18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 391/1

—

bifalder forslaget om udvikling af en havstrategi for Atlanterhavsområdet og udarbejdelsen af en Atlanterhavshandlingsplan 2014-2020;

—

understreger, at udvalgets opbakning til en Atlanterhavsstrategi er betinget af, at der vælges en bredere tilgang, som fuldt ud indarbejder den territoriale dimension, udvikler klare forbindelser mellem land- og havområder og bidrager til opfyldelsen af andre centrale politiske mål i EU, og opfordrer derfor Kommissionen til at omdøbe strategien til en "Integreret strategi for Atlanterhavsområdet";

—

erkender, at projekter under Atlanterhavshandlingsplanen vil skulle anvende eksisterende midler på EU-niveau (midler under og uden for den fælles strategiske ramme) og andre midler fra nationalt, regionalt og lokalt niveau samt den private sektor;

—

er uenig i forslaget om at opløse Atlanterhavsforummet, når handlingsplanen er vedtaget, og foreslår, at Atlanterhavsforummet bevares frem til 2020 med det formål at overvåge gennemførelsen, evaluere fremskridt og fremme opfyldelsen af strategiens målsætninger;

—

mener, at forvaltningsstrukturen skal maksimere bidragene fra de mange aktører og potentielle aktører under Atlanterhavsstrategien, og opfordrer til, at der anvendes en strategi for forvaltning på flere niveauer i forbindelse med udarbejdelse, gennemførelse, evaluering og revision af handlingsplanen.

Ordfører

Paul O'DONOGHUE (IE/ALDE), Medlem af Kerry County Council og South West Regional Authority

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om udvikling af en havstrategi for Atlanterhavsområdet – COM(2011) 782 final

1.

bifalder forslaget om udvikling af en havstrategi for Atlanterhavsområdet og udarbejdelsen af en Atlanterhavshandlingsplan 2014-2020;

2.

mener, at Atlanterhavsområdet hidtil har lidt under manglen på en strategisk vision for områdets fremtidige udvikling og er af den opfattelse, at dette forslag skaber en reel mulighed for at opstille en strategisk vision, som skal have territorial samhørighed og velstand som centrale elementer;

3.

støtter begrundelsen for en europæisk strategi, idet Atlanterhavsområdets udfordringer og muligheder går på tværs af nationale grænser og kræver en mere helhedsorienteret og integreret tilgang. Når det er sagt, fremhæver udvalget, at strategien også skal bevise, at den giver en reel merværdi, hvad angår resultater og gennemførelse;

4.

forstår, at Kommissionen fremsætter dette forslag som en "havområdestrategi" under den integrerede havpolitik (i modsætning til en "makroregional strategi"); understreger imidlertid, at udvalgets opbakning til en Atlanterhavsstrategi er betinget af, at der vælges en bredere tilgang , som fuldt ud indarbejder den territoriale dimension, udvikler klare forbindelser mellem land- og havområder og bidrager til opfyldelsen af andre centrale politiske mål i EU;

5.

opfordrer derfor Kommissionen til at omdøbe strategien til en "Integreret strategi for Atlanterhavsområdet" og mener, at der også bør udvikles sådanne strategier for andre europæiske havområder (f.eks. Nordsøområdet) med udgangspunkt i erfaringerne fra Atlanterhavsområdet;

6.

anerkender de særlige behov i de fjernest beliggende atlantiske regioner og mener, at strategien måske kan udvirke, at EU's politikrammer i regionerne i den yderste periferi bliver mere effektive og sammenhængende;

7.

kræver, at Atlanterhavsstrategien og dens handlingsplan i høj grad skal fokusere på beskæftigelse, bæredygtig vækst og investeringer, samtidig med at der bidrages til en forbedring af havmiljøet;

8.

har den holdning, at strategien, hvad angår det geografiske anvendelsesområde, bør bygge på en pragmatisk tilgang, der giver områdets grænseregioner fleksibilitet til at håndtere udfordringer uden at pålægge kunstige grænser, men opfordrer til, at man genovervejer det geografiske anvendelsesområde i nordlig retning med henblik på at give Island mulighed for at blive tilknyttet strategien;

9.

er bekymret for, at der ved udarbejdelsen af Atlanterhavsstrategien ikke tages højde for de værdifulde erfaringer fra udviklingen af eksisterende makroregionale og tværnationale strategier (1), navnlig vedrørende emner som forvaltning, politikudformning, kommunikation, ejerskab, mål og evaluering;

10.

fremhæver, at Atlanterhavsforummet har et stort ansvar for at forvalte aktørernes forventninger, skabe en inklusiv proces for handlingsplanens udarbejdelse og etablere en sammenhængende ramme for planlægningen og gennemførelsen af prioriterede foranstaltninger og projekter.

11.

er ikke uenig i de udfordringer og muligheder, som Kommissionen har skitseret, men har den holdning, at handlingsplanen skal fokusere på at skabe håndgribelige resultater og imødegå udfordringer på områder, hvor en partnerskabsbaseret strategi vil være mere effektiv;

12.

understreger, at handlingsplanens emneområder i højere grad skal stemme overens med Europa 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer, men at de ligeledes skal være i tråd med temaerne under den fælles strategiske ramme og de foreslåede reformer vedrørende fondene under denne;

13.

støtter generelt de tematiske overskrifter, som Kommissionen for Atlantbuen (CPMR) (2) har opstillet som følger: (1) Tilgængelighed og transport i Atlanterhavsområdet, (2) Økonomi og maritime erhverv, (3) Klima og miljø, (4) Forskning og innovation og (5) Områdernes attraktivitet;

14.

understreger betydningen af fiskeri, skaldyrsopdræt og akvakultur samt af processen med forarbejdning og afsætning af produkter fra havet i Atlanterhavsregionen og antallet af arbejdspladser, der afhænger heraf. En strategi for vækst og beskæftigelse i regionen er nødt til at arbejde for konsolidering og styrkelse af dette erhverv;

15.

har den holdning, at handlingsplanen skal opfylde behovet for en planbaseret tilgang til havmiljøet i Atlanterhavsområdet. Regionsudvalget mener, at dette vil kræve enighed om en koordinering af maritim fysisk planlægning og maritime forvaltningsprocesser i hele området samt en bedre koordinering af rammerne for den fysiske planlægning til lands og til vands;

16.

mener, at kysten i Atlanterhavsområdet er meget attraktiv både i forhold til nye fastboende befolkningsgrupper og sæsonbestemte aktiviteter, der navnlig er relateret til sport og fritidsaktiviteter på og ved vandet samt turisme. Det er vigtigt, at kystområderne forbereder sig på denne tilstrømning af mennesker, der kan medføre et pres på bl.a. jord, økonomi og miljø i kystområderne;

17.

fremhæver nødvendigheden af, at strategien bygger på resultaterne af tidligere og igangværende EU-finansierede projekter i Atlanterhavsområdet, hvilket inkluderer en evaluering af de hidtil finansierede tiltag og deres betydning for handlingsplanen. Regionsudvalget understreger, at dette kan få konsekvenser for visse programmer, hvor der kan vise sig at være et behov for at opgradere projekter med det formål at levere flere og mere håndgribelige resultater;

18.

er fortaler for, at handlingsplanen får en ekstern dimension med det formål at fremme strategiske målsætninger i et samarbejde med interessenter på den anden side af Atlanterhavet.

19.

erkender, at projekter under Atlanterhavshandlingsplanen vil skulle anvende eksisterende midler på EU-niveau (midler under og uden for den fælles strategiske ramme) og andre midler fra nationalt, regionalt og lokalt niveau samt den private sektor. Regionsudvalget fremhæver, at dette rejser en række spørgsmål om, hvordan der sikres finansiel støtte til strategiens gennemførelse , navnlig da handlingsplanen udarbejdes parallelt med programmeringsprocessen for de forskellige EU-støtteprogrammer;

20.

fremhæver, at der skal være en klar overensstemmelse mellem handlingsplanen og den tilgængelige finansiering, hvis planen skal skabe resultater. Regionsudvalget understreger, at dette øger nødvendigheden af, at strategien bygger på en mere integreret territorial strategi og behovet for, at handlingsplanen i højere grad er direkte afstemt med Europa 2020-målene og kompatibel med de lovgivningsmæssige krav under de forskellige EU-fonde.

21.

foreslår, at Atlanterhavsforummet indgår i en dialog med de kompetente forvaltningsmyndigheder i de fem medlemsstater med det formål at sikre, at de nationale partnerskabsaftaler på passende vis afspejler prioriteterne for Atlanterhavsstrategien, og at der er en tilstrækkelig grad af komplementaritet mellem de operationelle programmer og foranstaltningerne i handlingsplanen. Udvalget er imidlertid bekymret for, at en strategi, der er udformet inden for rammerne af den integrerede havpolitik, vil begrænse mulighederne for en samordning med de programmer, der finansieres under den fælles strategiske ramme med undtagelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EMFF);

22.

påpeger, at der ved handlingsplanens udarbejdelse derfor må tages højde for fondenes principper og målsætninger. Dette gælder navnlig for fondene under den fælles strategiske ramme;

23.

går ikke ind for, at der øremærkes midler til Atlanterhavshandlingsplanen under hvert enkelt operationelt program, set i lyset af den allerede foreslåede restriktive tematiske koncentration, der pålægges forvaltningsmyndighederne;

24.

foreslår imidlertid, at Atlanterhavsforummet samarbejder med forvaltningsmyndighederne under programmeringsprocessen med henblik på at kortlægge, hvordan handlingsplanens foranstaltninger kan finansieres gennem en klar samordning med de valgte tematiske prioriteter i de berørte programmer og specifikke udvælgelseskriterier for projekterne;

25.

fremhæver det potentiale som nogle elementer i forordningerne under den fælles strategiske ramme kan have for støtten til og gennemførelsen af centrale mål i Atlanterhavsstrategien, navnlig flerfondstilgangen. Regionsudvalget bemærker endvidere, at sammenhæng mellem strategien og nogle af de integrerede strategier under den fælles strategiske ramme (såsom den bymæssige dimension, integrerede territoriale investeringer, fælles handlingsplaner mm.) har potentialet til at skabe en løftestangseffekt i de lokale myndigheders erfaringer og ekspertise og bidrage til opfyldelsen af centrale målsætninger for Atlanterhavsområdet, hvis sagen gribes rigtigt an;

26.

foreslår derudover, at årlige gennemførelsesrapporter for relevante programmer skal indeholde en evaluering af, hvordan programmer under den fælles strategiske ramme bidrager til realiseringen af målene under Atlanterhavsstrategien og handlingsplanens gennemførelse.

27.

mener, at fremtidige territoriale samarbejdsprogrammer vil få afgørende betydning for realiseringen af centrale aspekter af Atlanterhavsstrategien og fremhæver, at der er flere end 10 territoriale samarbejdsprogrammer (grænseoverskridende, tværnationale og interregionale), der for øjeblikket er operationelle i det foreslåede strategiområde;

28.

støtter fortsættelsen af det tværnationale program for Atlanterhavsområdet med en øget finansiel bevilling, der kan imødegå nogle af ambitionerne med Atlanterhavsstrategien. Udvalget mener derudover, at programmet for Atlanterhavsområdet udgør det rette instrument til udstedelsen af specifikke anmodninger om "strategiske initiativer" (flagskibsprojekter) under Atlanterhavsstrategien samt til finansiering af gennemførelsesplatformen (se punkt 40-41);

29.

foreslår, at Atlanterhavsforummet bør inddrage INTERACT-programmet til støtte for bevidstgørelsestiltag og på et tidligt tidspunkt inddrage forvaltningsmyndigheder fra eksisterende territoriale samarbejdsprogrammer i udarbejdelsen af Atlanterhavshandlingsplanen;

30.

fremhæver, at dette engagement:

31.

er bekymret for, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng med andre EU-programmer, hvilket betyder, at der ikke vil blive taget tilstrækkeligt højde for Atlanterhavsstrategiens målsætninger og kravene til finansiering af strategiens handlingsplan i programmeringsperioden 2014-2020;

32.

fremhæver som eksempel de nye "integrerede projekter" under LIFE+-programmet (2014-2020), der er længevarende projekter omfattende større territoriale områder, som har til formål at forbedre gennemførelsen af miljø- og klimapolitikker, men som ikke støtter projekter med relation til havmiljøet (3). Regionsudvalget mener, at dette er udtryk for en forsømt mulighed for at realisere centrale mål under den integrerede havpolitik og Altlanterhavsstrategien;

33.

beklager ligeledes, at Atlanterhavsområdet er blevet overset, når det drejer sig om at kortlægge centrale netværk under de transeuropæiske net og anmoder om, at man prioriterer anvendelsen af Connecting Europe-faciliteten til håndtering af grundlæggende spørgsmål vedrørende tilgængelighed og periferisk beliggenhed (inden for transport, energi og ikt) i Atlanterhavsområdet;

34.

rejser spørgsmålet om, hvordan Atlanterhavsforummet vil forbedre den målrettede anvendelse af andre tilgængelige EU-midler og øge udnyttelsen af ressourcer til realisering af strategiens målsætninger. Udvalget foreslår f.eks., at handlingsplanen skal støtte forskningspartnerskaber på tværs af Atlanterhavsområdet med det formål at maksimere støtten under Horisont 2020-programmet.

35.

er bekymret over det manglende fokus på finansiering fra den private sektor og en generel inddragelse af den private sektor med henblik på at realisere strategiens mål. Regionsudvalget mener, at dette er en udfordring, som Atlanterhavsforummet skal tage op i forbindelse med høringsprocesserne og vha. skræddersyede kommunikationskampagner;

36.

påpeger, at den aktuelle krise for de offentlige budgetter kræver, at Atlanterhavsområdet tiltrækker internationale investeringer, så området kan udnytte de eksisterende muligheder (i sektorer som vedvarende havenergikilder, fisk og skaldyr samt akvakultur, marine ressourcer, søfart og udvikling af havne). Regionsudvalget mener, at markedsføring af Atlanterhavsområdet som investerings- og erhvervsområde skal være et nøgleelement i handlingsplanen;

37.

foreslår, at Atlanterhavsforummet også samarbejder med Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank med henblik på at vurdere mulighederne for at oprette et specifikt finansielt instrument til fremme af forberedelsen af "solide projekter" ved at kombinere tilskud med lån, anlægskapital og garantiinstrumenter og udvikle en mere strømlinet projektgennemførelse.

38.

fremhæver, at en forudsætning for en vellykket Atlanterhavsstrategi er, at strategien er fast forankret i politiske og forvaltningsmæssige strukturer, og understreger, at dette kræver:

39.

mener, at forvaltningsstrukturen skal maksimere bidragene fra de mange aktører og potentielle aktører under Atlanterhavsstrategien, og opfordrer til, at der anvendes en strategi for forvaltning på flere niveauer i forbindelse med udarbejdelse, gennemførelse, evaluering og revision af handlingsplanen;

40.

anerkender, på trods af ovenstående, at Atlanterhavsstrategien ikke vil kunne leve op til forventningerne og opfylde målsætningerne uden et stærkt politisk engagement fra medlemsstaternes side på højeste niveau kombineret med nationale koordinationsprocesser, der går på tværs af relevante politikområder. Regionsudvalget mener heller ikke, at handlingsplanen vil lykkes, hvis ikke de lokale og regionale aktører inddrages fuldt ud som medejere af strategien;

41.

er uenig i forslaget om at opløse Atlanterhavsforummet, når handlingsplanen er vedtaget, og foreslår, at Atlanterhavsforummet bevares frem til 2020 med det formål at overvåge gennemførelsen (vha. en gennemførelsesplatform (jf. punkt 27 og 41)), evaluere fremskridt og fremme opfyldelsen af strategiens målsætninger;

42.

foreslår, at følgende forvaltningsmodel udvikles for Atlanterhavsstrategien: (a) Atlanterhavsforummet – med det formål at skabe et politisk overblik på EU-niveau og indarbejde en gennemførelsesplatform , der skal fungere som et kontaktpunkt for strategien, iværksætte kapacitetsopbyggende foranstaltninger, vejlede om projektformulering samt fremme og forvalte handlingsplanens realisering; (b) nationale og regionale koordinationspunkter – med det formål at fremme sammenhæng i politikkerne og styrke inddragelsen af aktører og potentielle projektinitiativtagere i realiseringen af Atlanterhavsstrategien.

43.

fremhæver, at Atlanterhavsområdet er et komplekst geografisk område med meget forskellige karakteristika, kulturer og perspektiver. Udvalget mener, at der bør gøres mere for at udbrede og uddybe niveauet for og karakteren af samarbejdet på tværs af Atlanterhavsområdet, hvis strategien skal blive en succes, og forventer, at Atlanterhavsstrategien vil (a) skabe et fælles referencepunkt, der gør dette muligt, men (b) også skal inkludere en kapacitetsopbyggende foranstaltning til fremme af en stærkere samarbejdsånd;

44.

har den opfattelse, at handlingsplanen for Atlanterhavsområdet, når den er vedtaget, vil kræve et informations- og kommunikationsmodul for at højne synligheden, fremme forståelsen for de opstillede mål, sikre en bredere deltagelse (navnlig fra den private sektor) og over tid formidle strategiens resultater;

45.

fremhæver EGTS-forordningens potentielle fordele som et redskab til fremme af strategiens gennemførelse;

46.

foreslår, at der oprettes en tværtjenestelig taskforce for Atlanterhavsstrategien under Kommissionen med det formål at sikre sammenhæng på tværs af relevante politikområder og kompatibilitet mellem målene i Atlanterhavsstrategien og EU-programmer samt anmodningerne om finansiering. Set i lyset af strategiens horisontale karakter foreslår Regionsudvalget endvidere, at denne taskforce ledes af generalsekretariatet.

47.

understreger behovet for med større hast at tage fat på vedtagelsen af handlingsplanen og foreslår, at der afholdes hyppigere møder i Atlanterhavsforummet (ledelses- og styrelsesudvalgene) med det formål at opstille milepæle for processen og sikre rettidig handling;

48.

ser frem til det ventede høringsdokument, som skal udgøre grundlaget for en bredere og mere struktureret proces for mobilisering og høring af aktørerne, senere i 2012 og opfordrer Kommissionen til hurtigt at udbrede og uddybe engagementet, således at aktørerne, herunder de lokale og regionale niveauer, føler, at de har en tilstrækkelig andel i handlingsplanen, og det sikres, at processen indeholder reelle "bottom-up" og borgercentrerede aspekter;

49.

er bekymret for, at de foreslåede tematiske seminarer, ét pr. medlemsstat, ikke vil være tilstrækkelige til at inddrage aktørerne og give dem et medejerskab af strategien. Udvalget foreslår yderligere aktiviteter under Atlanterhavsstrategien med henblik på at nå til enighed om en strategisk vision, diskutere forvaltningsmæssige aspekter, opstille mål og verificerbare indikatorer for succes samt præcisere de finansieringsrelaterede følger. Regionsudvalget mener derudover, at Kommissionen bør mobilisere sine repræsentationer i medlemslandene for at skabe forudsætningerne for en bredere deltagelse i den med handlingsplanen forbundne proces;

50.

understreger, at den foreslåede tidsplan for handlingsplanens vedtagelse skal fremskyndes, således at den samordnes med relevante prioriteter i finansieringsprogrammerne 2014-2020;

51.

anbefaler, at man i processen for Atlanterhavsstrategien først bliver enige om en strategisk vision for Atlanterhavsområdet , som vil danne udgangspunktet for Atlanterhavshandlingsplanen 2014-2020. Regionsudvalget foreslår endvidere, at denne handlingsplan skal:

52.

anmoder om, at Atlanterhavsstrategien og processen for udarbejdelse af strategiens handlingsplan skal indgå i Kommissionens planlagte vurdering af merværdien ved de makroregionale strategier i 2013, som Det Europæiske Råd har anmodet om;

53.

foreslår, at handlingsplanen vedtages af Atlanterhavsforummet, og opfordrer det kommende irske EU-formandskab til at prioritere Det Europæiske Råds godkendelse af handlingsplanen under den irske formandsperiode med fokus på resultater, en troværdig proces for overvågning og løbende evaluering samt en programsat midtvejsevaluering.