Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 52011XP0020

    Rammeaftale EU-Libyen Europa-Parlamentets henstilling af 20. januar 2011 til Rådet om forhandlingerne om en rammeaftale mellem EU og Libyen (2010/2268(INI))

    EUT C 136E af 11.5.2012, p. 99–103 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    11.5.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    CE 136/99

    Torsdag den 20. januar 2011
    Rammeaftale EU-Libyen

    P7_TA(2011)0020

    Europa-Parlamentets henstilling af 20. januar 2011 til Rådet om forhandlingerne om en rammeaftale mellem EU og Libyen (2010/2268(INI))

    2012/C 136 E/19

    Europa-Parlamentet,

    —

    der henviser til forslaget til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af Ana Gomes for S&D-Gruppen om de igangværende forhandlinger om rammeaftalen mellem EU og Libyen (B7-0615/2010),

    —

    der henviser til konklusionerne fra Rådets (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) samling den 15. oktober 2007 om indledning af drøftelser om en rammeaftale mellem EU og Libyen samt til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder den 18.-19. juni og 29.-30. oktober 2009 om migrationsrelaterede politikker,

    —

    der henviser til det aftalememorandum, som blev undertegnet af EU-kommissær, Ferrero-Waldner, og minister for europæiske anliggender, El Obeidi, den 23. juli 2007,

    —

    der henviser til de igangværende forhandlinger mellem EU og Libyen om indgåelsen af en rammeaftale,

    —

    der henviser til hivhandlingsplanen for Benghazi, der blev iværksat i november 2004,

    —

    der henviser til det nuværende praktiske samarbejde mellem EU og Libyen om migration og til den dagsorden for migrationssamarbejde, der blev undertegnet af Kommissionen og Libyen den 4. oktober 2010,

    —

    der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder af 10. december 1948,

    —

    der henviser til Genèvekonventionen af 28. juli 1951 og den tilhørende protokol af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling,

    —

    der henviser til adskillige menneskerettighedsinstrumenter, som Libyen har undertegnet, f.eks. den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (1970), den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1970), den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (1968), konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (1989), konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (1989), konventionen om barnets rettigheder (1993) samt den internationale konvention om beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder (2004),

    —

    der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution 62/149 af 18. december 2007 med opfordring til et moratorium for dødsstraf og resolution 63/168 af 18. december 2008 med opfordring til gennemførelse af resolution 62/149 af 2007,

    —

    der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og dets protokol om etablering af en afrikansk menneskerettighedsdomstol, som blev ratificeret af Libyen hhv. den 26. marts 1987 og den 19. november 2003,

    —

    der henviser til Den Afrikanske Enhedsorganisations konvention om særlige aspekter af flygtningeproblemer i Afrika af september 1969, som Libyen tiltrådte den 17. juli 1981,

    —

    der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

    —

    der henviser til sine beslutninger af 18. januar 2007 om dødsdomme over lægepersonale i Libyen (1) og af 17. juni 2010 om henrettelser i Libyen (2),

    —

    der henviser til forretningsordenens artikel 121, stk. 3, og artikel 97,

    —

    der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A7-0368/2010),

    A.

    der henviser til, at Libyen til trods for sit vedvarende autoritære styre og de systematiske overtrædelser af internationale konventioner om grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder har voksende handelsmæssige og politiske forbindelser med EU-medlemsstater og spiller en rolle som partner for EU i Middelhavsområdet og i Afrika på en lang række områder af betydning for sikkerhed og stabilitet, navnlig migration, folkesundhed, udvikling, handel og økonomiske forbindelser, klimaforandringer, energi og kulturarv,

    B.

    der henviser til, at flere EU-medlemsstater har tætte forbindelser til Libyen med nationale virksomheder og banker, der fungerer som middel for libyske økonomiske investeringer i Europa, og til, at Italien den 30. august 2008 undertegnede en venskabsaftale med Libyen om forbindelser på forskellige områder, herunder samarbejde om en styring af migrationen og om økonomisk erstatning for krigen og koloniherredømmet; der henviser til, at det italienske parlament den 9. november 2010 anmodede regeringen om at revidere denne aftale,

    C.

    der henviser til, at den rammeaftale mellem EU og Libyen, som de igangværende forhandlinger drejer sig om, dækker en lang række områder, lige fra styrkelse af den politiske dialog til styring af migrationen, udvidede handelsmæssige og økonomiske forbindelser, energisikkerhed og forbedret samarbejde inden for forskellige sektorer; der henviser til, at rammeaftalen forventes at være en mulighed for at øge den politiske dialog mellem Libyen og EU,

    D.

    der henviser til, at respekt for menneskerettighederne, demokrati og retsstatsprincippet samt modstand mod dødsstraf er grundlæggende EU-principper; der henviser til, at Parlamentet er stærkt engageret i universel afskaffelse af dødsstraf og gentagne gange indtrængende har opfordret til ophævelse af dødsstraffene og løsladelse af de fem bulgarske sygeplejersker og den palæstinensiske læge, der sad fængslet i Libyen i adskillige år, ud over at fordømme de henrettelser af libyske og ikke-libyske borgere, som har fundet sted i Libyen,

    E.

    der henviser til, at Libyen har ratificeret Den Afrikanske Enhedsorganisations konvention om særlige aspekter af flygtningeproblemer i Afrika, hvor det i artikel 8 understreges, at denne konvention i Afrika skal være et effektivt supplement til FN-konventionen fra 1951 om flygtninges retsstilling, og at medlemmerne bør samarbejde med FN’s Højkommissær for Flygtninge (UNHCR); der imidlertid henviser til, at Libyen ikke har ratificeret FN-konventionen fra 1951 om flygtninges retsstilling, som er den eneste internationale konvention, der fastsætter en omfattende definition af flygtninge, som skal ledsages af bindende beskyttelsesforanstaltninger og en særlig mekanisme for overvågning via FN’s Højkommissær for Flygtninge;

    F.

    der henviser til, at der er tungtvejende beviser på, at Libyen praktiserer udbredt forskelsbehandling af migrantarbejdere på grundlag af deres nationale eller etniske oprindelse, navnlig dets racistiske forfølgelse af afrikanske migrantarbejdere, og til, at Parlamentet er stærkt bekymret over forlydender om seksuelle overgreb mod kvinder,

    G.

    der henviser til, at det i artikel 19, stk. 2, i EU’s charter om grundlæggende rettigheder fastsættes, at ingen personer må udsendes, udvises eller udleveres til en stat, hvor de er i alvorlig risiko for at blive idømt dødsstraf eller udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling,

    H.

    der henviser til, at Libyen blev indvalgt i FN’s Menneskerettighedsråd den 13. maj 2010 og har ratificeret en række menneskerettighedsinstrumenter og til, at Libyen som følge heraf har specifikke internationale forpligtelser til at overholde menneskerettighederne, men at landet indtil videre ikke har truffet konkrete foranstaltninger til at forbedre sit omdømme på menneskerettighedsområdet og påbegynde et reelt samarbejde med de FN-organer, der forvalter FN’s særlige procedurer og traktaterne; der henviser til princippet om menneskerettighedernes udelelighed, og til, at libyere og udlændinge i Libyen på trods af, at de takket være statens fordeling af nationalindkomsten nyder godt af nogle økonomiske og velfærdsmæssige goder, ikke kan nyde godt af de fleste civile og politiske rettigheder, navnlig ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, retten til en fair rettergang, arbejdstagerrettigheder, kvinders rettigheder og retten til frie valg, og til, at der ofte forekommer vilkårlig tilbageholdelse, tortur, ufrivillig forsvinden og forskelsbehandling, som især rammer migranter,

    I.

    der henviser til, at udøvelsen af statsmagtens beføjelser i Libyen ikke er forankret i retsstatsprincippet eller i demokratisk ansvarlighed, hvilket har ført til en tilfældig og uforudsigelige adfærd med hensyn til udenlandske personer og interesser, som det for nylig var tilfældet med schweiziske forretningsmænd, og til, at udlændinge er blevet henrettet for almindelig kriminalitet og uden, at deres identitet er blevet afsløret,

    1.

    retter i forbindelse med de igangværende forhandlinger om en rammeaftale følgende henstillinger til Rådet:

    a)

    bemærker Rådets nylige beslutning om endelig at tillade et begrænset antal parlamentsmedlemmer at se det mandat, som Kommissionen har fået til at forhandle om en rammeaftale mellem EU og Libyen; beklager imidlertid, at det har taget så lang tid at træffe denne beslutning, og opfordrer til, at Parlamentet får aktindsigt i mandaterne for alle internationale aftaler, der skal forhandles om, i overensstemmelse med artikel 218, stk. 10, i TEUF, hvoraf det fremgår, at Parlamentet straks skal underrettes fuldt ud om alle faser i proceduren;

    b)

    glæder sig over, at der er åbnet for forhandlinger mellem EU og Libyen som et skridt i retning af at udvikle en ny forbindelse for EU i Middelhavsområdet og i Afrika; anser samarbejde med Libyen for gavnligt for håndteringen af spørgsmål såsom sikkerhed og stabilitet, migration, folkesundhed, udvikling, handel, klimaforandringer, energi og kultur;

    c)

    opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til kraftigt at henstille til Libyen at ratificere og gennemføre Genèveflygtningekonventionen fra 1951 og dens protokol fra 1967, inklusive et fuldstændigt samarbejde med UNHCR med henblik på at sikre tilstrækkelig beskyttelse og rettigheder for migranter, og til at vedtage asyllovgivning, der i overensstemmelse hermed anerkender flygtninges status og rettigheder, navnlig forbuddet mod kollektive udvisninger og non-refoulement-princippet;

    d)

    minder Rådet og Kommissionen om deres forpligtelse til at sikre, at EU’s eksterne politik er helt i overensstemmelse med charteret om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 19, som forbyder kollektive udvisninger og fastsætter non-refoulement-princippet;

    e)

    opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at henstille til de libyske myndigheder at undertegne et aftalememorandun, som giver UNHCR lovligt ophold i landet med mandat til at udøve alle dets adgangs- og beskyttelsesaktiviteter;

    f)

    opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at sikre, at der kun kan forudses en tilbagetagelsesaftale med Libyen for så vidt angår ulovlige indvandrere, hvilket således udelukker dem, der hævder at være asylansøgere, flygtninge eller personer, der har behov for beskyttelse, og gentager, at non-refoulement-princippet gælder for alle mennesker, der risikerer at blive udsat for dødsstraf, umenneskelig behandling eller tortur;

    g)

    opfordrer Rådet til at tilbyde genhusning af anerkendte flygtninge, der er udpeget af UNHCR i Libyen, i henhold til den vedtagne dagsorden for migrationssamarbejde af 4. oktober 2010;

    h)

    opfordrer Rådet og Kommissionen til at øge deres støtte til UNHCR’s aktiviteter og samtidig over for de libyske myndigheder slå til lyd for respekten for internationale humanitære standarder for så vidt angår ulovlige indvandrere uden dokumenter i landet, herunder at UNHCR får systematisk adgang til tilbageholdelseslejrene;

    i)

    opfordrer Rådet og Kommissionen til at tilbyde hjælp til Libyen og inddrage UNHCR, IOM, ICMPD og andre ekspertorganer med henblik på at løse problemet med menneskehandel i regionen, specielt med henblik på at beskytte kvinder og børn, herunder hjælp til at integrere lovlige migranter og forbedre forholdene for ulovlige migranter, som findes i landet; glæder sig i denne forbindelse over aftalen om en dagsorden for migrationssamarbejde, der blev undertegnet af kommissærerne Malmström og Füle og de libyske myndigheder i oktober 2010;

    j)

    opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge over for Parlamentet alle detaljerede oplysninger om de finansielle eksterne instrumenter, der anvendes i forbindelse med partnerskabsaftalen mellem EU og Libyen;

    k)

    opfordrer indtrængende Rådet til at tilskynde Libyen til at forpligte sig til et moratorium for dødsstraf i overensstemmelse med de resolutioner fra FN’s Generalforsamling, der blev vedtaget den 18. december 2007 og den 18. december 2008 med henblik på afskaffelse af dødsstraffen, og til at fremlægge statistikker over alle de mennesker, der er blevet henrettet i Libyen siden 2008, og afsløre identiteten på de pågældende samt de anklager, på baggrund af hvilke de er blevet dømt; opfordrer Unionens højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen til at demonstrere, hvilken politisk vægt EU lægger på afskaffelse af dødsstraffen, ved systematisk at rejse dette spørgsmål over for de libyske myndigheder;

    l)

    opfordrer Rådet til at insistere på, at der i rammeaftalen medtages en bestemmelse om Den Internationale Straffedomstol med det mål at få Libyen til at overveje at ratificere Romstatutten;

    m)

    opfordrer Rådet til at foreslå Libyen et samarbejde om programmer med henblik på at styrke regionale synergier med hensyn til bæredygtig udvikling og miljøspørgsmål, såsom klimaforandringer, vandknaphed og ørkendannelse;

    n)

    opfordrer Rådet og Kommissionen til under forhandlingerne om rammeaftalen at tilskynde Libyen til at deltage i Euro-Middelhavs-partnerskabet og i Middelhavsunionens aktiviteter og vigtigste projekter;

    o)

    opfordrer Kommissionen til fuldt ud at overholde sin forpligtelse i medfør af artikel 218 i TEUF til at informere Parlamentet om, hvad EU søger at opnå vedrørende »atomsamarbejde« med Libyen under energikapitlet i forhandlingerne om rammeaftalen, herunder alle politiske og sikkerhedsmæssige implikationer;

    p)

    lykønsker de libyske sundhedsmyndigheder og sundhedspersonalet med den bemærkelsesværdige forbedring af den medicinske og videnskabelige kapacitet til at håndtere hiv/aids, som er opnået gennem Benghazihandlingsplanen, der er blevet gennemført af EU og Libyen i fællesskab, og støtter den udvidelse af et sådant samarbejde til andre smitsomme sygdomme og andre lægecentre i Libyen, som der er anmodet om; opfordrer EU’s medlemsstater til at yde specialiseret sundhedspleje til libyske patienter, herunder at lette adgangen til midlertidig behandling på specialiserede institutioner i Europa;

    q)

    mener, at rammeaftalen bør omfatte assistance til at opbygge institutionel kapacitet som et middel til at styrke civilsamfundet, understøtte moderniseringen, fremme demokratiske reformer, uafhængige medier og et uafhængigt retsvæsen og tilskynde til andre bestræbelser på at skabe råderum for erhvervslivet, den akademiske verden, ngo’er og andre libyske interessenter;

    r)

    opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at de programmer, der er udformet med henblik på handel, fokuserer på at yde reel støtte til virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, for at maksimere deres eksportpotentiale;

    s)

    opfordrer Rådet og Kommissionen til at tilskynde Libyen til fuldt ud at overholde de løfter, der blev afgivet, da det tiltrådte FN’s Menneskerettighedskomité (UNHRC), og opfordrer således indtrængende Libyen til at udstede stående invitationer til dem, der er udpeget i henhold til FN’s særlige procedurer, såsom FN’s særlige rapportør om udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser, den særlige rapportør om tortur og den særlige rapportør om ytringsfrihed, den særlige rapportør om nutidige former for racisme, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance samt arbejdsgruppen vedrørende påtvungen eller ufrivillig forsvinden og arbejdsgruppen om vilkårlige tilbageholdelser, således som der opfordres til i den nylige universelle regelmæssige gennemgang vedrørende Libyen; opfordrer i samme ånd til uhindret adgang til landet med henblik på uafhængig kontrol af den generelle menneskerettighedssituation;

    t)

    opfordrer Rådet til at sikre, at Schengenvisa til libyske statsborgere udstedes uden unødig forsinkelse, til at undersøge andre procedurer, der kunne lette samarbejdet, og til at overbevise de libyske myndigheder om at lette udstedelsen af visa til europæere, som bor eller udfører professionelle aktiviteter i Libyen;

    u)

    henstiller, at der snarest muligt oprettes en EU-delegation i Tripoli;

    2.

    pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Kommissionen samt til regeringerne i Den Europæiske Unions medlemsstater.

    (1)  EUT C 244 E af 18.10.2007, s. 208.

    (2)  Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0246.

    Top