(1)

Samordningen af EU-medlemsstaternes økonomiske politikker som foreskrevet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør bevirke, at de ledende principper bestående i stabile priser, sunde offentlige finanser og monetære vilkår og en holdbar betalingsbalance overholdes.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten bestod oprindeligt af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (3), Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (4) og Det Europæiske Råds resolution af 17. juni 1997 om stabilitets- og vækstpagten (5). Forordning (EF) nr. 1466/97 og (EF) nr. 1467/97 blev ændret i 2005 ved henholdsvis forordning (EF) nr. 1055/2005 og (EF) nr. 1056/2005. Desuden vedtog Rådet den 20. marts 2005 en rapport om en bedre gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten.

(3)

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde og holdbare offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en holdbar og stærk vækst, som bygger på finansiel stabilitet og fører til øget beskæftigelse.

(4)

Det er nødvendigt at forbedre det fælles regelværk for økonomisk styring, herunder forbedret budgetovervågning, i overensstemmelse med den høje grad af integration ▐ mellem økonomierne i medlemsstaterne i Den Europæiske Union og især i euroområdet.

(4a)

Opnåelse og bevarelse af et dynamisk indre marked bør betragtes som en af forudsætningerne for, at Den Økonomiske og Monetære Union kan fungere korrekt og smidigt.

(4b)

Det forbedrede ramme for økonomisk styring bør bygge på flere indbyrdes forbundne politikker for holdbar vækst og beskæftigelse, som skal være afstemt efter hinanden, herunder især en EU-strategi for vækst og beskæftigelse med særligt fokus på udvikling og styrkelse af det indre marked, fremme af international handel og konkurrenceevne, et effektivt regelsæt til forebyggelse og korrektion af uforholdsmæssigt store offentlige budgetunderskud (stabilitets- og vækstpagten), et solidt grundlag for forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, minimumskrav til nationale budgetrammer, forstærket regulering af og tilsyn med de finansielle markeder (herunder makrotilsyn ved Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici).

(4c)

Opnåelse og bevarelse af et dynamisk indre marked bør betragtes som en af forudsætningerne for, at Den Økonomiske og Monetære Union kan fungere korrekt og smidigt.

(4d)

Stabilitets- og vækstpagten og det samlede regelværk for økonomisk styring bør supplere og være forenelige med EU's strategi for vækst og beskæftigelse. Indbyrdes forbindelser mellem forskellige elementer bør ikke resultere i undtagelser fra bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.

(4e)

Styrkelsen af den økonomiske styring bør omfatte en tættere og mere rettidig inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet kan give den medlemsstat, der berøres af Rådets henstilling i overensstemmelse med artikel 126, stk. 7, i traktaten, en meddelelse i overensstemmelse med artikel 126, stk. 9, i traktaten eller en afgørelse truffet i henhold til artikel 126, stk. 11, i traktaten mulighed for at deltage i en drøftelse.

(4f)

Erfaringerne fra Den Økonomiske og Monetære Unions første ti år, herunder de fejl, der blev begået, viser, at der er behov for at forbedre den økonomiske styring i Unionen, hvilket først og fremmest skal ske ved, at medlemsstaterne i højere grad gør de fælles vedtagne regler og politikker til deres egne, og via nogle mere solide rammer for overvågningen af de nationale økonomiske politikker på EU-plan.

(4g)

Kommissionen bør spille en mere fremtrædende rolle i den styrkede overvågningsprocedure. Dette vedrører medlemsstatsspecifikke vurderinger, overvågninger, herunder overvågningsbesøg og henstillinger.

(4h)

Kommissionen og Rådet bør ved anvendelsen af denne forordning tage behørigt hensyn til alle relevante faktorer og til de berørte medlemsstaters økonomiske og budgetmæssige situation.

(5)

Reglerne vedrørende budgetdisciplin bør skærpes, især ved at lægge større vægt på størrelsen af og udviklingen i den offentlige gæld og på holdbarheden i de offentlige finanser generelt. Mekanismerne til sikring af, at disse regler overholdes og gennemføres bør også styrkes.

(5a)

Kommissionen bør have en stærkere rolle i den forstærkede overvågningsprocedure for så vidt angår vurderinger, der er specifikke for de enkelte medlemsstater, kontroller, overvågningsbesøg, henstillinger og advarsler.

(6)

For at kunne gennemføre den aktuelle procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på basis af både underskudskriteriet og gældskriteriet er der behov for et numerisk benchmark, der tager hensyn til konjunkturforløbet, og som kan benyttes til at fastslå, om den offentlige gældskvote falder tilstrækkeligt og nærmer sig referenceværdien i et tilfredsstillende tempo. Der bør indføres en overgangsperiode for at sætte medlemsstater, der er underlagt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud ved denne forordnings vedtagelse, i stand til at tilpasse deres politikker til det numeriske benchmark for gældsnedbringelse. Dette bør ligeledes gælde for medlemsstater, der er genstand for et EU-/IMF-tilpasningsprogram.

(7)

Manglende overholdelse af det numeriske benchmark for gældsreduktion bør ikke være tilstrækkelig til at konstatere, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, idet der bør tages hensyn til alle de relevante faktorer, der gennemgås i den rapport, der udarbejdes af Kommissionen i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF. Navnlig kan vurderingen af den indvirkning, som konjunkturen og sammensætningen af stock-flow-justeringen har på gældsudviklingen, være tilstrækkelig til at udelukke, at der kan siges at foreligge et uforholdsmæssigt stort underskud på basis af gældskriteriet.

(8)

Ved konstateringen af, at der forekommer et uforholdsmæssigt stort underskud, på basis af underskudskriteriet, og de etaper, der fører frem til denne konstatering, er det nødvendigt at tage hensyn til alle de relevante faktorer, der gennemgås i den rapport, der udarbejdes i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF hvis den offentlige gældskvote ikke overskrider referenceværdien.

(8a)

I forbindelse med inddragelsen af systemiske pensionsreformer i relevante forhold bør det være et centralt hensyn, om de styrker den langsigtede holdbarhed i det overordnede pensionssystem uden at øge risiciene for budgetstillingen på mellemlang sigt.

(9)

I sin rapport i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF bør Kommissionen tage behørigt hensyn til kvaliteten af de nationale finanspolitiske rammer, da de spiller en afgørende rolle for den finanspolitiske konsolidering og holdbarheden i de offentlige finanser. Dette hensyn bør også omfatte minimumskravene i Rådets direktiv [om krav til medlemsstaternes budgetrammer] og andre ønskelige krav til finanspolitisk disciplin, som der er enighed om.

(10)

For at lette kontrollen med, at Rådets henstillinger og pålæg om at korrigere uforholdsmæssigt store underskud efterleves, er det nødvendigt, at de indeholder en nærmere angivelse af de årlige budgetmål, der kan sikre den påkrævede forbedring af de offentlige finanser i konjunkturkorrigerede termer, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger. I den sammenhæng bør det årlige benchmark på 0,5 % af BNP forstås som en årlig gennemsnitsbasis.

(11)

I forbindelse med vurderingen af, hvor virkningsfulde de trufne foranstaltninger er, vil det være en fordel at benytte overholdelsen af de offentlige udgiftsmål som en reference sammen med gennemførelsen af planlagte specifikke foranstaltninger på indtægtssiden.

(12)

Ved vurderingen af, om der er grundlag for en forlængelse af fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, bør der tages særligt hensyn til alvorlige økonomiske tilbageslag for euroområdet eller for EU som helhed på den betingelse, at det ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare .

(13)

Der er grund til at skærpe anvendelsen af de finansielle sanktioner, der er omhandlet i artikel 126, stk. 11, i TEUF så de kommer til at fungere som et virkeligt incitament til at efterkomme pålæggene i henhold til artikel 126, stk. 9.

(14)

For at sikre, at de deltagende medlemsstater overholder Unionens rammer for overvågning af de offentlige finanser, bør der fastlægges regelbaserede sanktioner på basis af artikel 136 i TEUF, således at der bliver adgang til retfærdige, hurtige og virkningsfulde mekanismer til sikring af, at stabilitets- og vækstpagtens regler overholdes.

(14a)

Opkrævede bodsbeløb bør afsættes til stabilitetsmekanismer oprettet af de medlemsstater, der har euroen som valuta, for at yde finansiel bistand og sikre stabiliteten i hele euroområdet.

(15)

Henvisningerne i forordning (EF) nr. 1467/97 bør tage hensyn til den nye nummerering af artiklerne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til erstatningen af Rådets forordning (EF) nr. 3605/93 med Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (6).

(16)

Forordning (EF) nr. 1467/97 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -

1)

Artikel 1 affattes således:

"Artikel 1

1.   Denne forordning fastsætter bestemmelser, der skal fremskynde og afklare proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud . Formålet med proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud er at imødegå forekomsten af uforholdsmæssigt store offentlige underskud og, hvis de alligevel opstår, sikre, at de korrigeres hurtigt, idet overholdelsen af budgetdisciplinen undersøges på basis af kriterierne om offentligt underskud og offentlig gæld.

2.   I denne forordning forstås ved "deltagende medlemsstater" de medlemsstater, der har euroen som valuta."

2)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

2a)

Der indsættes følgende afsnit:

"Afsnit 1a

ØKONOMISK DIALOG

Artikel 2a

1.     For at styrke dialogen mellem EU-institutionerne, især Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, og for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed kan Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg indbyde Rådets formand, Kommissionen og i givet fald formanden for Eurogruppen til at mødes med udvalget for at drøfte Rådets anbefaling på baggrund af artikel 126, stk. 7, i TEUF og pålæg i henhold til artikel 126, stk. 9 i TEUF samt de beslutninger, der er truffet i henhold til artikel 26, stk. 6 og stk. 11, i TEUF.

Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg kan give den medlemsstat, der er berøres af sådanne anbefalinger, pålæg og beslutninger, mulighed for at deltage i en drøftelse.

2.     Kommissionen og Rådet informerer jævnligt Europa-Parlamentet om anvendelsen af denne forordning."

3)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

6)

Artikel 6 affattes således:

"Artikel 6

1.   Når Rådet vurderer, om dets pålæg efter artikel 126, stk. 9, i TEUF er blevet fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger, baserer det sin afgørelse på den rapport, som den pågældende medlemsstat har forelagt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1a, i denne forordning, og på oplysningerne om rapportens gennemførelse samt på andre beslutninger, som regeringen i den pågældende medlemsstat har offentliggjort. Der skal tages hensyn til resultatet af Kommissionens overvågningsbesøg i henhold til artikel 10, litra a).

2.   Hvis betingelserne for at anvende artikel 126, stk. 11, i TEUF er opfyldt, pålægger Rådet sanktioner i overensstemmelse med artikel 126, stk. 11, i TEUF. Enhver sådan afgørelse træffes senest fire måneder efter Rådets afgørelse om at pålægge den pågældende deltagende medlemsstat at træffe foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 126, stk. 9, i TEUF."

7)

▐ Artikel 7 affattes således:

"Artikel 7

Hvis en deltagende medlemsstat undlader at efterkomme Rådets beslutninger i henhold til artikel 126, stk. 7 og 9, i TEUF træffes Rådets beslutning om at pålægge sanktioner i overensstemmelse med artikel 126, stk. 11, i TEUF som hovedregel inden for 16 måneder efter de indberetningstidspunkter, der er fastsat i artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 479/2009. Hvis denne forordnings artikel 3, stk. 5, eller artikel 5, stk. 2, anvendes, ændres fristen på seksten måneder i overensstemmelse hermed. Der anvendes en fremskyndet procedure i tilfælde af et bevidst planlagt underskud, som Rådet finder uforholdsmæssigt stort."

8)

Artikel 8 affattes således:

"Artikel 8

Enhver rådsafgørelse om at forstærke sanktionerne i overensstemmelse med artikel 126, stk. 11, i TEUF træffes senest to måneder efter indberetningsfristerne i henhold til forordning (EF) nr. 479/2009. Enhver rådsafgørelse om at ophæve nogle af eller alle rådsafgørelserne i overensstemmelse med artikel 126, stk. 12, i TEUF træffes snarest muligt og under alle omstændigheder senest to måneder efter indberetningsfristerne i henhold til forordning (EF) nr. 479/2009."

9)

I artikel 9, stk. 3, erstattes henvisningen til "artikel 6" af en henvisning til "artikel 6, stk. 2".

10)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

10a)

Følgende artikel indsættes:

"Artikel 10a

1.     Kommissionen opretholder en permanent dialog med medlemsstaternes myndigheder i overensstemmelse med denne forordnings målsætninger. I den forbindelse gennemfører Kommissionen besøg med det formål at evaluere den aktuelle økonomiske situation i den pågældende medlemsstat og identificere eventuelle risici eller vanskeligheder i forbindelse med opfyldelsen af denne forordnings målsætninger.

2.     Det kan indføres bedre overvågning for medlemsstater, der er underlagt henstillinger og pålæg udstedt i henhold til artikel 26, stk. 8, og beslutninger i henhold til artikel 26, stk. 11, i TEUF vedrørende overvågning på stedet. De pågældende medlemsstater skal tilvejebringe alle de oplysninger, der er nødvendige for forberedelse og gennemførelse af besøget.

3.     Hvis den pågældende medlemsstat er en medlemsstat, hvis valuta er euroen, eller som er medlem af ERM II, kan Kommissionen i givet fald indbyde repræsentanter for Den Europæiske Centralbank til at deltage i overvågningsbesøget.

4.     Kommissionen forelægger en rapport for Rådet om resultaterne af besøget, som omtalt i stk. 2, og kan i givet fald beslutte at offentliggøre sine resultater.

5.     Når der organiseres overvågningsbesøg som omtalt i stk. 2, forelægger Kommissionen sine foreløbige undersøgelsesresultater for den pågældende medlemsstat, således at disse kan fremsætte bemærkninger hertil".

11)

Artikel 11 affattes således:

"Artikel 11

Når Rådet beslutter at anvende sanktioner over for en deltagende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 126, stk. 11, i TEUF pålægger det den normalt en bod. Rådet kan beslutte at supplere denne bod med de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 126, stk. 11, i TEUF."

12)

Artikel 12 affattes således:

"Artikel 12

1.   Boden består af en fast komponent svarende til 0,2 % af BNP og en variabel komponent. Den variable komponent beløber sig til en tiendedel af differencen mellem underskuddet som en procentdel af BNP i det forudgående år og referenceværdien for det offentlige underskud eller, hvis den manglende overholdelse af budgetdisciplinen inkluderer gældskriteriet, den offentlige saldo som en procentdel af BNP, der skulle have været opnået samme år i henhold til pålægget efter artikel 126, stk. 9, i TEUF.

2.   Rådet vurderer derefter i hvert af de følgende år og indtil ophævelsen af afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, om den pågældende deltagende medlemsstat har truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets pålæg efter artikel 126, stk. 9, i TEUF. I forbindelse med denne årlige vurdering beslutter Rådet i overensstemmelse med artikel 126, stk. 11, i TEUF at skærpe sanktionerne, medmindre den pågældende deltagende medlemsstat har efterkommet Rådets pålæg. Hvis der pålægges en supplerende bod, beregnes denne på samme måde som den variable komponent som beskrevet i stk. 1.

3.   En bod som omhandlet i stk. 1 og 2 kan ikke overstige den øvre grænse på 0,5 % af BNP."

13)

Artikel 13 udgår, og henvisningen hertil i artikel 15 erstattes af en henvisning til "artikel 12".

14)

Artikel 16 affattes således:

"Artikel 16

Den bod, der er nævnt i artikel 12 i denne forordning, udgør andre indtægter som nævnt i artikel 311 i TEUF og afsættes til den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet . Så snart de medlemsstater, der har euroen som valuta, opretter en anden stabilitetsmekanisme med henblik på at yde finansiel bistand og sikre stabiliteten i hele euroområdet, afsættes boden til sidstnævnte mekanisme. "

14a)

Følgende artikel indsættes:

"Artikel 17a

1.     Inden for tre år efter denne forordnings ikrafttræden og derefter hvert fjerde år offentliggør Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning.

Rapporten skal bl.a. evaluere:

2.     I givet fald ledsages denne rapport af et forslag til ændringer af forordningen.

3.     Rapporten fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet."

15)

Alle henvisninger til "artikel 104" erstattes i hele forordningen af henvisninger til "artikel 126 i TEUF".

16)

I punkt 2 i bilaget erstattes henvisningerne i kolonne I til "artikel 4, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 3605/93" af henvisninger til "artikel 3, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009".