52011DC0497

1. INDLEDNING OG RETSGRUNDLAG

Det Europæiske Forskningsråd (EFR), der blev oprettet ved Kommissionens afgørelse 2007/134/EF[1], har som sin væsentligste opgave gennemførelsen af særprogrammet "Idéer", med et samlet budget på 7,51 mia. EUR.

EFR består af et uafhængigt Videnskabeligt Råd, der understøttes af en specifik struktur for gennemførelse i form af Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA)[2], der blev oprettet under den generelle ordning for forvaltningsorganer. Ansvaret for at gennemføre særprogrammet "Idéer" og bistå Det Videnskabelige Råd blev overdraget til Forvaltningsorganet af Kommissionen i 2008 og autonomi blev bevilget til Forvaltningsorganet i juli 2009.

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, og bilag I i Rådets beslutning om særprogrammet "Idéer" indeholder denne årlige kommissionsrapport, der er udarbejdet i samarbejde med Forvaltningsorganet for Det Videnskabelige Råd og Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, Kommissionens vurdering af Det Europæiske Forskningsråds drift og dets gennemførelse af målene i 2010. Denne rapport er suppleret med en rapport fra Det Videnskabelige Råd om den videnskabelige gennemførelse og resultaterne af programmet i 2010.

2. Strategiske spørgsmål

Det Videnskabelige Råd er ansvarligt for at fastlægge Det Europæiske Forskningsråds videnskabelige strategi, herunder Det Europæiske Forskningsråds vigtigste strategidokument, det årlige arbejdsprogram for "Idéer".

2.1. Finansieringsordninger

I arbejdsprogrammet for "Idéer" har Det Videnskabelige Råd sigtet mod at skabe en klar og stabil vision for EFR's forskningsaktiviteter. Det bør erindres, at Det Videnskabelige Råds strategi i denne henseende omfatter to støtteordninger, der dækker alle forskningsområder:

- EFR-støtte til etablering af uafhængige forskere ("Starting Grants"), som har til formål at hjælpe forskere, der for nylig har opnået en ph.d., til at etablere sig som uafhængige forskere.

- EFR-støtte til etablerede forskere ("Advanced Grants") til den allerbedste forskning udført af seniorforskere i Europa.

2.2. 2010-arbejdsprogrammet for særprogrammet "Idéer"

Arbejdsprogrammet for 2010 for særprogrammet "Idéer" (2010-arbejdsprogrammet)[3] blev udarbejdet af Det Videnskabelige Råd den 2. april 2009 og blev efterfølgende godkendt af Kommissionen den 29. juli 2009.

Ingen grundlæggende ændring i strategien blev introduceret via arbejdsprogrammet for 2010, kun en videreudvikling af tilskudsordninger på grundlag af de hidtidige erfaringer. For yderligere at sikre en mere rimelig vurdering af de to grupper, der konkurrerer om EFR's etableringsstøtte, (dvs. ledende forskere i den første fase af overgang til forskningsuafhængighed og forskere, der er i færd med at konsolidere deres forskningsaktivitet eller forskerhold) udvidede Det Videnskabelige Råd muligheden for at ansøge om støtte til 2-10 år efter opnåelsen af en ph.d. Dette var muligt bl.a. som følge af det væsentligt styrkede budget for 2010.

På baggrund af dette ansøgningskriterium inddeles ansøgerne ved evalueringen i to hovedgrupper: ansøgere, der har opnået deres ph.d. mindst 2 år og højst 6 år inden indkaldelsen af ansøgninger (bredt betegnet som "startere"), og ansøgere, der har opnået deres ph.d. mere end 6 år og højst 10 år inden indkaldelsen (bredt betegnet som "konsolidatorer"). For at opnå en sammenlignelig succesrate for "startere" og "konsolidatorer" bliver hvert panels vejledende budget opdelt i forhold til de budgetmidler, der ansøges om i forslagene fra de to kategorier af ansøgere.

Andre justeringer bestod i en videre forenkling af reglerne for genfremsættelse af ansøgninger og flere samtidige ansøgninger samt indførelse af tiltag for at gøre EU og de associerede lande mere attraktive for forskere fra tredjelande og for yderligere at fremme deltagelse af kvindelige forskere. Der skal således stilles flere midler til rådighed for forskere fra tredjelande for at tilskynde og hjælpe dem til at etablere sig i Europa, og der vil blive taget større hensyn til tidligere karriereafbrydelser og ukonventionelle karriereforløb med det formål at få flere kvindelige forskere til at deltage.

2.3. Peer review-metoden

EFR arbejder med peer review-paneler på højt plan, hvis medlemmer er udvalgt af Det Videnskabelige Råd og omfatter forskere, ingeniører og videnskabsfolk fra lande både i og uden for EU. Disse paneler dækker alle forskningsdiscipliner og er organiseret inden for rammerne af tre vigtige forskningsområder: Naturvidenskab og teknik, biovidenskab samt samfundsvidenskab og humaniora. I overensstemmelse med tidligere indkaldelser, er antallet af paneler 25 for begge ordninger.

3. Programgennemførelse

Ved gennemførelsen af programmet blev forpligtelser for over 1,1 mia. EUR og betalinger på 528 mio. EUR udnyttet fuldt ud. Dette svarer til 100 % af aktionsbevillingerne til særprogrammet "Idéer" for 2010. Omkring 2,58 % af driftsbudgettet blev brugt til administration.

3.1. Støtte

Siden 2008-arbejdsprogrammet har EFR-indkaldelserne omfattet en ettrinsansøgningsproces, hvor ansøgerne skal indsende et komplet forslag, samt en evalueringsproces i to trin.

Der tildeles støtte til de bedste forslag alt afhængigt af det disponible budget. Tilbuddet udformes på grundlag af selve forslaget og det støttebeløb, der anbefales i forbindelse med peer review-evalueringen.

3.1.1. EFR-støtte til etablering af uafhængige forskere

2010-indkaldelsen vedrørende EFR-støtte til nye forskere blev offentliggjort i juli 2009 med et vejledende budget på 528 mio. EUR. I alt modtog Kommissionen 2 873 forslag, der fordelte sig på de forskellige områder som følger: 1 205 forslag inden for naturvidenskab og teknik, 1 230 inden for biovidenskab og 638 inden for samfundsvidenskab og humaniora. I alt 436 forslag blev finansieret med et budget på over 537 mio. EUR og en gennemsnitlig tildeling på omkring 1,2 mio. EUR.

2011-indkaldelsen vedrørende EFR-støtte til nye forskere blev offentliggjort i juli 2010 med et vejledende budget på 661 mio. EUR. I alt blev der indsendt 4 080 forslag: 1 690 for naturvidenskab og teknik, 1 440 for biovidenskab og 950 inden for samfundsvidenskab og humaniora, hvilket repræsenterer henholdsvis 42 %, 35 % og 23 %, en fordeling svarende til 2010.

3.1.2. EFR-støtte til etablerede forskere

2010-indkaldelsen vedrørende EFR-støtte til etablerede forskere ("Advanced Grants") blev offentliggjort i oktober 2009 med et vejledende budget på 590 mio. EUR. Der blev modtaget i alt 2 009 forslag, der fordelte sig på de forskellige områder som følger: 902 inden for naturvidenskab og teknik (45 %), 621 inden for biovidenskab (31 %) og 486 inden for samfundsvidenskab og humaniora (24 %). Evalueringsprocessen resulterede i 266 forslag, der gives støtte til med i alt mere end 588 mio. EUR og en gennemsnitlig tildeling på ca. 2,2 mio. EUR.

2011-indkaldelsen vedrørende EFR-støtte til etablerede forskere blev offentliggjort i november 2010 med frist mellem februar og april 2011 og et vejledende budget på 661 mio. EUR.

Stigningen i forslag til begge ordninger viser en ubrudt efterspørgsel efter finansiering af fremragende forskning på europæisk plan.

3.2. Programudvalget

Programudvalget for særprogrammet "Idéer" varetager ud over sine formelle opgaver rollen som en vigtig kommunikationskanal mellem medlemsstaterne og de lande, der er associeret til det syvende rammeprogram (RP7), Det Videnskabelige Råd, generalsekretæren for EFR og Kommissionen. I 2010 holdt udvalget møde den 23. marts og 22. oktober.

3.3. Etisk gennemgang

Et eksternt etisk panel bestående af 40 eksperter var involveret i den etiske kontrolprocedure.

I 2010 blev alle forslagene gennemgået ud fra et etisk synspunkt, og kun 3 omhandlede menneskelige embryonale stamceller. Men eftersom disse forslag var på reservelisten ved udgangen af 2010, vil de kun blive overført til Kommissionen til afslutning af processen, når og hvis de bliver en del af hovedlisten; der var derfor ingen involvering i 2010 af programudvalget "Idéer".

3.4. Klageadgang

I 2010 var der i alt 225 klager for begge programmer, hvilket er 4,6 % af det samlede antal forslag. Selvom procentdelen af indgivne klager viser en mindre stigning sammenlignet med 2009 (+ 0,7 %), er antallet af revurderinger faldet med 71 % (fra 14 til 10 revurderinger) baseret på resultatet af EFR-klageudvalgets vurdering, og ingen klager indgivet i 2010 blev taget til følge. En genevaluering verserer stadig.

3.5. Kommunikation

I løbet af 2010 fortsatte EFR sin indsats for at skabe opmærksomhed om dets finansieringsmuligheder i forskningsmiljøet og øge synligheden af Det Europæiske Forskningsråd og dets forskningsprojekter i offentligheden og medierne.

Forskningsrådets Videnskabelige Råd besluttede specifikt at lægge større vægt på opmærksomhed uden for Europa for at tiltrække flere forskere i topklasse fra ikke-europæiske lande til at fortsætte deres forskning i Europa. Derfor blev der arrangeret målrettede besøg og opsøgningskampagner i USA, Japan, Kina, Indien og Brasilien. EFR var til stede ved større internationale konferencer, jobbørser og workshops: "AAAS"’s årsmøde i San Diego, "MIT-European Career Fair" i Boston og årsmøde i ”Society Society for Neuroscience" i San Diego, "ESOF" i Torino, "Research Career Fair” i Paris og "EMBO" i Barcelona; samt på verdensudstillingen i Shanghai og "Indian Science Congress” i Kerala. EFR-delegationer har også aflagt besøg hos universiteter i USA (Berkeley, Stanford og UC Davis) og i Sao Paulo, Brasilien, samt på kontorer og i organisationer i Beijing, Shanghai og Tokyo.

I overensstemmelse med dette opsøgende arbejde blev målrettede brochurer udarbejdet og oversat til kinesisk, japansk, russisk og spansk, og EFR-bannere blev udformet til EU's delegationskontorer i USA, Kina, Brasilien og Indien. Et øjeblikkeligt resultat af disse opsøgende aktiviteter var det øgede antal hits på EFR's hjemmeside fra de besøgte lande.

Der blev tilrettelagt presseaktiviteter i Europa og på andre kontinenter. I løbet af året tiltrak Det Europæiske Forskningsråd mediernes interesse, men ikke kun som en organisation: Den støttede forskning og rådets støttemodtagere kom også i stigende grad i rampelyset. Dette var f.eks. tilfældet med støttemodtageren Konstantin Novoselov, der i 2010 modtog nobelprisen i fysik. Støttemodtager Alberto Broggi's vellykkede 10 000 km lange, interkontinentale rejse med soldrevne biler fra Italien til verdensudstillingen i Shanghai fik megen opmærksomhed i medierne verden over.

I forsøget på at dække alle kommunikationskanaler, udarbejdede EFR også flere videoer, herunder en, der omhandler EFR's historiske udvikling, og som blev præsenteret ved fejringen af EFR-støttemodtager nr. 1 000, og én video, der giver et portræt af en succesfuld støttemodtager.

EFR fortsatte med at fremme forbindelser med eksisterende netværk af centrale aktører og arbejdede tæt sammen med relevante afdelinger i Europa-Kommissionen samt med EU's delegationer over hele verden. De nationale kontaktpunkter (NCP), der findes i hele Europa og fungerer som informationsformidlere til potentielle ansøgere, blev løbende holdt underrettet om EFR's udvikling og dens indkaldelser.

3.6. Overvågning, og vurdering og evaluering af særprogrammet "Idéer"

I 2010 handlede Kommissionen og EFR-forvaltningsorganet og Det Videnskabelige Råd på basis af henstillingerne fra Det Europæiske Forskningsråds revision af strukturer og mekanismer[4].

I en afgørelse om ændring af afgørelsen om oprettelse af Det Europæiske Forskningsråd[5], bekræftede Kommissionen ordninger til lokal støtte til formanden og næstformændene for Det Videnskabelige Råd på deres arbejdspladser og indførte et honorar for deltagelse i Det Videnskabelige Råds plenarmøder i anerkendelse af det personlige engagement hos medlemmerne af Det Videnskabelige Råd og den tid, de afsætter til EFR-opgaver. Samme afgørelse indførte begrebet stående indstillingsudvalg til indstilling af fremtidige medlemmer af Det Videnskabelige Råd.

Kommissionen ændrede også EFR's regler for indsendelse af forslag og de tilhørende evaluerings-, udvælgelses- og tildelingsprocedurer[6] for at forbedre EFR's administrative procedurer og fremme bl.a. en systematisk forenkling af procedurerne for udnævnelse og godtgørelse af de uafhængige eksperter, der deltager i evalueringen af programmet "Idéer". Omfattende brug af elektroniske værktøjer og standardbreve til udpegelse letter arbejdsbyrden for peer review-bedømmere, som meget af Det Europæiske Forskningsråds succes afhænger af.

Det Videnskabelige Råd har for sin del oprettet to særlige udvalg, et for peer review og et for interessekonflikter, videnskabelig uredelighed og etiske spørgsmål. Resuméet af plenarmøder er offentliggjort på EFR's hjemmeside[7].

I tæt kontakt med Det Videnskabelige Råd foretog Kommissionen yderligere overvejelser om en bæredygtig og fremtidsorienteret løsning i lyset af det kommende "Horisont 2020" - et rammeprogram for forskning og innovation. Denne øvelse blev overdraget til en EFR-taskforce, der blev oprettet i december 2010, og som omfattede repræsentanter for Det Videnskabelige Råd, EFR-undersøgelsespanelet og Kommissionen[8]. Dens rapport vil blive forelagt for Rådet og Europa-Parlamentet.

Rapporten fra ekspertgruppen om midtvejsevaluering af syvende rammeprogram, der blev offentliggjort den 12. november 2010[9], roser det vellykkede europæiske forskningsråd, " som hurtigt har opnået anerkendelse fra forskersamfundet og beslutningstagere i Europa . På trods af, at Det Europæiske Forskningsråd er en ny og dermed uafprøvet enhed, har man haft succes med at tiltrække og støtte forskning i verdensklasse og spiller nu en vigtig rolle for forankringen af dygtige forskere" .

4. Det Europæiske Forskningsråd S STRUKTUR

4.1. DET VIDENSKABELIGE RÅD

I februar 2010 trådte professor Fotis Kafatos tilbage som formand for Det Videnskabelige Råd og som formand for Det Europæiske Forskningsråd, og professor Helga Nowotny blev valgt som hans efterfølger.

Det Videnskabelige Råd afholdt regelmæssige møder i 2010 overalt i Europa, normalt på opfordring af nationale myndigheder. Der blev tilrettelagt fem plenarmøder i det Videnskabelige Råd i perioden mellem den 1. januar og den 31. december 2010: i marts i Bukarest (Rumænien), i april og december i Bruxelles (Belgien), i juni i Santiago de Compostela (Spanien) og i oktober i Luxembourg.

Ud over plenarmøderne og de to stående udvalg (for peer review og for interessekonflikter, videnskabelig uredelighed og etiske spørgsmål) mødes medlemmerne af Det Videnskabelige Råd i arbejdsgrupper, der behandler specifikke emner. I 2010 blev der af forvaltningsorganet tilrettelagt forskellige møder i Det Videnskabelige Råds arbejdsgrupper om "forbindelser med erhvervslivet", "åben adgang", "tredjelandes deltagelse" og "balance mellem kønnene". Arbejdsgrupperne foretager analyser og bidrager til Det Europæiske Forskningsråds videnskabelige strategi med forslag, som skal vedtages af Det Videnskabelige Råd på plenarmødet, inden for de områder, der er omfattet af deres mandater: undersøgelse af Det Europæiske Forskningsråds forbindelse med industri-/virksomhedsområdet og betydningen af forskning i innovation, der er finansieret af Det Europæiske Forskningsråd; udviklingen af Det Europæiske Forskningsråds holdning vedrørende åben adgang; udforskning af egnede mekanismer til at fremme deltagelsen af forskere fra ikke-europæiske lande, især fra Brasilien, Rusland, Indien og Kina (BRIK-landene) i Det Europæiske Forskningsråds ordninger; sikring af, at Det Europæiske Forskningsråd er på forkant med bedste praksis med hensyn til balance mellem de to køn for støttemodtagere.

Med henblik på at sikre rådets forbindelse med Europa-Kommissionen og forvaltningsorganet træder formanden og næstformændene for Det Videnskabelige Råd, Det Europæiske Forskningsråds generalsekretær og forvaltningsorganets direktør regelmæssigt sammen som Det Europæiske Forskningsråds bestyrelse. Disse møder har også deltagelse fra den øverste ledelse i forvaltningsorganet. Bestyrelsen mødtes i Bruxelles 9 gange i 2010, navnlig med henblik på at forberede eller følge op på møderne i Det Videnskabelige Råd.

Det Videnskabelige Råds plenarmøder og dets medlemmers møder med Det Europæiske Forskningsråds interessenter forberedes med organisatorisk og administrativ støtte fra forvaltningsorganet. Forvaltningsorganet tilbyder også rådgivning og analyse med henblik på at gøre det lettere for Det Videnskabelige Råd at udføre sine opgaver som beskrevet i bilag 1 til særprogrammet "Idéer" samt støtte til dets arbejdsgruppers og permanente udvalgs operationelle aktiviteter.

4.1.1. Udnævnelse af nye medlemmer

I 2010 blev et "indstillingsudvalg"[10] oprettet af Kommissionen med henblik på at indstille nye medlemmer til en trinvis fornyelse af Det Videnskabelige Råd. Udvalget fremlagde sine forslag for Kommissionen i december 2010, og dets rapport blev fremsendt til Rådet og Parlamentet.

Baseret på disse forslag har Kommissionen udpeget følgende personer som nye medlemmer af Det Videnskabelige Råd: Professor Nicholas Canny (National University of Ireland, Galway), professor Tomasz Dietl (Polish Academy of Sciences), professor Daniel Dolev (Hebrew University of Jerusalem), professor Sir Timothy Hunt (London Research Institute), professor Mart Saarma (University of Helsinki), professor Anna Tramontano (University of Rome La Sapienza) og professor Isabelle Vernos (Centre Regulació Genómica, Barcelona).

4.2. Det Europæiske Forskningsråds generalsekretær

Det Europæiske Forskningsråds generalsekretær refererer til Det Videnskabelige Råd, er ansvarlig for forbindelserne mellem Det Videnskabelige Råd, Kommissionen og Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd og tilser, at Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd fører Det Videnskabelige Råds strategi og afgørelser ud i livet.

Den anden generalsekretær for Det Europæiske Forskningsråd, professor Andreu Mas-Colell, der er professor i økonomi ved Universitat Pompeu Fabra i Barcelona og leder af Barcelona Graduate School of Economics, og som blev udnævnt til generalsekretær den 30. juni 2009, trådte tilbage den 1. september 2010. Kommissionen er i færd med at udpege hans efterfølger.

4.3. Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd

Siden juli 2009 har Forvaltningsorganet været ansvarligt for alle aspekter af den administrative gennemførelse og programgennemførelsen som fastlagt i arbejdsprogrammet.

Forvaltningsorganets virke overvåges af en styringskomité, der udpeges af Kommissionen og består af tre embedsmænd fra Kommissionen (generaldirektøren og direktøren for ressourcer i Generaldirektoratet for Forskning og Innovation og den ansvarlige direktør for Det Rådgivende Udvalg for Udnævnelser i Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed), et medlem af Det Videnskabelige Råd (professor Mathias Dewatripont) og en uafhængig forsker (professor Catherine Cesarsky); Det Europæiske Forskningsråds generalsekretær har observatørstatus. I 2010 afholdt styringskomitéen fire møder og traf afgørelser om Forvaltningsorganets årlige arbejdsprogram, budget og regnskaber. Ved hvert møde forelagde Forvaltningsorganets direktør en detaljeret statusrapport for styringskomitéen.

4.3.1. Forvaltningsorganets personale

2010-driftsbudgettet gav en stillingsoversigt med 100 midlertidigt ansatte og et budget på 215 kontraktansatte og 15 udstationerede nationale eksperter, hvilket gav i alt 330 ansatte.

Ved udgangen af december 2010 beskæftigede Forvaltningsorganet i alt 316 ansatte: 94 midlertidigt ansatte, 218 kontraktansatte og 4 udstationerede nationale eksperter. Hvad angår forvaltningen af organet er alle stillinger nu besat.

En statistik fra december 2010 viser, at Forvaltningsorganet beskæftiger ca. 35 % mænd og 65 % kvinder. Hvad angår balancen mellem de to køn blandt det højt specialiserede personale (midlertidigt ansatte og kontraktansatte i ansættelsesgruppe IV), er 59 % af stillingerne besat af kvinder. Ved udgangen af 2010 beskæftigede Det Europæiske Forskningsråds Forvaltningsorgan statsborgere fra 21 medlemsstater.

Ud over at udvælge og ansætte nye medarbejdere foretog Forvaltningsorganet i 2010 en konsolidering og videreudvikling af sine menneskelige ressourcer. Gennemførelsesbestemmelser om personaleforvaltning og især personalebedømmelser og karriereudvikling blev vedtaget af styringskomitéen.

5. Konklusioner og perspektiver for 2011

Det Europæiske Forskningsråds støtteordninger har fanget det europæiske forskersamfunds interesse. De første seks indkaldelser har givet mere end 20 000 ansøgninger.

I 2009 blev der registreret ca. 400 tidsskriftsartikler, som anerkender Det Europæiske Forskningsråd, og dette antal blev tredoblet i 2010. Dette er en kombination af et stigende antal projekter og modne projekter, der giver flere resultater. I 2009 var artiklerne fra 182 projekter og i 2010 fra 453 projekter, dvs. gennemsnitligt to og tre artikler pr. projekt for henholdsvis 2009 og 2010.

Som svar på Kommissionens indkaldelse til at styrke den rolle, som Det Europæiske Forskningsråd har i innovationskæden[11], har Det Videnskabelige Råd indført en ny tilskudsmulighed, som fra 2011 vil blive tilbudt EFR-støttemodtagere, så de kan påvise innovationspotentiealet i idéer, der opstår under projekter, der finansieres af Det Europæiske Forskningsråd. Ordningen sigter mod at dække en finansieringskløft i den tidligste fase af en innovation. EFR-støttemodtagere vil få mulighed for at indføre "proof-of-concept" af en idé, som er finansieret af Det Europæiske Forskningsråd, dvs. gøre sit innovationspotentiale tydeligt for markedet, og derved sikre potentielle muligheder for kommerciel udnyttelse.

Det Videnskabelige Råd drøfter også, hvordan dets programmer kan diversificeres og udvides, dog altid med udgangspunkt i de principper, som har gjort de første to ordninger vellykkede: Forskerinitierede forslag og streng peer review, der bygger på videnskabelig topkvalitet.

I 2011 vil EFR-taskforcen levere en rapport om den juridiske og organisatoriske struktur for EFR, i rette tid for Kommissionens forslag til "Horisont 2020"-programmet, der forventes inden udgangen af året.

[1] EUT L 57 af 24.2.2007, s.14.

[2] 2008/37/EF: Kommissionens afgørelse af 14. december 2007 om oprettelse af et forvaltningsorgan for Det Europæiske Forskningsråd til forvaltning af Fællesskabets særprogram Idéer inden for frontlinjeforskning i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 (EUT L 9 af 12.1.2008, s.15).

[3] C(2009)5928 af 29.7.2009, ikke offentliggjort.

[4] Rapport fra undersøgelsespanelet: Towards a world class Frontier Research Organisation: Review of the European Research Council’s Structures and Mechanisms (23. juli 2009). http://erc.europa.eu/index.cfm?fuseaction=page.display&topicID=158 Kommissionens meddelelse: Meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet C(2009) 552, endelig, af 22.10.2009 http://ec.europa.eu/research/evaluations/pdf/archive/other_reports_studies_and_documents/commission_communication_on_the_erc_review_-_22_october_2009.pdf

[5] Afgørelse 2011/12/EU af 12.1.2011, EUT L 9 af 13.1.2011, s. 5.

[6] Afgørelse 2010/767/EU af 9. december 2010, EUT L 327 af 11.12.2010, s. 51.

[7] http://erc.europa.eu/index.cfm?fuseaction=page.display&topicID=60

[8] Pressemeddelelse IP/10/1759 http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/10/1759&format=HTML&aged=0&language=EN&guiLanguage=fr

[9] http://erc.europa.eu/pdf/ERC_Update_FP7_interim_report.pdf

[10] Udvalgets medlemmer var professor Eero Vuorio (Director of Biocenter, Finland), professor Ann Dowling (Head of Department of Engineering, University of Cambridge), professor Andreu Mas-Colell (Department of Economics and Business, Pompeu Fabra University), professor Gretty Mirdal (Department of Psychology, University of Copenhagen), professor Arnold Schmidt (Professor Emeritus at the Photonics Institute of the TU Wien) og professor Maciej Zylicz (Head of the Department of Molecular Biology, International Institute of Molecular and Cell Biology i Warsawa).

[11] Meddelelse om Innovation i EU KOM(2010) 546 endelig af 6.10.2010.