret i EU). Et forsigtigt skøn er, at industrien for disse
to varekategorier vil kunne opnå besparelser i prøvning og certificering på op
til 29 mio. EUR pr. år. Harmonisering af certificeringsprocedurerne
for screeningsystemer til lufthavn og alarmsystemer vil også have en positiv
indvirkning på udformningen af en tydeligere europæisk identitet for disse
teknologier, et eventuelt "EU-varemærke". Dette "varemærke"
bør bidrage til at øge den globale konkurrenceevne for virksomhederne i EU i
forhold til deres amerikanske og kinesiske konkurrenter. Foranstaltning
2: Efter en grundig konsekvensanalyse og høring af
interessenter fremsætter Kommissionen to lovgivningsforslag: Et om etablering
af en harmoniseret EU-certificeringssystem for screening i lufthavne (påvisning),
og et om indførelse af et harmoniseret EU-certificeringssystem for
alarmsystemer. Målet er at opnå gensidig anerkendelse af
certificeringssystemerne. Gennemførelsesperiode:
Medio 2012 – ultimo 2014 4.1.3. Udnytte synergier mellem
sikkerhedsteknologier og militære teknologier Man kan klart skelne mellem a) et marked for
(civil) sikkerhed og et for (militære) forsvarsprodukter. Imidlertid kan
forekomsten af disse to særskilte markeder i sig selv betragtes som en
fragmentering. Denne fragmentering er i en vis grad normal, idet
industrigrundlaget for disse to markeder ikke er helt identisk, og da der er
forskellige slutbrugere, forskellige anvendelsesområder og forskellige krav.
Denne fragmentering mærkes på FoU-området og kapacitetsudviklingen og på
standardiseringsområdet. Det fører undertiden til overlapning mellem FoU-aktiviteter
og en manglende mulighed for at udnytte stordriftsfordelene, idet der er
forskellige standarder på disse to markeder. For så vidt angår FoU, søger man i øjeblikket
at skabe civil-militære synergier med Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) gennem
det europæiske rammesamarbejde. Som led i dette samarbejde sker der en
løbende koordinering mellem sikkerhedstemaet i det syvende rammeprogram (FP7)
og EDA's forskningsaktiviteter inden for forsvarsområdet. Målet er at samordne
denne forskning med henblik på at undgå overlap og udnytte mulige synergier.
Kommissionen agter at fortsætte og udvide dette samarbejde under Horisont 2020. Selv om endnu mere forudgående koordineringssamarbejde
kunne være nyttigt med henblik på en mere koordineret kapacitetsplanlægning, mener
Kommissionen, at der på det civile sikkerhedsområde findes så mange offentlige
myndigheder, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at udarbejde en
fælles kapacitetsplanlægning med forsvarsområdet, hvor der normalt kun er en
aktør pr. medlemsstat, nemlig de nationale forsvarsministerier. Hvad angår det efterfølgende samarbejde, mener
Kommissionen, at udviklingen af "hybride standarder", dvs.
standarder, der gælder for både civil sikkerhed og militære teknologier, aktivt
bør forfølges på områder, hvor teknologierne er de samme og anvendelsesområderne
er næsten identiske. Kommissionen overvejer en række lovende områder for
"hybride standarder", herunder software-defineret radio og visse
teknologiske krav til ubemandede fly (f.eks. sense and avoid-teknologier,
luftdygtighedskrav). For software-defineret radio alene anslås det, at hybride
standarder kunne føre til en samlet stigning i salget på 1 mia. euro. Foranstaltning
3: Kommissionen agter i tæt samarbejde med Det
Europæiske Forsvarsagentur at udforme standardiseringsmandater til de
europæiske standardiseringsorganisationer vedrørende "hybride
standarder". Det første mandat vil snart blive udstedt for
software-defineret radio. Gennemførelsesperiode:
fra medio 2012. 4.2. Mindske afstanden fra forskning til
markedsføring 4.2.1. Tilpasse finansieringsprogrammer
og udnytte intellektuelle ejendomsrettigheder Kommissionens forslag til Horisont 2020 skaber
en tæt forbindelse til en række politikområder, navnlig indre anliggender.
Derfor indeholder Horisont 2020 specifikke regler om intellektuelle
ejendomsrettigheder for sikkerhedsforskning, som giver Kommissionen og
medlemsstaterne adgang til både forhåndsviden om projekter vedrørende
sikkerhedsforskning og til – på fair og rimelige vilkår – at anvende denne forhåndsviden
i efterfølgende indkøbsprocedurer[11]. Dette bør give de nationale myndigheder
mulighed for en mere direkte og hurtigere udnyttelse af resultaterne af EU's
sikkerhedsforskning og et tættere samarbejde med især de offentlige slutbrugere,
og således i høj grad øge indsatsen for at mindske afstanden mellem forskning
og markedsføring på sikkerhedsområdet. Dertil kommer, at de to bestanddele af Fonden
for Intern Sikkerhed, som er foreslået til den næste finansieringsperiode, som
vedrører henholdsvis ydre grænser og visum og politimæssigt samarbejde,
forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og krisestyring, giver mulighed
EU-finansierede aktioner mulighed for at afprøve og validere resultater fra
EU's sikkerhedsforskningsprojekter[12]. Hvis denne mulighed skal udnyttes effektivt,
er de specifikke regler om intellektuelle ejendomsrettigheder for
sikkerhedsforskning, som gør det muligt for Kommissionen at anvende disse
intellektuelle ejendomsrettigheder på fair og rimelige vilkår, et nødvendigt
element for at kunne udnytte resultaterne af sikkerhedsforskningen i en
efterfølgende afprøvning og validering. Hvis der er behov for Unionens kapacitet, vil
Kommissionen eventuelt overveje at styrke disse afprøvning- og
valideringsforanstaltninger gennem faktiske køb af prototyper til EU. Foranstaltning
4: Kommissionen vil fuldt ud anvende de nye regler
om intellektuelle ejendomsrettigheder for sikkerhedsforskningen som led i
Horisont 2020[13],
navnlig gennem muligheden for i de to specifikke programmer under Fonden for
Intern Sikkerhed at afprøve og validere resultater fra EU's
sikkerhedsforskningsprojekter. Gennemførelsesperiode:
Fra primo 2014 4.2.2. "Prækommercielle indkøb"
Prækommercielle indkøb[14] er et meget nyttigt redskab
til at slå bro mellem forskning og markedet. Kommissionen understregede
allerede betydningen heraf i sin meddelelse Innovation i EU[15], især på områder, hvor der er
et institutionelt marked eller et overvejende lovreguleret marked, idet
offentlige indkøb af innovative produkter og tjenesteydelser er af afgørende
betydning for at forbedre kvaliteten og effektiviteten i de offentlige
tjenester i en tid med begrænsede budgetter. I sidste ende skal prækommercielle
indkøb give de offentlige brugere en mere central rolle i innovationscyklussen
gennem indkøb af nye teknologier. Indkøberne skal fungere som
"katalysatorer for forandringer". Men til dato har kun få medlemsstater imidlertid
gjort brug af prækommercielle indkøbsordninger på sikkerhedsområdet. På
EU-niveau blev der med sikkerhedstemaet under FP7 indført en præ-operativ
valideringsordning i udbuddet for 2011 som en forløber for en mulig fremtidig
ordning for prækommercielle indkøb. Horisont 2020 indeholder et specifik
instrument til prækommercielle indkøb, som i høj grad skal bidrage til at løse de
praktiske problemer forbundet med gennemførelsen af prækommercielle indkøb. Baseret på den amerikanske erfaring med SBIR[16] antages det foreløbigt, at en
stigning på 1 % i den årlige vækstrate på grund af FoU-støtte gennem en
ordning for prækommercielle indkøb ville medføre et yderligere salg i
sikkerhedsindustrien på 2 mia. EUR mellem nu og 2020[17]. Foranstaltning
5: Kommissionen agter at udnytte instrumentet for
prækommercielle indkøb i Horisont 2020 til fulde og afsætte en væsentlig del af
budgettet til sikkerhedsforskning til dette instrument. Denne nye tilgang til
finansiering bør bringe forskning tættere på markedet ved at forene
erhvervslivet, de offentlige myndigheder og slutbrugerne fra starten af et
forskningsprojekt. Kommissionen mener, at grænsesikkerhed og luftfartssikkerhed
er de mest lovende områder for prækommercielle indkøb. Kommissionen
vil også tilskynde medlemsstaterne til at iværksætte lignende initiativer på
nationalt plan i overensstemmelse med EU's lovgivning om offentlige indkøb. Gennemførelsesperiode:
Fra primo 2014 4.2.3. Adgang til de internationale
markeder for offentlige indkøb EU's marked for offentlige indkøb er
traditionelt meget åbent. Dette opvejes imidlertid ikke altid af en lignende
grad af åbenhed hos vores handelspartnere. På verdensplan er kun en fjerdedel
af verdensmarkedet for offentlige indkøb åbent for international konkurrence. Kommissionen har foreslået en forordning[18] med henblik på at bidrage til
en større åbning af de globale markeder for offentlige indkøb og sikre, at de
europæiske virksomheder får rimelig adgang til dem. Denne forordning forventes
at indeholde en række værktøjer, som skal sikre, at disse målsætninger opfyldes.
Foranstaltning
6: Kommissionen vil til fulde anvende de
virkemidler, den råder over for at sikre EU's sikkerhedsindustri en rimelig
adgang til de internationale markeder for offentlige indkøb. Da
sikkerhedsteknologi er et meget følsomt område, vil opmærksomheden især blive
rettet mod eksportreglerne. Gennemførelsesperiode:
Fra ultimo 2013 4.2.4. Begrænsning af erstatningsansvar For at slå bro mellem forskning og markedsføring
og navnlig for at sikre, at truslen om erstatningsansvar ikke afskrækker
sikkerhedsindustrien fra at udvikle, udbrede og markedsføre teknologier og
tjenester, der kan redde liv, indførte man i USA en sikkerhedslov efter
11. september. Den amerikanske lov indeholder bestemmelser om begrænsning
af erstatningsansvar for udbydere af teknologier og tjenester til bekæmpelse af
terror. På tredjelandes markeder kan denne lovgivning give de
markedsdominerende amerikanske selskaber en konkurrencefordel i forhold til
deres europæiske modparter. Det er indlysende, at den amerikanske
sikkerhedslov er affødt af den specifikke amerikanske kontekst, hvor kollektive
søgsmål (class action) ofte forekommer. Selv om det ikke er hensigten at
etablere en pendant til den amerikanske sikkerhedslov i Europa, er der
imidlertid behov for en bedre forståelse af problematikken og for at undersøge,
i hvilket omfang erstatningsansvar afholder industrien fra at markedsføre
lovende teknologier og tjenester. Der er ikke enighed blandt sektorens aktører
om dette spørgsmål, og der er endnu ikke gennemført en grundig juridisk analyse
om forenelighed med nationale bestemmelser eller EU-bestemmelser. Foranstaltning
7: Kommissionen har lanceret et udbud om en
omfattende undersøgelse af de juridiske og økonomiske konsekvenser af en
begrænsning af erstatningsansvar. Undersøgelsen vil også undersøge mulige
alternativer til den begrænsning af erstatningsansvar, som blev indført gennem
den amerikanske sikkerhedslov, bl.a. en frivillig industrifond og en
kommissionshenstilling. Undersøgelsen vil tage behørigt hensyn til
implikationerne for de grundlæggende rettigheder. Gennemførelsesperiode:
2012 – medio 2013 4.3. Bedre integration af den
samfundsmæssige dimension 4.3.1. "Kontrol" af
samfundsmæssige virkninger i FoU-fasen En bedre integration af den samfundsmæssige
dimension i sikkerhedsindustriens aktiviteter ville bidrage til at reducere
usikkerheden om den samfundsmæssige accept. Dette skulle give mulighed for en
effektiv anvendelse af FoU-investeringer og samtidig give efterspørgselssiden
mulighed for at købe produkter, der opfylder alle deres sikkerhedskrav og
samtidig accepteres af samfundet. Kommissionen mener derfor, at de
samfundsmæssige konsekvenser og implikationerne for de grundlæggende
rettigheder allerede bør tages i betragtning gennem et samfundsmæssigt
engagement før og under FoU-fasen. Dette vil gøre det muligt at tage fat på de
samfundsmæssige problemer på et tidligt tidspunkt i processen. Kommissionen har allerede iværksat en række
aktiviteter med henblik på at integrere den samfundsmæssige dimension i
sikkerhedstemaet under FP7. I betragtning af Horisont 2020 er det nu på tide at
styrke disse bestræbelser og inddrage samfundet i forskning og innovation og
gennemføre mere systematisk kontrol af de samfundsmæssige virkninger. Kommissionen vil inddrage samfundet og
eventuelt gøre kontrol af samfundsmæssige virkninger til en obligatorisk del af
alle fremtidige sikkerhedsforskningsprojekter[19].
Kommissionen vil specifikt "kontrollere" de samfundsmæssige
virkninger af nye teknologier i alle ordninger vedrørende prækommercielle
indkøb inden for sikkerhedsområdet, jf. ovenfor. 4.3.2. Indbygget databeskyttelse og
privatlivsbeskyttelse som standard i projekteringsfasen På den ene side er det yderst vanskeligt at
omsætte samfundsmæssige aspekter til teknologiske krav, hvilket yderligere
kompliceres af en bred vifte af sikkerhedsprodukter på markedet. På den anden
side varierer de samfundsmæssige aspekter vedrørende sikkerhed betydeligt
medlemsstaterne imellem. Kommissionen finder derfor, at den bedste vej
frem er at indføre begrebet "indbygget databeskyttelse"
("privacy by design") og "privatlivsbeskyttelse som
standard" (privacy by default")[20]
i projekteringsfasen. Erhvervsdrivende, der ønsker at få deres
produktionsproces revideret som egnet til "indbygget
databeskyttelse", vil skulle opfylde en række krav, der fastlægges gennem
en passende EU‑standard. Denne standard skal være frivillig. Kommissionen
er dog overbevist om, at der vil være et stærkt pres virksomhederne imellem for
at følge en sådan standard, der vil få en genkendelsesværdi i stil med f.eks.
forvaltningsstandard ISO 9000[21]. Foranstaltning
8: Kommissionen vil udstede et mandat til de
europæiske standardiseringsorganisationer om udvikling af en standard, som
bygger på eksisterende kvalitetsstyringsordninger, men som anvendes på
forvaltningen af privatlivets fred i projekteringsfasen. Gennemførelsesperiode:
Medio 2012 – medio 2015 5. Monitorering Monitoreringen af de bebudede foranstaltninger
vil blive overvåget af en særlig ekspertgruppe, der er nedsat af Kommissionen.
Denne gruppe vil samle alle relevante aktører på sikkerhedsområdet. Gruppen mødes mindst en gang om året for at
kontrollere fremskridt. 6. Konklusion Dette er Kommissionens første handlingsplan,
som specifikt er rettet mod sikkerhedsindustrien. De bebudede foranstaltninger og
omfanget af den fremgangsmåde, der strækker sig fra FoU-fasen til
standardisering og certificering, er derfor en nyskabelse. Eventuelle kommende
områder for harmonisering kan afhængigt af fremtidige vurderinger omfatte land-
og søtransport samt håndtering af begrænsning af erstatningsansvar. Det bør holdes for øje, at alle de
foranstaltninger, der er opført i dette dokument, er tæt knyttet til
medlemsstaternes vilje til at samarbejde med de europæiske institutioner,
standardiseringsorganer og offentlige og private interessenter for at overvinde
den nuværende fragmentering af EU-sikkerhedsmarkederne. Kommissionen opfordrer
derfor medlemsstaterne til at støtte Kommissionen i dens initiativ for at
forbedre den europæiske sikkerhedsindustris konkurrenceevne og mindske de
eksisterende barrierer for markedsadgang. Kommissionen er overbevist om, at de politiske
tiltag, der er skitseret i denne handlingsplan, i høj grad vil bidrage til at
forbedre den europæiske sikkerhedsindustris konkurrenceevne. Kommissionens mål
er at give EU's sikkerhedsindustri et solidt grundlag for at kunne ekspandere
på nye vækstmarkeder, hvor der i fremtiden kan forventes større vækst på
sikkerhedsmarkedet. En sådan vækst i og uden for EU skal gå hånd i
hånd med styrkede foranstaltninger, der tager sigte på en bedre integration af
den samfundsmæssige dimension i sikkerhedsindustriens aktiviteter. Indbygget
databeskyttelse og respekt for de grundlæggende rettigheder må indgå som et
centralt aspekt i alle EU's sikkerhedsteknologier. [1] Alle tal og undersøgelser, der er nævnt i denne
handlingsplan, er nærmere beskrevet i det interne arbejdsdokument fra
Kommissionens tjenestegrene, der ledsager handlingsplanen. [2] KOM(2010) 614 endelig. [3] KOM(2009) 691 endelig. [4] Se arbejdsdokumentet. [5] Denne liste er ikke udtømmende, og en mere detaljeret
oversigt over de forskellige sektorer og de teknologier, de omfatter, kan
findes i arbejdsdokumentet. [6] KOM(2011) 809 endelig. [7] KOM(2011) 311 endelig. [8] Oplysninger om begrundelsen og kriterierne for
udvælgelse af de målrettede områder kan findes i arbejdsdokumentet. [9] Det skal bemærkes, at alarmsystemer er et yderst vigtigt
segment med en markedsstørrelse på 4,5 mia. EUR eller 50 % af markedet for
fysisk sikkerhed. [10] Jf. forordning (EF) 300/2008, (EF) nr. 272/2009 og (EU)
nr. 185/2010. [11] KOM(2011) 810 endelig. [12] KOM(2011) 750 og 753 endelig. [13] Vedtagelsen af disse regler skal dog stadig godkendes af Rådet
og Europa-Parlamentet. [14] Ved prækommercielle indkøb forstås her som en tilgang til
indkøb af FoU-tjenester, hvorved de intellektuelle ejendomsrettigheder ikke (udelukkende)
tilhører ordregiveren. Jf. KOM(2007) 799 endelig. [15] KOM(2010) 546 endelig. [16] SBIR står for "Small Business Innovation and Research"
og er en amerikansk støtteordning for innovation i små og mellemstore
virksomheder, der deltager i en ordning med prækommercielle indkøb. [17] Jf. arbejdsdokumentet. [18] COM(2012) 124 final. [19] Med undtagelse af "uegnede" områder, f.eks.
grundlæggende teknologi forskning og projekter om fremtidsudsigter og
scenarier. [20] Yderligere oplysninger om indbygget databeskyttelse, se
arbejdsdokumentet. [21] COM(2012) 11.