29.6.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 189/33

---

Offentliggørelse af en ansøgning i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2011/C 189/13

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»RHEINISCHES ZUCKERRÜBENKRAUT/RHEINISCHER ZUCKERRÜBENSIRUP/RHEINISCHES RÜBENKRAUT«

EF-Nr.: DE-PGI-0005-0717-02.09.2008

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Betegnelse:

»Rheinisches Zuckerrübenkraut/Rheinischer Zuckerrübensirup/Rheinisches Rübenkraut«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Tyskland

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype:

Kategori 1.6 —

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Den naturrene, koncentrerede saft af nyhøstede sukkerroer uden plantefibre og uden nogen form for efterfølgende tilsætning.

—

   Udseende: mørkebrun sirup med høj viskositet

—

   Smag: sød, maltet

—

   Lugt: sødligt maltet, karamelagtig

—

   Slutsukkerindhold (tolerance +/– 3 %)

Sakkarose 33 %

Glukose 17 %

Fruktose 16 %

—

   Brix-værdi: mindst 78 °Brix

—

   pH: fra 4,4 til 5,0

—

   Vandindhold: højst 22 %

—

   Jern: mindst 10 mg/100 g

—

   Magnesium: mindst 70 mg/100 g

—

   Kalium: mindst 50 mg/100 g

—

   Folinsyre: mindst 90 mikrogram/100 g

—

   »Zuckerrübenkraut« fremstilles uden nogen form for tilsætningsstoffer. Produktet fremstilles i den periode, sukkerroerne høstes, dvs. fra sidst på sommeren til tidligt på foråret. Den traditionelle fremstillingsmetode, der dog er tilpasset den gældende fødevarelovgivnings krav, ser ud som følger:

—   Varemodtagelse/kvalitet: levering af de nyhøstede roer.

—   Kontrol ved modtagelsen: bestemmelse af sukkerindholdet for at fastlægge de nødvendige driftsparametre (temperatur, kogetid m.m.). Visuel kontrol for smuds, bladrester og græs.

—   Oplagring: kort oplagring både hos landmanden og på forarbejdningsvirksomheden, idet høsten afpasses efter leveringsmulighederne.

—   Behandling før den videre be- og forarbejdning: forvaskning; fjernelse af bladgrønt, jord og sten; derefter rensning i roevaskeren.

—   Forarbejdning: forarbejdningen finder sted i det geografiske område. Roerne videreforarbejdes hele eller i snitter. Masken opvarmes i flere timer og koges ved svag varme. Det er vigtigt, at den får lov til at henstå i tilstrækkelig lang tid. Kogetiden og –temperaturen afhænger af virksomhedens traditioner. Roegrøden presses så under højt tryk for at udvinde råsaften. Den udvundne råsaft filtreres, så næsten alle faste partikler fjernes, og den klare saft tilføres inddampningsapparatet. I inddampningsapparatet fjernes vandet skånsomt fra den klare saft under vakuum. Færdigvarens tørstofindhold har en Brix-værdi på mindst 78 °Brix. Før færdigvaren lægges på lager, analyseres dens pH-værdi, farve og sakkarose-, fruktose-, glukose- og tørstofindhold på forarbejdningsvirksomheden. Derudover bliver færdigvaren regelmæssigt undersøgt af et eksternt laboratorium. Den færdige sukkerroesirup lagres på tanke og kan derfra afhentes til aftapning.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

De sukkerroer, der anvendes som råvarer, skal alle stamme fra det afgrænsede geografiske område.

Der er tradition for, at de sukkerroer, der anvendes til sirupfremstillingen, udelukkende kommer fra områdets sukkerroeproducenter.

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

—

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Alle etaper af produktionen skal finde sted i det geografiske område.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning, emballering osv.:

—

3.7.   Specifikke mærkningsregler:

—

4.   Kort beskrivelse af det geografiske område:

Rheinland, det vil i Nordrhein-Westfalen sige: Regierungsbezirk Köln (undtagen Oberbergischer Kreis) og i Regierungsbezirk Düsseldorf Kreis Mettmann, Stadt Düsseldorf, Rhein-Kreis Neuss, Stadt Mönchengladbach, Kreis Viersen, Stadt Krefeld, Kreis Kleve, Kreis Wesel og i Rheinland-Pfalz Landkreis Ahrweiler og Landkreis Mayen-Koblenz.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

Den århundrede gamle tradition med at fremstille sirup i Rheinland har perfektioneret fremstillingsprocessen og smagen. Opskriften er gået i arv fra generation til generation. I det 14. og 15. århundrede blev det almindeligt for bønderne at dyrke roer, og fra det 15. århundrede hørte roer til de afgrøder, som bønderne skulle betale tiende af til lensherrerne i Rheinland. I begyndelsen af det 17. århundrede resulterede trediveårskrigen i, at der blev hungersnød, og i den forbindelse viste det sig at være enklere og mere udbytterigt at dyrke roer end korn. Bl.a. i Rheinland, hvor urolighederne anrettede mindre skade, kunne man tillade sig at dyrke den mere krævende sødlige, hvide roe.

I dag kan det ikke med nøjagtighed fastslås, hvor længe der er blevet fremstillet sirup i Rheinland, men det er sandsynligt, at det blev almindeligt at fremstille sirup i det 18. århundrede. Centrum for fremstillingen af sirup er Niederrhein-området. Af de 309 bedrifter, der fremstillede sirup i den preussiske stat, lå alene 63 presser i Kreis Grevenbroich omkring 1860. Roesirup blev oprindeligt fremstillet af runkelroer eller gulerødder. I det 19. århundrede vandt den såkaldte »Lanker Rübe«, en runkelroeart, der blev dyrket i Niederrhein-området, frem. I sidste halvdel af århundredet vandt produktionen af sukkerroer frem. Ifølge de årbøger, som handelskammeret i Köln ligger inde med, blev der omkring 1870 produceret 6 000-10 000 Zentner (dvs. 300-500 tons) roesirup om året.

Desuden indgår roesirup som en vigtig traditionel ingrediens i en række opskrifter, der er typiske for Rheinland, som fx Rheinischer Sauerbraten eller Aachener Printen. Den lange tradition for at fremstille sirup af sukkerroer i Rheinland viser sig også tydeligt i sproget: Folk i Rheinland kalder sukkerroesirup for »Rübenkraut«, mens siruppen i gamle dage blev kaldt for »Rüöwenkrut« eller også »Röbenkraut«. Denne betegnelse bruges og forstås den dag i dag og ikke kun i Rheinland. Før man fandt ud af at bruge runkelroen til sukkerfremstilling, blev den anvendt som grøntsag (Kraut). Analogt med udtrykket »Apfelkraut« blev udtrykket »Rübenkraut« derfor bibeholdt til at betegne sirup fremstillet af runkelroer.

Af fig. 2 i en publikation af Block med titlen Rübensirup — Seine Herstellung, Beurteilung und Verwendung, Leipzig 1920, fremgår det, at roesirupfabrikkerne (markeret med sorte punkter) var særligt koncentreret i Rheinland. Sukkerfabrikker fandtes der mange af i hele det tyske rige, men kun ganske få i Rheinland. Der lå der til gengæld en mængde roesaftfabrikker, som man ikke fandt andetsteds. Også i dag fremstilles der stadig roesaft i meget store mængder i Rheinland.

5.2.   Produktets egenart:

Den traditionelle, nænsomme fremstillingsmetode, der er forankret i produktionsområdet i kraft af den lange tradition, garanterer, at færdigvaren indeholder værdifulde mineraler som magnesium og jern. Derudover indeholder produktet kalium og folinsyre. Det fremstilles uden nogen form for tilsætningsstoffer.

—	I kraft af produktets uforlignelige, udpræget søde, maltede smag, der ligesom den sødligt maltede, karamelagtige lugt opstår som følge af den nænsomme fremstillingsmetode, er det ikke kun meget velegnet som smørepålæg, men også som smagsgivende ingrediens ved madlavning og bagning.

Produktet har længe været meget velkendt og har et godt omdømme ikke blot i Rheinland, men også i bredere kredse. Dette skyldes produktets lange historie i det geografiske område.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Produktets fremragende omdømme skyldes dets geografiske oprindelse.

»Rübenkraut« blev opfundet i Rheinland. Siden da er siruppen blevet fremstillet i dette område. Den er altid blevet fremstillet af sukkerroer i Rheinland. Det forhold, at roerne stammer fra oprindelsesområdet, bidrager til, at produktet har fået sit gode omdømme. Produktet er kun ægte, hvis det er fremstillet af de lokalt dyrkede sukkerroer, der anvendes som den eneste råvare.

»Rübenkraut« fremstilles den dag i dag stadig næsten ligesom i de foregående århundreder. Til produktionen er der altid kun medgået roer fra det angivne område. Det var årsagen til, at der lå så mange roesaftfabrikker i Rheinland, således som det fremgår af vedlagte kort. Ligesom før dyrkes der store mængder sukkerroer i Rheinland, hvoraf størstedelen går til fremstilling af sukker, men den mængde, der anvendes til fremstilling af »Rübenkraut«, er heller ikke så lille endda.

Der er tradition for, at de sukkerroer, der anvendes til sirupfremstillingen, udelukkende kommer fra områdets sukkerroeproducenter. Sukkerroedyrkningen sker på grundlag af kontrakter indgået mellem forarbejdningsvirksomhederne og landmændene, hvorved det bliver muligt at give alle landmændene i området konsulentbistand. Der er mellem producenterne og forarbejdningsvirksomhederne opstået et strømlinet, transparent og kontrollerbart samarbejde, som i kraft af afsætningsgarantien giver roedyrkerne den nødvendige sikkerhed til at kunne planlægge på længere sigt. Sukkerroernes kvalitet undersøges rutinemæssigt ved analyse af de kemiske parametre.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

Markenblatt Heft 5 af 1. februar 2008, del 7a-aa, s. 26285

http://register.dpma.de/DPMAregister/geo/detail.pdfdownload/83

---

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

---