31.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 153/15

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (1),

—

der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om oprettelse af et europæisk erhvervspas til tjenesteudbydere (2),

—

der henviser til Domstolens dom af 19. januar 2006 i sag C-330/03, Colegio de Ingenieros de Caminos, Canales y Puertos (samling af afgørelser 2006),

—

der henviser til rapport om unionsborgerskab 2010 - Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder (KOM(2010)0603),

—

der henviser til den offentlige høring iværksat af Europa-Kommissionen i marts 2011 om direktiv 2005/36/EF,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010, "EUROPA 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (KOM(2010)2020),

—

der henviser til Mario Montis rapport til Kommissionen af 9. maj 2010 med titlen "En ny strategi for det indre marked",

—

der henviser til høringen med de nationale parlamenter den 26. oktober 2010 om gennemførelse og anvendelse af direktiv 2005/36/EF,

—

der henviser til den undersøgelse, det har ladet foretage om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (PE 447.514),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2010 med titlen "På vej mod en akt for det indre marked - For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne" (KOM(2010)0608),

—

der henviser til SOLVIT-rapporten fra 2010 "SOLVIT-nettets udvikling og resultater",

—

der henviser til sin beslutning af 6. april 2011 om et indre marked for europæere (3),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. april 2011 med titlen "Akten for det indre marked - Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid " (KOM(2011)0206),

—

der henviser til Kommissionens grønbog af 22. juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (KOM(2011)0367),

—

der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 5. juli 2011 med en sammenfatning af reaktionerne inden for rammerne af høringen om modernisering af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (4),

—

der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 5. juli 2011 om evalueringen af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (5),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48 og 119, stk. 2,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0373/2011),

A.

der henviser til, at de demografiske ændringer vil gøre det stadig vigtigere, at erhvervsudøvere er mobile i hele Den Europæiske Union;

B.

der henviser til, at de ændrede arbejdsmarkeder kræver mere gennemsigtighed, forenkling og fleksibilitet i bestemmelserne om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer;

C.

der henviser til, at erhvervsmobilitet er en central faktor for den økonomiske udvikling og for en bæredygtig økonomisk genopretning;

D.

der henviser til, at efterspørgslen efter højt uddannede arbejdstagere ifølge Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) forventes at stige med over 16 mio. job i Den Europæiske Union frem til 2020;

E.

der henviser til, at retten til sikker beskæftigelse og til at udbyde tjenester i en anden medlemsstat er fastlagt i traktaterne og er et konkret eksempel på, hvordan borgerne nyder godt af det indre marked;

F.

der henviser til, at den fri bevægelighed for personer inden for EU og retten til anerkendelse af fortjenstfuldhed og erhvervsmæssige kompetencer kun kan eksistere, hvis de nuværende usynlige barrierer begrænses til et minimum og visse nationale regler, der i dag i uforholdsmæssig grad hindrer anvendelsen af retten til kvalificerede job, er fjernet;

G.

der henviser til, at en optimal udformning af anerkendelsen af erhvervsmæssige kvalifikationer er en forudsætning for, at alle fuldt ud kan nyde godt af fordelene ved den fri bevægelighed;

H.

der henviser til, at akten for det indre marked har understreget, at en modernisering af systemet for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er afgørende for at øge den økonomiske vækst og styrke erhvervsudøvernes og borgernes tillid;

I.

der henviser til, at en af de vigtigste årsager til vanskelighederne i forbindelse med anerkendelse af uddannelsestitler og erhvervsmæssige kvalifikationer er manglen på tillid til oprindelseslandets kriterier for godkendelse og tildeling af eksamensbeviser, og at det derfor er vigtigt at fastlægge foranstaltninger for automatisk anerkendelse ved at fjerne fordomme og formelle nationale hindringer for anerkendelse;

J.

der henviser til, at der siden 2007 er truffet omkring 100 000 afgørelser under direktivet, hvilket har muliggjort 85 000 erhvervsudøveres mobilitet (6);

K.

der henviser til, at erhvervsudøvere i sundhedssektoren er de mest mobile blandt de regulerede erhverv i EU, idet omkring 57 200 læger, sygeplejersker, tandlæger, farmaceuter, jordmødre og dyrlæger opnåede anerkendelse mellem 2007 og 2010;

L.

der henviser til, at der stadig er en kløft mellem borgernes forventninger og virkeligheden, idet over 16 % af SOLVIT-sagerne i 2010 vedrørte anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (7);

M.

der henviser til, at det er vanskeligt at fastslå, hvilken der er den kompetente myndighed for godkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og at sådanne myndigheders procedurer er komplekse;

N.

der henviser til, at der i direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser stilles krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at oplysninger om retten til at praktisere for fagfolk i sundhedssektoren, der er opført i nationale eller lokale registre, på deres område, stilles til rådighed for myndigheder i andre medlemsstater, og at udvekslingen af oplysninger skal finde sted via informationssystemet for det indre marked;

O.

der henviser til, at der i 2010 var 220 SOLVIT-sager om erhvervsmæssige kvalifikationer, og at to tredjedele af disse sager stammer fra blot fire medlemsstater;

P.

der henviser til, at der i direktiv 2005/36/EF konsolideres regler fra 15 tidligere direktiver fra 1960'erne og fremefter;

Q.

der henviser til, at direktiv 2005/36/EF ikke blev gennemført rettidigt i alle medlemsstater og først var fuldt gennemført tre år efter den oprindelige frist;

R.

der henviser til, at korrekt anvendelse af dette direktiv styrker den menneskelige dimension i det indre marked;

S.

der henviser til, at indførelsen af et europæisk erhvervspas vil kunne forenkle og fremskynde processen med anerkendelse af erhvervskvalifikationer;

1.

mener, at den frie bevægelighed for stadig flere højt kvalificerede personer og arbejdstagere er en af de grundlæggende fordele ved det europæiske samarbejde og et konkurrencedygtigt indre marked, og at det er en vigtig faktor i den økonomiske udvikling i hele EU og en rettighed for samtlige europæiske borgere; er overbevist om, at arbejdstagernes mobilitet for EU-borgere bør styrkes, og at indirekte hindringer bør fjernes på betingelse af, at der sikres balance mellem mobilitet og kvaliteten af faglige kvalifikationer;

2.

støtter alle initiativer, der har til formål at fremme grænseoverskridende mobilitet som et middel til at sikre, at arbejdsmarkederne kan fungere effektivt, og som et middel til at forbedre den økonomiske vækst og konkurrenceevnen i EU; erkender behovet for en modernisering af direktiv 2005/36/EF, der skal sikre et klart og styrket retsgrundlag;

3.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme mobiliteten blandt erhvervsudøvere yderligere; mener, at det relativt lave antal mobile erhvervsudøvere giver anledning til bekymring, og foreslår, at der udarbejdes strategier til at takle dette problem; understreger resultatet af den seneste Eurobarometer-undersøgelse, som viser, at mere end 50 % af de unge i Europa er villige til eller endog ivrige efter at arbejde i udlandet (8);

4.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme kendskabet til fordelene ved direktivet blandt deres borgere og erhvervsudøvere;

5.

mener, at dialogen mellem aktørerne med henblik på en regelmæssig ajourføring af kravene til grunduddannelse, anerkendelse af erfaring og løbende faglig udvikling spiller en væsentlig rolle for harmoniseringen af uddannelserne; mener imidlertid ikke, at problemet med de uddannelsesmæssige forskelle vil kunne løses på en klar og tilfredsstillede måde ved, at der over de nationale ordninger indføres en "28. ordning";

6.

understreger, at princippet om delvis adgang af langt størstedelen af deltagerne i Kommissionens offentlige høring betragtes som uønsket og som vanskeligt at kontrollere i praksis og derfor må tydeliggøres; understreger imidlertid, at princippet om delvis adgang vil kunne indebære fordele, men kun for de erhverv, hvor opgaverne kan adskilles klart; opfordrer til en grundig evaluering af dette princip og mener, at anvendelsen af det bør overvejes fra sag til sag, idet man udelukker de regulerede erhverv, der har konsekvenser for sundhed og sikkerhed;

7.

glæder sig over den vellykkede automatiske anerkendelsesproces; understreger imidlertid, at anerkendelsesprocessen under det generelle system baseret på erhvervserfaring er overordentlig kompliceret og tidskrævende for både de kompetente myndigheder og de personer, der udøver visse erhverv;

8.

konstaterer, idet betydningen af ordningen med forudgående anmeldelse understreges, at der blev tilkendegivet adskillige bekymringer under Kommissionens offentlige høring i 2011, og at foranstaltninger til forbedring af den midlertidige mobilitet for erhvervsudøvere derfor bør udgøre et centralt aspekt af den kommende revision af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer; ønsker en yderligere tydeliggørelse af konceptet midlertidige og lejlighedsvise tjenesteydelser, idet det dog vil være umuligt at foretage en definition, der dækker alle erhverv, hvilket også vil underminere subsidiariteten;

9.

mener, at de kompetente myndigheder oplever problemer i forbindelse med anvendelsen af ordningen med forudgående anmeldelse, idet der ikke er nogen sammenhængende strategi for vurderingen af midlertidige og lejlighedsvise tjenesteydelser, og idet det er yderst vanskeligt at overvåge tjenesteyderens aktiviteter på stedet; opfordrer Kommissionen til at evaluere de nugældende bestemmelser i direktivets artikel 7 og give yderligere forklaringer vedrørende retspraksis, og navnlig vedrørende erhverv, der har betydning for folkesundhed og sikkerhed; opfordrer Kommissionen til at forelægge sine konklusioner for Parlamentet;

10.

understreger, at artikel 7, stk. 4, i direktivet, som giver medlemsstaterne mulighed for forudgående at kontrollere de erhvervsmæssige kvalifikationer inden for de erhverv, som er knyttet til sundhed og sikkerhed, og som ikke allerede er omfattet af automatisk anerkendelse, betragtes som afgørende af et stort flertal af aktører; påpeger imidlertid, at medlemsstaterne for at øge gennemsigtigheden bør præcisere, hvilke erhverv de mener, har sundheds- og sikkerhedsmæssige konsekvenser;

11.

er enig med Kommissionen i, at definitionen af "lovreguleret uddannelse" er for snæver og i uønsket grad kan påvirke erhvervsudøveres midlertidige mobilitet; mener, at definitionen bør omfatte alle uddannelser, som giver mulighed for at udøve et erhverv i oprindelsesmedlemsstaten;

12.

opfordrer Kommissionen til at gøre det klart, at en anmeldelse i forbindelse med midlertidig mobilitet principielt skal være gyldig på hele en medlemsstats område, og at vurdere, om der er behov for en årlig anmeldelse;

13.

opfordrer kraftigt til, at tjenesteydere, der udelukkende leverer deres tjenesteydelser til forbrugere, som de ledsager til en anden medlemsstat, og som derfor ikke har kontakt med lokale forbrugere i værtsmedlemsstaten (f.eks. rejseledere, trænere, sundhedspersoner, der ledsager idrætsudøvere), fritages fra pligten til forudgående anmeldelse i artikel 7; går ind for dette i forbindelse med alle tjenesteydelser, som ikke vedrører folkesundhed og sikkerhed;

14.

opfordrer Kommissionen til at koordinere og konsolidere de forskellige disponible kilder til information i spørgsmål om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer - inklusive nationale kontaktpunkter og faglige organer - med webportalen Dit Europa, der henviser til de kvikskranker, der i øjeblikket findes inden for rammerne af tjenesteydelsesdirektivet; mener, at dette vil give de erhvervsudøvende adgang til en offentlig hjemmeside - på deres eget sprog - hvor de kan oploade dokumenter, få adgang til og udskrive deres erhvervspas, og erhverve ajourførte oplysninger om anerkendelsesprocessen og administrative oplysninger om de kompetente myndigheder, faglige organer og de dokumenter, der skal indgives;

15.

mener, at dialogen og udvekslingen af oplysninger inden for hvert enkelt erhverv samt samarbejdet mellem de kompetente myndigheder og de nationale kontaktpunkter må forbedres, såvel i som mellem medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at fremme netværk mellem kompetente myndigheder og faglige organer for de mest mobile erhverv med henblik på at udveksle generelle oplysninger om nationale fremgangsmåder og uddannelseskrav, udveksle bedste praksis og undersøge muligheden af et mere indgående samarbejde, f.eks. fælles platforme; mener, at de offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter bør indgå i en struktureret dialog om, hvordan man kan sikre de unge en bedre erhvervsmæssig integration;

16.

opfordrer medlemsstaterne til at forbedre effektiviteten af de offentlige myndigheders formidling af oplysninger om såvel arbejdstageres rettigheder som procedurerne for anerkendelse af faglige kvalifikationer med henblik på at begrænse enhver form for afskrækkende bureaukrati, der hæmmer mobiliteten;

17.

opfordrer derfor medlemsstaterne til at anvende moderne kommunikationsteknologier, inklusive databaser og online-registreringsprocedurer, for at sikre, at de deadlines, der er fastsat under det generelle system, overholdes, og at der gøres betragtelige fremskridt, for så vidt angår adgang til information om og kendskab til procedurerne;

18.

opfordrer til, at der indføres et obligatorisk krav om, at de kompetente myndigheder leverer aktuelle kontaktoplysninger til alle andre kompetente myndigheder for de forskellige erhverv;

19.

opfordrer Kommissionen til at fastlægge retningslinjer for, hvornår en person, der har indgivet en komplet sagsmappe, bør kunne forvente en afgørelse fra den kompetente myndighed; mener, at en begrænsning af denne periode gennem øget anvendelse af IMI og optimering af procedurerne også vil fremme mobiliteten; opfordrer medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at sikre anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer inden for en rimelig frist;

20.

opfordrer medlemsstaterne, de kompetente myndigheder og Kommissionen til at sikre mere gennemsigtighed, således at ansøgere og berørte personer kan få en udtømmende forklaring på årsagerne til afslag på anerkendelse af deres eksamensbevis eller erhvervskvalifikationer;

21.

anfører, at den nuværende procedure for anmeldelse af nye eksamensbeviser er for kompleks; opfordrer Kommissionen til at forenkle anmeldelsen af nye eksamensbeviser og til at ajourføre bilag V til direktivet mere rettidigt;

22.

opfodrer medlemsstaterne, de kompetente myndigheder og Kommissionen til at sikre, at anerkendelsen af eksamensbeviser og certifikater er på niveau med anerkendelsen af erhvervskvalifikationer, således at der kan blive skabt et egentligt indre marked på europæisk og internationalt plan, og for at undgå at regulere, hvad der allerede er reguleret;

23.

understreger, at udligningsforanstaltningerne, der gør det muligt for de kompetente myndigheder at kræve en egnethedsprøve eller en prøvetid på maksimalt tre år, og som spiller en uvurderlig rolle i forbindelse med sikring af forbruger- og patientsikkerheden, bør gås efter med henblik på at vurdere, om de er hensigtsmæssige, og på at løse eksisterende problemer; kræver bedre forklaringer og en evaluering af adfærdskodeksen for at hjælpe de kompetente myndigheder;

24.

opfordrer til, at der i samarbejde med de kompetente myndigheder, faglige organer, medlemsstaterne og Europa-Parlamentet udstikkes ikke-bindende EU-retningslinjer om anvendelsen af udligningsforanstaltninger;

25.

understreger, at det er særlig vanskeligt og omkostningstungt for myndighederne at kontrollere kvalifikationsniveauerne i artikel 11, og at de er meget vanskelige for borgerne at sætte sig ind i; gør opmærksom på, at de fem kvalifikationsniveauer i artikel 11 ofte fører til forveksling med de otte niveauer i den europæiske referenceramme for kvalifikationer; er enig med Kommissionen i, at en udeladelse af artikel 11 og bilag II og III vil betyde, at de kompetente myndigheder ikke længere skal tage stilling til, om en ansøger opfylder de uddannelsesmæssige krav på grundlag af forud fastlagte kvalifikationsniveauer, men kan koncentrere sig om at fastslå, om der er væsentlige uddannelsesmæssige forskelle, og om der er behov for udligningsforanstaltninger; fastslår dermed, at det vil forenkle anerkendelsesprocessen betragteligt, hvis kvalifikationsniveauerne ophæves, inklusive bilag II og III;

26.

henviser til, at der stadig er væsentlige forskelle mellem uddannelsessystemerne i medlemsstaterne; mener, at der derfor i forbindelse med krav om en minimumsvarighed af uddannelsesforløbet for bestemte uddannelser også skal medregnes de perioder, der i flerstrengede uddannelsessystemer normalt fuldføres på lærlingeuddannelsesinstitutioner;

27.

opfordrer medlemsstaterne og de kompetente myndigheder til med støtte fra Kommissionen til at iværksætte undersøgelser med henblik på at fastlægge en europæisk taksonomi for kompetencer, kvalifikationer og erhverv, der skal gøre det muligt at skabe klarhed over, om formelle kvalifikationer og erhverv omfatter de samme kompetencer og kvalifikationer i de forskellige medlemsstater og for at udvikle et europæisk analyseredskab;

28.

mener, at adfærdskodeksen bør udbredes mere for at sikre, at direktivet gennemføres mere effektivt, da dette vil fremme en ensartet fortolkning af bestemmelserne;

29.

opfordrer Kommissionen til at genindføre mekanismerne for dialog mellem medlemsstaterne, de kompetente myndigheder og de faglige organer med henblik på så regelmæssigt som muligt og i overensstemmelse med den videnskabelige og tekniske udvikling at ajourføre minimumkravene til sektorerhvervene, så de afspejler den aktuelle erhvervsmæssige praksis, at ajourføre den nuværende klassificering af de økonomiske aktiviteter baseret på erhvervserfaring, og at indføre en enkel mekanisme til løbende ajourføring af minimumskravene for uddannelse; opfordrer under hensyntagen til den fremtidige udvikling af Bologna- og Københavnprocesserne Kommissionen til at overveje indførelse af en kompetencebaseret fremgangsmåde ved at definere minimumuddannelseskrav ikke kun hvad angår varighed, men også hvad angår læringsresultaterne;

30.

opfordrer Kommissionen til ikke at opsplitte processen med modernisering af den automatiske anerkendelse, som det foreslås i grønbogen, og til at sikre, at Parlamentet får tilstrækkelig indsigt, hvis der foretages væsentlige ændringer af direktivet;

31.

glæder sig over de seneste reformer, der er gennemført som led i Bolognaprocessen, og de gavnlige virkninger af denne proces for de europæiske studerendes mobilitet og beskæftigelsesmuligheder; opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med at gøre det europæiske meritoverførselssystem (ECTS) mere gennemsigtigt og sammenligneligt, således at ECTS kan blive et vigtigt redskab til fremme af den gensidige anerkendelse af kvalifikationer og i sidste ende mobiliteten;

32.

opfordrer Kommissionen til at overveje betydningen af standardiserede læringsresultater og kliniske kompetencer, når den fastsætter mindstekrav til uddannelse;

33.

opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden af at udvide anvendelsesområdet for automatisk anerkendelse yderligere i fremtiden;

34.

ønsker yderligere klarhed om den foreslåede forlængelse af varigheden af den generelle udannelse som adgangskrav til uddannelsen til sygeplejerske og jordemoder;

35.

ønsker en yderligere forklaring på den foreslåede ophævelse af artikel 21, stk. 4, i direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer;

36.

opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde en sammenligning af minimumskravene til uddannelse og til mere regelmæssigt at foretage udveksling indbyrdes og med de kompetente myndigheder med henblik på en tilnærmelse af minimumskravene til uddannelse;

37.

påpeger, at det til vurderingen af gennemførelsen af direktiv 2005/36/EF er nødvendigt at fastlægge en liste over certifikater eller andre beviser for formelle kvalifikationer, som er anerkendt i en eller flere medlemsstater, men som ikke er anerkendt i andre medlemsstater; denne liste bør også omfatte tilfælde, hvor borgere, der har erhvervet en eksamen i en anden medlemsstat end deres oprindelsesmedlemsstat, nægtes anerkendelse i deres egen medlemsstat, når de vender tilbage;

38.

understreger det store antal regulerede erhverv i Den Europæiske Union og opfordrer medlemsstaterne til at genoverveje klassificeringen af visse erhverv for at gøre det muligt at skabe klarhed over, om formelle kvalifikationer og erhverv omfatter de samme kompetencer og kvalifikationer i alle medlemsstaterne; mener, at en reduktion af det samlede antal regulerede erhverv i EU vil øge mobiliteten; mener imidlertid, at klassificering kan være velbegrundet af hensyn til forbrugerbeskyttelsen, navnlig hvad angår de sundhedsfaglige, retslige og tekniske erhverv;

39.

mener, at den mest effektive måde til at muliggøre fri bevægelighed for erhvervsudøvere vil være at begrænse antallet af regulerede erhverv i EU; opfordrer Kommissionen til i et revideret direktiv at indføje en mekanisme, med hvilken medlemsstaterne kan kontrollere deres reguleringsbestemmelser med undtagelse af dem, der vedrører sundhedserhverv, og fjerne dem, hvis de ikke er forholdsmæssige;

40.

mener, at beskyttelse af forbruger- og patientsikkerheden er et vigtigt mål i forbindelse med revisionen af direktivet, og at dette direktivs effektivitet i høj grad afhænger af, at der sikres mobilitet samtidig med sikkerhed; henleder opmærksomheden på den særlige status, som beskæftigede i sundhedssektoren har;

41.

understreger, at der har været alvorlige problemer med personer, der fortsat har praktiseret i EU, efter at de er blevet suspenderet eller frataget deres autorisation;

42.

ønsker inden for rammerne af informationssystemet for det indre marked (IMI) og for de erhvervsudøvere, der ikke allerede er omfattet af tjenesteydelsesdirektivet, oprettelse af en proaktiv advarselsordning, der gør det obligatorisk at udsende en advarsel til alle medlemsstater, når der er truffet regulatoriske foranstaltninger mod erhvervsudøveres autorisation eller deres ret til at levere tjenester, forudsat at dette advarselssystem ikke indeholder andre oplysninger, respekterer uskyldsformodningen og overholder de gældende databeskyttelsesbestemmelser;

43.

påpeger, at befolkningen og patienterne har brug for bedre sikkerhed for, at erhvervsudøvere i sundhedssektoren, der er blevet anerkendt, har ajourført deres kvalifikationer og viden;

44.

understreger, at aktørerne ønsker større vægt på løbende faglig udvikling, inklusive (livslang) formel, ikke-formel og uformel læring, samt på at evaluere denne; påpeger, at global konkurrence og tendensen mod videnbaserede økonomier skaber nye udfordringer i henseende til udvikling af kvalifikationer og uddannelse; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge metoder til at dokumentere al uddannelse, f.eks. via europæiske kvalifikationspas og den europæiske referenceramme for kvalifikationer samt IMI, og til at udforme en sammenligningstabel over de forskellige ordninger for løbende faglig udvikling i medlemsstaterne; opfordrer endvidere Kommissionen til for sundhedserhvervenes vedkommende at undersøge, om udligningsforanstaltninger kan være en passende løsning på de forskellige niveauer inden for løbende faglig uddannelse i medlemsstaterne; opfordrer de kompetente myndigheder til at give oplysninger om løbende faglig udvikling under anerkendelsesprocessen, til at udveksle bedste praksis på dette område og til at udveksle oplysninger om løbende faglig udvikling, navnlig inden for de sektorer og i de medlemsstater, hvor løbende faglig udvikling er obligatorisk;

45.

understreger betydningen af, at løbende faglig uddannelse afpasses efter arbejdsmarkedets behov i de enkelte lande for dermed at sikre en bedre udnyttelse af uddannelsesressourcerne for de beskæftigede;

46.

understreger, at en udvidelse af anerkendelsesproceduren til også at omfatte kvalifikationer fra tredjelande kan medføre misbrug af systemet i form af "forum shopping" og vil være yderst farligt for de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaterne;

47.

fastholder, at evnen til at kommunikere med kolleger og patienter er afgørende for erhvervsudøvere i sundhedssektoren for at undgå farlige eller potentielt livstruende situationer;

48.

mener, at artikel 53 i direktiv 2005/36/EF, der vedrører sprogkrav, bør præciseres, da der løbende er uenighed om fortolkningen af denne bestemmelse mellem Kommissionen, Domstolen og medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at revidere sprogkravene for erhvervsudøvere inden for sundhedssektoren ved at give de kompetente myndigheder den nødvendige fleksibilitet til at fastlægge og, om nødvendigt, teste erhvervsudøvernes tekniske og sproglige kundskaber som led i anerkendelsesprocessen; mener, med forbehold for arbejdsgivernes evne til selv at dække deres behov i henseende til erhvervsudøveres sprogkundskaber i forbindelse med besættelse af en bestemt stilling, at proportionalitetsprincippet gennemgående bør anvendes, således at tests ikke bliver en yderligere hindring;

49.

mener, at sprogkundskaber er helt afgørende for at lette erhvervsudøvernes integration i et andet land, for sikring af kvaliteten af de leverede tjenester og for at beskytte forbruger- og patientsikkerheden;

50.

understreger, at erhvervsudøvere, der leverer e-sundhedsydelser, for at beskytte patienterne skal garantere de samme kvalitets- og sikkerhedsstandarder som ved levering af ikke-elektroniske sundhedsydelser; mener, at det derfor bør præciseres, at kravene i dette direktiv og om fornødent i supplerende direktiver gælder for leverandører af e-sundhedsydelser;

51.

påpeger, at udviklingen af e-sundhed og et sundhedssystem med fjernbehandling kræver, at sygeplejersker og læger efter endt uddannelse er i stand til at tage sig af patienter af forskellig nationalitet, og at det derfor vil være nødvendigt at fremme samarbejdet mellem uddannelsescentre, hospitaler og universiteter i forskellige lande, for så vidt angår de fagfolk og kandidater, der skal tage sig af patienterne via disse instrumenter;

52.

glæder sig til resultaterne af det erhvervspas-projekt, der i Krakow blev varslet på forummet for det indre marked; fastholder, at et erhvervspas skal være frivilligt, skal dokumentere uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig erfaring, og skal være forbundet med IMI-systemet; mener, at et erhvervspas vil kunne være et nyttigt redskab til at øge mobiliteten inden for visse erhverv, forenkle de administrative procedurer og øge sikkerheden; opfordrer Kommissionen til, inden noget kort indføres, at dokumentere den mulige merværdi for anerkendelsesprocessen; understreger, at ethvert kort, der indføres, skal opfylde specifikke betingelser vedrørende sikkerhed og databeskyttelse, og fastholder, at de nødvendige sikkerhedselementer mod misbrug og svindel skal være til stede;

53.

gentager, at alle medlemsstater skal have mere tillid til og tro på hinandens systemer, hvis EU skal kunne begrænse den ujævne gennemførelse og håndhævelse af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer overalt i EU 27;

54.

støtter udvidelsen af IMI til også at omfatte erhverv, der endnu ikke er omfattet af dette informationssystem, som fastsat i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om administrativt samarbejde i informationssystemet for det indre marked (9) ("IMI"-forordningen"), og erhverv, som ikke er omfattet af direktiv 2005/36/EF;

55.

ønsker obligatorisk indførelse af IMI for kompetente myndigheder for at lette det proaktive administrative samarbejde og forenkle anerkendelsesprocedurerne; mener, at IMI kan styrkes yderligere, f.eks. ved at udvide de muligheder, der er til rådighed, for at lette de nationale myndigheders arbejde; opfordrer Kommissionen til at stille ledsagende uddannelsesforanstaltninger og tekniske støtteforanstaltninger til rådighed for at sikre, at de muligheder for effektivisering, som systemet indebærer, udnyttes fuldt ud;

56.

opfordrer til øget mobilitet for kandidater og overholdelse af afgørelsen i Morgenbesser-sagen (10); mener, at medlemsstaterne bør tilskynde til betalt arbejde under opsyn for kandidater fra andre medlemsstater, hvis deres egne statsborgere også har denne mulighed; understreger desuden, at erhvervserfaring, der er erhvervet under arbejde under opsyn, bør anerkendes i oprindelsesmedlemsstaten;

57.

understreger, at konceptet med fælles platforme, som anført i direktivets artikel 15, ikke har været vellykket, og at der i øjeblikket ikke findes sådanne platforme; mener, at disse har potentiale til at blive nyttige redskaber til fremme af mobiliteten, og at de bør defineres og kontrolleres af erhvervsudøverne selv; glæder sig over Kommissionens ønske om at forbedre dette koncept i en revideret artikel; opfordrer Kommissionen til at give medlemsstaterne den nødvendige fleksibilitet til at vælge, om de vil deltage i nogen fælles platform, og til at sænke tærsklen for medlemsstaternes deltagelse;

58.

mener, at indførelse af enhver form for fælles platforme bør gøres afhængig af en indre markedstest og af parlamentarisk kontrol;

59.

understreger, at dette direktiv bør integrere databeskyttelsesbestemmelserne i direktiv 95/46/EF, og at revisioner af dette direktiv også bør tage højde for udviklingen i databeskyttelsesbestemmelserne; konstaterer, at der bør være ajourførte kontaktoplysninger til rådighed for de kompetente myndigheder med ansvar for databehandling og en klar politik for lagring og anvendelse af erhvervsudøveres personoplysninger samt retningslinjer for rettelse af fejlagtige oplysninger;

60.

konstaterer, at forhandlingerne mellem EU og Schweiz har ført til en aftale om ændring af bilag III til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer med henblik på tilføjelse af direktiv 2005/36/EF; konstaterer, at der i aftalen indgår en midlertidig anvendelse af størstedelen af direktivet bortset fra afsnit II, hvilket kræver tilpasninger i Schweiz, og at Rådets afgørelse om den ovennævnte aftale bortfalder, hvis Schweiz undlader at meddele, at det har afsluttet de interne procedurer for gennemførelsen af afgørelsen senest 24 måneder efter vedtagelsen af afgørelsen; agter at følge udviklingen i denne sag nøje;

61.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle reviderede direktiver gennemføres korrekt inden for den fastsatte deadline; opfordrer medlemsstaterne til at give direktivet en passende prioritering;

62.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.