52011DC0695

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 2

2. ISPA-budgettet 2

3. Nye ISPA-projekter 3

4. Nye forpligtelser 3

5. Projekter finansieret i perioden 2005-2010 3

6. Betalinger 3

7. Oversigtstabeller 4

8. Former for og metoder til levering af teknisk bistand 5

9. Teknisk bistand på modtagerlandets initiativ 5

10. Teknisk bistand på Kommissionens initiativ 6

11. Gennemførelse 6

12. Projektkontrol 7

13. Finansforvaltning og -kontrol – herunder EDIS 7

14. Risikovurdering 8

15. Den Europæiske Revisionsrets konklusioner 8

16. Medfinansieringspartnere – Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Økonomisk Genopbygning og Udvikling (EBRD) 9

17. Offentlige indkøb 9

18. Konkurrencepolitik 9

19. Miljøpolitik 9

20. Transportpolitik 10

21. Samordning med IPA-instrumentet 10

22. Pr-kampagner 10

Indledning

Efter Det Europæiske Råds møde i Bruxelles i juni 2004, hvor Kroatien fik status som kandidatland , har landet haft adgang til ISPA siden 1. januar 2005. Kroatien fulgte dermed de foregående ISPA-modtagerlande, som modtog ISPA-bistand fra det tidspunkt, hvor instrumentet blev indført i 2000. Den 1. januar 2007 blev Bulgarien og Rumænien medlemmer af Den Europæiske Union og modtog ikke længere førtiltrædelsesbistand, herunder ISPA. Med disse to landes tiltrædelse var Kroatien den eneste modtager af ISPA-bistand.

Denne rapport omhandler derfor udelukkende ISPA-aktiviteter i Kroatien.

I 2010 blev de første to ISPA-projekter fysisk afsluttet med gode resultater. På grund af de forsinkelser, der opstod ved fire ISPA-foranstaltninger, var det nødvendigt at udskyde slutdatoen for støtteberettigelse til disse foranstaltninger med et år indtil udgangen af 2011. Som følge af kontraktpriser, der var lavere end forventet, blev fire foranstaltninger ændret, så der blev mulighed for at øge omfanget af det arbejde, der finansieres med ISPA-midler og/eller øge medfinansieringssatsen.

I 2010 fokuserede de nationale myndigheder på den konkrete fysiske gennemførelse, projektstyringen, kontrollen og betalingerne.

Gennemførelsen af ISPA i 2010 skete sideløbende med gennemførelsen af operationelle programmer, som finansieres af instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA), og de omfattende forberedelser af den fremtidige samhørighedspolitik (tiltrædelsesforhandlinger under kapitel 22: Regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenterne ). Disse tre paralleltløbende processer har krævet en betydelig indsats fra den nationale administration.

ISPA-BUDGETTET

I overensstemmelse med Kommissionens aktivitetsbaserede regnskabssystem stammede midlerne til ISPA fra to budgetposter: funktionsbudgetposten B13.01.04.02 og driftsbudgetposten B13.05.01.01. Den første post omfatter midler til dækning af administrative udgifter til teknisk bistand (TB), først og fremmest administrative udgifter i forbindelse med en styrkelse af EU's delegation i Republikken Kroatien. Denne budgetpost blev nedlagt i 2006. Den anden budgetpost omfatter de betalingsbevillinger, som Kroatien fik stillet til rådighed til en effektiv gennemførelse og drift af ISPA.

Budgetpost B13.05.01.01 dækker alle udgifter til medfinansiering af infrastrukturprojekter (foranstaltninger). I alt blev der udbetalt 14 659 692,82 EUR fra denne budgetpost i 2010.

Tabel 1 : ISPA-budgettet for 2010 – i EUR

Budgetpost | Gennemførte betalinger |

Funktionsbudgetpost B13.01.04.02 (nedlagt i 2006) | 0 |

Driftsbudgetpost B 13.05.01.01 | 14 659 692,82 |

I alt | 14 659 692,82 |

Projektfinansiering

NYE ISPA-PROJEKTER

Der blev ikke godkendt nogen nye ISPA-projekter i 2010.

NYE FORPLIGTELSER

Der blev ikke indgået nye forpligtelser i 2010, hverken i forbindelse med projekter inden for miljøsektoren eller inden for transportsektoren, da ISPA ophørte i 2006.

PROJEKTER FINANSIERET I PERIODEN 2005-2010

Mellem 2005 og 2006 godkendte Kommissionen i alt seks projekter på grundlag af forslag fra Kroatien. Af disse projekter vedrører tre miljøsektoren, to transportsektoren og et er en horisontal TB-foranstaltning (til organisation af de lovbestemte overvågningsudvalg og støtte til ISPA-gennemførelsesagenturerne). De samlede støtteberettigede investeringsomkostninger for disse projekter udgør 107 474 736 EUR, hvoraf i alt 59 mio. EUR eller 54,8 % tildeles som ISPA-tilskud. Ved udgangen af 2006 havde Kommissionen indgået forpligtelser for 100 % af de ISPA-midler, som var afsat til Kroatien til dækning af perioden 2005 til 2006 med en ligelig fordeling af forpligtelsesbevillinger mellem miljø- og transportsektoren.

Tabel 2 : Projekter godkendt i Kroatien i 2005-2006[1] – i EUR

Transport | 2 | 60 924 700 | 29 271 310 | 48 | 29 271 310 |

Horisontal TB | 1 | 262 335 | 262 335 | 100 | 262 335 |

Miljø | 7 877 349,62 | 4 001 450,43 | 11 878 800,05 |

Transport | 12 758 806,09 | 10 658 242,39 | 23 417 048,00 |

TB | 209 868,00 | 0 | 209 868,00 |

I alt | 20 846 023,71 | 14 659 692,82 | 35 505 716,05 |

OVERSIGTSTABELLER

Nedenstående tabel 4 giver et overblik over ISPA-interventioner, både for 2010 og perioden 2005-2010.

Tabel 4 : Projekter godkendt i Kroatien 2005-2010 – i EUR

Undersektor | Antal projekter | Støtteberettigede omkostninger | ISPA-bidrag | 2010 | 2005 – 2010 |

Vand | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Vand og spildevand, herunder rensning | 1 | 36 000 000 | 22 500 000 | 0 | 2 950 858,49 | 22 500 000 | 9 668 557,17 |

Spildevandsrensningsanlæg | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Fast affald | 1 | 8 823 601 | 6 000 049 | 0 | 837 193,08 | 6 000 049 | 1 437 198,08 |

Luftkvalitet | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Horisontal | 1 | 1 464 100 | 966 306 | 0 | 213 398,86 | 966 306 | 773 044,80 |

Sektor i alt | 3 | 46 287 701 | 29 466 355 | 0 | 4 001 450,43 | 29 466 355 | 11 878 800,05 |

Transport |

Vej | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Jernbane | 1 | 60 182 962 | 28 789 180 | 0 | 10 465 390,39 | 28 789 180 | 23 031 344,00 |

Vej og jernbane | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Indre vandveje | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Lufthavne | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Horisontal | 1 | 741 738 | 482 130 | 0 | 192 852,00 | 482 130 | 385 704,00 |

Sektor i alt | 2 | 60 924 700 | 29 271 310 | 0 | 10 658 242,39 | 29 271 310 | 23 417 048 |

Horisontal |

TB | 1 | 262 335 | 262 335 | 0 | 0 | 262 335 | 209 868 |

Sektor i alt | 1 | 1 464 100 | 966 306 | 0 | 213 398,86 | 966 306 | 773 044,80 |

Transport |

Sektor i alt | 1 | 741 738 | 482 130 | 0 | 192 852,00 | 482 130 | 385 704,00 |

Horisontal TB |

Sektor i alt | 1 | 262 335 | 262 335 | 0 | 0 | 262 335 | 209 868,00 |

I ALT |3 | 2 468 173 |1 710 771 |0 |406 250,86 |1 710 771 |1 368 616,80 | | TEKNISK BISTAND PÅ KOMMISSIONENS INITIATIV

De TB-aktiviteter, der er gennemført på Kommissionens initiativ eller på Kommissionens vegne, har siden ISPA's oprettelse været koncentreret om at give EU-delegationen mulighed for at gennemføre procedurerne vedrørende delegationens forudgående kontrol (herunder projektvurdering) i overensstemmelse med de standarder, der kræves for forvaltningen af EU-midler. Siden 2006 er ingen TB-foranstaltninger af denne art blevet finansieret af ISPA. Alle foranstaltninger af denne art er blevet finansieret af IPA efter 2006.

Forvaltning og gennemførelse

GENNEMFØRELSE

De første to projekter i Kroatien blev godkendt i december 2005, og de sidste fire blev godkendt i juli og september 2006. Ved udgangen af 2010 var den konkrete gennemførelse af alle seks ISPA-projekter startet. To ISPA-foranstaltninger er afsluttet, og for de fire resterende foranstaltninger er slutdatoen for støtteberettigelse blevet forlænget til den 31. december 2011[2]. Beløbet i kontrakterne svarede ved udgangen af 2010 til 95,8% af det tildelte beløb.

Ved udgangen af 2010 var to kontrakter i evalueringsfasen (bygge- og anlægsarbejder og levering). Tre kontrakter var endnu ikke sendt i udbud. Det drejede sig om en leveringskontrakt, en rammekontrakt og en bygge- og anlægskontrakt. For sidstnævnte er der en risiko for, at gennemførelsen heraf vil strække sig ud over datoen for støtteberettigelse.

De fleste af ISPA-projekterne er nu ved at nå afslutningsfasen i gennemførelsen. Et resultat heraf er, at man fokuserer opmærksomheden mere og mere på afslutningen af foranstaltningerne inden for de fastlagte tidsrammer og på at sikre, at ISPA-foranstaltningen fungerer fuldt ud og er helt i overensstemmelse målene.

PROJEKTKONTROL

Den generelle overvågning og evaluering af, hvordan ISPA-gennemførelsen skrider frem, og hvor effektiv den er, sikres ved jævnlige møder i EU-delegationens kontorer, gennemførelsesorganernes overvågningsrapporter, besøg på stedet af Kommissionens tjenestegrene og en formel overvågning gennem møder i ISPA-overvågningsudvalget to gange om året i Kroatien samt årlige ISPA-rapporter om de enkelte projekter fra gennemførelsesmyndigheden.

Der blev afholdt to møder i ISPA-overvågningsudvalget i Kroation i 2010, henholdsvis i juni og november. Der blev fokuseret stærkt på forsinkelserne i miljøprojekterne. En udskydelse af datoerne for tilskudsberettigelse vedrørende fire ISPA-foranstaltninger blev ligeledes drøftet indgående i overvågningsudvalget.

FINANSFORVALTNING OG -KONTROL – HERUNDER EDIS

De vigtigste krav til finansforvaltningen og -kontrollen og behandlingen af uregelmæssigheder er fastlagt i bestemmelserne i ISPA-forordningen[3] og bilag III til finansieringsaftalen, som fastsat i ordningen om forudgående kontrol udført af Kommissionen. Hovedpunkterne vedrører indførelsen af interne finansielle kontrolsystemer og -procedurer, der kan sikre gennemsigtige og ikke-diskriminerende udbudsprocedurer, en korrekt anmeldelse af udgifter, en tilstrækkelig intern revisionskapacitet, et tilstrækkeligt revisionsspor og en effektiv behandling af uregelmæssigheder.

EU-delegation i Zagreb var fortsat den vigtigste mekanisme til at sikre en forsvarlig finansforvaltning og -kontrol. Andelen af afviste ISPA-dokumenter var fortsat stor, hvilket er et klart tegn på, at de kroatiske myndigheder skal gøre en større indsats, før man kan have tillid til, at de er i stand til selvstændigt at forvalte ISPA-midler korrekt.

DIS (Decentralised Implementation System)

I forbindelse med kravet om DIS-akkreditering af gennemførelsesagenturet i Kroatien følger CFCA bestemmelserne i artikel 164 i finansforordningen[4]. Kroatien opnåede DIS-akkreditering af Kommissionen den 13. februar 2006.

EDIS (Extended Decentralised Implementation System)

Da ISPA-instrumentet ophørte med at eksistere i 2006 med indførelsen af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA), var der ikke længere nogen grund til at flytte ISPA til EDIS (der kun kræver efterfølgende kontrol udført af Kommissionen). Derfor har de kroatiske myndigheders seneste tiltag været koncentreret om at forbedre strukturerne under IPA til omstillingen til EDIS, da disse strukturer vil forblive uændrede efter tiltrædelsen. Indtil da vil EU-delegationen i Kroatien fortsat spille en vigtig rolle i forbindelse med overvågning af den daglige forvaltning, gennemførelsen og overvågningen af ISPA-foranstaltninger .

RISIKOVURDERING

Den revisionsstrategi, der var planlagt for 2010, byggede på resultaterne af en analyse af, hvor langt ISPA-gennemførelsen var kommet, og de dermed forbundne målsætninger i Direktoratet for Revision under Generaldirektoratet for Regionalpolitik. I revisionsstrategien opstilles de målsætninger, der er fastlagt på topledelsesniveau i Generaldirektoratet for Regionalpolitik. Disse målsætninger er fastlagt på grundlag af omfattende drøftelser med de operationelle direktorater, og i forbindelse med disse er der udvekslet informationer om potentielle risici. I revisionsstrategien fastlægges herefter de foranstaltninger, ved hjælp af hvilke målene skal nås under hensyntagen til de udpegede risici. Generelt minimeres risikoen ved gennemførelsen af denne strategi. Der blev gennemført en revision af ISPA i Kroatien i 2010.

Revisionskontoret i GD REGIO gennemførte i marts 2010 en revision af ISPA-foranstaltningen renovering af jernbanestrækningen mellem Vinkovci, Tovarnik og statsgrænsen . Revisionen dækkede gennemførelsesagenturet (CFCA), den endelige støttemodtager (de kroatiske jernbaner) og den nationale anvisningsberettigede for den udvalgte foranstaltning. Resultaterne af denne revision viser 1) forsinkelser i gennemførelsen af kontrakten vedrørende signalanlæg, 2) forsinkelser i forløbet mellem evalueringsmøder om udbudet og kontraktunderskrivelsen i forbindelse med tre kontrakter og 3) en fortsat høj andel af afvisninger fra EU-delegationens side i forbindelse med forhåndskontrollen.

I systemet med forudgående godkendelse indgår det som et prioriteret punkt at sikre, at der indføres tilstrækkelige kontrolprocedurer, for så vidt angår projektgennemførelse og betalinger. Der ligger imidlertid en risiko i administrationen af førtiltrædelsesmidler, fordi midlerne udbetales af forskellige organisationer og systemer. Udgifternes støtteberettigelse fastlægges i overensstemmelse med regler og betingelser, der er fastsat på EU-plan og nationalt, hvilket kan føre til komplekse situationer og risiko for fejlfortolkning.

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS KONKLUSIONER

Den Europæiske Revisionsret tog i foråret 2010 initiativ til "en resultatrevision af førtiltrædelsesstøtten til Kroatien." Revisionen dækkede alle typer af førtiltrædelsesinstrumenter, herunder ISPA. Det to uger lange kontrolbesøg i Kroatien fandt sted i oktober 2010. Revisionsrapporten er endnu ikke afsluttet[5].

MEDFINANSIERINGSPARTNERE – DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK (EIB) OG DEN EUROPÆISKE BANK FOR ØKONOMISK GENOPBYGNING OG UDVIKLING (EBRD)

På grund af deres ekspertise inden for projektforberedelse og -gennemførelse har Kommissionen fastholdt en regelmæssig kontakt med disse långivende institutter, både på horisontalt plan for at koordinere politik- og metodespørgsmål vedrørende programmering og gennemførelse og på landeplan. Den Europæiske Investeringsbank er ikke engageret i noget ISPA-projekt i Kroatien.

Den Europæiske Bank for Økonomisk Genopbygning og Udvikling (EBRD) er den eneste internationale finansieringsinstitution, der aktivt er inddraget i et ISPA-projekt i Kroatien med et lån på 10 mio. EUR til et miljøprojekt, som blev godkendt i 2005 – et program for vandforsyning og spildevandsrensning i Karlovac. Repræsentanter for EBRD deltog derfor i de to møder i overvågningsudvalgene for ISPA, som blev afholdt i Kroatien i 2010.

Bidrag til Den Europæiske Unions politikker

OFFENTLIGE INDKØB

Opfyldelsen af de lovmæssige krav til forsvarlige, fair og gennemsigtige offentlige indkøb, der indgår i PRAG-reglerne, har vist sig at skulle blive en større udfordring i forbindelse med gennemførelsen af ISPA-projekterne. Problemerne med at sikre overholdelse af EU's principper for offentlige indkøb har ført til forsinkelser i gennemførelsen af ISPA-projekter. EU-delegationen i Zagreb greb flere gange ind for at sikre, at procedurerne blev anvendt korrekt, og at fejl blev rettet.

Kommissionens forudgående godkendelse i forbindelse med udbuds- og kontraktproceduren for ISPA-projekter er derfor fortsat fuldt ud berettiget, da planerne om tilslutning til EDIS nu er opgivet (jf. pkt. 15). Under det nuværende system med forudgående godkendelse og i overensstemmelse med DIS-beslutningen vedrørende overdragelse af forvaltning er det kun CFCA, der spiller en rolle som ordregivende myndighed med ansvar for projektgennemførelsen, hvorimod Kommissionen godkender de enkelte trin i udbudsproceduren. Heraf følger, at skønt Kommissionen ikke er en kontraktpartner, har den et delt ansvar for, at udbudsproceduren foregår korrekt (uden Kommissionens godkendelse er kontrakter mellem støttemodtagere og kontrahenter ikke gyldige).

KONKURRENCEPOLITIK

Eftersom ISPA-bistanden først og fremmest skal dække offentlige udgifter eller lignende i forbindelse med almennyttige projekter, skaber dette normalt ikke problemer med uforenelighed med EU's konkurrencebestemmelser. Medmindre bestemmelserne om offentlige indkøb overtrædes, og forudsat at der sikres fri adgang til denne infrastruktur for alle aktører, som opfylder de nødvendige tekniske og lovmæssige krav, giver denne bistand ikke bestemte firmaer særlige fordele.

MILJØPOLITIK

Ved at yde direkte støtte til prioriterede miljøprojekter bidrager ISPA også til gennemførelsen af en miljøpolitik og overholdelsen af EU-standarder i Kroatien. Erfaringerne fra projektudvikling og -gennemførelse styrker den administrative kapacitet i miljøsektoren. ISPA-miljøprojekter og de opnåede erfaringer har banet vej for et større antal miljøprojekter, som i øjeblikket finansieres under IPA.

TRANSPORTPOLITIK

De transportnet i Kroatien, der blev indgået aftaler om i overensstemmelse med TINA (Transport Infrastructure Needs Assessment) og REBIS (Regional Balkans Infrastructure Study), er etableret inden for rammerne af de paneuropæiske transportkorridorer. En række af disse fører gennem kroatisk område, bl.a. korridor VII (floden Donau), korridor X (Salzburg-Ljubljana-Zagreb-Beograd-Nis-Skopje-Veles-Thessaloniki, inklusive forgreningen Xa) og korridor V, der har to forgreninger i Kroatien (Vb - Budapest, Zagreb, Rijeka og Vc - Budapest, Sarajevo, Ploče). Disse netværk dannede udgangspunkt for udarbejdelsen af de nationale transportstrategier under ISPA. Derfor indgår ISPA-(jernbane)transportprojektet i TINA- og REBIS-netværkene, dvs. det drejer sig om bygning eller udbedring af et afsnit, knudepunkt eller adgangsforbindelser til disse net. TEN-T-netværkene for Kroatien bygger på anbefalinger fra SEETO (South East Europe Transport Observatory).

Samordning af førtiltrædelsesinstrumenterne

SAMORDNING MED IPA-INSTRUMENTET

Forvaltningen af ISPA-foranstaltninger og IPA-programmer under regionaludviklingskomponten via de samme tjenestegrene i Kommissionen sikrer en stærk koordinering af aktiviteter, at de støttede aktioner supplerer hinanden, og at der er kontinuitet i politikkerne.

Offentlighed

PR-KAMPAGNER

ISPA's overvågningsudvalgsmøde i juni 2010 blev afholdt i Karlovac, hvor investeringer i vand- og spildevandssektoren støttes af ISPA. I forbindelse med udvalgsmødet blev der afholdt en pressekonference, som blev fulgt op med et besøg på stedet for projektet. Endvidere gives der meddelelse om EU-støtte ved alle investeringer gennem informationstavler og pr-kampagner.

[1] Der er ikke blevet godkendt nogen projekter siden 2006, fordi ISPA-programmet ophørte med at eksistere det år.

[2] Efter ændringen af retningslinjerne for afslutning af samhørighedsfondsprogrammer og tidligere ISPA-projekter 2000-2006, som blev vedtaget for at udskyde slutdatoen for udgiftsstøtteberettigelse til den 31. december 2011, blev lignende bestemmelser udarbejdet for de ISPA-projekter, som i øjeblikket er ved at blive gennemført i Kroatien. I Kroatien fik fire ISPA-foranstaltninger en forlængelse på et år.

[3] Rådets forordning (EF) nr. 1267/1999 af 21. juni 1999 om oprettelse af et strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument (EFT L 161 af 26.6.1999, s. 73).

[4] Bestemmelserne er imidlertid udgået pr. 1. maj 2007, jf. forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 (EUT 390 af 30.12.2006, s. 1).

[5] Under udarbejdelsen af nærværende rapport er en erklæring om de foreløbige resultater blevet fremsendt til Kommissionens tjenestegrene.