31.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 153/97

—

der henviser til FN's årtusindeerklæring af 8. september 2000,

—

der henviser til G20-topmøderne afholdt i Pittsburgh den 24.-25. september 2009, i London den 2. april 2009, i Toronto den 26.-27. juni 2010 og i Seoul den 11.-12. november 2010,

—

der henviser til G8-topmøderne afholdt i L’Aquila i Italien den 8.-10. juli 2009, i Deauville i Frankrig den 26.-27. maj 2011 og i Muskoka i Canada den 26. juni 2010,

—

der henviser til Monterrey-konsensussen og Doha-erklæringen, som blev vedtaget på de internationale konferencer om udviklingsfinansiering i Monterrey i Mexico den 18.-22. marts 2002, og i Doha i Qatar, den 29. november-2. december 2008,

—

der henviser til Paris-erklæringen om bistandseffektivisering og Accra-handlingsplanen,

—

der henviser til Den Europæiske Konsensus om Udvikling (1) og EU's adfærdskodeks for komplementaritet og arbejdsdeling i udviklingspolitikker (2),

—

der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om fremskridt med hensyn til gennemførelse af 2015-målene: midtvejsrevision som forberedelse til FN's møde på højt niveau i september 2010 (3),

—

der henviser til sin beslutning af 25. marts 2010 om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene og udviklingssamarbejdet (4),

—

der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om sammenhæng i EU's udviklingspolitik og "Statslig udviklingsbistand plus-konceptet" (5),

—

der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 om opfølgning på Monterrey-konferencen af 2002 om finansiering af udvikling (6),

—

der henviser til sin beslutning af 22. maj 2008 om opfølgning af Pariserklæringen fra 2005 om bistandseffektivitet (7),

—

der henviser til sin beslutning af 5. juli 2011 om forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik (8),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at EU-medlemsstaterne sidste år kun gav 0,43 % af deres BNI i officiel udviklingsbistand (ODA), på trods af 2015-målenes forpligtelse til at give 0,7 % pr. 2015 og med et mellemliggende 2010-mål på 0,56 %;

B.

der henviser til, at 15 medlemsstater har skåret i deres bistandsbudgetter i 2009 eller 2010;

C.

der henviser til, at medlemsstaterne i 2005 lovede at kanalisere 50 % af al ny bistand ned til de afrikanske lande syd for Sahara, men faktisk kun har givet halvdelen af dette beløb, og der henviser til, at medlemsstaterne heller ikke har efterlevet deres tilsagn om at give 0,15 % af BNI til de mindst udviklede lande i 2010;

D.

der henviser til, at da sådanne tilsagn henviser til procenter af BNI og derfor svarer til en reduktion i absolutte tal i nedgangstider, er den økonomiske krise en dårlig undskyldning for at skære forholdsmæssigt i bistandsbudgettet;

E.

der henviser til, at manglende indfrielse af bistandsløfter i betydelig grad vil undergrave tilliden til EU og skade Unionens troværdighed blandt partnerne i udviklingslandene, hvorimod en indfrielse af tilsagnene vil sende et utvetydigt og kraftigt signal til de fattige lande og de andre donorer;

F.

der henviser til, at dårlig forvaltning på skatteområdet i udviklingsøkonomierne forhindrer en retfærdig omfordeling af velstanden, udhuler regeringers midler og vanskeliggør udryddelse af fattigdom;

G.

der henviser til, at de illegale kapitalstrømme fra udviklingslande skønnes at være ti gange så store som den samlede udviklingsbistand;

H.

der henviser til, at innovative finansieringsmekanismer i øjeblikket kun udgør 3 % af EU's udviklingsbistand;

I.

der henviser til, at ordninger, der skal tilgodese de fattige ved at forbedre deres adgang til finansielle tjenesteydelser, som f.eks. mikrofinansieringsordninger, muliggør ekstraordinær hjælp til smålandbrugere, især kvinder, så de opnår selvforsyning med fødevarer og fødevaresikkerhed;

J.

der henviser til, at pengeoverførsler fra migranter til udviklingslande overstiger den samlede udviklingsbistand, og selv om EU i 2008 forpligtede sig til at sænke omkostningerne ved pengeoverførsler, har ændringerne været minimale;

K.

der henviser til, at EU’s bidrag gennem “bistand for handel" beløb sig til 10,5 mia. EUR i 2009, mens handelsrelateret bistand beløb sig til 3 mia. EUR, et tal som ligger væsentligt over målet;

L.

der henviser til artikel 208 i TEUF, der fastsætter, at: "Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene";

M.

der henviser til, at udviklingslandene, og de mindst udviklede lande i særdeleshed, har været særligt hårdt ramt af krisen, hvilket bl.a. har ført til en ny stigning i gældsniveauet;

N.

der henviser til, at EU i 2009 har ydet 2,3 mia. EUR i hurtig startfinansiering til klimaindsatsen i udviklingslandene;

O.

der henviser til, at EU har forpligtet sig til at sikre, at klimafinansieringen er "ny og supplerende";

P.

der henviser til, at der hvert år bortødsles 6 mia. EUR fra offentlige midler til ineffektiv bistand;

1.

glæder sig over Kommissionens meddelelse om EU-ansvarlighedsrapporten af 2011 om udviklingsfinansiering, der på særdeles nyttig vis bringer gennemsigtighed og peer review i anvendelse;

2.

har forståelse for, at de nationale budgetter er under stigende pres som følge af den finansielle og økonomiske krise; mener dog, at der for at nå målet om at udrydde fattigdommen først og fremmest kræves et politisk kursskifte i de industrialiserede lande og udviklingslandene for at kunne håndtere de strukturelle årsager til fattigdom;

3.

giver på ny udtryk for dyb bekymring over regeringsstøttede udenlandske investorers igangværende opkøb af landbrugsjord, navnlig i Afrika, hvilket formentlig vil undergrave fødevaresikkerheden på lokalt plan; opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage spørgsmålet om storstilet jordopkøb (land grabbing) i sin politiske dialog med udviklingslandene med henblik på at gøre politiksammenhæng til hjørnestenen i udviklingssamarbejdet på både nationalt og internationalt plan og forebygge ekspropriation af mindre landbrug og ubæredygtig udnyttelse af jord og vand;

4.

roser EU og dets medlemsstater for fortsat og på trods af krisen at være verdens største ODA-donor;

5.

glæder sig over medlemsstaternes seneste fornyede tilsagn om at opfylde deres ODA-forpligtelser, især målet om 0,7 % af BNI; er enig med Rådet i, at ODA alene ikke vil være nok til at udrydde fattigdommen i verden; er af den opfattelse, at EU’s udviklingspolitik bør sigte efter at fjerne de strukturelle hindringer for målet med udryddelse af fattigdom ved at skabe udviklingspolitisk sammenhæng mellem EU’s politikker for landbrug, handel, investeringer, skattely, adgang til råmaterialer og klimaændringer;

6.

udtrykker dog dyb bekymring over, at EU i 2010 lå ca. 15 mia. EUR under sit eget ODA-mål for det år, at det bliver nødt til at næsten at fordoble sin bistand for at opfylde sit 2015-mål, at det har undladt at øge bistanden til Afrika og de mindst udviklede lande, på trods af løfter herom, samt at en række medlemsstater beskar deres bistandsbudgetter i 2009 og 2010 og har planlagt yderligere nedskæringer i 2011 og fremover;

7.

fremhæver de enorme bidrag i form af velforvaltet bistand til bæredygtig udvikling inden for sundhed, uddannelse, ligestilling, biodiversitet og mange andre områder;

8.

opfordrer derfor alle medlemsstater til at træffe hasteforanstaltninger med henblik på at efterleve deres tilsagn om at bidrage med 0,7 % af BNI, såvel som til at indfri deres specifikke løfter til Afrika og de mindst udviklede lande, og anbefaler fuldstændigt gennemsigtige, bindende og flerårige foranstaltninger, herunder lovgivning;

9.

er enig med Rådet og Kommissionen i, at en mobilisering af indenlandske ressourcer i partnerlandene er nøglen til en bæredygtig udvikling; opfordrer EU-donorerne til at opprioritere kapacitetsopbygning på dette område, specielt hvad angår mere solide skattesystemer og bedre forvaltning på skatteområdet, til at intensivere indsatsen over hele verden for at fremme skattemæssig gennemsigtighed og afrapportering på landebasis, og til at bekæmpe skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt, om nødvendigt gennem lovgivning;

10.

opfordrer indtrængende til, at Kommissionen gør det til en prioritet at lade bekæmpelsen af skattely, skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt indgå i sin udviklingspolitik;

11.

opfordrer alle medlemsstaterne til yderligere at styrke støtten til gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien og opfordrer Kommissionen til hurtigt at foreslå EU-lovgivning, der som minimum svarer til den amerikanske lovgivning, hvad angår målet om at sikre, at udvindingsforetagenderne i udviklingslandene svarer egentlige skatter og at dens produktion lever op til sociale og miljømæssige normer i overensstemmelse med kravene om tilstrækkelig omhu;

12.

opfordrer EU og dets medlemsstater til foruden ODA at åbne op for andre finansieringskilder til international udviklingsfinansiering, herunder

13.

glæder sig over EU's betydelige og voksende støtte til Aid for Trade og handelsrelateret bistand; forventer, at de mindst udviklede lande i højere grad får gavn af en sådan støtte i fremtiden;

14.

minder om, at EU’s handelspolitik såvel som andre politikker, f.eks. om landbrug, fiskeri, migration og sikkerhed, i henhold til Lissabontraktaten skal være i overensstemmelse med EU's udviklingspolitiske mål, og opfordrer til, at der skabes sammenhæng i udviklingspolitikken (artikel 208 i Lissabontraktaten) med henblik på at finde en løsning på det strukturelle problem i forbindelse med udryddelse af fattigdom;

15.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne på at sikre fuld gennemførelse af eksisterende initiativer til lettelse af gældsbyrden, især for stærkt gældstyngede fattige lande og til multilateral gældslettelse;

16.

glæder sig over EU's seneste betydelige støtte til klimaindsatsen i udviklingslandene, men gentager sit krav om, at dette skal være et supplement til den eksisterende udviklingsbistand;

17.

forventer, at det fjerde forum på højt niveau om bistandseffektivitet, der vil finde sted i Busan i Korea i november, vil munde ud i håndgribelige resultater, hvad angår mere effektiv støtte, der kan skabe bedre "valuta for pengene"; noterer sig de fremskridt, omend ujævne, der var opregnet i EU-ansvarlighedsrapporten af 2011, men opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at intensivere indsatsen for at forbedre samordningen mellem donorerne (herunder i forhold til EU-Udenrigstjenesten), fælles programmering og arbejdsdelingen ude i indsatsområdet;

18.

opfordrer indtrængende EU-donorerne til at forny den politiske dialog med vækstøkonomierne og udviklingsarbejde, og tilskynder medlemsstaterne til at støtte syd-syd-initiativer og initiativer til tresidet udviklingssamarbejde; mener, at der ikke længere er nogen begrundelse for at yde støtte i form af tilskud til kapitalstærke nationer;

19.

anmoder om at blive tilknyttet den næste peer review af EU-udviklingssamarbejdet, som foretages af OECD’s Komité for Udviklingsbistand (OECD/DAC);

20.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, EIB, FN’s organisationer, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, G20-landene, IMF og Verdensbanken.