This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52011PC0457
Proposal for a COUNCIL REGULATION terminating the partial reopening of the anti-dumping interim review investigation concerning imports of polyethylene terephthalate (PET) film originating in India
Forslag til RÅDETS FORORDNING om afslutning af den delvist genoptagne interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i Indien
Forslag til RÅDETS FORORDNING om afslutning af den delvist genoptagne interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i Indien
/* KOM/2011/0457 endelig - 2011/0198 (NLE) */
Forslag til RÅDETS FORORDNING om afslutning af den delvist genoptagne interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i Indien /* KOM/2011/0457 endelig - 2011/0198 (NLE) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET - Begrundelse og formål Forslaget vedrører anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab ("grundforordningen"), i proceduren vedrørende importen af polyethylenterephthalatfolie ("PET-folie") med oprindelse i Indien. Den 20. maj 2010 blev der genåbnet en interimsundersøgelse i forbindelse med denne antidumpingprocedure. Genåbningen var begrænset til gennemførelsen af Rettens dom for så vidt angår selskabet MTZ Polyfilms Limited. Formålet med dette forslag er at bringe denne delvise genoptagelse til ophør. - Generel baggrund Forslaget er udarbejdet som led i gennemførelsen af grundforordningen og er resultatet af en undersøgelse, der er foretaget i overensstemmelse med de indholdsmæssige og proceduremæssige krav i grundforordningen. - Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører Der er ved Rådets forordning (EF) nr. 1292/2007 af 30. oktober 2007 iværksat endelige foranstaltninger. Foranstaltningerne blev senest ændret ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 469/2011 af 13. maj 2011 i forbindelse med udløbet af de udligningsforanstaltninger, som havde løbet parallelt hermed. Meddelelsen om delvis genoptagelse en interimsundersøgelse i forbindelse med denne procedure blev offentliggjort den 20. maj 2010 (2010/C 131/03). - Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Ikke relevant. 2. Resultater af konsekvensanalyser og høring af interesserede parter - Høring af interesserede parter De interesserede parter, der er berørt af proceduren, har i overensstemmelse med grundforordningens bestemmelser haft mulighed for at forsvare deres interesser i forbindelse med undersøgelsen. - Ekspertbistand Der har ikke været behov for ekspertbistand. - Konsekvensanalyse Forslaget er et resultat af gennemførelsen af grundforordningen. Grundforordningen foreskriver ikke en generel konsekvensanalyse, men indeholder en udtømmende liste over de forhold, der skal vurderes. 3. FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD - Resumé af forslaget Den 20. maj 2010 genoptog Kommissionen delvist interimsundersøgelsen af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af PET-folie med oprindelse i bl.a. Indien, der medførte en ændring af antidumpingforanstaltningerne ved Rådets forordning (EF) nr. 366/2006. Begrundelsen for denne delvise genoptagelse var Rettens dom af 17. november 2009 i sag T-143/06, hvor Retten annullerede ændringsforordningen, for så vidt at den indfører en antidumpingtold på MTZ Polyfilms ("dommen"). Formålet med den delvise genoptagelse, som var begrænset til MTZ Polyfilms, var at gennemføre ovennævnte dom afsagt af Retten for så vidt angår MTZ Polyfilms. Gennem vedlagte forslag til en forordning vil denne delvise genoptagelse blive afsluttet, uden at der genindføres antidumpingtold på importen af PET-folie fremstillet af MTZ Polyfilms. Det foreslås derfor, at Rådet vedtager vedlagte forslag til forordning. - Retsgrundlag Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab. - Nærhedsprincippet Forslaget hører under EU’s enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse. - Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde: Foranstaltningen er beskrevet i ovennævnte grundforordning og giver ikke mulighed for nationale beslutninger. Det er ikke relevant at forklare, hvordan byrder af finansiel eller administrativ art, der pålægges EU, nationale regeringer, regionale og lokale myndigheder, erhvervsdrivende og borgere, begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til forslagets mål. - Reguleringsmiddel/reguleringsform Foreslået reguleringsmiddel: forordning. Andre midler vil ikke være hensigtsmæssige af følgende grund: Andre midler vil ikke være hensigtsmæssige, da grundforordningen ikke foreskriver alternative muligheder. 4. BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER Forslaget får ingen konsekvenser for EU’s budget. 2011/0198 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om afslutning af den delvist genoptagne interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i Indien RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab[1] ("antidumpinggrundforordningen"), særlig artikel 9 og artikel 11, stk. 3 og 6, under henvisning til forslag fremsat af Europa-Kommissionen ("Kommissionen") efter høring af det rådgivende udvalg og ud fra følgende betragtninger: 1. PROCEDURE 2. Gældende foranstaltninger 3. Ved forordning (EF) nr. 1676/2001[2] ("den oprindelige forordning") indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i bl.a. Indien. Efter en delvis interimsundersøgelse blev antidumpingtolden på importen af PET-folie med oprindelse i Indien ændret den 8. marts 2006 ved Rådets forordning (EF) nr. 366/2006[3] ("ændringsforordningen"). 4. Efter en delvis interimsundersøgelse blev antidumpingtolden på importen af PET-folie med oprindelse i Indien ændret den 6. november 2007 ved Rådets forordning (EF) nr. 1292/2007[4] ("forordningen om ændring"). 5. MTZ Polyfilms Ltd ("MTZ Polyfilms"), en indisk eksporterende producent, som samarbejdede i forbindelse med disse undersøgelser, opnåede en individuel toldsats ved den oprindelige forordning. Denne toldsats blev ændret ved ændringsforordningen. 6. Den 27. februar 2006 indgav MTZ Polyfilms en ansøgning ved Retten ("Retten i Første Instans" før ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten) om annullering af ændringsforordningen, for så vidt angår MTZ Polyfilms[5]. 7. Ved sin dom af 17. november 2009 i sag T-143/06[6], annullerede Retten ændringsforordningen for så vidt angår indførelsen af en antidumpingtold på MTZ Polyfilms ("dommen"). Retten konstaterede, at ændringsforordningen blev vedtaget på et forkert retsgrundlag. Den var navnlig af den opfattelse, at artikel 11, stk. 3, i grundforordningen ikke kan benyttes som hjemmel for institutionerne til ved fastsættelsen af eksportprisen at fravige den metode, som er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 8 og 9. 8. Den 13. maj 2011 blev den endelige antidumpingtold på importen af PET-folie med oprindelse i Indien ændret ved forordning (EU) nr. 469/2011[7] i lyset af udløbet af den hidtil parallelle udligningstold den 9. marts 2011. 9. Delvis genoptagelse 10. Den 20. maj 2010 blev der offentliggjort en meddelelse[8] i Den Europæiske Unions Tidende . I meddelelsen blev parterne underrettet om, at importen til Den Europæiske Union af PET-folie fremstillet af MTZ Polyfilms som følge af dommen afsagt af Retten, jf. betragtning 5 ovenfor, ikke længere er omfattet af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved ændringsforordningen og forordningen om udløbsundersøgelsen, og at der for den endelige antidumpingtold, der er blevet betalt i henhold til disse forordninger på den pågældende vare fremstillet af MTZ Polyfilms, bør ydes godtgørelse eller fritagelse. 11. I meddelelsen genåbnedes ligeledes delvist den relevante interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende import af PET-folie med oprindelse bl.a. i Indien for at gennemføre ovennævnte dom fra Retten, for så vidt angår MTZ Polyfilms. 12. Desuden blev MTZ Polyfilms i samme meddelelse opfordret til at fremlægge en behørigt begrundet anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen, hvis den mener, at aspekter af de undersøgelsesresultater, der førte til vedtagelsen af ændringsforordningen, bortset fra dem, der er nævnt i ovenstående betragtning, ikke længere var gyldige. 13. Kommissionen underrettede officielt MTZ Polyfilms, repræsentanterne for eksportlandet, de andre indiske eksporterende producenter, der samarbejdede i forbindelse med den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af ændringsforordningen, og EU-erhvervsgrenen om den delvise genoptagelse af undersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt inden for fristen i indledningsmeddelelsen. 14. Der blev modtaget bemærkninger fra to eksporterende producenter i Indien (en af dem var den direkte berørte part, dvs. MTZ Polyfilms) og EU-erhvervsgrenen. 15. GENNEMFØRELSE AF DOMMEN 16. Indledende bemærkning 17. Indledningsvis er det vigtigt at bemærke, at MTZ Polyfilms ikke svarede på den opfordring, der er omhandlet i betragtning 9 ovenfor. 18. De interesserede parters bemærkninger 19. MTZ Polyfilms gjorde gældende, at en delvis genoptagelse af en undersøgelse er ulovlig, fordi der ikke findes nogen specifik bestemmelse i grundforordningen, der giver mulighed for at genåbne en undersøgelse. Samme virksomhed hævdede desuden, at Kommissionens henvisning i den i betragtning 7 ovenfor omhandlede meddelelse til IPS-sagen ("IPS-dommen")[9] var forkert, da denne dom vedrørte en antidumpingprocedure, som var blevet indledt under andre retlige rammer, idet en antidumpingprocedure i henhold til den grundforordning, der var gældende på daværende tidspunkt, bestod af flere faser, som omfattede den oprindelige undersøgelse og alle efterfølgende undersøgelser. IPS-dommen ville derfor få konsekvenser for muligheden for at indlede en ny undersøgelse som led i en igangværende procedure. Sondringen mellem en procedure og en undersøgelse i grundforordningen i 1995 er siden blevet fjernet, og i det foreliggende tilfælde har Kommissionen ikke indledt en ny undersøgelse i forbindelse med en procedure, men har genoptaget en undersøgelse, som ifølge MTZ Polyfilms allerede ville have været afsluttet ved indførelse af endelige foranstaltninger. MTZ Polyfilms hævdede, at IPS-sagen ikke kunne anvendes som præcedens, fordi den var baseret på Rådets forordning (EØF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab[10] ("den gamle grundforordning"), som ikke foreskrev obligatoriske frister, herunder det maksimale forløb for afslutning af en fornyet undersøgelse på 15 måneder at regne fra indledningsdatoen. Virksomheden fremførte, at fristen på 15 måneder i det pågældende tilfælde var udløbet kort efter genåbning den 20. maj 2010, eftersom de ændrede foranstaltninger blev indført mere end 14 måneder efter indledningen af den delvise interimsundersøgelse. Endelig krævede dommen ifølge MTZ Polyfilms ingen gennemførelsesforanstaltninger, eftersom den i alle væsentlige aspekter er klar, enkel og uden specifikke forbehold og/eller betingelser, der annullerer ændringsforordningen, for så vidt angår import til EU af PET-folie fremstillet af MTZ Polyfilms. 20. En anden indisk eksporterende producent af PET-folie, som havde samarbejdet i forbindelse med interimsundersøgelsen, fremførte, at eftersom institutionerne ved beregningen af dumpingmargenen har anvendt den samme fremgangsmåde som den, Retten fordømte i sin dom, bør institutionerne nu også revidere metoden til beregning af dumping for dette selskab i manglen på en dumpingmargen. 21. EU-erhvervsgrenen hævdede, at nu, hvor Retten havde annulleret ændringsforordningen, for så vidt som den indfører en antidumpingtold på MTZ Polyfilms, bør den individuelle toldsats, som blev beregnet og indført i 2001, genindføres, fordi MTZ Polyfilms i interimsundersøgelsen stadig vurderes at have foretaget dumping med en betydelig margen. I denne forbindelse blev der også påpeget et mangeårigt mønster for omgåelse og oprindelsessvig, som de indiske eksportører angiveligt skulle have praktiseret. Derudover påstod EU-erhvervsgrenen, at der aktuelt er en enorm overkapacitet i Indien, og at der på flere andre store markeder i verden er indført handelsforanstaltninger mod indisk PET-folie, hvilket uvægerligt medfører øgede importmængder til EU-markedet af PET-folie fremstillet af MTZ Polyfilms. 22. EU-erhvervsgrenen opfordrede også Kommissionen til at sikre registrering af importen, idet den fandt, at to betingelser for en sådan registrering, der er fastsat i artikel 10, stk. 4, i grundforordningen var blevet opfyldt. 23. Analyse af bemærkningerne 24. Med hensyn til den påståede ulovlighed af genåbningen, skal det påpeges, at Retten i IPS-dommen anerkendte, at i tilfælde, hvor en procedure omfatter flere administrative faser, indebærer annullering af en af disse faser ikke nødvendigvis annullering af hele proceduren. Antidumpingproceduren er et eksempel på en sådan procedure, som omfatter flere faser. Følgelig indebærer annulleringen af ændringsforordningen, for så vidt angår en af parterne, ikke annullering af hele den procedure, der gik forud for vedtagelsen af nævnte forordning. I henhold til artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er EU-institutionerne desuden forpligtet til at efterkomme dommen. Dette indebærer også, at der er mulighed for at afhjælpe de aspekter af ændringsforordningen, som førte til dens annullering, og lade de dele, som ikke anfægtes, og som ikke berøres af Domstolens dom, forblive uændrede — som det blev fastslået i sag C-458/98[11] ("IPS-appelsagen"). I lyset af ovenstående må påstanden om, at der ikke er noget retsgrundlag for den delvise genoptagelse af en fornyet undersøgelse anses for at være ubegrundet. 25. Påstanden om, at indførelsen af frister for afslutning af antidumpingundersøgelser forhindrer Kommissionen i at følge den tilgang, der ligger til grund for IPS-sagen, blev ligeledes anset for at være ubegrundet. Denne frist betragtes som irrelevant for gennemførelsen af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol. En sådan frist er rent faktisk kun bestemmende for færdiggørelsen af den indledende undersøgelse fra indledningsdatoen til den dato, hvor der træffes endelige foranstaltninger, og vedrører ikke foranstaltninger, der eventuelt skal træffes efterfølgende som følge af en prøvelse af lovligheden. Det bør bemærkes, at Retten ikke har afsagt domme, hvori denne begrundelse anvendes, da det ville gøre det umuligt at afslutte en antidumpingundersøgelse, der blev annulleret af Retten for at tage højde for Rettens konstateringer (som krævet i artikel 266 i TEUF). Rettens dom vil altid være afsagt på et tidspunkt, hvor fristen for undersøgelsen er udløbet. 26. Med hensyn til påstanden fra de andre indiske producenter af PET-film mindes der om, at Retten kun annullerede ændringsforordningen, for så vidt at den indfører en antidumpingtold på MTZ Polyfilms. Følgelig giver dommen ikke grundlag for revision af tilgangen og/eller beregningerne for så vidt angår andre eksporterende producenter. Denne påstand må derfor afvises. 27. Hvad angår EU-erhvervsgrenens påstand, jf. betragtning 15 ovenfor, er begrundelserne i betragtning 17 ligeledes gyldige, dvs. retspraksis har fastslået, at hvis Retten finder, at en ulovlighed har fundet sted, kan Kommissionen genoptage en undersøgelsesprocedure på tidspunktet lige før ulovligheden fandt sted. Der er derfor ikke noget umiddelbart behov for at anvende tidligere konstaterede data, som det hævdes fra EU-erhvervsgrenen. 28. Hvad angår EU-erhvervsgrenens anmodning om registrering af importen, blev det på baggrund af oplysningerne i anmodningen og ifølge de statistiske oplysninger, Kommissionen råder over, konkluderet, at den betingelse, der er nævnt i grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra b), dvs. en betydelig stigning i importen af den pågældende vare, ikke var opfyldt (jf. også betragtning 24 nedenfor). Ansøgningen om registrering blev derfor afvist. 29. Undersøgelse 30. Som nævnt ovenfor i betragtning 5, annullerede Retten ændringsforordningen for så vidt angår MTZ Polyfilms, da den fandt, at artikel 11, stk. 3, i grundforordningen ikke kan tjene som retsgrundlag, som gør det muligt for institutioner ved beregningen af eksportprisen, at fravige den metode, der er beskrevet i artikel 2, stk. 8 og 9, i grundforordningen. Det skal også bemærkes, at alle konklusioner i ændringsforordningen, bortset fra dem, som Retten fandt fejlbehæftede, formelt stadig er gyldige. Dette gælder navnlig den konklusion, at der var betydelige ændrede omstændigheder, der begrunder en ændring af den gældende antidumpingtold for MTZ Polyfilms. Derfor blev dette aspekt af den fornyede undersøgelse ikke undersøgt på ny i forbindelse med den aktuelle procedure. I den nuværende undersøgelsesperiode ("NUP") eksporterede MTZ Polyfilms den pågældende vare til EU i henhold til et pristilsagn, og dette salg overholdt betingelserne for tilsagnet, idet der var tale om priser, som lå over de aftalte mindstepriser. Som forklaret i ændringsforordningen bekræftes det, at eksportpriserne til EU i den fornyede undersøgelsesperiode ikke kan anvendes til at beregne dumpingmargenen for MTZ Polyfilms. 31. På baggrund af ovenstående var den aktuelle undersøgelse begrænset til en analyse af de oplysninger om MTZ Polyfilms' eksportaktiviteter, der foreligger for institutionerne. Som EU-Domstolen gjorde gældende i IPS-dommen (som omhandlet ovenfor), har institutionerne ved genoptagelse af en antidumpingundersøgelse efter en dom om annullering af en forordning, der indfører antidumpingtold, ret til at inddrage de seneste oplysninger, herunder oplysninger fra efter den oprindelige undersøgelsesperiode. Af samme dom fremgår det endvidere, at denne mulighed for at tage nye oplysninger i betragtning, også gælder ved fornyede undersøgelser, som i den foreliggende sag. 32. Det bemærkes, at importen af PET-folie fremstillet af MTZ Polyfilms ifølge de foreliggende statistiske oplysninger faldt kraftigt efter ændringsforordningens ikrafttræden, og at den endda ophørte fra 2008. Desuden noterer Rådet sig, at dommen om annullering af ændringsforordningen for så vidt angår MTZ Polyfilms var afgivet den 17. november 2009. Den meddelelse, der er omhandlet i betragtning 7, hvori det anføres, at importen af PET-folie fremstillet af MTZ Polyfilms efter Domstolens dom ikke længere er omfattet antidumpingforanstaltningern, blev offentliggjort den 20. maj 2010. Dette betyder, at denne import i mere end et år kun har været genstand for udligningstold og told, men ikke antidumpingtold. I denne forbindelse angiver de data, der er indsamlet på grundlag af artikel 14, stk. 6, i grundforordningen, at der ikke har været en sådan import i de seneste år. 33. Konklusion 34. På baggrund af alle ovennævnte omstændigheder, navnlig den foreliggende undersøgelses begrænsede omfang, som på baggrund af Rettens dom ikke omfattede en fornyet undersøgelse af konklusionerne vedrørende ændrede omstændigheder og manglen på en pålidelig eksportpris, konkluderer Rådet, at fornyet beregning af en dumpingmargen for MTZ Polyfilms og genindførelse af en antidumpingtold på eksporten af PET-folie fremstillet af MTZ Polyfilms ville være uhensigtsmæssig. Det konkluderes derfor, at undersøgelsen, der blev indledt med henblik på at gennemføre Rettens afgørelse, bør afsluttes uden at genindføre told. 35. Alle berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at afslutte den delvise genoptagelse af interimsundersøgelsen af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af PET-folie med oprindelse i Indien. Der blev modtaget bemærkninger fra EU-erhvervsgrenen, som gentog, jf. betragtning 15, at den individuelle toldsats, som blev beregnet og indført i 2001, burde genindføres over for MTZ Polyfilms, og den gav udtryk for det synspunkt, at faldet i MTZ Polyfilms' eksport til Unionen ikke betyder, at det ikke er sandsynligt, at virksomheden i fremtiden vil foretage skadelig dumping. EU-erhvervsgrenen fremhævede endvidere, at den samlede importmængde af PET-folie fra Indien det seneste var steget. I betragtning 20 er der allerede taget stilling til bemærkningerne omhandlet i betragtning 15. Hvad angår MTZ Polyfilms' sandsynlige adfærd i fremtiden betragtes fravær af import fra virksomheden i et betydeligt tidsrum, hvor den har været pålagt lav told, jf. betragtning 24, som tilstrækkelig dokumentation for, at det ikke er sandsynligt, at virksomheden vil foretage skadelig dumping. På trods af at importen fra Indien på det seneste er steget, har importen fra MTZ Polyfilms fortsat været nul — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 1. Den delvise genoptagelse af interimsundersøgelsen af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i Indien og fremstillet af MTZ Polyfilms afsluttes. 2. Importen af PET-folie med oprindelse i Indien og fremstillet af MTZ Polyfilms må ikke være genstand for antidumpingtold i henhold til denne procedure. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende . Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand [1] EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51. [2] EFT L 227 af 23.8.2001, s. 1. [3] EUT L 68 af 8.3.2006, s. 6. [4] EUT L 288 af 6.11.2007, s. 1. [5] Sag T-143/06 MTZ Polyfilms mod Rådet, Sml. 2009 II, s. 04133. [6] Samling af Afgørelser fra Domstolen og Retten 2009 II, s. 04133. [7] EUT L 129 af 17.5.2011, s. 1. [8] EUT C 131 af 20.5.2010, s. 3. [9] Sag T-2/95, Industrie des poudres sphériques (IPS) mod Rådet, Sml. 1998 II, s. 3939. [10] EFT L 209 af 2.8.1988, s. 1. [11] Sag C-458/98 P, Industrie des poudres sphériques (IPS) mod Rådet, Sml. 2000 I, s. 8147.