Torsdag den 16. februar 2012
P7_TC1-COD(2010)0207

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. februar 2012 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/…/EU om indskudsgarantiordninger (omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Der skal foretages en række væsentlige ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger (3). Direktivet bør af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)	For at lette adgangen til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut er det nødvendigt at fjerne forskellene forskelle i medlemsstaternes lovgivning, der kan virke markedsforvridende , for så vidt angår de regler om indskudsgarantiordninger, som disse institutter er underlagt. [Ændring 1]

(2a)

For at imødegå fremtidige krav mod indskudsgarantiordninger bør der være et stærkt fokus på forebyggende indsats og tilsyn, der sikrer en koordineret og gennemsigtig vurdering af forretningsmodeller for nye og eksisterende aktører, baseret på en fælles tilgang aftalt mellem den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed EBA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010  (4), og de kompetente myndigheder, og som potentielt kan medføre yderligere tilsynsmæssige krav, aktivitetsbegrænsninger, obligatoriske ændringer af forretningsmodeller eller endog udelukkelse af kreditinstitutter, som tager uansvarlige risici. [Ændring 2]

(3)

Dette direktiv udgør en af hovedhjørnestenene i gennemførelsen af det indre marked, både med hensyn til fri etableringsret og fri udveksling af finansielle tjenesteydelser i banksektoren, samtidig med at stabiliteten i banksystemet og beskyttelsen af indskyderne styrkes. Af hensyn til de samfundsøkonomiske omkostninger i tilfælde af et kreditinstituts konkurs og de negative følger for den finansielle stabilitet og indskydernes tillid bør indskudsgarantiordningerne ikke kun foretage tilbagebetalinger til indskyderne, men også udstyres med den fornødne fleksibilitet til at kunne gennemføre forebyggelses- og støtteforanstaltninger. Da de tilsluttede kreditinstitutter i denne sammenhæng selv betaler omkostningerne ved indskudsgarantiordningerne, er der tilstrækkelige incitamenter til at identificere problemer hos medlemsinstitutterne på et tidligt tidspunkt og komme potentielle garantisager i forkøbet ved at træffe passende foranstaltninger i form af f.eks. krav om omstrukturering. Indskudsgarantiordninger, der også kan handle forebyggende, er derfor et vigtigt supplement til det arbejde, tilsynsmyndighederne udfører i forbindelse med det løbende tilsyn og den velordnede afvikling af kreditinstitutter. Indskudsgarantiordningers støtteforanstaltninger bør dog altid være underlagt betingelser, og deres tiltag bør altid være i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen. [Ændring 3]

(3a)

Der er især passende incitamenter til effektiv handling fra indskudsgarantiordningers side, hvis der er størst mulig overensstemmelse mellem deres kompetenceområde og det område, der skal bære omkostningerne ved et kreditinstituts konkurs. For at tage højde for den stadig større integration på det indre marked bør der derfor skabes mulighed for at fusionere indskudsgarantiordningerne i forskellige medlemsstater eller etablere særskilte grænseoverskridende ordninger på frivillig basis. De kompetente myndigheders godkendelse bør være betinget af tilstrækkelig stabilitet og af en afbalanceret sammensætning af de nye og eksisterende indskudsgarantiordninger. Negative følger for den finansielle stabilitet, f.eks. hvis en ordning dækker flere kreditinstitutter med høj risiko, som i deres egen indskudsgarantiordning kun repræsenterer en gennemsnitlig risiko, men hvis bidrag vil blive taget fra de eksisterende garantiordninger, bør undgås. [Ændring 4]

(4)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009 om ændring af direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger for så vidt angår dækningsniveau og udbetalingsfrist (5) fremsætter Kommissionen eventuelt forslag til ændring af direktiv 94/19/EF. Dette direktiv omfatter harmoniseringen af indskudsgarantiordningers finansieringsmekanismer, eventuelle modeller til indførelse af risikobaserede bidrag, fordelene og omkostningerne i forbindelse med en eventuel indførelse af en indskudsgarantiordning for hele Unionen, virkningen af forskelligartede lovgivninger om modregning og modkrav på systemets effektivitet, harmoniseringen af omfanget af dækkede produkter og indskydere.

(5)

Direktiv 94/19/EF var baseret på princippet om minimumsharmonisering. Derfor blev der oprettet findes der i øjeblikket en lang række indskudsgarantiordninger i Unionen med meget forskellige karakteristika. Det gav anledning til Med formuleringen af fælles krav til indskudsgarantiordninger, som er gældende i hele Unionen, bl.a. vedrørende de dækkede indskud, dækningsniveauet, målniveauet, betingelserne for anvendelsen af midlerne og tilbagebetalingsordningerne, garanteres indskyderne et ensartet beskyttelsesniveau i hele Unionen, og det sikres, at indskudsgarantiordningerne er lige stabile. Samtidig er implementeringen af disse fælles krav til indskudsgarantiordninger af største betydning for elimineringen af markedsforvridninger for kreditinstitutterne og begrænsede fordelene ved. Direktivet bidrager således til færdiggørelsen af det indre marked for indskyderne. [Ændring 5]

(6)

Direktivet bør muliggøre lige vilkår for kreditinstitutterne, gøre det lettere for indskyderne at forstå indskudsgarantiordningernes karakteristika og fremme tjene til at informere indskyderne om dækkede og ikkedækkede finansielle produkter og sikre tilvejebringelse af information om den måde, hvorpå indskudsgarantiordningerne fungerer . Muligheden for at forebygge et kreditinstituts konkurs ved at lade indskudsgarantiordninger træffe passende foranstaltninger bør anvendes til at beskytte tilliden til den finansielle stabilitet og være til gavn for de private indskydere, lokale myndigheder, der har behov for beskyttelse, og især små og mellemstore virksomheder (SMV'er). På denne måde kan en stor del af de negative følger af et kreditinstituts insolvens, f.eks. den pludselige afbrydelse af forholdet til banken, undgås. Når et krav omfattet af en garanti forfalder til betaling, bør direktivet sikre en hurtig tilbagebetaling til indskyderne via sunde og pålidelige indskudsgarantiordninger med henblik på at sikre finansiel stabilitet. Derfor bør beskyttelsen af indskud harmoniseres og forenkles mest muligt. [Ændring 6]

(7)	I tilfælde af lukning af et insolvent kreditinstitut bør indskydere i filialer, som er beliggende i en anden medlemsstat end den, hvor kreditinstituttet har sit hjemsted, beskyttes af samme garantiordning som kreditinstituttets øvrige indskydere.

(8)

I princippet kræver dette direktiv, at alle kreditinstitutter tilsluttes en indskudsgarantiordning. En medlemsstat, der åbner adgang for filialer af et kreditinstitut med hjemsted i et tredjeland, bør kunne bestemme, hvorledes dette direktiv skal finde anvendelse på de pågældende filialer, og bør tage hensyn til behovet for at beskytte indskyderne og bevare det finansielle systems integritet. Det er af afgørende betydning, at indskydere i sådanne filialer har fuldt kendskab til de garantiordninger, der gælder for dem.

(9)

Selv om alle kreditinstitutter i princippet bør være medlemmer af en indskudsgarantiordning, bør det anerkendes, at der findes systemer, som beskytter selve kreditinstituttet (institutsikringsordninger), herunder navnlig sikrer dets likviditet og solvens. Sådanne ordninger garanterer beskyttelse af indskyderne ud over beskyttelsen under en indskudsgarantiordning. Hvis sådanne ordninger er adskilt fra indskudsgarantiordningerne, bør der tages hensyn til deres rolle som supplerende systemgaranti i forbindelse med fastsættelsen af medlemmernes bidrag til indskudsgarantiordningen. Det harmoniserede dækningsniveau bør ikke have indvirkning på ordninger, som beskytter selve kreditinstituttet, medmindre de foretager tilbagebetaling til indskyderne. Indskyderne bør have et krav mod alle ordningerne, navnlig hvis der ikke kan sikres beskyttelse under en gensidig garantiordning. Ingen ordninger eller systemer bør derfor være udelukket fra dette direktiv. [Ændring 7]

(9a)

Hvert kreditinstitut bør være omfattet af en indskudsgarantiordning, som er anerkendt i henhold til dette direktiv, med henblik på at sikre en høj grad af forbrugerbeskyttelse og lige konkurrencevilkår mellem kreditinstitutter samt forhindre lovgivningsmæssig konkurrence. En indskudsgarantiordning bør være i stand til at sikre denne beskyttelse til enhver tid. [Ændring 8]

(9b)

En indskudsgarantiordnings primære opgave er at beskytte indskyderne mod følgerne af et kreditinstituts insolvens. Indskudsgarantiordninger bør kunne sikre denne beskyttelse på forskellig måde. I den ene ende af indskudsgarantiordningers virkefelt bør der derfor være mulighed for ordninger med en ren tilbagebetalingsfunktion (»paybox«). [Ændring 9]

(9c)

Indskudsgarantiordninger bør imidlertid også kunne gå ud over den rene tilbagebetalingsfunktion ved at forpligte medlemskreditinstitutterne til at afgive supplerende oplysninger og at opbygge tidlige varslingssystemer på grundlag heraf. Dermed kan risikoafhængige bidrag tilpasses på et tidligt tidspunkt og der kan foreslås forebyggende foranstaltninger mod anerkendte risici. I situationer, hvor der er overhængende fare for ubalancer, bør indskudsgarantiordningerne kunne beslutte at iværksætte støtteforanstaltninger eller at anvende deres midler til støtte for en velordnet afvikling af problematiske kreditinstitutter for dermed at undgå omkostningerne ved tilbagebetaling til indskyderne og de øvrige negative følger af insolvens. [Ændring 10]

(9d)

I den anden ende af virkefeltet for indskudsgarantiordninger bør det være muligt at anvende institutsikringsordninger som defineret i artikel 80, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut  (6). Sådanne institutsikringsordninger beskytter kreditinstitutterne selv, navnlig ved at sikre deres likviditet og solvens. De bør anerkendes som indskudsgarantiordninger af de kompetente myndigheder, hvis de opfylder alle kriterierne i artikel 80, stk. 8, i direktiv 2006/48/EF og i dette direktiv. Med disse kriterier sikres det især, at der som i andre indskudsgarantiordninger altid er tilstrækkelige midler til rådighed for en eventuel tilbagebetaling. [Ændring 11]

(10)

Institutsikringsordninger er defineret i artikel 80, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (7) og kan anerkendes som indskudsgarantiordninger af de kompetente myndigheder, hvis de opfylder alle kriterierne i nævnte artikel og i nærværende direktiv. [Ændring 12]

(11)

Under den seneste finanskrise fik ukoordinerede stigninger i dækningsniveauerne i Unionen i nogle tilfælde indskyderne til at flytte deres penge til banker i lande med højere indskudsgarantier. Sådanne ukoordinerede stigninger drænede bankerne for likviditet i krisetider. Under stabile forhold er det muligt, at forskellige dækningsniveauer kan få indskyderne til at vælge den mest omfattende indskudsbeskyttelse frem for det mest passende indskudsprodukt, der passer bedst til dem . Det kan føre til konkurrenceforvridninger på det indre marked. Det er derfor nødvendigt at sikre et harmoniseret niveau for beskyttelse af indskud alle anerkendte indskudsgarantiordninger , uanset hvor i Unionen indskuddene er foretaget. Det bør derfor være muligt at dække visse indskud med tilknytning til indskyderens personlige situation på et højere niveau, men kun i et begrænset tidsrum. [Ændring 13]

(11a)

Under finanskrisen viste de eksisterende indskudsgarantiordninger sig at være ude af stand til at bære alle tab i tilstrækkeligt omfang til at kunne beskytte indskyderne. Det er derfor nødvendigt, at indskudsgarantiordningerne råder over finansielle midler på et vist målniveau, og at der kan indsamles ekstraordinære bidrag. Om fornødent bør indskudsgarantiordningerne have adgang til tilstrækkelige alternative finansieringsmuligheder, der kan sætte dem i stand til at opnå en kortfristet finansiering til at opfylde krav, der er fremsat mod dem. [Ændring 14]

(12)

Der bør gælde samme dækningsniveau retskrav mod indskudsgarantiordningen for alle indskydere inden for det dækningsniveau, der er fastlagt i dette direktiv , uanset om medlemsstatens valuta er euro eller ej, og uanset om banken er medlem af et system, der beskytter selve kreditinstituttet. Medlemsstater uden for euroområdet bør have mulighed for at afrunde de beløb, der fremkommer ved en valutaomregning, uden at dette er til skade for den ensartede beskyttelse af indskydere. [Ændring 15]

(13)

På den ene side bør det dækningsniveau, der skal fastsættes i dette direktiv, ikke bevirke, at for stor en del af indskuddene er ubeskyttede af hensyn til både forbrugerbeskyttelsen og finanssystemets stabilitet, og på den anden side bør der tages hensyn til omkostningerne ved finansiering af ordningerne. Det forekommer derfor rimeligt at fastsætte det harmoniserede dækningsniveau til 100 000 EUR.

(14)

Dette direktiv bevarer princippet om en harmoniseret dækning pr. indskyder og ikke pr. indskud. På denne baggrund bør der også tages hensyn til indskud foretaget af indskydere, der enten ikke er anført som kontoindehaver eller ikke er eneste indehaver. Dækningen bør således komme hver enkelt identificerbar indskyder til gode. Princippet om at dækningen anvendes på hver enkelt identificerbar indskyder bør dog ikke gælde for institutter for kollektiv investering, som er undergivet særlige beskyttelsesregler, der ikke gælder for ovennævnte indskud.

(15)

Medlemsstaterne bør ikke forhindres i at oprette systemer til beskyttelse af pensioner i almindelighed, som bør fungere adskilt fra indskudsgarantiordninger. Medlemsstaterne bør ikke forhindres i at beskytte visse indskud af sociale årsager eller i forbindelse med transaktioner vedrørende fast ejendom til endvidere sikre, at indskud fra bestemte transaktioner dækkes fuldstændigt af indskudsgarantiordningerne i en given periode . Dette omfatter indskud i forbindelse med køb eller salg af private boligformål boligejendomme . Dette bør også gælde for indskud, der nyder beskyttelse på grund af bestemte sociale hensyn, som er defineret i national lovgivning, og er knyttet til særlige begivenheder i livet, såsom fødsel, ægteskab, skilsmisse og især pension, eller som stammer fra udbetaling af bestemte forsikringsydelser eller -erstatninger. Under alle omstændigheder bør reglerne om statsstøtte overholdes. [Ændring 16]

(16)

Det er nødvendigt at harmonisere metoderne for finansiering af de ordninger, der garanterer indskuddene eller kreditinstitutterne selv. På den ene side bør udgifterne til finansiering af sådanne ordninger hovedsagelig principielt afholdes af kreditinstitutterne selv. På den anden side bør ordningernes finansielle kapacitet stå i forhold til garantiforpligtelserne. For at sikre, at indskydere indskudsgarantiordningerne er stabile på samme høje niveau i alle medlemsstaterer beskyttet på samme niveau, og at indskudsgarantiordninger kun låner hinanden penge, hvis den berørte indskudsgarantiordning har truffet væsentlige finansieringsforanstaltninger, bør finansieringen af indskudsgarantiordninger harmoniseres på et højt niveau. Dette bør dog ikke bringe stabiliteten i den pågældende medlemsstats banksystem i fare, bør der opstilles et ensartet forudgående finansielt målniveau for alle indskudsgarantiordninger . [Ændring 17]

(17)

For at begrænse indskudsbeskyttelsen i det omfang, det er nødvendigt for at sikre juridisk klarhed og gennemsigtighed for indskyderne og for at undgå at overføre investeringsrisici til indskudsgarantiordningerne, bør visse finansielle produkter af investeringskarakter udelukkes fra anvendelsesområdet, navnlig dem, der ikke kan tilbagebetales til pari, og dem, der er noteret på ihændehaveren og ikke på navn [Ændring 37]

(18)

Visse indskydere bør ikke være berettiget til indskudsbeskyttelse, navnlig ikke offentlige myndigheder eller andre finansielle institutioner. Deres begrænsede antal sammenlignet med alle andre indskydere minimere indvirkningen på den finansielle stabilitet i tilfælde af bankkonkurs. Endvidere har myndighederne meget lettere adgang til kredit end borgerne. Medlemsstaterne bør dog sikre, at også indskud fra lokale myndigheder, der har behov for beskyttelse, er dækket. Ikke-finansielle virksomheder bør i princippet være dækket, uanset størrelse. [Ændring 18]

(19)

Indskydere, hvis aktiviteter omfatter hvidvaskning af penge som omhandlet i artikel 1, stk. 2 og stk. 3, i Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge (8) bør udelukkes fra betalinger via indskudsgarantiordninger.

(20)

Kreditinstitutternes omkostninger i forbindelse med deltagelse i en garantiordning står ikke mål med de omkostninger, som ville blive resultatet af en massiv hævning af bankindskud ikke alene i et kriseramt institut, men også i sunde institutter, fordi indskyderne vil miste tilliden til banksystemets soliditet.

(21)

Det er nødvendigt, at indskudsgarantiordningernes disponible finansielle midler svarer til et vist målniveau, og at der kan indsamles ekstraordinære bidrag. Hvis det er nødvendigt, bør indskudsgarantiordningerne råde over tilstrækkelige alternative finansieringsforanstaltninger, således at de kan opnå kortsigtet finansiering til at opfylde krav, der er fremsat mod dem.

(22)

Indskudsgarantiordningernes Indskudsgarantiordningerne bør råde over tilstrækkelige finansielle midler bør først og fremmest anvendes til tilbagebetaling til indskyderne i tilfælde af et kreditinstituts insolvens . I mange tilfælde bør der imidlertid træffes støtteforanstaltninger for at forhindre insolvens hos et kreditinstitut, eftersom sådanne har en mere gavnlig virkning med hensyn til at garantere for indskuddene end en tilbagebetaling til indskyderne. Gennem sådanne foranstaltninger er det desuden muligt at undgå yderligere omkostninger og negative indvirkninger på den finansielle stabilitet og styrke indskydernes tillid. Det bør derfor også være muligt at anvende indskudsgarantiordningernes midler til støtteforanstaltninger. Støtteforanstaltninger bør altid være ledsaget af betingelser, som skal opfyldes af det institut, der modtager støtten . Støtteforanstaltningerne bør .De kan dog også kunne anvendes til at finansiere overførsel af indskud til et andet i forbindelse med en velordnet afvikling af et kreditinstitut, forudsat at de dette vil være den billigste løsning for indskudsgarantiordningen . De omkostninger, som indskudsgarantiordningen afholder, bør derfor ikke overstiger overstige summen af de dækkede indskud i det berørte kreditinstitut. De kan også som præciseret i direktivet i et vist omfang anvendes til at forebygge bankkonkurs. Sådanne foranstaltninger bør være i overensstemmelse med reglerne om statsstøtte. Dette er Disse handlemuligheder for indskudsgarantiordningerne bør være uden indvirkning på Kommissionens fremtidige politik vedrørende oprettelse af nationale bankafviklingsfonde. [Ændring 19]

(22a)

Det bør være muligt at anvende midler fra indskudsgarantiordningerne til at finansiere opretholdelsen af kontoføringen for et kreditinstituts andel af dækkede indskud. [Ændring 20]

(23)

I punkt 14, tabel 1, i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (9) inddeles visse aktivposter i risikokategorier. Der bør tages hensyn til dette bilag for at sikre, at indskudsgarantiordninger kun investerer i aktiver med lav risiko.

(24)

Bidragene til indskudsgarantiordningerne bør afspejle omfanget af den risiko, som medlemmerne påtager sig. Det vil gøre det muligt at afspejle de enkelte bankers risikoprofil, herunder deres forskellige forretningsmodeller , og bør føre til en rimelig beregning af bidragene samt tilskynde til at drive virksomhed med en mindre risikobetonet forretningsmodel. Med dette for øje er det nødvendigt at fastlægge en standardiseret metode til identifikation og beregning af risikoafhængige bidrag til indskudsgarantiordningerne. Ved at skabe en række kerneindikatorer, der er obligatoriske for alle medlemsstaterne, og derudover en række supplerende fakultative indikatorer, der er baseret på en fælles indsats aftalt mellem EBA og de kompetente myndigheder , vil det være muligt at indføre en sådan harmonisering gradvist. Karakteren af de risici, som accepteres af de tilsluttede kreditinstitutter, kan imidlertid variere alt efter markedsforholdene og kreditinstitutternes forretningsaktiviteter. Det er derfor hensigtsmæssigt, at indskudsgarantiordningerne ud over standardmetoden også får mulighed for at anvende egne alternative risikoafhængige metoder, hvis disse alternative risikoafhængige metoder opfylder de retningslinjer, der skal udarbejdes af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed efter høring af European Forum of Deposit Insurers (EFDI). Sådanne alternative risikoafhængige metoder tager højde for de enkelte bankers risikoprofil, indebærer en mere præcis beregning af bidragene afpasset efter markedsforholdene i medlemsstaterne og giver incitamenter til at arbejde efter en mindre risikobetonet forretningsmodel. I forbindelse med udlånssektorer med særligt lav risiko, der er reguleret i henhold til national lovgivning, bør der sikres en tilsvarende reduktion af de bidrag, der skal betales. [Ændring 21]

(24a)

Rentabiliteten er i nogle tilfælde er blevet brugt som en risikonedsættende indikator i forbindelse med risikobaserede præmier. Dette tager ikke højde for forretningsmodellen for gensidige selskaber, som ikke stræber efter profitmaksimering. Endvidere kan ønsket om at presse fortjenesten op skabe et uheldigt incitament til at anlægge mere risikobetonede strategier. Der bør anlægges et holistisk syn på forsvarligheden af forretningsmodellerne. [Ændring 22]

(25)

Indskudsgaranti er et vigtigt element i gennemførelsen af det indre marked og et nødvendigt supplement til tilsynet med kreditinstitutter som følge af den solidaritet, som den skaber mellem alle institutter på et givet finansielt marked, dersom et af institutterne ikke kan indfri sine forpligtelser. Derfor bør indskudsgarantiordningerne kunne låne penge til hinanden, hvis det er nødvendigt.

(26)	Tilbagebetalingsfristen på højst seks uger fra den 31. december 2010 er i modstrid med behovet for at bevare indskydernes tillid og opfylder ikke deres behov. Tilbagebetalingsfristen bør derfor reduceres til 1 uge fem hverdage, men ikke mindre end en uge . [Ændring 23 og 150/rev]

(26a)

I mange tilfælde eksisterer de nødvendige procedurer for en kort tilbagebetalingsfrist imidlertid ikke endnu. Hvis indskyderne imidlertid får stillet en kort tilbagebetalingsfrist i udsigt, og denne derpå ikke overholdes i forbindelse med et kreditinstituts konkurs, kan det volde ubodelig skade på indskydernes tillid til indskudsgarantiordningerne og dermed undergrave disses stabiliserende virkning og formål. Derfor bør medlemsstaterne have mulighed for i en overgangsperiode indtil den 31. december 2016 at vælge en udbetalingsfrist på 20 arbejdsdage, hvis det efter de kompetente myndigheders kontrol er konstateret, at den kortere udbetalingsfrist ikke kan gennemføres. I dette tilfælde bør de nødvendige procedurer for udbetalingsfristen på fem arbejdsdage være udviklet og afprøvet senest den 31. december 2016. For at sikre, at indskyderne i løbet af overgangsperioden indtil den 31. december 2016 ikke kommer i finansielle vanskeligheder i tilfælde af deres kreditinstituts konkurs, bør de dog have mulighed for at få udbetalt op til 5 000 EUR af deres berettigede indskud fra den relevante indskudsgarantiordning inden for fem arbejdsdage, men ikke mindre end en uge. [Ændring 24 og 150/rev]

(27)

Indskudsgarantiordninger i medlemsstater, hvor et kreditinstitut har etableret filialer, eller hvor det præsterer tjenesteydelser direkte, bør underrette og sikre tilbagebetaling til indskydere på vegne af indskudsgarantiordningen i den medlemsstat, hvor kreditinstituttet er godkendt. De indskudsgarantiordninger, der kan blive berørt, bør indgå aftaler på forhånd med det formål at lette disse opgaver.

(28)

Oplysningspligt over for indskyderne er et væsentligt element i beskyttelsen af disse. Derfor bør indskydere underrettes om deres dækning og den ansvarlige indskudsgarantiordning på deres kontoudtog og potentielle indskydere ved at påtegne en standardtekst med oplysninger. Indholdet af sådanne oplysninger bør være det samme for alle indskydere og potentielle indskydere. Ureguleret anvendelse i reklameøjemed af henvisninger til en indskudsgarantiordnings størrelse og rækkevidde vil kunne påvirke banksystemets stabilitet eller indskydernes tillid. Derfor bør en henvisning til indskudsgarantiordninger i reklamer begrænses til en kort faktuel henvisning. Systemer, som beskytter selve kreditinstituttet, bør underrette investorerne tydeligt om deres funktion rettigheder inden for rammerne af det dækningsniveau, der er fastsat i dette direktiv, og om, hvordan det fungerer , uden at garantere ubegrænset beskyttelse af indskud. [Ændring 25]

(29)	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (10) finder anvendelse på behandling af personoplysninger i henhold til dette direktiv.

(30)

Dette direktiv pålægger ikke nødvendigvis medlemsstaterne eller disses kompetente myndigheder et ansvar i forhold til indskyderne, når de har sørget for, at en eller flere ordninger, der garanterer indskuddene eller kreditinstitutterne selv, og som sikrer skadesløsholdelse eller beskyttelse af indskyderne på de i dette direktiv fastlagte betingelser, er blevet indført eller officielt anerkendt.

(31)

Ved forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk banktilsynsmyndighed af 23. september 2009 (11) fremlagde Kommissionen et lovgivningsudkast til oprettelse af et europæisk finanstilsynssystem og gjorde nærmere rede for, hvordan et sådant nyt tilsynssystem kan udformes, herunder oprettelse af en europæisk banktilsynsmyndighed.

(32)

EBA respekterer, at medlemsstaterne fører tilsyn med indskudsgarantiordningerne, men bør bidrage til at opfylde det mål, som går ud på at lette adgangen for kreditinstitutter til at optage og udøve virksomhed, samtidig med at indskyderne sikres effektiv beskyttelse, og risiciene for skatteyderne minimeres . Derfor bør myndigheden bekræfte, at betingelserne for låntagning mellem indskudsgarantiordninger som fastsat i dette direktiv, er opfyldt, og angive de beløb, som de enkelte ordninger skal udlåne inden for de grænser, der er præciseret ved dette direktiv, den indledende rentesats samt lånets løbetid. I den forbindelse bør EBA også indsamle oplysninger om indskudsgarantiordninger, navnlig om summen af de indskud, de dækker, som bekræftet af de kompetente myndigheder. Den bør underrette de øvrige indskudsgarantiordninger om deres pligt til udlån. [Ændring 26]

(33)

Det er nødvendigt med et effektivt instrument til fastsættelse af harmoniserede tekniske standarder inden for finansielle tjenesteydelser for at sikre ensartede vilkår og passende beskyttelse af indskydere i hele Europa. Sådanne standarder bør udvikles med henblik på at standardisere beregningen af risikobaserede bidrag. [Ændring 27]

(34)	For at sikre, at indskudsgarantiordningerne fungerer effektivt, og at der foretages en rimelig afvejning af den stilling, som de indtager i de forskellige medlemsstater, bør EBA kunne bilægge tvister mellem dem med bindende virkning.

(34a)

Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 7. juli 2010 med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende krisestyring i banksektoren nødvendigheden af en europæisk mekanisme til løsning af bankkriser. Indførelse af en sådan mekanisme til løsning af bankkriser bør ikke berøre beskyttelsen af indskydere gennem en indskudsgarantiordning. [Ændring 28]

(35)

Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, med henblik på artikel 5, stk. 5 for så vidt angår tilpasning af dækningsniveauet for en enkelt indskyders samlede indskud i henhold til dette direktiv til inflationen i Den Europæiske Union på grundlag af ændringer af forbrugerprisindekset . Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 29]

(35a)

Kommissionen bør endvidere tillægges beføjelse til, i henhold til artikel 10-14 forordning (EU) nr. 1093/2010, at vedtage EBA's udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for definitioner og en standardmetode til beregning af kreditinstituttters risikoafhængige bidrag til indskudsgarantiordningerne, der er beskrevet i dette direktiv. EBA bør udarbejde sådanne reguleringsmæssige tekniske standarder og forelægge dem for Kommissionen til godkendelse senest den 31. december 2012. [Ændring 30]

(36)

Målene for dette direktiv nemlig harmonisering af bestemmelserne om indskudsgarantiordningers funktionsmåde kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(37)

Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af de tidligere direktiver.

(38)	Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag IV angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne -

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Dette direktiv fastsætter bestemmelser om indskudsgarantiordningers funktionsmåde funktionsmåden for den europæiske ordning for nationale indskudsgarantiordninger, som har til formål at tilvejebringe et fælles sikkerhedsnet med et højt beskyttelsesniveau for indskydere i Unionen . [Ændring 31]

2.   Dette direktiv finder anvendelse på alle indskudsgarantiordninger indført ved lov eller aftale og på, der er anerkendt i henhold til artikel 3, stk. 1, og på deres tilsluttede kreditinstitutter . Indskudsgarantiordninger kan tage form af vedtægtsmæssige eller aftalemæssige ordninger eller institutsikringsordninger, der er anerkendt som indskudsgarantiordninger jf. artikel 80, stk. 8, i direktiv 2006/48/EF . [Ændring 32]

3.   Institutsikringsordninger som defineret i artikel 80, stk. 8, i direktiv 2006/48/EF kan anerkendes som indskudsgarantiordninger af de kompetente myndigheder, hvis de opfylder alle kriterierne i nævnte artikel og i nærværende direktiv. [Ændring 33]

4.   Institutsikringsordninger For så vidt angår dette direktiv er sikringsordninger , som ikke er anerkendt i henhold til stk. 3, og som ikke garanterer indskud, er ikke omfattet af dette direktiv, jf. dog artikel 3, stk. 1, kun omfattet af artikel 14, stk. 5, andet afsnit til artikel 14, stk. 6a , og stk. 9 i bilag III. [Ændring 34]

4a.     Kommissionen sikrer i samarbejde med EBA, at beskyttelsesniveauet for indskydere forbliver højt, såfremt der indføres en europæisk fond for løsning af bankkriser. [Ændring 35]

Artikel 2

Definitioner

1.   I dette direktiv forstås ved:

a)   »indskud«:

i)	indestående beløb, der hidrører fra indlån eller fra mellemtransaktioner foretaget som led i almindelige bankforretninger, herunder tidsindskud, opsparingsindskud og registrerede indskud , og som skal tilbagebetales af et kreditinstitut på bestemte vilkår fastsat ved lov eller ved aftale

ii)	enhver fordring, som kan dokumenteres med et bevis udstedt af kreditinstituttet . [Ændring 36]

Aktier i britiske og irske »building societies«, bortset fra aktier af egenkapitallignende art, som er omfattet af artikel 2, betragtes som indskud.

Et instrument er ikke et indskud i nogen af følgende tilfælde:

—	dets eksistens kan kun dokumenteres med et andet bevis end et kontoudtog når det er noteret på ihændehaveren og ikke på navn [Ændring 37]

—	når dets hovedstol kan ikke tilbagebetales til pari

—	når dets hovedstol kan kun tilbagebetales til pari i henhold til en særlig garanti fra eller aftale med kreditinstituttet eller en tredjepart

b)   »berettigede indskud«: indskud, som ikke er udelukket fra beskyttelse i henhold til artikel 4

c)   »dækkede indskud«: den del af berettigede indskud, som ikke overstiger det dækningsniveau, der er omhandlet i artikel 5

ca)     »indskyder« :

indehaveren eller, hvis der er tale om en fælles konto, indehaverne af indskuddet [Ændring 38]

d)   »fælleskonto«: en konto, der er åbnet i to eller flere personers navn, eller som to eller flere personer har adgang til, således at en eller flere af de pågældende personer kan disponere over kontoen ved deres underskrift

e)   »indisponibelt indskud«: et indskud, som er forfaldet til udbetaling, men ikke er blevet udbetalt af et kreditinstitut på de ved lov eller ved aftale fastsatte vilkår, og

De kompetente myndigheder skal foretage denne konstatering hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest fem hverdage efter, at det for første gang er blevet godtgjort over for dem, at et kreditinstitut ikke har tilbagebetalt et indskud, der er forfaldet til udbetaling, eller

f)   »kreditinstitut«: et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1), i direktiv 2006/48/EF

f-a)     »forebyggelses- og støtteforanstaltninger« : foranstaltninger truffet af indskudsgarantiordninger for at forhindre de tilknyttede kreditinstitutter i at gå konkurs, herunder i form af:

fa)     »foranstaltninger i forbindelse med en velordnet afvikling af kreditinstitutter« : foranstaltninger til forebyggelse af krav mod en indskudsgarantiordning, herunder:

g)   »filial«: en filial som defineret i artikel 4, nr. 3), i direktiv 2006/48/EF

h)   »målniveau«: 1,5 % af de berettigede dækkede indskud, som en indskudsgarantiordning er ansvarlig for at dække [Ændring 41]

i)   »disponible finansielle midler«: kontanter, indskud og aktiver med lav risiko med en restløbetid på højst 24 måneder, som kan realiseres inden for en frist, som ikke overskrider fristen i artikel 7, stk. 1, samt op til 10 % af pantsatte aktiver [Ændring 42]

ia)     »pantsatte aktiver« : betalingsforpligtelser, for hvilket der er stillet sikkerhed af høj kvalitet, og som er underlagt følgende vilkår:

j)   »aktiver med lav risiko«: aktivposter, der er omfattet af en af kategorierne i den første eller anden kategori i punkt 14, tabel 1, i bilag I til direktiv 2006/49/EF, dog under udelukkelse af andre poster, jf. punkt 15 i nævnte bilag

k)   »hjemland«: et hjemland som defineret i artikel 4, nr. 7), i direktiv 2006/48/EF

l)   »værtsland«: et værtsland som defineret i artikel 4, nr. 8), i direktiv 2006/48/EF

m)   »kompetente myndigheder«: kompetente myndigheder som defineret i artikel 4, nr. 4), i direktiv 2006/48/EF.

2.   Når der i dette direktiv henvises til forordning (EU) nr. 1093/2010, anses organer, som forvalter indskudsgarantiordninger, med henblik på nævnte forordning for at være kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 3

Medlemskab og tilsyn

1.   Hver medlemsstat sikrer, at der på dens område indføres en eller flere indskudsgarantiordninger, som bliver officielt anerkendt.

Det udelukker ikke fusion af, at medlemsstaterne kan etablere indskudsgarantiordninger på tværs af grænser, eller at ordninger i forskellige medlemsstater fusioneres . Godkendelse af sådanne indskudsgarantiordninger på tværs af grænser eller fusionerede indskudsgarantiordninger kræver den kompetente nationale tilsynsmyndigheds godkendelse i samarbejde med EBA. [Ændring 44]

I forbindelse med en officiel anerkendelse af indskudsgarantiordninger skal den relevante kompetente myndighed især fokusere på stabiliteten af indskudsgarantiordningen og sikre, at sammensætningen af de tilsluttede kreditinstitutter er afbalanceret. [Ændring 45]

Intet kreditinstitut må tage imod indskud, medmindre det er medlem af en sådan ordning.

2.   Hvis et kreditinstitut undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler det som medlem af en indskudsgarantiordning, underrettes straks de kompetente myndigheder, der meddelte det tilladelse, og disse træffer i samarbejde med garantiordningen indskudsgarantiordningen straks alle passende foranstaltninger, herunder pålæggelse af sanktioner, for at sikre, at kreditinstituttet opfylder sine forpligtelser. [Ændring 46]

3.   Hvis disse foranstaltninger ikke fører til, at kreditinstituttet opfylder sine forpligtelser, kan garantiordningen, såfremt eksklusion af et medlem er tilladt ifølge national lovgivning, med de kompetente myndigheders udtrykkelige samtykke og med mindst en måneds varsel meddele, at det agter at ekskludere kreditinstituttet fra indskudsgarantiordningen. Indskud, der foretages inden fristens udløb, vil fortsat være fuldt dækket af ordningen. Hvis kreditinstituttet ved fristens udløb ikke har opfyldt sine forpligtelser, gennemfører indskudsgarantiordningen eksklusionen.

4.   Indskud, der indestår på tidspunktet for inddragelse af tilladelsen til et kreditinstitut, der har fået meddelt tilladelse i henhold til artikel 6 i direktiv 2006/48/EF, dækkes fortsat af indskudsgarantiordningen.

5.   De kompetente myndigheder fører i overensstemmelse med de gældende bestemmelser inden for det europæiske finanstilsynssystem (ESFS) løbende tilsyn med alle de indskudsgarantiordninger, der er omhandlet i artikel 1, for at sikre, at de er i overensstemmelse med dette direktiv. [Ændring 47]

EBA fører tilsyn med grænseoverskridende indskudsgarantiordninger i samarbejde med et organ bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de lande, hvor de tilsluttede kreditinstitutter har hjemsted. [Ændring 48]

6.   Medlemsstaterne sikrer, at de alternative metoder, indskudsgarantiordningerne måtte tage i brug i henhold til artikel 11, stk. 3a, er i overensstemmelse med bestemmelserne i den pågældende artikel og med de retningslinjer, EBA udarbejder i henhold til artikel 11, stk. 5 , at indskudsgarantiordningerne regelmæssigt gennemfører test af deres systemer, og at de straks underrettes, hvis de kompetente myndigheder bliver opmærksomme på problemer i et kreditinstitut, der vil kunne medføre en indgriben fra indskudsgarantiordninger. EBA koordinerer medlemsstaternes tiltag. [Ændring 49]

Sådanne test finder sted mindst hvert tredje år, eller når oftere, hvis omstændighederne kræver det. Den første test finder sted senest den 31. december 2013. [Ændring 50]

EBA giver Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB), nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici  (12), på eget initiativ eller efter anmodning fra ESRB, de oplysninger om indskudsgarantiordningerne, som er nødvendige for analysen af den systemiske risiko. [Ændring 51]

EBA gennemfører regelmæssigt mindst hvert femte år peerevalueringer af dette spørgsmål i henhold til artikel 15 i [EBA-forordningen] artikel 30 i forordning (EU) nr. 1093/2010 . Sådanne peeravalueringer skal omfatte praksisser for god selskabsledelse (corporate governance), jf. stk. 7a. Indskudsgarantiordninger er undergivet tavshedspligt, jf. artikel 70 i forordning (EU) nr. 1093/2010, ved udveksling af oplysninger med EBA.

EBA har beføjelse til hvert år på grundlag af ajourførte tal at undersøge garantiordningernes modstandsdygtighed over for stress via forskellige scenarier med foruddefinerede bristepunkter med henblik på en vurdering af, om en justering af den aktuelle beregningsmodel og målniveauet vil være hensigtsmæssig. I denne forbindelse skal stresstesten baseres på scenarier med lav stresseffekt, med middel stresseffekt og med høj stresseffekt. [Ændring 52]

7.   Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne til enhver tid og på deres anmodning, modtager alle de oplysninger fra deres medlemmer, som er nødvendige for at forberede tilbagebetaling til indskydere, herunder mærkninger som omhandlet i artikel 4, stk. 2. Oplysninger, som er nødvendige for at foretage stress-test, indgives til indskudsgarantiordninger løbende. Sådanne oplysninger gøres anonyme. De modtagne oplysninger må kun anvendes til at foretage stress-test, analysere den historiske udvikling i indskudsgarantiordningernes modstandsdygtighed eller forberede tilbagebetaling og opbevares ikke længere end det, der er nødvendigt af hensyn til disse formål skal holdes fortrolige . [Ændring 53]

7a.     Medlemsstaterne sikrer, at deres indskudsgarantiordninger anvender praksisser for god selskabsledelse (corporate governance), navnlig at:

a)	deres bestyrelser mindst har ét medlem, som ikke indgår i ledelsen, og procedurerne for udnævnelse er åbne og gennemsigtige

b)	de udarbejder en årlig aktivitetsrapport. [Ændring 54]

Artikel 4

Berettigede tilskud

1.   Følgende anses ikke for indskud, der kan tilbagebetales via indskudsgarantiordninger:

a)	indskud foretaget af andre kreditinstitutter på egne vegne og for egen regning, jf. dog artikel 6, stk. 3

b)	alle instrumenter, der ville falde ind under definitionen af »egenkapital«, jf. artikel 57 i direktiv 2006/48/EF

c)	indskud, der stammer fra transaktioner, i forbindelse med hvilke der er blevet afsagt straffedom for hvidvaskning af penge som omhandlet i artikel 1, litra c) i Rådets direktiv 91/308/EØF artikel 1, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF [Ændring 55]

ca)

indskud, som i henhold til en kontraktmæssig aftale mellem indskyderen og kreditinstituttet skal anvendes til indfrielse af bestemte forpligtelser fra indskyders side over for kreditinstituttet eller anden part, forudsat at det indskudte beløb i henhold til gældende ret eller kontraktmæssige ordninger kan anvendes af indskyderen eller automatisk vil blive anvendt til at indfri sådanne forpligtelser under omstændigheder, hvor indskuddet ellers ville være blevet indisponibelt [Ændring 56]

d)	indskud fra finansieringsinstitutter, jf. artikel 4, nr. 5), i direktiv 2006/48/EF

e)	indskud fra investeringsselskaber, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (13)

f)	indskud, hvis indehaver aldrig ikke er blevet identificeret, jf. artikel 8, stk. 1, i direktiv 2005/60/EF, når de er blevet indisponible på tidspunktet for iværksættelsen, samt under og efter tilbagebetalingen af indskudsgarantierne [Ændring 57]

g)	indskud fra forsikringsselskaber

h)	indskud fra institutter for kollektiv investering

i)	indskud fra pensionsfonde og pensionskasser, bortset fra sådanne, som indgår i personlige pensionsordninger eller i virksomhedspensionsordninger hos en arbejdsgiver, som ikke er en stor virksomhed [Ændring 58]

j)	indskud fra staten samt centrale, regionale og lokale myndigheder [Ændring 59]

k)	obligationer udstedt af et kreditinstitut og forpligtelser, der skyldes egne veksler og omsætningsgældsbreve.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at kreditinstitutterne forsyner de indskud, der er omhandlet i stk. 1, med et mærke, således at sådanne indskud kan identificeres omgående.

2a.     Medlemsstaterne sikrer dog, at indskud fra lokale myndigheder kan tilbagebetales af en indskudsgarantiordning, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)	de gør ikke rutinemæssigt brug af en professionel kasserer eller

b)	tab af indskuddene vil i alvorlig grad true den fortsatte levering af lokale offentlige serviceydelser. [Ændring 60]

Artikel 5

Dækningsniveau

1.   Medlemsstaterne sikrer, at en given indskyders samlede indskud er dækket op til 100 000 EUR, såfremt indskud bliver indisponible.

1a.     Medlemsstaterne sikrer derudover, at der er fuld dækning for følgende indskud:

a)	indskud, som hidrører fra ejendomstransaktioner vedrørende private boligejendomme i op til 12 måneder, efter at beløbet er krediteret, eller fra det tidspunkt, hvor sådanne indskud kan overføres lovligt

b)	indskud, som tjener specifikke formål defineret i national ret og som er knyttet til særlige begivenheder i livet, såsom en indskyders indgåelse af ægteskab, skilsmisse, pensionering, afskedigelse, invaliditet eller død, i op til 12 måneder efter at beløbet er krediteret

c)

indskud, som tjener specifikke formål defineret i national lovgivning, og som er baseret på udbetaling af forsikringsydelser eller erstatning for skader forvoldt ved kriminalitet eller for fejlagtig domfældelse, i op til 12 måneder efter at beløbet er krediteret, eller fra det tidspunkt, hvor sådanne indskud kan overføres lovligt. [Ændring 61]

2.   Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne ikke afviger fra indskyderne har et retligt krav på det dækningsniveau, der er omhandlet i stk. 1. Medlemsstaterne kan dog beslutte, at følgende indskud er dækket, forudsat at omkostningerne til sådanne tilbagebetalinger ikke er omfattet af artikel 9, 10 og 11: [Ændring 62]

a)	indskud, som hidrører fra transaktioner vedrørende fast ejendom til private boligformål i op til 12 måneder, efter at beløbet er krediteret [Ændring 63]

b)	indskud, som imødekommer sociale hensyn defineret i national lovgivning, og som er knyttet til særlige begivenheder i livet, såsom en indskyders ægteskab, skilsmisse, invaliditet eller dødsfald. Dækningen gælder i en periode på højst 12 måneder efter en sådan begivenhed. [Ændring 64]

3.   Stk. 2 Stk. 1 hindrer ikke medlemsstaterne i at bevare eller indføre ordninger, som beskytter pensionsprodukter for ældre og pensioner, forudsat at sådanne ordninger ikke udelukkende dækker indskud, men tilbyder samlet dækning for alle produkter og situationer, som er relevante i den forbindelse. [Ændring 65]

3a.     Med hensyn til indskud hos kreditinstitutter eller filialer af udenlandske kreditinstitutter i medlemsstater, som blev foretaget før den 31. december 2010, og til indskud fra indskydere med hovedbopæl i en medlemsstat, som før den 1. januar 2008 havde en lovbefalet indskudsgarantiordning med et fast dækningsniveau på mellem 100 000 EUR og 300 000 EUR for indskud, kan de pågældende medlemsstater beslutte, at det hidtil gældende faste dækningsniveau uanset stk. 1 fortsat skal gælde. I dette tilfælde skal målniveauet og de risikobaserede bidrag fra kreditinstitutterne tilpasses i overensstemmelse hermed. [Ændring 66]

4.   Indskud tilbagebetales i den medlemsstats valuta,som blev brugt ved kontoens forvaltning. Hvis eurobeløbene, jf. stk. 1, omregnes til anden valuta, skal de beløb, der faktisk udbetales til indskyderne, svare til de beløb, der er fastsat i dette direktiv hvor kontoen blev ført, eller i euro . For så vidt angår indskud denomineret i en anden valuta, kan indskyderne bestemme, hvorvidt beløbene skal udbetales

a)	i den valuta, som kontoen blev ført i, på et bestemt tidspunkt, der er aftalt med de kompetente myndigheder, og som er senere end fristen i artikel 7, stk. 1, eller

b)	i den medlemsstats valuta, hvor kontoen blev ført.

For så vidt angår første afsnit, litra b), skal den anvendte kurs være kursen for den valuta, som kontoen blev ført i, indtil den dato, hvor de kompetente myndigheder foretager den i artikel 2, stk. 1, litra e), nr. i), omhandlede konstatering, eller domstolen afsiger den i artikel 2, stk. 1, litra e), nr. ii), omhandlede kendelse. [Ændring 67]

5.   De medlemsstater, der omregner beløbene udtrykt i euro til national valuta, lægger ved omregningen i første omgang den kurs til grund, som gælder fra den … (14).

Medlemsstaterne kan afrunde de beløb, der fremkommer ved omregningen, forudsat at en sådan afrunding ikke overstiger 2 500 EUR.

Med forbehold af andet afsnit tilpasser medlemsstaterne de dækningsniveauer, der er omregnet til anden valuta, til det beløb, der er omhandlet i stk. 1, hvert femte år. Medlemsstaterne kan efter høring af Kommissionen foretage en tidligere tilpasning af dækningsniveauerne som følge af uforudsete hændelser, som f.eks. valutaudsving, jf. dog det foregående afsnit.

6.    I samarbejde med EBA foretager Kommissionen mindst hvert femte år en periodisk gennemgang af det i stk. 1 anførte beløb. Kommissionen forelægger i givet fald et forslag til direktiv for Europa-Parlamentet og Rådet for at tilpasse det i stk. 1 anførte beløb på baggrund af bl.a. udviklingen i banksektoren og den økonomiske og monetære situation i Unionen. Den første gennemgang finder først sted den 31. december 2015, medmindre uforudsete hændelser nødvendiggør en gennemgang på et tidligere tidspunkt. [Ændring 68]

7.   Kommissionen kan tilpasse beløbene tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 vedrørende den periodiske tilpasning, mindst hvert femte år, af beløbet i stk. 1 til inflationen i Unionen på grundlag af ændringerne i det harmoniserede forbrugerprisindeks, der offentliggøres af Kommissionen, siden den foregående tilpasning .

Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages i overensstemmelse med artikel 16. [Ændring 69]

Artikel 6

Fastsættelse af de beløb, der kan tilbagebetales

1.   Den i artikel 5, stk. 1, fastsatte grænse finder anvendelse på de samlede indskud i et og samme kreditinstitut, uanset indskuddenes antal, valuta eller lokalisering inden for Unionen.

2.   For fælleskonti indgår den andel, der tilkommer hver enkelt indskyder, i beregningen af den i artikel 5, stk. 1, fastsatte grænse.

Findes der ikke særlige bestemmelser herom, fordeles det på kontoen indestående beløb ligeligt mellem indskyderne.

Medlemsstaterne kan bestemme, at indskud på en konto, som to eller flere personer har adgang til som deltagere i et interessentskab, en sammenslutning eller en gruppering af tilsvarende art, som ikke har status som juridisk person, kan lægges sammen og behandles, som om de var foretaget af en enkelt indskyder, med henblik på beregningen af den i artikel 5, stk. 1, fastsatte grænse.

3.   Er indskyderen ikke ubetinget berettiget til de beløb, der står på kontoen, er det den person, der er ubetinget berettiget hertil, som skal dækkes af garantiordningen, forudsat at den pågældende person er blevet identificeret eller kan identificeres inden den dato, hvor de kompetente myndigheder foretager den i artikel 2, stk. 1, litra e), nr. i), omhandlede konstatering, eller domstolen afsiger den i artikel 2, stk. 1, litra e), nr. ii), omhandlede kendelse. Er flere personer ubetinget berettiget til de indestående beløb, indgår deres respektive andel i henhold til de ordninger, der gælder for forvaltningen af beløbene, i beregningen af den i artikel 5, stk. 1, fastsatte grænse.

4.   Referencedatoen for beregningen af det beløb, der kan tilbagebetales, er den dato, hvor de kompetente myndigheder foretager den i artikel 2, stk. 1, litra e), nr. i), omhandlede konstatering, eller domstolen afsiger den i artikel 2, stk. 1, litra e), nr. ii), omhandlede kendelse. Indskyderens forpligtelser over for kreditinstituttet tages ikke i betragtning ved beregning af det beløb, der kan tilbagebetales, med undtagelse af forpligtelser, der forfalder på referencedatoen . [Ændring 70]

5.   Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne til enhver tid kan anmode kreditinstitutter om at underrette dem om enhver indskyders samlede indskudsbeløb.

6.   Påløbne renter af indskud, som endnu ikke er krediteret på den dato, hvor de kompetente myndigheder foretager den i artikel 2, stk. 1, litra e), nr. i), omhandlede konstatering, eller domstolen afsiger den i artikel 2, stk. 1, litra e), nr. ii), omhandlede kendelse, godtgøres af indskudsgarantiordningen. Den i artikel 5, stk. 1, omhandlede grænse overskrides dog ikke.

Hvis renten er afhængig af værdien på et andet finansielt instrument og derfor ikke kan fastsættes uden at bringe tilbagebetalingen inden for den i artikel 7, stk. 1, omhandlede frist i fare, begrænses tilbagebetalingen af en sådan rente til morarentesatsen i henhold til national lovgivning.

7.   Medlemsstaterne kan bestemme, at visse kategorier af indskud, som imødekommer et socialt hensyn defineret i national lovgivning, og som er garanteret af tredjemand i overensstemmelse med reglerne om statsstøtte, ikke tages i betragtning ved sammenlægning af de indskud, som en og samme indskyder har i et og samme kreditinstitut, jf. stk. 1. I sådanne tilfælde begrænses tredjemands garanti til dækningen i henhold til artikel 5, stk. 1.

7a.    Medlemsstaterne kan beslutte, at indskydernes indskud i samme kreditinstitut ikke lægges sammen med henblik på tilbagebetaling i henhold til stk. 7, stk. 1, hvis medlemsstatens ret tillader, at kreditinstitutter anvender forskellige firmanavne. Indskud i samme kreditinstitut under samme firmanavn sammenlægges, og dækningsniveauet i artikel 5, stk. 1, finder anvendelse herpå. Hvis denne beregning medfører, at størrelsen af de dækkede indskud pr. indskyder og pr. kreditinstitut overstiger den, der er fastlagt i artikel 5, forøges bidragene til indskudsgarantiordningen som beregnet i henhold til artikel 9 og 11 tilsvarende.

Hvis en medlemsstat beslutter ikke at tillade særskilt beskyttelse af indskud på tværs af firmanavne inden for samme kreditinstitut, er indskyderen og firmanavnene ikke omfattet af særskilte garantier. Indskud i samme kreditinstitut under forskellige firmanavne kan ikke sammenlægges på tværs af landegrænser.

Kreditinstitutter fra medlemsstater, der anvender denne bestemmelse, kan ikke tilbyde et sådant dækningsniveau i filialer drevet i medlemsstater, der ikke tillader kreditinstitutter at drive virksomhed under forskellige firmanavne. [Ændring 71]

Artikel 7

Tilbagebetaling

1.   Indskudsgarantiordningerne skal være i stand til at tilbagebetale indisponible indskud senest 7 dage fem arbejdsdage, dog højst en uge , efter den dato, hvor de kompetente myndigheder har foretaget en konstatering, jf. artikel 2, stk. 1, litra e), nr. i), eller en domstol har afsagt kendelse, jf. artikel 2, stk. 1, litra e), nr. ii).

Medlemsstaterne kan beslutte, at de i artikel 6, stk. 3, omhandlede indskud er omfattet af en længere tilbagebetalingsperiode. Nævnte periode må dog ikke overstige tre måneder fra den dato, hvor de kompetente myndigheder foretager den i artikel 2, stk. 1, litra e), nr. i), omhandlede konstatering, eller domstolen afsiger den i artikel 2, stk. 1, litra e), nr. ii), omhandlede kendelse.

Medlemsstaterne kan tillade en tilbagebetalingsfrist på 20 arbejdsdage frem til den 31. december 2016, såfremt den kompetente tilsynsmyndighed efter en grundig undersøgelse fastslår, at indskudsgarantiordningerne endnu ikke er i stand til at garantere tilbagebetaling inden for fem arbejdsdage, dog højst en uge.

En indskyder, som ikke er ubetinget berettiget til de beløb, der står på de i artikel 6, stk. 3, omhandlede konti, sikres tilbagebetaling inden for den i første afsnit omhandlede tidsfrist. Nævnte tilbagebetaling tages i betragtning, når ubetinget berettigede modtager tilbagebetaling.

1a.     Hvis medlemsstaterne tillader en tilbagebetalingsfrist på 20 arbejdsdage frem til den 31. december 2016, jf. stk. 1, tredje afsnit, kan en indskyder på anmodning få udbetalt et engangsbeløb på op til 5 000 EUR af sit tilbagebetalingsberettigede indskud fra indskudsgarantiordningen inden for fem arbejdsdage, dog højst en uge. Ændring 150/rev]

1b.     En tilbagebetaling eller udbetaling som omhandlet i stk. 1, kan udsættes hvor:

a)	det er uklart, om den pågældende person er juridisk berettiget til at modtage tilbagebetaling, eller indskuddet er genstand for en retstvist

b)	indskuddet er omfattet af økonomiske sanktioner fra nationale regeringers eller internationale organers side

c)	der har ikke været foretaget nogen transaktioner i relation til indskuddet i de seneste 24 måneder (kontoen er inaktiv)

d)	det beløb, der skal tilbagebetales, skønnes at indgå i en midlertidigt høj balance, jf. artikel 5, stk. 1a, eller

e)	det beløb, der skal tilbagebetales, skal udbetales af indskudsgarantiordningen i værtsmedlemsstaten, jf. artikel 12, stk. 2. [Ændring 75]

2.   Indskydere modtager tilbagebetaling, uden at det er nødvendigt at anmode indskudsgarantiordningerne herom. Til det formål sender kreditinstituttet de fornødne oplysninger om indskud og indskydere, så snart indskudsgarantiordningen anmoder herom.

3.   Eventuel korrespondance mellem indskudsgarantiordningen og indskyderen skal være affattet på det officielle EU-sprog, som benyttes til kommunikation mellem det kreditinstitut, som det af garantien omfattede indskud er placeret i, og indskyderen, eller, hvis dette ikke er muligt , på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor det af garantien omfattede indskud befinder sig. Hvis en bank driver virksomhed direkte i en anden medlemsstat uden at have oprettet filialer, formidles oplysningerne på det sprog, som indskyderen valgte, da kontoen blev oprettet. [Ændring 76]

4.   Uanset tidsfristen i stk. 1 kan udbetalinger under garantiordningen, der berører indskyderen , suspenderes, indtil der foreligger en domstolsafgørelse, hvis en indskyder eller en person, der er berettiget til eller har interesse i beløb, der står på en konto, er blevet sigtet for en lovovertrædelse som følge af eller i forbindelse med hvidvaskning af penge som defineret i artikel 1, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF. [Ændring 77]

4a.     Der foretages ingen tilbagebetaling i tilfælde, hvor der ikke har været foretaget nogen transaktioner i relation til indskuddet i de seneste 24 måneder, og de administrative omkostninger ved en sådan tilbagebetaling overstiger indskuddets værdi. [Ændring 78]

Artikel 8

Krav mod indskudsgarantiordninger

1.   Medlemsstaterne sørger for, at indskyderens ret til godtgørelse indebærer, at indskyderen har en klagemulighed mod indskudsgarantiordningen. [Ændring 79]

2.   Sker der udbetalinger i henhold til garantiordningen en garantiordning på nationalt plan , har garantiordningen ret til at indtræde i indskyderens rettigheder i likvidationssager for et beløb, der svarer til udbetalingen, uden at dette i øvrigt berører de rettigheder, der måtte være tillagt ordningen i henhold til den nationale lovgivning, jf. dog stk. 3.

Rettighederne i forbindelse med den i dette stykke omhandlede indtrædelsesret har prioritet umiddelbart efter indskydernes rettigheder i henhold til stk. 1 og før alle andre rettigheder over for likvidator. [Ændring 80]

3.   Hvis indskudsgarantiordninger yder lån til andre ordninger efter den i artikel 10 omhandlede procedure, har indskudsgarantiordningerne ret til, i forhold til det udlånte beløb, at indtræde i indskydernes rettigheder i likvidationssager for et beløb, der svarer til udbetalingen.

Indtrædelsesretten udøves ikke, før lånet forfalder til betaling, jf. artikel 10, stk. 2, litra b). Hvis likvidationsproceduren ophører før den pågældende dato, udvides indtrædelsesretten til at omfatte det likvidationsprovenu, som udbetales til den låntagende ordning.

Rettigheder underlagt indtrædelsesretten som omhandlet i dette stykke har prioritet umiddelbart efter indskydernes rettigheder som omhandlet i stk. 1, før alle andre rettigheder over for likvidator.

4.   Medlemsstaterne kan begrænse den tidsperiode, inden for hvilken indskydere, hvis indskud ikke blev tilbagebetalt eller anerkendt af ordningen inden for den frist, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, kan kræve tilbagebetaling af deres indskud. En sådan tidsfrist bestemmes af den dato, hvor de rettigheder, som indskudsgarantiordningen er indtrådt i i henhold til stk. 2, skal registreres i en afviklingsprocedure i henhold til national lovgivning.

Ved fastsættelse af tidsfristen tager medlemsstaterne hensyn til den tid, som indskudsgarantiordningen har behov for til at indsamle sådanne krav inden en sådan registrering.

Artikel 9

Finansiering af indskudsgarantiordninger

1.   Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne råder over passende systemer til fastsættelse af deres eventuelle forpligtelser. Indskudsgarantiordningernes disponible finansielle midler står i forhold til disse forpligtelser.

Indskudsgarantiordningerne tilvejebringer de disponible finansielle midler i form af det almindelige bidrag fra deres medlemmer den 30. juni og den 30. december hvert år mindst en gang om året . Det forhindrer ikke supplerende finansiering fra andre kilder. Der må ikke anmodes om engangsgebyrer ved indtrædelse. [Ændring 81]

De disponible finansielle midler svarer mindst til målniveauet. Hvis finansieringskapaciteten ikke når op på målniveauet, genoptages bidragsindbetalingen, i det mindste indtil målniveauet er nået igen. Det almindelige bidrag skal tage det fornødne hensyn til konjunkturudviklingen og udgøre mindst 0,1 % af de dækkede indskud. Pligten til at betale bidrag gælder kun, når størrelsen af indskudsgarantiordningens midler er under målniveauet. Hvis de disponible finansielle midler, efter at målniveauet er nået første gang , beløber sig til mindre end to tredjedele af målniveauet, fordi der er foretaget udbetalinger , svarer det almindelige bidrag mindst til 0,25 % af de berettigede dækkede indskud. [Ændring 82]

2.   De samlede indskud og investeringer i forbindelse med en ordning, som er knyttet til et enkelt organ, udgør højst 5 % af de disponible finansielle midler. Investeringer af indskudsgarantiordningernes disponible finansielle midler skal foretages med lav risiko og tilstrækkeligt diversificering for øje og må højst udgøre 5 % af de disponible finansielle midler, medmindre risikovægtningen af sådanne indskud og investeringer er nul i henhold til bilag VI, del I, i direktiv 2006/48/EF. Selskaber, som indgår i samme koncern med henblik på konsoliderede regnskaber, som omhandlet i Rådets direktiv 83/349/EØF (15) eller i overensstemmelse med anerkendte internationale regnskabsregler, anses i denne henseende for at være et enkelt organ ved beregning af denne grænse. [Ændring 83]

3.   Hvis en indskudsgarantiordnings disponible finansielle midler ikke er tilstrækkelige til at sikre indskydere tilbagebetaling, når indskud bliver indisponible, betaler medlemmerne ekstraordinære bidrag svarende til højst 0,5 % af deres berettigede dækkede indskud pr. kalenderår. Den pågældende betaling gennemføres en dag før den frist, som er omhandlet i artikel 7, stk. 1. [Ændring 84]

4.   De samlede bidrag, som omhandlet i stk. 1 og 2 stk. 1 og 3 , må højst udgøre 1 % af de berettigede dækkede indskud pr. kalenderår. [Ændring 85]

De kompetente myndigheder kan helt eller delvist midlertidigt fritage et kreditinstitut fra den forpligtelse, som er omhandlet i stk. 2, hvis de samlede betalinger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, kan bringe afviklingen af andre kreditorers krav mod det i fare. Sådanne fritagelser gives højst for en periode på seks måneder, men kan fornyes efter anmodning af kreditinstituttet. Betalingen af det pågældende beløb finder sted på et senere tidspunkt, hvor den ikke længere bringer afviklingen af andre kreditorers krav i fare. De finansielle midler, som er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, anvendes hovedsagelig til at beskytte og tilbagebetale indskydere i henhold til dette direktiv. Op til en tredjedel af de eksisterende finansielle midler kan anvendes til forebyggelses- og støtteforanstaltninger i medfør af dette direktiv. I dette tilfælde indgiver indskudsgarantiordningen inden for senest en måned en rapport til den kompetente myndighed med dokumentation for, at grænsen på en tredjedel af de disponible midler er overholdt. [Ændring 86]

5.   De finansielle midler, som er omhandlet i denne artikels stk. 1, 2 og 3, anvendes hovedsagelig til at sikre tilbagebetaling til indskydere i henhold til dette direktiv.

De kan dog også anvendes til at finansiere overførsel af indskud til et andet kreditinstitut, forudsat at de omkostninger, som afholdes af indskudsgarantiordningen, ikke overstiger de samlede dækkede indskud i den berørte kreditinstitution. I dette tilfælde indgiver indskudsgarantiordningen senest en måned efter indskuddenes overførsel en rapport til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed med dokumentation for, at ovennævnte grænse ikke er overskredet. [Ændring 87]

Medlemsstaterne kan give indskudsgarantiordninger tilladelse til at anvende deres finansielle midler til at undgå bankkonkurs uden at være begrænset til at finansiere overførsel af indskud til et andet kreditinstitut, forudsat at følgende betingelser er opfyldt: [Ændring 88]

a)	ordningens finansielle midler udgør mere end 1 % af de berettigede indskud efter en sådan foranstaltning [Ændring 89]

b)	indskudsgarantiordningen indgiver senest en måned efter sin beslutning om at træffe en sådan foranstaltning en rapport til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed med dokumentation for, at ovennævnte grænse ikke er overskredet. [Ændring 90]

Alt efter det enkelte tilfælde kan den procentsats, der er omhandlet i litra a), med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse og efter en begrundet anmodning fra den berørte indskudsgarantiordning fastsættes til mellem 0,75 og 1 %. [Ændring 91]

5a.    Indskudsgarantiordninger kan anvende deres eksisterende finansielle midler ud over grænsen i stk. 5 til forebyggelses- og støtteforanstaltninger, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	indskudsgarantiordningen råder over passende systemer til overvågning og klassificering af risici og tilsvarende muligheder for at øve indflydelse på de tilsluttede kreditinstitutter

b)	indskudsgarantiordningen råder over de nødvendige procedurer og strukturer til udvælgelse, gennemførelse og overvågning af forebyggelses- og støtteforanstaltninger

c)	indskudsgarantiordningens forebyggelses- og støtteforanstaltninger er kædet sammen med krav til det kreditinstitut, som støttes, der som minimum omfatter strengere risikoovervågning og mere vidtgående kontrolrettigheder for indskudsgarantiordningen

d)

de tilsluttede kreditinstitutter indbetaler straks ekstraordinære bidrag til indskudsgarantiordningen til dækning af de midler, der er anvendt til forebyggelses- og støtteforanstaltningerne, såfremt der opstår behov for tilbagebetaling til indskydere, og indskudsgarantiordningens disponible finansielle midler udgør mindre end to tredjedele af målniveauet, og

e)	den kompetente myndighed har vurderet, at de tilsluttede kreditinstitutters er i stand til at betale de ekstraordinære bidrag, der er omhandlet til litra d). [Ændring 92]

5b.     De finansielle midler kan også anvendes til foranstaltninger i forbindelse med en velordnet afvikling af et kreditinstitut, forudsat at de omkostninger, som afholdes af indskudsgarantiordningen, ikke overstiger værdien af de dækkede indskud i det pågældende kreditinstitut. I tilfælde af en sådan afvikling indgiver indskudsgarantiordningen senest en måned efter indskuddenes overførsel en rapport til EBA, hvori det bekræftes, at de afholdte omkostninger ikke overstiger værdien af de dækkede indskud. [Ændring 93]

6.   Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne råder over passende alternative finansieringsforanstaltninger, således at de om nødvendigt kan opnå kortfristet finansiering til at imødekomme krav mod de pågældende indskudsgarantiordninger.

7.   Medlemsstaterne underretter hvert kvartal EBA om de samlede berettigede indskud og dækkede indskud på deres område og om indskudsgarantiordningernes samlede disponible finansielle midler. Oplysningerne bekræftes af de kompetente myndigheder og fremsendes med denne bekræftelse senest 10 dage efter udgangen af hver måned én måned til EBA. [Ændring 94]

Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, offentliggøres på indskudsgarantiordningernes og EBA's websted mindst én gang om året. [Ændring 95]

7a.     Indskudsgarantiordninger skal overholde specifikke regler for selskabsledelse og nedsætte et særligt udvalg sammensat af fremtrædende repræsentanter for ordningen, dens medlemmer og de relevante myndigheder, der skal udarbejde og vedtage gennemsigtige retningslinjer for investering af de disponible finansielle midler. Disse retningslinjer skal tage højde for faktorer såsom matching af aktivers og passivers varighed samt kvalitet, spredning og det indbyrdes forhold mellem investeringerne. [Ændring 96]

Artikel 10

Låntagning mellem indskudsgarantiordninger

1.   En ordning har ret til at låne fra alle de øvrige Medlemsstaterne kan tillade indskudsgarantiordninger som omhandlet i artikel 1, stk. 2, frivilligt at yde lån til andre indskudsgarantiordninger i Unionen, forudsat at følgende betingelser er opfyldt: [Ændring 97]

a)	den låntagende ordning kan ikke opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 1, på grund af tidligere betalinger inden for rammerne af artikel 9, stk. 5, første og andet afsnit [Ændring 87]

b)	den situation, der er omhandlet i litra a), skyldes mangel på disponible finansielle midler som omhandlet i artikel 9

c)	den låntagende ordning har gjort brug af ekstraordinære bidrag som omhandlet i artikel 9, stk. 3

d)	den låntagende ordning forpligter sig retligt til at sikre, at de lånte midler anvendes til at imødekomme krav i henhold til artikel 8, stk. 1

e)	den låntagende ordning er ikke på nuværende tidspunkt underlagt en forpligtelse til at tilbagebetale et lån til andre indskudsgarantiordninger i henhold til denne artikel

f)	den låntagende ordning angiver, hvilket meddeler de kompetente myndigheder det beløb, der anmodes om [Ændring 98]

g)	det samlede udlånte beløb udgør højst 0,5 % af den låntagende ordnings berettigede dækkede indskud [Ændring 99]

h)	den låntagende ordning underretter omgående EBA og angiver årsagerne til, at betingelserne i dette stykke er opfyldt, og det beløb, der anmodes om.

Det beløb, der er omhandlet i første afsnit, litra f), beregnes som følger:

[de samlede dækkede indskud, som skal tilbagebetales i henhold til artikel 8, stk. 1] - [de disponible finansielle midler + de maksimale samlede ekstraordinære bidrag, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3] [Ændring 100]

De øvrige indskudsgarantiordninger fungerer som långivende ordninger. Medlemsstater, hvor der er etableret mere end én ordning, udpeger derfor én ordning til at fungere som medlemsstatens långivende ordning og underretter Den Europæiske Banktilsynsmyndighed herom. Medlemsstaterne kan beslutte, om og hvordan den långivende ordning skal sikres godtgørelse fra de øvrige indskudsgarantiordninger, der er etableret i den samme medlemsstat. [Ændring 101]

Indskudsgarantiordninger, som er forpligtet til at tilbagebetale et lån til andre indskudsgarantiordninger i henhold til denne artikel, låner ikke til andre indskudsgarantiordninger.

2.   Lånet skal opfylde følgende betingelser:

a)

hver ordning udlåner et beløb, som står i forhold til de samlede berettigede indskud i de enkelte ordninger, uden hensyntagen til den låntagende ordning og indskudsgarantiordningerne i litra a). Beløbene beregnes i henhold til de seneste bekræftede månedlige oplysninger som omhandlet i artikel 9, stk. 7 [Ændring 102]

b)	den låntagende ordning tilbagebetager lånet senest efter fem år. Den kan tilbagebetale lånet i årlige rater. Renterne forfalder først til betaling på tilbagebetalingstidspunktet

c)	renten den fastsatte rente svarer som minimum til Den Europæiske Centralbanks rente på den marginale udlånsfacilitet i kreditperioden [Ændring 103]

ca)	den låntagende ordning meddeler EBA den indledende rentesats samt løbetiden for lånet. [Ændring 104]

3.   EBA bekræfter, at de krav, der er omhandlet i stk. 1 stk. 1 og 2 , er imødekommet, og angiver de beløb, de enkelte ordninger skal udlåne, som beregnet i henhold til stk. 2, litra a), og den indledende rentesats i henhold til stk. 2, litra c), samt lånets løbetid. [Ændring 105]

EBA fremsender sin bekræftelse sammen med de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra h), til långivende indskudsgarantiordninger. De modtager denne bekræftelse og disse oplysninger i løbet af to arbejdsdage. De långivende indskudsgarantiordninger udbetaler hurtigst muligt, dog senest yderligere 2 arbejdsdage efter modtagelse, lånet til den låntagende ordning. [Ændring 106]

4.   Medlemsstaterne sikrer, at de bidrag, der opkræves af den låntagende ordning, er tilstrækkelige til at tilbagebetale det lånte beløb og til at genetablere målniveauet hurtigst muligt.

Artikel 11

Beregning af bidrag til indskudsgarantiordninger

1.   De bidrag til indskudsgarantiordningerne, som er omhandlet i artikel 9, fastsættes for hvert enkelt medlem på grundlag af omfanget i forhold til størrelsen af den risiko, det påtager sig. Kreditinstitutter betaler mindst 75 % og højst 200 % 250 % af det beløb, som en bank med en gennemsnitsrisiko ville skulle bidrage med. Medlemsstaterne kan beslutte, at medlemmer af de institutionsikringsordninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3 og 4 artikel 1, stk. 4 , betaler lavere bidrag til indskudsgarantiordningerne, men ikke mindre end 37,5 % af det beløb, som en bank med en gennemsnitsrisiko ville skulle bidrage med.

Medlemsstaterne kan træffe bestemmelser om betaling af lavere bidrag for lavrisiko-sektorer, der er omfattet af særlig national lovgivning. [Ændring 107]

1a.     Medlemsstaterne kan tillade, at alle kreditinstitutter, som er tilsluttet samme centralorgan i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF, som helhed er omfattet af den risikovægtning, der er fastlagt for centralorganet og de tilsluttede institutter på et konsolideret grundlag. Medlemsstaterne kan kræve, at kreditinstitutter betaler et mindstebidrag uanset størrelsen af deres dækkede indskud. [Ændring 112]

2.    I bilag I og II beskrives standardmetoden for fastsættelse af omfanget af de påtagne risici fastsættes og og beregning af bidragene beregnes på grundlag de faktorer, der er omhandlet i bilag I og II fra indskudsgarantifondens medlemmer . [Ændring 108]

3.   Stk. 2 finder ikke anvendelse på de indskudsgarantiordninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2. [Ændring 109]

3a.     Uanset stk. 1 og 2 kan indskudsgarantiordninger bruge deres egne alternative risikobaserede metoder til at bestemme og beregne de risikobaserede bidrag fra indskudsgarantiordningens medlemsorganisationer. Størrelsen af de beregnede bidrag skal være proportional med medlemmernes forretningsrisiko og tage det fornødne hensyn til de forskellige forretningsmodellers risikoprofiler. En alternativ metode kan også tage hensyn til balancens aktiver og risikoindikatorer som kapitalgrundlag, aktivernes kvalitet og likviditeten.

Hver alternativ metode skal godkendes af de kompetente myndigheder og EBA samt overholde de retningslinjer, EBA udformer i henhold til artikel 11, stk. 5. EBA foretager mindst hvert femte år en gennemgang af retningslinjernes overholdelse, og hver gang indskudsgarantiordningens alternative metode ændres. [Ændring 110]

4.   Kommissionen tillægges beføjelser med henblik på at fastlægge de nærmere detaljer i For at sikre effektiv harmonisering af definitioner og metoder i bilag II, del A. Disse opstille standardmetoden, jf. stk. 1 og 2, udarbejder EBA udkast til tekniske standarder for regulering vedtages i overensstemmelse med artikel 7 til 7d i [EBA-forordningen]. Om nødvendigt kan EBA foreslå tilpasninger af disse definitioner og standardmetoden med henblik på at sikre fuld sammenlignelighed og undgå forstyrrende elementer.

EBA kan udforme forelægger sine udkast til tekniske standarder for regulering til forelæggelse for Kommissionen senest den 31. december 2012 .

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de tekniske standarder for regulering, der er nævnt i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. [Ændring 111]

4a.     EBA tager i sine risikoanalyser og som led i udarbejdelsen af udkast til tekniske standarder for regulering hensyn til de ledelsesmæssige kontrolmekanismer, som kreditinstitutterne har indført. EBA sikrer udbredelsen af eksempler på god praksis via ESFS. [Ændring 113]

5.   Senest den 31. december 2012 udsender EBA retningslinjer, jf. artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 , for anvendelsen af bilag II, del B,jf. [artikel 8 i EBA-forordningen] og for de alternative risikobaserede procedurer, som indskudsgarantiordningerne udarbejder i henhold til stk. 3a . [Ændring 114]

Artikel 12

Samarbejde i Unionen

1.   Indskudsgarantiordninger skal omfatte indskydere i filialer, som kreditinstitutter har oprettet i andre medlemsstater.

2.   Indskydere i filialer, som er oprettet af kreditinstitutter i andre medlemsstater eller i medlemsstater, hvor et kreditinstitut, der er godkendt i en anden medlemsstat, driver virksomhed, sikres tilbagebetaling via ordningen i værtsmedlemsstaten på vegne af ordningen i hjemmedlemsstaten. Ordningen i hjemmedlemsstaten skadesløsholder stiller de nødvendige midler til rådighed for ordningen i værtsmedlemsstaten, således at sidstnævnte kan opfylde førstnævntes tilbagebetalingsforpligtelse over for indskyderne, jf. stk. 1 . [Ændring 115]

Værtslandsordningen underretter også de berørte indskydere på hjemlandsordningens vegne og er berettiget til at modtage korrespondance fra de pågældende indskydere på hjemlandsordningens vegne.

3.   Hvis et kreditinstitut ophører med at være medlem af en ordning og tilsluttes en anden ordning, godtgøres de bidrag, der er betalt i de 6 måneder året forud for medlemskabets ophør, eller også overføres de pro rata til den anden ordning, forudsat at der ikke er tale om forhøjede almindelige bidrag i henhold til artikel 9, stk. 1, afsnit 3, eller ekstraordinære bidrag i henhold til artikel 9, stk. 3 . Det gælder ikke, hvis kreditinstituttet er udelukket fra en ordning i henhold til artikel 3, stk. 3. [Ændring 116]

4.   Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne i hjemlandet udveksler oplysninger som omhandlet i artikel 3, stk. 7, med ordningerne i værtslandet. Begrænsningerne i nævnte artikel finder anvendelse.

Kreditinstitutter, som i overensstemmelse med dette direktiv frivilligt ønsker at skifte fra en indskudsgarantiordning til en anden, skal meddele dette med mindst seks måneders varsel. I denne periode bidrager kreditinstituttet til sin oprindelige indskudsgarantiordning for så vidt angår såvel forudgående (ex ante) som efterfølgende (ex post) finansiering. [Ændring 117]

5.   For at fremme et effektivt samarbejde mellem indskudsgarantiordningerne, navnlig med henblik på denne artikel og artikel 10, indgår indskudsgarantiordningerne, eller hvis det er relevant, de kompetente myndigheder, skriftlige samarbejdsaftaler. Sådanne aftaler tager hensyn til kravene i direktiv 95/46/EF.

EBA holdes underrettet om sådanne aftalers eksistens og indhold. Den kan afgive udtalelser om sådanne aftaler i henhold til artikel 6, stk. 2, litra f), og artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Hvis de kompetente myndigheder eller indskudsgarantiordningerne ikke kan nå frem til en aftale, eller hvis der er uenighed om fortolkningen af en sådan aftale, bilægger Den Europæiske Banktilsynsmyndighed sådanne tvister, jf. artikel 11 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Mangel på sådanne aftaler har ikke indvirkning på krav fra indskydere i henhold til artikel 8, stk. 2, og kreditinstitutter i henhold til denne artikels stk. 3.

Artikel 13

Filialer af kreditinstitutter etableret i tredjelande

1.   Medlemsstaterne påser, at filialer, der er etableret af kreditinstitutter med hjemsted i tredjelande, er omfattet af en beskyttelse, der svarer til den, der er fastsat i dette direktiv.

I modsat fald kan medlemsstaterne fastsætte, at filialer, der er etableret af kreditinstitutter med hjemsted i tredjelande, skal tilsluttes en på deres område eksisterende indskudsgarantiordning, jf. dog artikel 38, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF.

1a.     For at sikre en konsekvent harmonisering i henhold til stk. 1, udarbejder EBA udkast til tekniske standarder for regulering, hvori der fastlægges generelle ækvivalenskriterier.

EBA forelægger disse udkast til tekniske reguleringsstandarder for Kommissionen senest …

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de tekniske standarder for regulering, der er nævnt i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. [Ændring 118]

2.   Indskydere og potentielle indskydere i filialer, der er etableret af kreditinstitutter med hjemsted i tredjelande, og som ikke er medlemmer af en ordning i en medlemsstat, skal af kreditinstituttet have alle relevante oplysninger om de garantiordninger, der dækker deres indskud.

3.   De i stk. 2 nævnte oplysninger skal foreligge på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor filialen er etableret, og på andre sprog, hvis indskyderen anmoder herom, og filialen er i stand til at imødekomme anmodningen, samt på den måde, som den nationale lovgivning foreskriver, og skal være affattet klart og forståeligt. [Ændring 151/rev]

Artikel 14

Oplysninger til indskyderne

1.   Medlemsstaterne påser, at kreditinstitutterne giver indskydere og potentielle indskydere adgang til de fornødne oplysninger om, hvilken indskudsgarantiordning kreditinstituttet og dets filialer inden for Unionen er tilsluttet. Er et indskud ikke dækket af en indskudsgarantiordning efter artikel 4 artikel 4, stk. 1, litra a)-g) og i)-k), og artikel 4, stk. 2 , underretter kreditinstituttet indskyderen herom, hvorefter kreditinstituttet skal tilbyde indskyderen mulighed for at trække sit indskud ud uden strafgebyr og med ret til alle erhvervede renter og fordele . [Ændring 119]

2.   Oplysninger til potentielle indskydere skal foreligge, inden der indgås aftale om indskud, og skal påtegnes af de potentielle indskydere. Standardteksten i bilag III anvendes.

3.   Oplysninger til indskydere gives på deres kontoudtog. Oplysningerne består af en bekræftelse af, at indskuddene er berettigede indskud. Endvidere henvises der til standardteksten med oplysninger i bilag III og til, hvor den kan fås. Standardteksten med oplysninger i bilag III fremsendes sammen med et af deres kontoudtog mindst en gang om året. Webstedet for den ansvarlige indskudsgarantiordning kan også angives også i standardteksten .

Indskudsgarantiordningens websted skal indeholde de nødvendige oplysninger for indskydere, navnlig oplysninger om bestemmelserne vedrørende proceduren og vilkårene for indskudsgarantier som fastsat i dette direktiv. [Ændring 120]

4.   De i stk. 1 omhandlede oplysninger skal affattes på den måde, som den nationale lovgivning foreskriver, på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor filialen er etableret, samt på andre sprog, hvis indskyderen anmoder herom, og filialen er i stand til at imødekomme anmodningen . [Ændring 121]

5.   Medlemsstaterne skal begrænse anvendelse i reklameøjemed af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 stk. 1, 2 og 3 , til en konkret henvisning til den ordning, der garanterer det produkt, som reklamen henviser til. [Ændring 122]

Kreditinstitutter, der er medlem af en ordning som omhandlet i artikel 1, stk. 3 og 4, giver indskyderne passende og let forståelige oplysninger om ordningens indskudsgarantiordningens funktionsmåde. Samtidig giver kreditinstitutter indskyderne oplysninger om det maksimale dækningsniveau og om andre forhold vedrørende indskudsgarantiordningen. Sådanne oplysninger må ikke indeholde en henvisning til ubegrænset dækning af indskud. [Ændring 123]

6.   Hvis kreditinstitutter fusionerer, underrettes deres indskydere om fusionen mindst en måned, før den får retsvirkning. Indskyderne underrettes om, at, når fusionen får retsvirkning, lægges alle deres indskud i hver af fusionsbankerne efter fusionen sammen for at fastlægge deres dækningsniveau under indskudsgarantiordningen. Efter meddelelsen om fusionen får indskyderne en frist på tre måneder til at overføre den del af deres indskud, herunder alle erhvervede renter og fordele for så vidt som de overstiger det garanterede dækningsniveau i artikel 5, stk. 1, til en anden bank eller et andet bankfirmanavn uden strafgebyr. Såfremt det i artikel 5, stk. 1, fastsatte beløb overskrides i løbet af denne tre måneders periode, udvides dækningsniveauet ved at gange beløbet i artikel 5, stk. 1, med antallet af fusionerede kreditinstitutter. [Ændring 124]

6a.     Hvis et kreditinstitut udtræder af eller udelukkes fra en indskudsgarantiordning, informerer det sine indskydere herom inden for en måned. [Ændring 125]

7.   Hvis en indskyder anvender en netbank, formidles de oplysninger, som skal gives i henhold til dette direktiv, elektronisk ad passende kanaler og på en sådan måde, at indskyderens opmærksomhed henledes herpå, samt i papirform, hvis indskyderen ytrer ønske herom . [Ændring 126]

7a.     Medlemsstaterne skal sikre, at der forefindes hensigtsmæssige procedurer, som kan sætte indskudsgarantiordninger i stand til at dele information og kommunikere effektivt med andre indskudsgarantiordninger, deres tilsluttede kreditinstitutter og de relevante kompetente myndigheder inden for deres egen jurisdiktion samt i relevant omfang med andre organer på tværs af landegrænser. [Ændring 127]

Artikel 15

Fortegnelse over godkendte kreditinstitutter

Kommissionen skal på den fortegnelse over godkendte kreditinstitutter, som den opstiller i henhold til artikel 14 i direktiv 2006/48/EF, på gennemsigtig vis for hvert kreditinstitut angive instituttets status med hensyn til dette direktiv. [Ændring 128]

Artikel 16

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.     Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

1a.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen, jf. artikel 5, stk. 7, for en ubegrænset periode fra den … (16).

1b.     Den i artikel 5, stk. 7, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

2.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 17 og 18 anførte betingelser. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 7, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 129]

Artikel 17

Tilbagekaldelse af delegerede beføjelser

1.   Delegationen af beføjelser i artikel 16 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Hvis en institution indleder en intern procedure for at beslutte, om den ønsker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, giver den den anden institution og Kommissionen meddelelse herom inden for et rimeligt tidsrum, inden den træffer endelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt den mulige begrundelse herfor.

3.   Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning straks eller på et senere tidspunkt, hvis dette er angivet i afgørelsen. Afgørelsen er uden virkning for gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. [Ændring 130]

Artikel 18

Indsigelser mod delegerede retsakter

1.   Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden to måneder fra underretningen herom. Fristen forlænges med en måned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har rejst indsigelse mod den delegerede retsakt ved fristens udløb, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat i den.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden udløbet af nævnte periode, hvis Europa-Parlamentet og Rådet begge har meddelt Kommissionen, at de ikke har til hensigt at gøre indsigelser.

3.   Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod den delegerede retsakt, træder retsakten ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor. [Ændring 131]

Artikel 19

Overgangsbestemmelser

1.   Bidrag til de indskudsgarantiordninger, der er omhandlet i artikel 9, fordeles så ligeligt som muligt, indtil det målniveau, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, tredje afsnit, er nået. [Ændring 132]

1a.     Hvis en indskudsgarantiordning på tidspunktet for dette direktivs ikrafttræden ikke er i stand til at fastslå de dækkede indskud i sine tilsluttede kreditinstitutter, finder målniveauet i henhold til artikel 2, stk. 1, litra h), anvendelse på ordningens berettigede indskud. Fra den 1. januar 2015 anvendes de dækkede indskud som beregningsgrundlag for målniveauet i alle indskudsgarantiordninger. [Ændring 133]

2.   Indskydere med obligationer udstedt af kreditinstituttet og forpligtelser, der skyldes egne veksler og omsætningsgældsbreve, indskud, hvis eksistens kun kan dokumenteres med et andet bevis end et kontoudtog der er noteret på ihændehaveren og ikke på navn , indskud, hvis hovedstol ikke kan tilbagebetales til pari, eller hvis hovedstol kan kun tilbagebetales til pari i henhold til en særlig garanti fra eller aftale med kreditinstituttet eller en tredjepart, underrettes om, at deres indskud ikke længere er dækket af en indskudsgarantiordning.

3.   I det tilfælde visse indskud ophører med at være helt eller delvist dækket af indskudsgarantiordninger efter gennemførelsen af dette direktiv eller direktiv 2009/14/EF i national lovgivning, kan medlemsstaterne tillade sådanne indskud at være dækket indtil den 31. december 2014, hvis indskuddene blev indbetalt inden den 30. juni 2010. Efter den 31. december 2014 sikrer medlemsstaterne, at ingen indskudsgarantiordninger yder højere eller mere omfattende garantier end dem, der er omhandlet i dette direktiv, uanset hvornår indskuddene blev indbetalt.

4.   Senest den31. december 2015 2. januar 2014 forelægger Kommissionen en rapport og i givet fald et forslag til retsakt for Europa-Parlamentet og Rådet med det formål at afgøre, om de nuværende, hvori der opstilles retningslinjer for, hvordan indskudsgarantiordninger bør erstattes af en fælles ordning for hele, der opererer inden for Unionen, med EBA som koordinator kan samarbejde inden for en europæisk indskudsgarantiordning med henblik på at forebygge risici, der kan opstå i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter, samt beskytte indskuddene mod sådanne risici . [Ændring 134]

5.   Senest den 31. december 2015 forelægger Kommissionen i samarbejde med fra EBA en statusrapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv. Denne rapport bør navnlig omfatte følgende punkter:

—

muligheden for at fastsættemålniveauet på grundlag af de dækkede indskud uden at mindske med en vurdering af relevansen af den fastlagte procentsats eller en vurdering af af andre reguleringsmuligheder; målniveauet som afspejler de tab af indskud, som har fundet sted i de foregående ti år inden for en vedtægtsmæssig eller aftalemæssig ordning eller institutsikringsordning, jf. artikel 80, stk. 8, i direktiv 2006/48/EF

—	den samlede virkning af de lovgivningsmæssige forpligtelser, som kreditinstitutterne er pålagt, herunder kapitalkravene

—	sammenhængen mellem lovgivningen om indskudsgarantiordninger og den fremtidige lovgivning om krisestyring

—	indvirkningen på den nødvendige mangfoldighed af bankmodeller

—	spørgsmålet om, hvorvidt det nuværende dækningsniveau for indskydere er tilstrækkeligt.

Statusrapporten skal endvidere indeholde en vurdering af, hvorvidt de punkter, der er anført i første afsnit, er opfyldt på en sådan måde, at indskydernes beskyttelse opretholdes . [Ændring 135]

Artikel 20

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 1, artikel 2, stk. 1, litra a), c), d), f), h)-m), artikel 2, stk. 2, artikel 3, stk. 1, artikel 3, stk. 3, artikel 3, stk. 5-7, artikel 4, stk.1, litra d)-k), artikel 5, stk. 2-5, artikel 6, stk. 4-7, artikel 7, stk. 1-3, artikel 8, stk. 2-4, artikel 9-11, artikel 12, artikel 13, stk. 1-2, artikel 14, stk. 1-3, artikel 14, stk. 5-7, artikel 19 og bilag I-III dette direktiv senest den 31. december 2012. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv. [Ændring 136]

Uanset første afsnit sætter medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 9, stk. 1, tredje afsnit, artikel 9, stk. 3, og artikel 10 senest den 31. december 2020. [Ændring 137]

Uanset første afsnit sætter medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 7, stk. 1, og artikel 9, stk. 5, senest den 31. december 2013. Den procentsats for berettigede indskud, der er omhandlet i artikel 9, stk. 5, litra a), finder dog først anvendelse den 1. januar 2014. Indtil den 31. december 2017 anvendes der en sats på 0,5 %. Efter den dato og indtil den 31. december 2020 anvendes der en sats på 0,75 %. [Ændring 138]

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde en oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, gælder som henvisninger til dette direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste love og administrative bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 21

Ophævelse

Direktiv 94/19/EF med successive ændringer ophæves med virkning fra den 31. december 2012, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af de i bilag IV nævnte direktiver.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til dette direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag V.

Artikel 22

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvende dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 2, stk. 1, litra b), e), g), artikel 4, stk. 1, litra a)-c), artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, 2 og 3, artikel 7, stk. 4, artikel 8, stk. 1, artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 3, artikel 14, stk. 4, og artikel 15-18 finder anvendelse fra den 1. januar 2013.

Artikel 23

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EUT C 99 af 31.3.2011, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 16.2.2012.

(3)  EFT L 135 af 31.5.1994, s. 5.

(4)   EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.

(5)  EUT L 68 af 13.3.2009, s. 3.

(6)   EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1 .

(7)   EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.

(8)  EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.

(9)  EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.

(10)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(11)  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk banktilsynsmyndighed, KOM(2009) 501.

(12)   EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1 .

(13)  EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.

(14)  Dato for dette direktivs ikrafttræden.

(15)  Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber (EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1).

(16)   Dato for dette direktivs ikrafttræden.