Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52011IP0484

    Insolvensbehandling i forbindelse med EU’s selskabsret Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2011 med henstillinger til Kommissionen om insolvensbehandling i forbindelse med EU’s selskabsret (2011/2006(INI))
    BILAG TIL BESLUTNINGEN:

    EUT C 153E af 31.5.2013, p. 1–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    31.5.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    CE 153/1


    Tirsdag den 15. november 2011
    Insolvensbehandling i forbindelse med EU’s selskabsret

    P7_TA(2011)0484

    Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2011 med henstillinger til Kommissionen om insolvensbehandling i forbindelse med EU’s selskabsret (2011/2006(INI))

    2013/C 153 E/01

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs (1) (konkursforordningen),

    der henviser til Den Europæiske Unions Domstols domme af 2. maj 2006 (2), 10. september 2009 (3) og 21. januar 2010 (4),

    der henviser til forretningsordenens artikel 42 og 48,

    der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0355/2011),

    A.

    der henviser til, at forskelle i medlemsstaternes insolvenslovgivning skaber konkurrencefordele eller -ulemper og vanskeligheder for virksomheder med aktiviteter på tværs af grænserne, der kan blive hindringer for en vellykket omstrukturering af insolvente virksomheder, der henviser til, at disse forskelle fremmer "forumshopping", der henviser til, at lige vilkår vil være til fordel for det indre marked;

    B.

    der henviser til, at der må træffes foranstaltninger til at forebygge misbrug og spredning af fænomenet "forumshopping" og til at undgå konkurrerende hovedinsolvensbehandlinger;

    C.

    der henviser til, at selv om det ikke er muligt at oprette et organ for materiel insolvenslovgivning på EU-plan, er der visse områder af insolvenslovgivningen, hvor harmonisering er umagen værd og opnåelig;

    D.

    der henviser til, at der sker en gradvis tilnærmelse mellem medlemsstaternes nationale insolvenslovgivninger;

    E.

    der henviser til, at konkursforordningen blev vedtaget i 2000 og har nu været i kraft i mere end ni år, der henviser til, at Kommissionen senest den 1. juni 2012 bør forelægge en rapport om dens anvendelse;

    F.

    der henviser til, at konkursforordningen var resultatet af en meget langvarig forhandlingsproces, hvilket bevirkede, at mange følsomme emner ikke blev medtaget, og at dens tilgang til en række spørgsmål allerede var forældet, da den blev vedtaget;

    G.

    der henviser til, at der siden konkursforordningens ikrafttræden har fundet mange ændringer sted, idet 12 nye medlemsstater er blevet medlemmer af Unionen, og fænomenet koncerner er vokset enormt;

    H.

    der henviser til, at en insolvens ikke kun har negative følger for de pågældende virksomheder, men også for medlemsstaters økonomi, og at formålet derfor må være at beskytte enhver økonomisk agent, skatteyder og arbejdsgiver mod konsekvenserne af insolvens;

    I.

    der henviser til, at tilgangen i insolvensbehandlinger nu er mere centreret om redning af virksomheden som et alternativ til likvidation;

    J.

    der henviser til, at insolvenslovgivningen bør være et redskab til at redde virksomheder på unionsplan; der henviser til, at denne form for redning, når den er mulig, er til fordel for skyldnere, kreditorer og arbejdstagere;

    K.

    der henviser til, at det må forhindres, at en kreditor misbruger insolvensbehandlingen til at forhindre fælles tiltag til inddrivelse af fordringer, og at det således er nødvendigt at indføre passende processuelle garantier;

    L.

    der henviser til, at der bør indføres en juridisk ramme, som er mere tilpasset til midlertidig insolvens i virksomheder;

    M.

    der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010)2020), hvori Kommissionen henviser til den manglende sammenhæng og flaskehalse, som forhindrer opnåelsen af et indre marked for det 21. århundrede, og fastslår, at: "SMV'ers adgang til det indre marked skal forbedres. Iværksættervirksomhed skal udvikles gennem konkrete politiske initiativer, herunder en forenkling af selskabslovgivningen (konkursprocedurer, statut for private europæiske selskaber osv.), og initiativer, der giver iværksættere mulighed for at starte igen efter konkurs.";

    N.

    der henviser til, at insolvenslovgivningen også bør fastsætte regler for likvidation af en virksomhed på en måde, som er mindst skadelige og mest fordelagtige for alle parter, når det er blevet fastslået, at redningen af virksomheden formodentlig vil mislykkes eller er mislykket;

    O.

    der henviser til, at årsagerne til insolvens i en virksomhed i hvert konkret tilfælde skal undersøges, dvs. det skal vurderes, om virksomhedens finansielle vanskeligheder kun er af midlertidig karakter, eller om virksomheden er fuldstændig insolvent; der henviser til, at det primært drejer sig om at fastsætte værdien af alle en skyldners aktiver og forpligtelser for at kunne vurdere dennes solvens eller insolvens;

    P.

    der henviser til, at koncerner er et almindeligt fænomen, men at deres insolvens endnu ikke behandles på unionsplan; der henviser til, at insolvens i en koncern formentlig vil føre til, at der indledes flere separate insolvensbehandlinger i forskellige jurisdiktioner for hvert af de insolvente medlemmer af koncernen; der henviser til, at medmindre disse behandlinger kan koordineres, er det usandsynligt, at koncernen kan omstruktureres som helhed, og at der kan blive nødvendigt at dele den op i enkelte bestanddele med deraf følgende tab for kreditorer, aktionærer og arbejdstagere;

    Q.

    der henviser til, at en sanering i forbindelse med koncerners insolvens som følge af de forskellige ordninger i EU's medlemsstater kun vanskeligt kan gennemføres og dermed bringer tusinder af arbejdspladser i fare;

    R.

    der henviser til, at etablering af forbindelser mellem nationale insolvensregistre og oprettelse af en generelt tilgængelig omfattende ordning for søgning efter insolvensbehandlinger vil gøre det muligt for kreditorer, aktionærer, arbejdstagere, og retter at fastslå, hvorvidt der er blevet indledt insolvensbehandlinger i en anden medlemsstat, og få oplysninger om frister og detaljer for fremlæggelse af fordringer; der henviser til, at dette vil fremme en omkostningseffektiv forvaltning og øge gennemsigtigheden under behørig hensyntagen til databeskyttelsen;

    S.

    der henviser til, at grænseoverskridende genopretnings-/afviklingsplaner (livstestamenter) bør have retsvirkning for finansieringsinstitutter og bør overvejes for alle systematisk relevante selskaber, selv om det ikke drejer sig om finansieringsinstitutter, som et vigtigt skridt i hen imod fastlæggelsen af behørige rammer for grænseoverskridende insolvens;

    T.

    der henviser til, at bestemmelserne vedrørende insolvensbehandling skal give mulighed for særlige ordninger med henblik på udskillelse af levedygtige enheder, der tilbyder væsentlige tjenesteydelser, som f.eks. betalingssystemer og andre mekanismer defineret i genopretnings-/afviklingsplaner, samt at medlemsstaterne i denne forbindelse ligeledes bør sikre, at deres insolvenslove omfatter fyldestgørende bestemmelser, som giver mulighed for særlige ordninger på EU-plan med henblik på at skille levedygtige enheder ud fra insolvente grænseoverskridende konglomerater;

    U.

    der henviser til, at der i forbindelse med insolvensbehandling bør tages højde for koncerninterne transaktioner med henblik på at sikre en eventuel grænseoverskridende inddragelse af aktiver for at opnå et retfærdigt resultat;

    V.

    der henviser til, at en række investeringsselskaber, især forsikringsselskaber, ikke kan opløses hurtigt, og at der kræves en løsning, som indebærer en retfærdig fordeling af aktiver over et vist tidsrum; der henviser til, at koncerntransaktioner, afslutning eller videreførelse af virksomhedens aktiviteter bør være mulige og kan kræve en prioritering;

    W.

    der henviser til, at beslutningen om at involvere hele koncerner frem for enkeltstående juridiske enheder i insolvensbehandlinger bør være resultatorienteret og tage højde for alle yderligere følgevirkninger som f.eks. udløsning af andre saneringsværktøjer eller indvirkningen heraf på garantiordninger, som omfatter mange mærker inden for en koncern;

    X.

    der henviser til, at det ville være hensigtsmæssigt at undersøge definitionen af harmoniserede undsætningsprocedurer og normer for grænseoverskridende konglomerater, herunder især ombytning af gæld med aktier (debt-to-equity swaps);

    Y.

    der henviser til, at selv om arbejdsretten henhører under medlemsstaternes beføjelser, kan insolvensretten indvirke på arbejdsretten, og at harmoniseringen af procedurerne på baggrund af en øget globalisering og i særdeleshed den økonomiske krise skal ses ud fra et arbejdsretligt perspektiv, da forskellige definitioner på "ansættelse" og "arbejdstager" i medlemsstaterne ikke bør underminere arbejdstagernes rettigheder i tilfælde af insolvens; der imidlertid henviser til, at drøftelser af insolvensspørgsmålet ikke automatisk bør udgøre et påskud til at regulere beskæftigelseslovgivningen på EU-niveau;

    Z.

    der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (5) har som målsætning at sikre arbejdstagerne et minimum af beskyttelse i tilfælde af insolvens og samtidig opretholde tilstrækkelig fleksibilitet for medlemsstaterne; der henviser til, at der er forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til gennemførelsen og opfordrer til, at der tages hensyn til disse forskelle;

    AA.

    der henviser til, at direktiv 2008/94/EF udtrykkeligt omfatter deltidsansatte, personer med tidsbegrænset ansættelse samt personer med vikaransættelsesforhold; der henviser til, at der i tilfælde af insolvens ligeledes bør ydes større beskyttelse til personer, som arbejder på atypiske kontrakter;

    AB.

    der henviser til, at der i øjeblikket ikke findes nogen harmonisering for så vidt angår kreditorrangorden, hvilket gør det mere vanskeligt at forudsige resultaterne af retssager; der henviser til, at det er nødvendigt at prioritere arbejdstagernes krav højere i forhold til andre kreditorers krav;

    AC.

    der henviser til, at anvendelsesområdet for direktiv 2008/94/EF, navnlig med hensyn til betydningen af begrebet "udestående fordringer", er for bredt, eftersom en række medlemsstater anvender en mere snæver definition af begrebet "vederlag" (f.eks. udelukkelse af fratrædelsesgodtgørelser, bonusser, godtgørelsesregler osv.), som kan resultere i manglende opfyldelse af betydelige fordringer;

    AD.

    der henviser til, at medlemsstaterne har kompetence til at definere begreberne "vederlag" og "løn", forudsat at de overholder de generelle principper om ligestilling og ikke-forskelsbehandling mellem arbejdstagere, med det resultat, at enhver insolvenssituation, som potentielt kan være til ulempe for sidstnævnte, skal tages i betragtning med henblik på udbetaling af erstatning i overensstemmelse med det sociale mål i direktiv 2008/94/EF og med henblik på fastlæggelse af tærskelværdier for erstatningen;

    AE.

    der henviser til, at ansættelseskontrakter er af varierende karakter rundt omkring i EU og også findes i bred mangfoldighed inden for de enkelte medlemsstater, og at det derfor på nuværende tidspunkt er umuligt at forsøge at definere begrebet "arbejdstager" på europæisk plan;

    AF.

    der henviser til, at undtagelser fra anvendelsesområdet for direktiv 2008/94/EF så vidt muligt bør undgås;

    AG.

    der henviser til, at de lovgivningsmæssige tiltag, der anmodes om i denne beslutning, bør baseres på detaljerede konsekvensanalyser, således som Parlamentet har anmodet om;

    1.

    anmoder Kommissionen om i henhold til artikel 50, artikel 81, stk. 2 eller artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at fremsætte et eller flere forslag vedrørende EU's rammebestemmelser for virksomheders insolvens efter de detaljerede henstillinger, som findes i bilaget, for at sikre lige vilkår, som er baseret på en grundig analyse af alle brugbare alternative løsninger;

    2.

    konstaterer, at disse henstillinger respekterer borgernes grundlæggende rettigheder og subsidiaritetsprincippet;

    3.

    mener, at forslagets finansielle følgevirkninger bør dækkes af passende budgetbevillinger;

    4.

    pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet.


    (1)  EFT L 160 af 30.6.2000, s. 1.

    (2)  Sag C-341/04, Eurofood IFSC Ltd., Sml. 2006 I, s. 3813.

    (3)  Sag C-97/08 P, Akzo Nobel NV m.fl. mod Kommissionen, Sml. 2009 I, s. 8237.

    (4)  Sag C-444/07, MG Probud Gdynia sp. z o.o. [2010] ECR I-417.

    (5)  EUT L 283 af 28.10.2008, s. 36.


    Tirsdag den 15. november 2011
    BILAG TIL BESLUTNINGEN:

    DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

    Del 1:     Henstillinger om harmonisering af særlige aspekter ved insolvens- og selskabslovgivningen

    1.1.   Henstilling om harmonisering af visse aspekter ved indledning af insolvensbehandlinger

    Europa-Parlamentet foreslår harmonisering af betingelserne for, hvornår insolvensbehandlinger kan indledes. Europa-Parlamentet mener, at et direktiv bør harmonisere aspekter ved indledning af behandlinger på en sådan måde, at:

    insolvensbehandling kan indledes mod skyldnere, som er fysiske personer, juridiske personer eller juridiske foreninger;

    insolvensbehandlinger indledes rettidigt for at give mulighed for en redning af virksomheden, som er i vanskeligheder;

    insolvensbehandlinger kan indledes med hensyn til de ovennævnte skyldneres aktiver, aktiver hos enheder, der ikke har status som juridisk person (f.eks. en europæisk økonomisk firmagruppe), en arvings bo, og når aktiverne er fælleseje;

    alle virksomheder kan indlede en insolvensbehandling i tilfælde af, at den er midlertidig, for at de kan beskytte sig;

    insolvensbehandlingen kan også indledes efter opløsning af en juridisk enhed eller enhed, der ikke har status som juridisk person, så længe at fordelingen af aktiver endnu ikke har fundet sted eller i de tilfælde, hvor der stadig findes aktiver;

    insolvensbehandlingen kan indledes af en ret eller en anden kompetent myndighed efter en skriftlig anmodning af kreditor eller skyldner; anmodningen om indledning af behandlinger kan trækkes tilbage, hvis behandlingen ikke er indledt, eller hvis anmodningen ikke er blevet afvist af en ret;

    en kreditor kan anmode om indledning af behandlingen, hvis han/hun har en retlig interesse i denne og troværdigt kan dokumentere, at han/hun har en fordring;

    behandlinger kan indledes, hvis skyldner er insolvent, dvs. ikke i stand til at opfylde betalingsforpligtelserne; hvis skyldner fremsætter anmodningen, kan behandlinger også indledes, hvis skyldnerens insolvens er umiddelbart forestående, dvs. hvis skyldner sandsynligvis ikke vil være i stand til at opfylde betalingsforpligtelserne;

    hvad angår skyldnerens obligatoriske indgivelse af konkursbegæring, skal behandlingen indledes for en periode på mellem et og to måneder efter betalingsstandsningen, hvis en ret ikke allerede har indledt forundersøgelser eller andre passende foranstaltninger for at beskytte aktiverne, og for så vidt som der er tilstrækkeligt med aktiver til dækning af insolvensbehandlingen;

    medlemsstaterne har pligt til at fastsætte regler, der gør skyldner ansvarlig i tilfælde af manglende indgivelse eller mangelfuld indgivelse, og til at indføre effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner.

    1.2.   Henstilling om harmonisering af visse aspekter ved anmeldelse af fordringer

    Europa-Parlamentet foreslår harmonisering af betingelserne for, hvornår fordringer i forbindelse med insolvensbehandlinger anmeldes. Europa-Parlamentet mener, at et direktiv bør harmonisere aspekter ved anmeldelse af fordringer på en sådan måde, at:

    datoen for fastlæggelse af de udestående fordringer er den dato, på hvilken en arbejdsgiver blev insolvent, dvs. den dato, hvor afgørelsen om at indlede insolvensbehandlingen blev truffet;

    kreditorerne anmelder deres fordringer til kuratoren skriftligt inden for en bestemt periode;

    medlemsstaterne er forpligtet til at fastsætte den ovennævnte frist inden for to til tre måneder fra datoen for offentliggørelsen af konkurserklæringen;

    kreditor er forpligtet til at fremlægge dokumentation til støtte for fordringen;

    kurator udarbejder en tabel over alle anmeldte fordringer, og denne tabel opsættes ved den kompetente ret i henhold til konkursforordningens artikel 2, litra d);

    forsinkede anmeldelser, dvs. anmeldelser fra en kreditor, som ikke har overholdt fristen for anmeldelse af en fordring, skal kontrolleres, men kan medføre yderligere omkostninger for den pågældende kreditor.

    1.3.   Henstilling om harmonisering af visse aspekter ved omstødelsessøgsmål

    Europa-Parlamentet foreslår en harmonisering af aspekter ved omstødelsessøgsmål på en sådan måde, at:

    medlemsstaternes love giver mulighed for at anfægte handlinger, inden behandlingen indledes, hvis behandlingen er til skade for kreditorerne;

    handlinger, der kan være genstand for et omstødelsessøgsmål, er transaktioner i en situation med en forestående insolvens, erhvervelse af sikringsrettigheder, transaktioner med nærtstående parter og transaktioner med henblik på at begå svig mod kreditorerne;

    de perioder, hvor en handling kan anfægtes ved et omstødelsessøgsmål, varierer i forhold til den pågældende handling; perioderne starter på datoen for anmodningen om indledning af behandlingen; perioderne kan være imellem tre og ni måneder for transaktioner, der er foretaget i en situation med en forestående insolvens, mellem seks og tolv måneder for erhvervelse af sikringsrettigheder, mellem et og to år for transaktioner med nærtstående parter og mellem tre og fem år for transaktioner med henblik på at begå svig mod kreditorerne;

    bevisbyrden for at bevise, hvorvidt en handling kan anfægtes, ligger principielt hos den part, der hævder, at handlingen kan anfægtes; for transaktioner med nærtstående parter ligger bevisbyrden hos den nærtstående person.

    1.4.   Henstillinger om harmonisering af generelle aspekter ved kravene til kuratorens kvalifikationer og arbejde

    kuratoren skal godkendes af en kompetent myndighed i en medlemsstat eller udpeges af en retsinstans med kompetence i en medlemsstat, skal have et godt omdømme og skal have den uddannelsesmæssige baggrund, der er nødvendigt for udførelsen af hans/hendes hverv;

    kuratoren skal være kompetent og kvalificeret til at vurdere situationen i skyldnerens virksomhed og til at overtage ledelsesopgaver for virksomheden;

    det vil være hensigtsmæssigt, at kuratoren ved indledningen af en hovedinsolvensbehandling inden en frist på seks måneder kan beslutte, at aktiverne beskyttes med tilbagevirkende kraft i de tilfælde, hvor et selskab har sin flyttet kapital;

    kurator bør få bemyndigelse til at anvende passende og prioriterede procedurer for inddrivelse af skyldige beløb til virksomheder inden afregning med kreditorerne og som et alternativ til overførsel af fordringer;

    kuratoren skal være uafhængig af kreditorer og andre interessenter i forbindelse med insolvensbehandlingen;

    i tilfælde af en interessekonflikt skal kurator træde tilbage fra hans/hendes hverv.

    1.5.   Henstilling om harmonisering af visse aspekter ved omstruktureringsplaner

    Europa-Parlamentet foreslår en harmonisering af aspekter ved etableringen, virkningerne og indholdet af omstruktureringsplaner på en sådan måde, at:

    den er et alternativ til opfyldelse af lovregler, for at skyldnere eller kuratorer kan fremlægge en omstruktureringsplan;

    planen skal indeholde bestemmelser til fyldestgørelse af kreditorerne og for skyldnerens ansvar, efter at insolvensbehandlingen er afsluttet;

    planen skal indeholde alle relevante oplysninger, således at kreditorer kan afgøre, om de kan acceptere planen;

    planen skal være godkendt eller afvist i en bestemt procedure for den kompetente retsinstans;

    uskadte kreditorer eller parter, som ikke er påvirket af planen, bør ikke være bemyndiget til at stemme om planen, eller i det mindste bør de ikke kunne standse den.

    Del 2:     Henstillinger om revision af Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs

    2.1.   Henstilling vedrørende konkursforordningens anvendelsesområde

    Europa-Parlamentet mener, at anvendelsesområdet for konkursforordningen bør udvides til at omfatte insolvensbehandlinger, hvori skyldneren stadig er i besiddelse af virksomheden, eller hvis en midlertidig kurator er blevet udpeget. Konkursforordningens bilag A bør revideres i overensstemmelse hermed.

    2.2.   Henstilling om definition af "center for hovedinteresser"

    Europa-Parlamentet mener, at konkursforordningen bør indeholde en definition af begrebet "center for hovedinteresser", der skal være formuleret således, at svigagtig forumshopping undgås. Europa-Parlamentet foreslår, at der indføres en formel definition, baseret på ordlyden i betragtning 13, der tager hensyn til den objektive synlighed for tredjemand.

    Europa-Parlamentet mener, at definitionen af kendetegn bør tage hensyn til f.eks. den udefra observerbare likvidation af forretningsaktiviteter, aktivernes placering, vedligeholdelse af kontorarealer, arbejdstagernes opholdssted osv.

    2.3.   Henstilling om definition af "forretningssted" i forbindelse med sekundære insolvensbehandlinger

    Europa-Parlamentet mener, at konkursforordningen bør indeholde en definition af "forretningssted" som ethvert sted, hvor skyldneren udøver en ikke-forbigående økonomisk eller erhvervsmæssig aktivitet med menneskelige ressourcer og varer og tjenesteydelser.

    2.4.   Henstilling om samarbejde mellem retterne

    Europa-Parlamentet mener, at artikel 32 i konkursforordningen bør indeholde en utvetydig pligt til kommunikation og samarbejde ikke kun mellem kuratorer, men også mellem retterne.

    Europa-Parlamentet opfordrer til, at fristerne for behandling ved indledning af hoved- og sekundærinsolvensbehandlingerne bør harmoniseres og afkortes.

    2.5.   Henstilling om visse aspekter ved omstødelsessøgsmål

    Europa-Parlamentet mener, at insolvensforordningens artikel 13 bør revideres, så den ikke tilskynder til grænseoverskridende omstødelsessøgsmål, men bidrager til at undgå, at omstødelsessøgsmål kan gennemføres ved hjælp af bestemmelser om lovvalg.

    Revisionen af bestemmelserne om omstødelsessøgsmål bør under alle omstændigheder tage hensyn til, at et insolvent holdingselskabs sunde datterselskaber ikke bør bringes i insolvens som følge af omstødelsessøgsmål i stedet for at blive solgt i kreditorernes interesse som en going concern.

    Del 3:     Henstillinger om koncerners insolvens

    Som følge af de forskellige integrationsniveauer, som kan findes i en koncern, mener Europa Parlamentet, at Kommissionens bør fremlægge et fleksibelt forslag til regulering af insolvens i koncerner under hensyntagen til følgende:

    1.

    Når den funktionelle struktur eller ejerstrukturen tillader det, bør følgende fremgangsmåde anvendes:

    A.

    Behandlinger bør indledes i de medlemsstater, hvor koncernens driftsmæssige hovedkvarter er beliggende. Anerkendelse af indledningen af behandlingen bør være automatisk.

    B.

    Indledning af hovedinsolvensbehandlingen bør resultere i en udsættelse af de behandlinger, der er indledt i en anden medlemsstat mod andre dele af koncernen.

    C.

    Der bør udpeges en fælles kurator.

    D.

    I hver medlemsstat, hvori accessoriske insolvensbehandlinger indledes, bør der nedsættes et udvalg for at forsvare og repræsentere interesserne for de lokale kreditorer og medarbejdere.

    E.

    Hvis det er umuligt at afgøre, hvilke aktiver der hører til hvilken skyldner, eller at vurdere fordringer mellem virksomheder, bør der undtagelsesvist gøres brug af en sammenlægning af boet.

    2.

    For insolvensbehandlinger i forbindelse med decentrale koncerner, bør instrumentet sikre følgende:

    A.

    Bestemmelser for obligatorisk koordinering og samarbejde mellem retterne, mellem retterne og insolvensrepræsentanterne og mellem insolvensrepræsentanterne.

    B.

    Bestemmelser om umiddelbar anerkendelse af afgørelser vedrørende indledning, afvikling og afslutning af insolvensbehandlinger, der er truffet i forbindelse med disse insolvensbehandlinger.

    C.

    Bestemmelser om kuratorers og kreditorers adgang til retter.

    D.

    Bestemmelser, der letter og fremmer anvendelsen af forskellige former for samarbejde mellem retterne for at koordinere insolvensbehandlingerne og fastsætte betingelserne og beskyttelsesklausuler, der bør finde anvendelse på disse samarbejdsformer. Disse vil påvirke udvekslingen af oplysninger, koordineringen af aktiviteter og udarbejdelsen af fælles løsninger for:

    formidling af information mellem retterne på enhver måde

    koordinering af forvaltningen og tilsynet med skyldnerens aktiver og anliggender

    forhandling, godkendelse og gennemførelse af insolvensaftaler om koordinering af retsforfølgningen

    koordinering af retsmøder.

    E.

    Bestemmelser, der giver mulighed for og fremmer udnævnelsen af en fælles kurator for alle behandlinger, som skal udpeges af de involverede retter og med bistand fra lokale repræsentanter, der udgør en styringsgruppe, og bestemmelser om proceduren for samarbejdet mellem styringsgruppens medlemmer.

    F.

    Bestemmelser, der muliggør og fremmer grænseoverskridende insolvensaftaler, som ville løse spørgsmålet om fordelingen af ansvaret for forskellige aspekter for gennemførelsen og forvaltningen af behandlingerne mellem de forskellige involverede retter og mellem insolvensrepræsentanterne, herunder:

    fordeling af ansvarsområder mellem aftalens parter

    tilgængelighed og koordinering af bistand

    koordinering af inddrivelse af aktiver til fordel for kreditorerne generelt

    indgivelse og behandling af fordringer

    kommunikationsmetoder, herunder -sprog, -hyppighed og -midler

    anvendelse og afhændelse af aktiver

    koordinering og harmonisering af omstruktureringsplaner

    spørgsmål særligt relateret til aftalen, herunder ændring og afslutning, fortolkning, effektivitet og bilæggelse af tvister

    forvaltning af behandlinger, navnlig med hensyn til udsættelser af behandlinger eller aftaler mellem parter, der ikke har adgang til visse retshandlinger

    beskyttelsesklausuler

    omkostninger og gebyrer.

    Del 4:     Henstilling om oprettelse af et EU-insolvensregister

    Europa-Parlamentet foreslår oprettelsen af et EU-insolvensregister inden for rammerne af den europæiske e-justice-portal, der som minimum for hver grænseoverskridende insolvensbehandling, der er indledt, bør indeholde:

    de relevante retsafgørelser og domme,

    udnævnelsen af kuratoren og dennes kontaktoplysninger,

    fristerne for indgivelse af krav

    Det bør være obligatorisk for retterne at videresende disse oplysninger til EU-registret.

    Oplysningerne bør forefindes på medlemsstatens officielle sprog, hvori behandlingen er indledt, og på engelsk.


    Top