21.6.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 181/55

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af visse finansielle transaktioner og om ændring af direktiv 2008/7/EF

COM(2011) 594 final

2012/C 181/11

Ordfører: Stefano PALMIERI

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 19. oktober 2011 under henvisning til artikel 313 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

»Forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner og om ændring af direktiv 2008/7/EF«

COM(2011) 594 final.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed, som vedtog sin udtalelse den 7. marts 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 479. plenarforsamling den 28.-29. marts 2012, mødet den 29. marts, følgende udtalelse med 164 stemmer for, 73 imod og 12 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1   Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bifalder ligesom Europa-Parlamentet (1) Kommissionens forslag om at indføre en afgift på finansielle transaktioner (FT-afgift), hvilket er helt i tråd med anbefalingerne i tidligere udtalelser (2) fra EØSU.

1.2   EØSU har allerede i en tidligere udtalelse (3) påpeget vigtigheden af igen at sikre Den Europæiske Union (EU) finansiel autonomi, sådan som det oprindeligt var tanken med Romtraktatens artikel 201. Det er på den baggrund, at EØSU mener, at FT-afgiften kan blive et af de bærende elementer i den nye ordning for EU's egne indtægter, nemlig som et instrument, der kan sikre, at EU bliver selvfinansierende under den flerårige finansielle ramme 2014-2020.

1.3   EØSU gentager, at det på sigt er nødvendigt med en FT-afgift på verdensplan, men som allerede erkendt i udtalelsen af 15.7.2010 (se fodnote 2) mener det, at dette mål muligvis bedst nås ved at indføre FT-afgiften i Den Europæiske Union. Helt på linje med kommissær Algirdas Semeta og Europa-Parlamentet mener EØSU, at EU, ligesom det har været tilfældet med mange politikker af global rækkevidde (som f.eks. politikken vedrørende klimaændringerne), kan og bør påvirke udviklingen på dette område ved at gå forrest (4). EØSU mener imidlertid, at man bør gøre mest muligt for, at afgiften faktisk indføres på verdensplan.

1.3.1   Det er i det lys, at man ifølge EØSU skal se brevet fra finansministerierne i ni EU-medlemsstater (Tyskland, Frankrig, Italien, Østrig, Belgien, Finland, Grækenland, Portugal og Spanien) til det danske EU-formandskab, hvori de bifalder formandskabets beslutning om at fremskynde analysen af FT-afgiften og forhandlingerne om dens indførelse.

1.4   EØSU opfatter indførelsen af FT-afgiften som et led i en mere omfattende proces, som Kommissionen har sat i gang med revisionen af de vigtigste direktiver om markederne for finansielle instrumenter (COM(2011) 656 og COM(2011) 652), der har til formål at gøre disse markeder mere gennemsigtige og effektive, og sikre, at de fungerer efter hensigten. Endvidere mener udvalget, som allerede fremhævet i en tidligere udtalelse, at stabiliteten og effektiviteten i den finansielle sektor og dermed begrænsningen af den overdrevne risikotagning samt skabelse af de rette incitamenter for institutionerne i den finansielle sektor bør sikres gennem passende regulering og tilsyn.

1.5   For at neutralisere eller i hvert fald mindske risikoen for udflytning af finansielle transaktioner bør det af Kommissionen foreslåede princip om etableringssted (eller territorial afgræsning) suppleres af princippet om udstedelsessted, sådan som Europa-Parlamentet har foreslået. Efter sidstnævnte princip finder afgiften (ligesom stempelafgift) anvendelse på alle transaktioner af finansielle instrumenter udstedt af juridiske personer registreret i EU, dog ikke på købs- og salgsaftaler (5).

1.6   EØSU mener, at FT-afgiften vil sikre, at den finansielle sektor yder et mere rimeligt bidrag til Den Europæiske Unions offentlige budget og medlemsstaternes nationale budgetter.

1.7   EØSU er tilfreds med, at indførelsen af FT-afgiften vil kunne regulere de ordninger, som kun tjener finansielle operatørers egne interesser, idet antallet af transaktioner med høj frekvens og lav latenstid (high frequency and low latency trading) vil blive nedbragt. Disse transaktioner er yderst spekulative, skaber ustabile forhold på de finansielle markeder og har intet at gøre med realøkonomiens normale funktion. Ved hjælp af FT-afgiften vil de finansielle markeder blive stabiliseret, idet fordelene ved investeringer på mellemlang og lang sigt, som kan rettes mod erhvervslivet, vil blive større.

1.7.1   Det lavere tempo i de stærkt spekulative transaktioner, som vil blive en følge af indførelsen af FT-afgiften, vil ifølge EØSU have stor stabiliserende virkning på kurssvingningerne på de finansielle markeder og sikre de virksomheder, der driver forretning i realøkonomien, mere stabile investeringsbetingelser (6).

1.8   EØSU mener, at en af de vigtigste konsekvenser af indførelsen af FT-afgiften kan vise sig at være en forbedring af statsgældssituationen. Statsobligationskriser bliver alvorligere i perioder med stor finansiel ustabilitet. De øgede indtægter fra FT-afgiften vil bidrage til at forbedre den finansielle stabilitet og mindske behovet for yderligere gældssætning. Effekten vil være direkte for de midler, der tilgår medlemsstaterne, mens den vil være indirekte for de midler, der tilgår EU's budget som erstatning for medlemsstaternes bidrag.

1.9   EØSU anerkender, at den afgiftsharmonisering, som bliver en følge af FT-afgiftens indførelse, vil garantere, at det indre marked fungerer efter hensigten, idet man vil få fjernet de fordrejninger, der i dag er på et område, hvor mindst ti medlemsstater allerede har indført forskellige former for FT-afgift.

1.10   EØSU understreger, at de negative makro- og mikroøkonomiske konsekvenser af anvendelsen af lovgivningen om FT-afgiften må styres omhyggeligt for at neutralisere eller i hvert fald mindske risiciene og de dermed forbundne omkostninger. Af den grund mener EØSU, at man for at modvirke de væsentligste eventuelle negative virkninger for realøkonomien af FT-afgiftens indførelse bør overveje at indføre passende kompensationsmekanismer.

1.10.1   EØSU mener, at overvågningen og den deraf følgende rapport med en evaluering af konsekvenserne af FT-afgiftens anvendelse, der skal fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet, bør udarbejdes hvert år og ikke hvert tredje år efter FT-afgiftens indførelse (7).

1.11   Virkningerne af indførelsen af FT-afgiften bør vurderes ud fra effekten af lavere BNP på lang sigt (som anført i Kommissionens konsekvensanalyse) og ud fra den samlede effekt, som bidraget fra afgiften yder med hensyn til: i) at gøre de finansielle markeder mere stabile og dermed sikre, at de fungerer bedre, ii) at investeringer flyttes over i realøkonomien, iii) regulering, der forbedrer effektiviteten og gennemsigtigheden på de finansielle markeder i Europa, iv) den finanspolitiske konsolidering i medlemsstaterne som følge af, at flere midler vil være til rådighed, og v) husholdningers opsparing og investeringer. Et nyt skøn viser, at denne samlede effekt faktisk vil betyde en positiv ændring i BNP på lang sigt på 0,25 % (8).

1.12   EØSU har nogle forbehold over for konsekvensanalysen af indførelsen af FT-afgiften, som ledsager Kommissionens forslag, idet det mener, at den ikke tager højde for en række virkninger, hvoraf nogle er beskrevet her i udtalelsen, og at dette kan svække den samlede vurdering af forslaget. EØSU beder derfor Kommissionen om hurtigt at gennemføre en supplerende og mere uddybende analyse.

1.13   EØSU er enig i Kommissionens beslutning om at foreslå en FT-afgift og ikke en afgift på finansielle aktiviteter (FA-afgift). Sidstnævnte er bedre til at regulere de fordelingsmæssige aspekter (på grund af bedre sammenhæng med indtægter fra finansielle aktiviteter), men samtidig er der større risiko for, at den overføres til forbrugere og virksomheder, og den har ikke samme stabiliserende effekt på de finansielle markeder.

1.14   EØSU finder det værd at nævne, at andelen af europæere – interviewet af Eurobarometer – som går ind for, at der indføres en FT-afgift, siden efteråret 2010 ikke har været på under 60 %. I efteråret 2010: 61 %; foråret 2011: 65 %, efteråret 2011: 64 % (9). Indførelsen af FT-afgiften kan således være det første skridt, der gør det muligt for den finansielle sektor at genvinde den nødvendige tillid hos Europas borgere.

1.15   Som led i sin funktion som rådgivende organ for Kommission, Europa-Parlamentet og Rådet påtager EØSU sig at overvåge processen med at omsætte Kommissionens forslag om indførelse af FT-afgiften til lovgivning.

2.   Kommissionens forslag til Rådets direktiv om indførelse af en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner

2.1   Siden 2009 har Kommissionen på G20-møderne (Pittsburgh, Toronto, Cannes) gjort opmærksom på, at det er nødvendigt at indføre en afgift på finansielle transaktioner på globalt plan. Med det mål for øje offentliggjorde Kommissionen den 7. oktober 2010 en meddelelse om beskatning af den finansielle sektor (COM(2010) 549 final).

2.2   Nu fremsætter Kommissionen igen forslag om en afgift på finansielle transaktioner (FT-afgift) som led i en mere systematisk tilgang. Forslaget indgår således i den nye flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2014-2020, som Kommissionen har fremlagt med det formål at gøre EU's flerårige budget mere uafhængigt med en mere stabil og velegnet ordning baseret på egne indtægter (10).

2.3   Afgiften skal opkræves på finansielle transaktioner, hvori finansielle institutioner deltager, dog skal følgende være undtaget: transaktioner, der angår borgere og virksomheder (indgåelse af forsikringsaftaler, realkreditlån, forbrugslån og betalingstjenester), transaktioner på primærmarkedet (bortset fra udstedelse og indløsning af aktier og andele i investeringsinstitutter (UCITS), alternative investeringsfonde) og spotvalutatransaktioner (ikke valutaderivataftaler).

2.4   De personer, der er betalingspligtige for FT-afgiften, er finansielle institutioner, som gennemfører finansielle transaktioner »enten for egen regning eller for andre personers regning, eller som optræder på vegne af en part i transaktionen og i dennes navn«. Finansielle transaktioner med Den Europæiske Centralbank (ECB) og nationale centralbanker er ikke afgiftspligtige. Centrale modparter, værdipapircentraler, internationale værdipapircentraler og den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet betragtes ikke som finansielle institutioner, eftersom de udøver funktioner, der ikke i sig selv betragtes som handel.

2.5   Princippet om etableringssted (eller territorial afgrænsning) finder anvendelse for at mindske risikoen for udflytning, som naturligvis vil opstå, hvilket betyder, at det er den medlemsstat, de involverede finansielle aktører er etableret i, der er afgørende for beskatningen, og ikke hvor transaktionen finder sted. Transaktionen er afgiftspligtig, hvis mindst en af de finansielle institutioner, der er part i transaktionen, er etableret i EU.

2.5.1   I henhold til artikel 3 i direktivet anses en finansiel institution for etableret på en medlemsstats område, hvis mindst en af følgende betingelser er opfyldt:

—	den er blevet godkendt af den pågældende medlemsstats myndigheder til at optræde som sådan for så vidt angår de transaktioner, der er omfattet af godkendelsen;

—	den har sit vedtægtsmæssige hjemsted i den pågældende medlemsstat;

—	den har fast adresse eller sædvanligt hjemsted i den pågældende medlemsstat;

—	den har en filial i den pågældende medlemsstat;

—

den er, enten for egen regning eller for en anden persons regning, part i en finansiel transaktion med en anden finansiel institution, der er etableret i den pågældende medlemsstat, eller med en part, der er etableret på medlemsstatens område, men som ikke er en finansiel institution, eller den optræder på en anden parts vegne i en sådan transaktion (11).

2.6   FT-afgiften forfalder på det tidspunkt, hvor transaktionen gennemføres. Transaktioner har forskellig karakter, og der er derfor bestemmelser om to forskellige beskatningsgrundlag. Det første gælder transaktioner, som ikke er derivataftaler, hvor beskatningsgrundlaget svarer til den modydelse, som en aktør betaler eller skal betale til en tredjepart. Hvis prisen for modydelsen ligger under markedsprisen eller ikke er fastsat, beregnes beskatningsgrundlaget i forhold til markedsprisen. Det andet gælder for finansielle transaktioner med derivataftaler, hvor beskatningsgrundlaget er lig med derivataftalens notionelle beløb på det tidspunkt, hvor transaktionen gennemføres.

2.6.1   De mindstesatser, medlemsstaterne skal anvende til at beregne beskatningsgrundlaget, er:

i)	0,1 % for finansielle transaktioner, som ikke er derivataftaler;

ii)	0,01 % for finansielle transaktioner med derivataftaler.

Medlemsstaterne kan kun anvende én sats for hver af kategorierne. De kan imidlertid frit anvende højere satser end de fastlagte mindstesatser.

2.7   Enhver finansiel institution, som er part i transaktionen, enten for egen regning eller for andres regning, optræder på vegne af en part i transaktionen, eller for hvis regning transaktionen gennemføres, er betalingspligtig for afgiften. De andre parter i transaktionen hæfter imidlertid solidarisk under visse omstændigheder. Medlemsstaterne kan i øvrigt frit bestemme, at andre personer skal hæfte for betalingen, og fastlægge forpligtelser vedrørende registrering, regnskabsføring og -aflæggelse og andre forpligtelser for at sikre, at afgiften reelt betales.

2.8   For transaktioner, der gennemføres elektronisk, skal afgiften betales, når den forfalder, for andre transaktioner er fristen højst tre arbejdsdage.

2.9   Det er medlemsstaternes ansvar at træffe foranstaltninger for at forhindre risikoen for skatteundgåelse, skatteflugt og skattesvig. Her kan Kommissionen fremsætte forslag om delegerede retsakter efter høring af Rådet.

2.10   Indførelsen af FT-afgiften betyder, at andre afgifter på finansielle transaktioner vil blive afskaffet, ligesom der heller ikke vil blive indført andre afgifter af denne type i de enkelte medlemsstater.

2.11   Som Kommissionens forslag er formuleret, vil indførelsen af den fælles mindsteafgift, der efter planen skal være gældende fra 1. januar 2014, betyde, at de skridt, medlemsstaterne har taget til at indføre en FT-afgift, harmoniseres, hvorved det sikres, at det indre marked fungerer, som det skal.

2.12   Beslutningen om at indføre en afgift på finansielle transaktioner er truffet efter en konsekvensanalyse, hvor der som et muligt alternativ også blev set på muligheden for at indføre en afgift på finansielle aktiviteter (FA-afgift). Vurderingen var imidlertid, at en FT-afgift var at foretrække. På grundlag af konsekvensanalysen skønnes det, at indtægterne fra FT-afgiften vil beløbe sig til 57 mia. euro årligt (37 mia. skal gå til EU's budget og de resterende 20 mia. til medlemsstaternes budgetter) (12).

2.13   Kommissionen skal ifølge direktivet regelmæssigt forelægge en rapport om anvendelsen af direktivet med eventuelle forslag til ændringer for Rådet. Den første rapport skal foreligge den 31. december 2016 og derefter en ny hvert femte år.

3.   Generelle bemærkninger

3.1   Med denne udtalelse er det EØSU's hensigt at give en vurdering af Kommissionens forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner (COM(2011) 594 final (13)).

3.2   Udtalelsen følger i det spor, der allerede er aftegnet med initiativudtalelsen om afgift på finansielle transaktioner af 25. juli 2010 og udtalelsen om beskatning af den finansielle sektor af 15. juni 2011 (jf. fodnote 2) vedrørende meddelelsen om beskatning af den finansielle sektor (COM(2010) 549 final).

3.3   Forslaget om en FT-afgift kommer sig af, at udviklingen af informations- og kommunikationsteknologier i de sidste 20 år har fået transaktionsvolumen på de finansielle markeder til at vokse eksponentielt og skabt større kurssvingninger med destabiliserende virkninger for verdensøkonomien (14).

3.3.1   De finansielle markeder er gradvist gået fra at være »instrumenter«, der kunne tilvejebringe finansiering til realøkonomien, til at blive et »mål« i sig selv og helt »drænet« realøkonomien. På den baggrund mener EØSU, at disse markeder bør underlægges mekanismer, der ved hjælp af regulering sikrer, at de er effektive, og ved hjælp af åbenhed garanterer, at de fungerer, som de skal. Derudover skal det sikres, at de finansielle markeder – ligesom de øvrige produktionsfaktorer – yder et rimeligt bidrag til EU's budget og medlemsstaternes budgetter (15).

3.3.2   EØSU slår igen fast, at den aktuelle krise udspringer af den finansielle krise, der blev sat i gang i 2007 og fra 2008 forplantede sig til realøkonomien (16), og mener, at man af den finansielle sektor, der er den sektor, der har det største ansvar for krisen, må kræve, at den yder et rimeligt bidrag til at få overvundet krisen. Indtil nu har EU's medlemsstater postet et beløb svarende til 4,6 mia. euro eller 39 % af EU-27's BNP i 2009 i at redde den finansielle sektor. Et beløb, der alvorligt har svækket de offentlige finanser i visse medlemsstater og udløst en farlig krise i euroområdet (17).

3.4   I det lys indgår forslaget om beskatning af finansielle transaktioner i den række af foranstaltninger, som Kommissionen har taget fat på med revisionen af de vigtigste direktiver om værdipapirmarkederne for at sikre en bedre regulering af og større gennemsigtighed på de finansielle markeder (18), hvilket er noget EØSU flere gange har udtrykt ønske om i sine udtalelser.

3.5   I to tidligere udtalelser, initiativudtalelsen af 15.7.2010 (se fodnote 2) og udtalelsen af 15.6.2011 (se fodnote 2), har EØSU allerede udtalt sig positivt om beskatning af finansielle transaktioner.

3.5.1   Efter EØSU's opfattelse ligger den EU-ordning for beskatning af finansielle transaktioner, der er beskrevet i Kommissionens forslag COM(2011) 594, helt på linje med de overordnede tanker i de forslag, der behandles i de to nævnte udtalelser.

3.6   EØSU erkender, at der er belæg for de væsentligste argumenter, der har fået Kommissionen til at stille forslag om indførelse af en FT-afgift i EU, som er:

—	at øge beskatningen af finansielle aktiviteter, så disse aktiviteter yder et mere rimeligt bidrag til EU's budget og de offentlige budgetter i medlemsstaterne;

—	at ændre de finansielle operatørers adfærd ved at få dem til at nedsætte mængden af transaktioner med høj frekvens og lav latenstid (high frequency and low latency trading);

—	at harmonisere FT-afgiften i de enkelte medlemsstater ved at fastsætte to mindstesatser (0,1 % på obligationer og aktier og 0,01 % på derivater).

Med hensyn til bidraget til EU's og medlemsstaternes budgetter er det på grund af den økonomiske krise og den seneste statsgældskrise nødvendigt med politikker, der kan sætte gang i den økonomiske vækst i en tid, hvor de offentlige budgetter strammes stadig mere.

3.6.1   Med indførelsen af FT-afgiften, som skal bidrage til den nye ordning med egne indtægter til EU's budget, bliver det muligt at nedsætte bidraget fra medlemsstaterne betydeligt og dermed også at konsolidere de nationale budgetter. Kommissionen skønner, at de nye egne indtægter i 2020 vil kunne udgøre ca. halvdelen af EU's budget, og medlemsstaternes bruttoindkomstbaserede bidrag vil kunne nedbringes til en tredjedel, hvor det i dag udgør mere end tre fjerdedele.

3.6.1.1   Som tidligere påpeget vil indførelsen af en FT-afgift også imødekomme et rimelighedshensyn. Det finansielle system har i de senere år nydt godt af en lavere beskatning som følge af, at finansielle tjenester er fritaget for moms, og har således opnået en skattefordel på ca. 18 mia. euro om året.

3.6.1.2   I den forbindelse har EØSU allerede givet udtryk for sin støtte til Kommissionens forslag om at ændre beskatningssystemet og øge bidraget fra den finansielle sektor. EØSU mener derfor, at Kommissionens forslag er et skridt i den rigtige retning.

3.6.2   En FT-afgift vil muligvis kunne nedbringe mængden af finansielle transaktioner med høj risiko og høj volatilitet, og derfor bør der ses nærmere på den kategori af finansielle transaktioner, som først og fremmest vil blive ramt af forslaget. Til finansielle transaktioner med høj frekvens og lav latenstid anvendes der med hjælp fra meget avancerede informationsteknologier komplekse matematiske algoritmer, der på brøkdele af sekunder analyserer markedsdata og gennemfører interventionsstrategier på de finansielle markeder (mængde, kurs, timing, mæglernes placering, rækkefølgen af køb/salg), hvorved latenstiden nedbringes (målt i mikrosekunder – en »milliontedel sekund«). Transaktioner af denne art betyder, at mægleren kan »foregribe« reaktionen på markederne og gennemføre køb og salg i løbet af tiendedele af et sekund. Man omtaler endda denne kategori af transaktioner som »computerbaseret insiderhandel« (19).

3.6.2.1   Denne type transaktioner udgør mellem 13 % og 40 % af handelen på de finansielle markeder i EU. I USA skønnes det, at højfrekvenstransaktionsvolumen i løbet af fire år (fra 2004 til 2009) steg fra 30 % til 70 % (20).

3.6.2.2   Der er tale om transaktioner, som intet har at gøre med realøkonomiens normale funktion, og som bl.a. kan dræne likviditeten fra hele det økonomiske system og dermed svække den systemiske modstandsdygtighed, altså et systems evne til modstå pres i kritiske perioder (21).

3.6.2.3   Opkrævning af en FT-afgift, som vil få transaktionsomkostningerne til at stige, ville indvirke negativt på højfrekvenshandelen, der ville blive pålagt afgiften flere gange. Færre højfrekvenstransaktioner vil begunstige de finansielle institutioner, som beskæftiger sig med traditionelle finansielle aktiviteter som kreditformidling, hvilket vil være til klar fordel for de erhvervsdrivende, herunder små og mellemstore virksomheder, som i dag har store problemer med likviditeten.

3.6.2.4   De beskatningsordninger for finansielle transaktioner, som allerede er indført, har vist, at det er muligt at mindske handelsvolumen og kurssvingningerne på værdipapirer ved at nedbringe risikopræmien. Der er derfor grund til at tro, at denne type »uproduktive« transaktioner vil blive markant reduceret, hvis der indføres en FT-afgift i hele EU.

3.6.3   Med hensyn til målet om afgiftsharmonisering har ti EU-medlemsstater allerede i nogen tid anvendt forskellige former for afgifter på finansielle aktiviteter og transaktioner (Belgien, Cypern, Frankrig, Finland, Grækenland, Irland, Italien, Rumænien, Polen og Det Forenede Kongerige). Disse lande vil blive bedt om at tilpasse deres nationale lovgivning til EU-reglerne (der kan således være tale om, at de skal anvende mindstesatser og harmonisere beskatningsgrundlaget i overensstemmelse med EU-bestemmelserne). Indførelsen af en FT-afgift vil medvirke til, at det indre marked kommer til at fungere efter hensigten, da den vil være til gavn for de mest effektive finansielle markeder, idet man vil undgå, at der opstår konkurrenceforvridninger som følge af, at medlemsstaterne ensidigt har fastlagt afgiftsregler.

4.   Særlige bemærkninger

4.1   Kommissionen har udarbejdet en konsekvensanalyse af de langsigtede virkninger for bruttonationalproduktet (BNP) af indførelsen af en FT-afgift. Den viser, at det vil blive reduceret med mellem 0,17 % (ved en sats på 0,01 %) og 1,76 % (ved en sats på 0,1 %), hvis analysen foretages på basis af et særligt dystert scenario, hvori der ikke indgår nogen »formildende« faktorer, som f.eks. undtagelsen for primærmarkederne og transaktioner, hvor mindst en part ikke er en finansiel operatør og effekten på de øvrige makroøkonomiske variabler. Hvis også de »formildende« faktorer medregnes, vil virkningerne for BNP ifølge Kommissionen maksimalt gå fra – 1,76 % til – 0,53 %. Virkningerne for beskæftigelsen skønnes at ville ligge på mellem – 0,03 % (ved en sats på 0,01 %) og – 0,20 % (ved en sats på 0,1 %).

4.2   I virkeligheden kan det hævdes, at den samlede ændring i BNP ville være positiv – ifølge skøn på 0,25 %, hvis de langsigtede virkninger efter indførelsen af FT-afgiften også beregnes på grundlag af den effekt, der kan henføres til, at de finansielle markeder bliver mere stabile og dermed fungerer bedre, at investeringer flyttes over i realøkonomien, regulering, der forbedrer effektiviteten og gennemsigtigheden på markederne, og den finanspolitiske konsolidering i medlemsstaterne som følge af, at flere midler vil være til rådighed (22).

4.3   Efter EØSU's opfattelse er konsekvensanalysen, som ledsager Kommissionens forslag, ikke fyldestgørende, og det mener derfor, at Kommissionen bør fremlægge en supplerende analyse, som giver et mere uddybende billede af forslagets konsekvenser.

4.3.1   Ifølge EØSU bør der ses på følgende: nogle af de virkninger, som er nævnt i denne udtalelse og ikke medtaget i Kommissionens konsekvensanalyse, redegørelser for de hypoteser, som Kommissionen bygger konsekvensanalysen på (f.eks. elasticiteten i efterspørgslen efter de finansielle produkter, som bliver pålagt FT-afgiften), konsekvenserne af eventuelle overførsler til forbrugerne og virksomheder, konsekvenserne for beskæftigelsen i den finansielle sektor i EU's medlemsstater af indførelsen af FT-afgiften.

4.4   EØSU mener, at FT-afgiften bør indføres på en måde, der neutraliserer eller i hvert fald mindsker risici og de dermed forbundne omkostninger. De risici, som der ifølge EØSU bør tages højde for, er: muligheden for, at afgiften overføres til virksomheder og forbrugere som kreditomkostninger, mindre fortjeneste for pensionskasser, udflytning af finansielle investeringer, højere omkostninger for virksomheder i forbindelse med kurssikringsforretning (beskyttelse mod råvare- og valutaudsving), afgiftens virkning på indtjeningen i den finansielle sektor og i medlemsstater med en stor finansiel sektor, konsekvenserne for økonomien, eftersom afgiften måske vil blive indført i en tid med økonomisk recession.

4.5   EØSU mener imidlertid, at disse risici opvejes af de langt større muligheder og fordele. FT-afgiften vil ramme kortsigtede investeringer og dermed få efterspørgslen til at stige efter mellemlange og lange investeringer, som typisk går til finansieringen af virksomheder og stater. Dette vil føre til øget likviditet på markederne og således medvirke til, at situationen for virksomheder, familier og statsgælden forbedres. Særlig vigtigt er det, at markederne for derivater stabiliseres. Disse produkter er af en sådan karakter, at antallet af gennemførte transaktioner vil blive berørt, og dermed vil den hurtige spredning af produkter, som i høj grad var skyld i krisen på de finansielle markeder og den økonomiske krise på verdensplan i disse år, bremses.

4.6   Den supplerende beskatning af pensionskasser, som kan være konsekvensen af FT-afgiften, vil være af begrænset størrelse som følge af investeringernes karakter og den måde, de foretages på. Den mulige opskrivning af pensionskassers typiske aktiver (mindre svingende investeringer) kan kompensere for og overstige den eventuelle mindre fortjeneste, der følger af opkrævningen af afgiften. EØSU mener dog, at man for at neutralisere eller mindske virkningerne for pensionskasser kunne overveje at nedsætte afgiftssatsen eller indføre visse undtagelser for denne sektor.

4.7   Anvendelsesområdet for FT-afgiften og afgiftssatserne er blevet fastlagt under hensyntagen til målet om at begrænse de negative virkninger, hvis investeringer og finansielle ressourcer flyttes uden for EU. Dette blev allerede understreget af EØSU, da det blev klart, at afgiften ikke ville blive indført på verdensplan.

4.7.1   Anvendelsen af princippet om etableringssted (eller territorial afgrænsning) betyder, at også finansielle institutioner fra tredjelande etableret i EU er betalingspligtige for afgiften, og dermed bliver anvendelsesområdet bredt. Denne territoriale afgrænsning, der afgør, i hvilken medlemsstat de finansielle institutioner opkræves afgiften, giver gode muligheder for at minimere skatteflugt og -unddragelse.

4.7.2   For yderligere at neutralisere risikoen for udflytning af finansielle transaktioner støtter EØSU Europa-Parlamentets forslag om at introducere princippet om udstedelsessted, hvorefter afgiften (ligesom stempelafgift) finder anvendelse på alle transaktioner, der involverer finansielle instrumenter udstedt af juridiske personer registreret i EU (23).

4.7.3   Selvom EØSU i sin udtalelse vedtaget i 2010 (jf. fodnote 2) anbefalede anvendelse af en ensartet sats på 0,05 %, er det enig i, at anvendelsen af to satser, som foreslået af Kommissionen, nok vil mindske risikoen for udflytning af markederne og sikrer tilstrækkelige ressourcer til budgetterne i EU og medlemsstaterne.

4.7.4   EØSU bemærker endvidere, at de steder, hvor en FT-afgift er blevet indført, og man har været særlig opmærksom på dens forvaltning, beskatningsgrundlaget og den sats, der anvendes, er indtægterne steget, uden at det har skadet den økonomiske vækst. Dette har været tilfældet i Sydkorea, Hongkong, Indien, Brasilien, Taiwan og Sydafrika (24).

4.8   Undtagelsen af primærmarkedet fra afgiftens anvendelsesområde minimerer effekten på finansieringsomkostningerne ved reelle aktiviteter, og afgiftens effekt vil således kun være indirekte som følge af den eventuelt mindre likviditet i de finansielle institutioners handel med værdipapirer på grund af afgiften.

4.9   Da afgiften også skal finde anvendelse på valutaderivataftaler, men ikke på spotvalutatransaktioner vil der kunne gribes ind over for en stor del af de rent spekulative transaktioner på valutamarkederne (25). Det ville hverken begrænse kapitalens frie bevægelighed (bl.a. under hensyntagen til de påtænkte satser) eller være en overtrædelse af de relevante afsnit i Lissabontraktaten (Leading Group on Innovating Financing for Development, Paris, juni 2010), hvis spotvalutatransaktioner omfattes af anvendelsesområdet for FT-afgiften.

4.10   Som EØSU tidligere har bemærket (udtalelse vedtaget i 2011, jf. fodnote 2), er FT-afgiften og FA-afgiften ikke alternative beskatningsordninger. FT-afgiften har i det væsentlige virkning for kortfristede transaktioner, mens FA-afgiften har virkning for alle finansielle aktiviteter (og derfor også for handelen på primærmarkedet). Indførelsen af FT-afgiften udelukker ikke en europæisk ordning med en FA-afgift, især ikke hvis det primære mål er, at den finansielle sektor skal yde et rimeligt og væsentligt bidrag til de offentlige finanser (udtalelsen fra 2010, jf. fodnote 2) og harmonisering af afgifterne på finansielle aktiviteter for at styrke det indre marked. En europæisk ordning for beskatning af finansielle transaktioner gør i sig selv det generelle behov for mere ensartede beskatningsordninger for finansielle aktiviteter i medlemsstaterne mere presserende.

4.10.1   FT-afgiften har en gradvist stigende fordelingseffekt, både fordi personer med høje indkomster gør større brug af de tjenester, som den finansielle sektor leverer, og fordi der ikke er nogen direkte omkostninger for familier og ikke-finansielle virksomheder, da den ikke finder anvendelse på deres långivning og låntagning. Disse transaktioner vil kun blive belastet af de eventuelle indirekte omkostninger, der følger af den mindre likviditet i de finansielle institutioners aktiviteter.

4.11   Opkrævningen af afgiften er enkel med lave omkostninger for transaktionerne på markedet og generelt for de registrerede transaktioner. Dette underbygger behovet for at udvide registreringskravene for finansielle transaktioner til også at omfatte OTC-transaktioner, som er ikke-standardiserede produkter og handles bilateralt mellem to parter på de såkaldte derivatmarkeder uden for børserne.

---

(1)  Europa-Parlamentet »er tilhænger af, at der indføres en afgift på finansielle transaktioner, hvis indtægter vil fremme markedernes funktion ved at begrænse spekulation og bidrage til at finansiere globale offentlige goder og nedbringe de offentlige underskud«.

Europa-Parlamentets beslutning om innovativ finansiering på globalt og europæisk plan. 2010/2105(INI) vedtaget den 8. marts 2011.

(2)  Initiativudtalelse om afgift på finansielle transaktioner vedtaget den 15.7.2010 (EUT C 44/14 af 11.2.2011, s. 81).

Udtalelse om beskatning af den finansielle sektor (COM(2010) 549 final) vedtaget den 15.6.2011 (EUT C 248/11 af 25.8.2011, s. 64).

(3)  Udtalelse om meddelelsen »Gennemgang af EU's budget« (EUT C 248/13 af 25.8.2011, s. 75).

(4)  Algirdas Semet, 17/2/2012, skattekoordination i EU og den finansielle sektor. EU's kommissær for beskatning og toldunion, revision og bekæmpelse af svig. Tale/12/109. London.

Europa-Parlamentets beslutning om innovativ finansiering på globalt og europæisk plan (P7_TA-PROV(2011)0080).

(5)  Europa-Parlamentet, udkast til betænkning om Forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner og om ændring af direktiv 2008/7/EF. Ordfører: Anni Podimata (10/2/2012).

(6)  Schulmeister, S., 2011, Implementation of a General Financial Transaction Tax. Austrian Institute of Economic Research. Bestilt af Federal Chamber of Labour

Griffith-Jones, S., Persaud, A., 2012, Financial TransactionTaxes, http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201202/20120208ATT37596/20120208ATT37596EN.pdf.

(7)  Som anført i Kommissionens konsekvensanalyse, SEC(2011) 1103 final.

(8)  Griffith-Jones, S., Persaud, A., 2012.

(9)  Kommissionen, 2011, Eurobarometer 76 – Public opinion in the European Union – First Results. Feltarbejde: november 2011. Offentliggjort: december 2011.

(10)  Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2010-2020 (COM(2011) 298 final), som er den retsakt, der gennemfører Kommissionens meddelelse Et budget for Europa 2020 af 29. juni 2011 (COM(2011) 500 final).

(11)  Når flere betingelser er opfyldt, er det den første af de opfyldte betingelser som opregnet ovenfor, der afgør, i hvilken medlemsstat den finansielle institution er etableret.

(12)  Kommissionen, Bruxelles, 28. september 2011, SEC(2011) 1103 final, arbejdspapir fra Kommissionens tjenestegrene – Sammenfatning af konsekvensanalysen, som ledsager Forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner og om ændring af direktiv 2008/7/EF.

(13)  Forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner og om ændring af direktiv 2008/7/EF, (COM(2011) 594 final).

(14)  Værdien af valutatransaktionerne er i hvert fald 70 gange større end handelen med varer og tjenesteydelser på verdensplan. I 2006 var handelen på markedet for derivater i Europa 84 gange større end BNP, mens handelen på spotmarkedet (køb og salg af valuta eller finansielle værdier ved umiddelbar indgåelse af kontrakter on the spot) kun var 12 gange større end EU's BNP i løbende priser.

Schulmeister, S., Schratzenstaller, M., Picek, O, 2008, A General Financial Transaction Tax – Motives, Revenues, Feasibility and Effects,; Austrian Institute of Economic Research, undersøgelse bestilt af Ecosocial Forum Austria, samfinansieret af forbundsfinansministeriet og forbundsministeriet for økonomi og beskæftigelse, marts 2008.

(15)  Haug, J., Lamassoure, A., Verhofstadt, G.,Gros, D., De Grauwe, P., Ricard-Nihoul, G., Rubio, E., 2011, Europe for Growth – For a Radical Change in Financing the EU.

De Larosière-gruppens rapport (EUT C 318 af 23.12.2009).

Europa-Parlamentet, 15. juni 2010, Beslutning om den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør træffes (2010/2242(INI)), ordfører Pervenche Berès.

Europa-Parlamentet, 8. marts 2010, Beslutning om skat på finansielle transaktioner (2009/2750(RSP)).

Europa-Parlamentet, 8. marts 2011, Beslutning om innovativ finansiering på globalt og europæisk plan (2010/2105(INI)), ordfører: Anni Podimata.

(16)  Udtalelsen om Kommissionen meddelelse Øget samordning af de økonomiske politikker med henblik på stabilitet, vækst og beskæftigelse – redskaber til styrkelse af den økonomiske styring i EU, EUT C 107/7 af 6.4.2011.

(17)  Kommissionen, Bruxelles, 28. september 2011, SEC(2011) 1103 final, arbejdspapir fra Kommissionens tjenestegrene – Sammenfatning af konsekvensanalysen, som ledsager Forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner og om ændring af direktiv 2008/7/EF.

(18)  Bruxelles, 20. oktober 2011, COM(2011) 656 final, Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markeder for finansielle instrumenter og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF.

Bruxelles, 20. oktober 2011, COM(2011) 652 final, Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning [EMIR] om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre.

(19)  Schulmeister, S., (2011),

The New York Times, 23/7/2011, Stock Traders Find Speed Pays, in Milliseconds. Duhigg, C.

(20)  Kommissionen, 8. december 2010, offentlig høring om emnet Gennemgang af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet), Generaldirektoratet for det indre marked og tjenesteydelser.

Kommissionen, 20. oktober 2010, SEC(2011) 1226 final, arbejdspapir fra Kommissionens tjenestegrene. Impact Assessment Accompanying the document Proposal for a Directive of the European Parliament and of the Council on Markets in financial instruments [Recast] and the Proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council on Markets in financial instruments.

Austrian Institute of Economic Research, 2011.

(21)  Persaud, A., 14. oktober 2011, La Tobin Tax? Si può fare (www.lavoce.info).

(22)  Griffith-Jones, S., Persaud, A., 2012.

(23)  Hvis stempelafgiften ikke betales af kontrahenterne, er købs- eller salgsaftalen ikke gyldig. Europa-Parlamentet, udkast til betænkning om Forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner og om ændring af direktiv 2008/7/EF. Ordfører: Anni Podimata (10/2/2012).

(24)  Griffith-Jones, S., Persaud, A., 2012.

(25)  Valutatransaktioner er netop den type transaktioner, som J. Tobin havde i tankerne, da han foreslog afgiften. Tobin, J., 1978, A Proposal for International Monetary Reform. Prof Tobin's Presidential Address at 1978 Conference of Eastern Economic Association. Wash. D.C., Cowles Foundation Paper – Reprinted for Eastern Economic Journal, 4 (3-4) juli-oktober 1978.

---

---