52011DC0220

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 20.4.2011

KOM(2011) 220 endelig

KOMMISSIONENS RAPPORT TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Midtvejsevaluering af programmet "Aktive Unge"

KOMMISSIONENS RAPPORT TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Midtvejsevaluering af programmet "Aktive Unge"

INDLEDNING

Programmet Aktive Unge (AU), hvis mål er at udvikle samarbejdet i EU på ungdomsområdet, dækker tidsrummet 2007-2013. I artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1719/2006/EF af 15. november 2006 om oprettelse af programmet[1] står "Kommissionen forelægger (...) en midtvejsrapport om de opnåede resultater og de kvalitative og kvantitative aspekter ved gennemførelsen af programmet".

Dette udgør indholdet i nærværende rapport, som bygger på en uafhængig ekstern evaluering og de rapporter om gennemførelsen af AU, som er fremsendt til Kommissionen af de lande, der deltager i programmet AU.

Evalueringen kan ses på: http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/evalreports.

PROGRAMMETS MÅL

Siden gennemførelsen af programmet AU i 2007 har man:

- givet unge mulighed for ikke-formel læring med henblik på at styrke deres kvalifikationer og kompetencer (beskæftigelsesevne) og deres aktive medborgerskab (deltagelse)

- tilbudt ungdomsorganisationer og ungdomsarbejdere muligheder for uddannelse og samarbejde med henblik på en styrkelse af professionelle kvalifikationer og den europæiske dimension af ungdomsarbejdet i Europa.

Dette hænger sammen med de generelle mål i AU, som er:

1) "at fremme aktivt medborgerskab blandt unge i almindelighed og europæisk medborgerskab i særdeleshed

2) at skabe solidaritet og fremme tolerancen blandt unge, navnlig for at styrke den sociale samhørighed i EU

3) at fremme den gensidige forståelse mellem unge i forskellige lande

4) at bidrage til at forbedre kvaliteten af de systemer, der støtter unges aktiviteter, og kapaciteten inden for civilsamfundets organisationer på ungdomsområdet

5) at fremme europæisk samarbejde på ungdomsområdet,"

og som "supplerer de mål, Fællesskabet forfølger på andre områder, navnlig inden for livslang læring, herunder erhvervsuddannelse og ikke-formel og uformel læring, samt på andre områder som f.eks. kultur, sport og beskæftigelsen".

NØGLETAL

De vigtigste kvantitative resultater af UA i de tre år 2007-2009 (jf. bilaget) er:

- mere end 380 000 personer (278 000 unge og 102 000 ungdomsarbejdere) har deltaget i UA

- 21 800 projekter ud af 42 700 indsendte projekter (en stigning på 14 % fra 2007 til 2008 og på 18 % fra 2008 til 2009) fik støtte; andelen af projekter, der fik støtte, er faldet fra 52 % i 2007 til 43 % i 2009

- Omkring 20 000 projektledere (ungdomsorganisationer, uformelle grupper af unge, offentlige organer ...) har årligt deltaget i AU, hvilket i henhold til en analyse, som blev gennemført på grundlag af data fra 2009, indebærer, at der hvert år har været en markant andel af nye deltagere (kun 28 % af støttemodtagerne i 2009 havde allerede fået støtte fra AU i 2008).

Aktionsbevillingerne til AU i tidsrummet 2007-2009 udgjorde 405,4 mio. EUR (360,9 mio. EUR fra årsbudgettet for EU27 og 44,5 mio. EUR, svarende til de supplerende bevillinger, herunder bidrag fra EFTA/EØS-lande og kandidatlande), og bevillingerne er blevet udnyttet fuldt ud.

På grund af det store antal projekter og behovet for et tæt samarbejde med støttemodtagerne administreres AU i vid udstrækning (81 % af budgettet) "decentralt" af nationale kontorer (NK), som er oprettet i de deltagende lande. Otte NK udgør ud over deres opgave som NK for deres lande SALTO-ressourcecentre for alle NK, idet de har udviklet særlige geografiske eller tematiske kompetenceområder. AU støtter også centrene ved at give oplysninger om muligheder for unge i hele Europa (Eurodesk-netværket).

Nogle dele af AU, som kræver en central fremgangsmåde på europæisk niveau, administreres af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur.

EVALUERING

Procedurer

Midtvejsevalueringen bygger på:

- evalueringsrapporter fra medlemsstaterne og andre deltagende lande (nationale rapporter)

- en rapport udarbejdet af en ekstern uafhængig evaluator, som ud over de førnævnte nationale rapporter og resultaterne fra den løbende overvågning fra Kommissionens side anvendte resultater fra sin egen undersøgelse. Denne eksterne evaluering blev udført af ECORYS i forbindelse med en rammekontrakt indgået af Kommissionen i 2006 efter en indkaldelse af bud.

Den fremgangsmåde, som blev anvendt ved den eksterne evaluering, byggede på følgende aktiviteter:

- desk research

- interview (bl.a. med støttemodtagere, nationale myndigheder og NK)

- fokusgrupper med unge

- anvendelse af resultaterne af en undersøgelse, Kommissionen startede i januar 2010[2] i en forsøgsgruppe med 4 550 deltagere (unge, ungdomsarbejdere og ungdomsorganisationer), hvis mål var en måling af AU's virkninger med hensyn til læringsresultater og unge deltageres aktive medborgerskab

- onlinespørgeskema lanceret af ECORYS i juni 2010 i en repræsentativ gruppe af 3 920 unge deltagere

- onlinespørgeskema blandt 2 000 ikke-deltagende unge (kontrolgruppe)

- de nationale rapporter.

Evaluatorens konklusioner

Evaluatorerne er nået frem til yderst positive konklusioner med hensyn til en række aspekter vedrørende AU's relevans, komplementaritet og merværdi, dets effektivitet og omkostningseffektivitet. Deres vurdering understøttes i vid udstrækning af de konklusioner, de nationale myndigheder er nået frem til i deres rapporter.

Endvidere fremhæver de en række forbedringer i forhold til det tidligere program, selv om interventionslogikken fortsat viser visse svagheder, og AU er fortsat et komplekst program.

Evaluatorerne konkluderede ligeledes, at AU klarer sig godt sammenlignet med andre ordninger med hensyn til kundetilfredshed, jf. udtalelser fra deltagerne. De meget positive resultater vedrørende tilfredshed hos deltagerne i AU bekræftes, når man sammenligner med niveauet for tilfredshed i den repræsentative gruppe af "ikke-deltagere", som deltog i ungdomsprojekter med støtte fra andre ordninger.

Relevan s, komplementaritet og merværdi

AU tager fat på de problemer, som blev udpeget ved programmets vedtagelse (såsom ringe deltagelse i samfundslivet og spørgsmålet om beskæftigelsesevne). De unge, der har deltaget, og andre interesserede parter mener, at de forskellige aktioner er relevante. I forbindelse med de udpegede aktuelle problemer efterlyser nogle interesserede parter et stærkere fokus på beskæftigelsesevnen; på grundlag af problemanalysen kunne denne faktor blive styrket uden at svække målene i forbindelse med deltagelse og under hensyntagen til aktiviteternes komplementaritet i forhold til andre programmer. Støtten til ungdomsarbejdere anses for at være relevant, da den bidrager til kvaliteten i ungdomsarbejdet og til anerkendelse heraf og til kvaliteten i ikke-formel uddannelse. Ungdomsorganisationer mener, at AU er relevant, da programmet giver dem mulighed for at afprøve innovative fremgangsmåder og opbygge kapacitet.

AU er fuldt ud integreret i de mere omfattende EU-politikker på ungdomsområdet, som blev fastlagt, da programmet blev oprettet; det er også i vid udstrækning komplementært i forhold til de for nylig vedtagne strategier, såsom nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018)[3] og Unge på Vej[4].

Med hensyn til komplementaritet supplerer AU programmet for livslang læring, fordi det fokuserer på ikke-formel uddannelse og samtidig er målrettet mod ungdomsarbejdere, der støtter unge. Herudover hænger AU sammen med programmet Europa for Borgerne og kulturprogrammet, selv om AU's dækningsområde er anderledes, da det specielt fokuserer på ikke-formel læring og på unge som målgruppe. Det, at AU fokuserer på inddragelsen af vanskeligt stillede unge, udgør et andet specielt aspekt sammenlignet med andre programmer.

AU er også i udpræget grad komplementært med de nationale programmer. De nationale forhold i programlandene varierer betragteligt med hensyn til politikker og andre programtilbud. Nogle lande har nationale aktiviteter, som kan sammenlignes med AU's aktiviteter, især støtte til ungdomsinitiativer og frivilligt volontørarbejde. For en anden gruppe lande udgør AU hovedsageligt et supplerende instrument, da det specielt fokuserer på ikke-formel læring, dækker udveksling af viden og erfaringer mellem de deltagende lande, tilbyder tværnationale muligheder og lægger vægt på civilsamfundet og social integration. I en tredje gruppe lande findes der næsten ikke programmer, der er målrettet mod unge, og AU kompenserer for den manglende støtte til denne målgruppe i disse lande.

Med hensyn til merværdi er AU's vigtigste bidrag, at det gør det internationale samarbejde inden for ungdomsområdet lettere. Endvidere er der en positiv evaluering af en række aspekter, såsom området ikke-formel læring, unges aktive deltagelse og mulighederne for at lære mere om Europa samt at vanskeligt stillede unge udgør en specifik målgruppe. For ungdomsorganisationer og ungdomsarbejdere fremhæves den internationale udveksling af erfaringer, den interkulturelle og internationale læring samt netværk og uddannelsesmuligheder som en merværdi. De unge selv fremhæver samarbejdsaspektet, det internationale element og det store udvalg af aktiviteter som vigtige merværdiaspekter ved AU.

Udveksling af erfaringer og samarbejde udgør nogle af de mest værdifulde elementer i AU, som ikke så let kan nås gennem et nationalt eller regionalt program; det samme gælder for mobilitetsmålene i AU. Aktiviteter, som kun kan gennemføres i ét land (såsom underaktionen ungdomsinitiativer), ses ofte som et første skridt i AU, hvor adgangen til deltagelse er relativt åben, hvilket især gælder for vanskeligt stillede unge; merværdien ligger derfor snarere i den internationale udveksling.

Effektivitet

AU er effektiv i gennemførelsen af målene vedrørende unge og har sociale virkninger ud over den ikke-formelle læring. Selv om alle aktioner bidrager stærkt til målene, er der forskelle med hensyn til, i hvilken udstrækning de forskellige underaktioner bidrager. Især ungdomsudvekslinger medvirker til en følelse af at høre til EU og at deltage i demokratiet; Den Europæiske Volontørtjeneste bidrager mest til beskæftigelsesevnen, personlig udvikling, mobilitet og sprogkundskaber, og ungdomsinitiativer bidrager specielt til at fremme iværksætterkulturen og kreativiteten. Youthpass (hvis mål er at vurdere læringsresultaterne ved deltagelse i et AU-projekt) udgør et nyttigt redskab til bedre chancer på arbejdsmarkedet.

AU er effektivt målrettet mod vanskeligt stillede unge gennem de projekter, der får støtte. Der organiseres andre aktiviteter for at nå målgruppen, såsom uddannelse og oplysninger om integration, hvilket har en mere omfattende effekt. Der kan imidlertid være muligheder for at styrke integrationen af dårligt stillede unge ved i højere grad at tilskynde ungdomsorganisationer til at målrette initiativer mod denne gruppe.

De fleste ungdomsorganisationer angiver, at AU bidrager positivt til udvikling af kvalitative støtteordninger for ungdomsaktiviteter og civilsamfundsorganisationernes kapacitet samt fremme af det europæiske samarbejde inden for ungdomsområdet. De fleste ungdomsorganisationer og ungdomsarbejdere medvirker i udvekslingen af god praksis, og der skabes netværk. Den internationale dimension vurderes meget positivt, og der opnås erfaringer om ikke-formel læring inden for ungdomsarbejdet. Derfor rapporteres der generelt, at kvaliteten i ungdomsarbejdet er blevet forbedret.

AU's indflydelse på den nationale lovgivning er begrænset. Virkningerne af AU på den nationale ungdomspolitik og -praksis er mere lovende, til dels fordi NK'erne i stigende grad inddrages i udarbejdelse af politikker.

Mere end en ud af tre unge har hørt om AU eller AU's aktioner[5]. Samtidig mener deltagere og unge, der ikke deltager i AU, at programmet ikke er synligt eller tilstrækkeligt omtalt, hvilket viser, at der stadig er behov for forbedringer.

AU har en bæredygtig virkning på deltagere og ungdomsarbejdere, således at de deltager i arrangementer efter AU, fortsætter arbejdet for ngo'er og har en efterfølgende øget mobilitet. Bæredygtigheden i form af partnerskaber og organisationers netværk varierer, men er mere varig med hensyn til unges netværk.

AU har stor betydning, når det gælder den langsigtede bæredygtighed i den type aktiviteter, AU støtter. Sådanne aktiviteter kunne sandsynligvis ikke støttes finansielt fra andre kilder, hvis ikke AU var der. De interesserede parter har generelt ikke adgang til yderligere budgetmidler i den aktuelle økonomiske situation. Derfor er der begrænsede muligheder for at øge niveauet for medfinansiering. Hvor det er muligt, bør man dog kræve en medfinansiering, da en sådan fremmer ansvarsfølelsen og skaber supplerende kilder for midler.

Omkostningseffektivitet

Udgifterne afholdes efter planen i AU med en høj udnyttelsesandel som følge af en stor interesse hos de interesserede parter.

Selv om AU's administrative omkostninger som helhed har vist sig at være relativt høje, kan dette begrundes med inddragelsen af ungdomsorganisationer, som ansøger for første gang og ofte er uerfarne græsrodsorganisationer. De nationale kontorer har udviklet en støttemetode på højt niveau, som også bidrager markant til opbygningen af disse organisationers kapacitet. Herudover medfører fokus på små projekter, at man har et relativt stort antal projekter, som skal udvælges, have en kontrakt og kontrolleres. Endelig er der fem ansøgningsrunder pr. år for at give flere muligheder for at ansøge og for at fastholde fremdriften. Følgelig er der brug for administrative ressourcer for at støtte AU's fokus og bygge kapacitet, jf. programmets mål.

Fordelingen af budgettet er hensigtsmæssig, og der er en vis fleksibilitet, således at de nationale kontorer kan flytte budgetmidler mellem underaktioner, så fordelingen tilpasses de faktiske behov. Generelt mener de nationale kontorer, at de har tilstrækkeligt personale til deres opgaver, som nogle ser som en relativt tung administrativ byrde, om end de fleste ønsker at få gennemført mere. Forbedringer af visse redskaber, såsom kontrolredskabet Youthlink, kan give mulighed for at medvirke til at mindske denne byrde.

Ansøgningsprocessen frembyder ingen store problemer med hensyn til udvælgelsesprocedurer og oplysninger om, hvor man skal ansøge (centralt eller decentralt). Den administrative byrde i forbindelse med udfyldelsen af ansøgningsskemaet og rapporterne opfattes generelt som stor sammenholdt med de foreliggende projektbudgetter. Der er et ønske om en yderligere forenkling, et mere klart sprog og tilbud om elektroniske ansøgnings- og rapportredskaber.

Fordelingen af opgaver mellem de nationale kontorer og forvaltningsorganet (EACEA) er normalt klar, også i tilfælde, hvor en aktion gennemføres på begge niveauer. En yderligere decentralisering kunne ikke desto mindre være gavnlig. En centraliseret gennemførelse er fortsat ønskelig for a) underaktioner med budgetter, der er for begrænsede til at kunne blive gennemført effektivt på decentralt niveau, og b) projekter, der involverer interesserede parter/støttemodtagere på EU-niveau.

Styringsredskaberne er blevet forbedret stærkt i forhold til det tidligere program. Kontrollen bygger på indikatorer, og der er blevet udarbejdet mange standardformater. Endvidere er der en udbredt tilfredshed blandt støttemodtagere med hensyn til de strukturer, der gennemfører AU.

AU's generelle virkninger

Der kan påvises en bemærkelsesværdig konvergens, både mellem de nationale evalueringer og i forhold til den evaluering, der er blevet gennemført på europæisk niveau, især med hensyn til virkningerne af AU.

Deltagelsen i AU ses som en givtig læringserfaring: "[AU] yder et vigtigt bidrag til fremme af ikke-formel læring og til fremme og udvikling af nøglekompetencer. Endvidere (...) medvirker AU til at fremhæve ikke-formel læring som et særligt område for kvalifikationserhvervelse" (DE). "[AU] har en livsændrende virkning for støttemodtagerne og fører til bedre uddannelse og beskæftigelsesmuligheder" (UK).

Denne læringserfaring i en ikke-formel sammenhæng kan bygge bro til den formelle uddannelse: "AU giver deltagerne muligheder, som de ikke ville finde inden for rammerne af de formelle uddannelsesinstitutioner. Disse ekstra muligheder har også den effekt, at de skaber et større ønske hos deltagere, der ikke fungerer godt i det formelle uddannelsessystem, om at fortsætte eller vende tilbage til den formelle uddannelsessektor. Ved at deltage i AU-aktiviteter virker det derfor, som om nogle af de grupper, der "er svære at nå", kan få lettere ved at deltage i læring og således forbedre det nationale prioriterede mål på 95 % af en årgang der afslutter en gymnasial uddannelse" (DK). "Mere omfattende samfundsmæssige virkninger og sideeffekter er, at [AU] stimulerer innovation og øger unges motivation til at studere" (NL).

Med hensyn til deltagelse og aktivt medborgerskab hedder det: "Hvad angår EU's ungdomspolitik udgør AU et vigtigt uddannelsesredskab, der kan stimulere interessen for den sociale og politiske virkelighed i Europa og for en samfundsadfærd, der bygger på europæiske værdier" (RO). "Man ser aktiviteterne som et middel til at give unge en mere positiv opfattelse af EU (...). AU styrker i vid udstrækning deltagernes sociale bevidsthed og deres ansvarsfølelse og modenhed" (DK).

I de nationale bidrag rapporterer man om AU's åbenhed over for vanskeligt stillede unge: "Der er givet målrettede tilbud til arbejdsløse unge. Der er ligeledes et samarbejde med den estiske arbejdsløshedsforsikring" (EE). "For mange af de deltagende unge er dette ikke blot første gang, de er uden for Sverige, men også uden for deres hjemlige region" (SE).

AU opfattes som havende en stor virkning på professionaliseringen af ungdomsarbejdet: "AU har en stærk uddannelsesdimension og frembringer løbende nye kompetente bidragydere til den nationale og europæiske ungdomspolitik. Uddannelse givet inden for AU er af høj kvalitet, specifikt målrettet og aktuel" (FI). "Merværdien af AU for projektlederne er dels (den ekstra) uddannelse, deres personale får med hensyn til emner og arbejdsmetoder inden for det internationale ungdomsområde, og på den anden side oprettelse og udvikling af netværksstrukturer og udvidelsen eller profileringen af deres tilbud" (DE). "Gennem udvidede adgangsmuligheder er det lykkedes for AU at tiltrække nye organisationer og ligeledes kategorier af unge, som kun har en begrænset adgang til de almindelige uddannelsesprogrammer" (RO). "Det er usandsynligt, at projektet vil fortsætte, hvis støtten stopper, fordi der ikke vil komme nogen støtte fra den nederlandske regering som erstatning, og de fleste støttemodtagere anfører, at uden støtten ville de ikke have startet projektet. Formidlingen og udnyttelsen af resultaterne fra projekterne forløber upåklageligt" (NL).

I de nationale bidrag omtales en mere omfattende systemrelateret virkning af AU: "AU har skabt en omfattende merværdi på nationalt niveau. AU har indført konceptet med ikke-formel uddannelse på uddannelsesområdet. (...) Endvidere (...) bidrager dette program markant til etablering af ungdomspolitikker i Tyrkiet" (TR). "En ny lov om ungdomsarbejde, der trådte i kraft den 1. september 2010, bygger i en vis udstrækning på de erfaringer, man har gjort i forbindelse med AU, f.eks. fremhæves sammenhængen med uformel og ikke-formel læring i ungdomsarbejdet i loven" (EE). "Ikke-formel læring er et nøglebegreb i AU og repræsenterer et vigtigt aktiv til forbedring af overgangen mellem studier og unges arbejdsliv. Dette program hænger stærkt sammen med nationale prioriterede områder og spiller en vigtig rolle i støtten til disse. Blandt de nationale udviklingstendenser, der påvirkes af AU, kan nævnes vedtagelsen af nationale ordninger, såsom "Service volontaire d'orientation" (...), som er inspireret af Den Europæiske Volontørtjeneste" (LU).

AU's betydning i national sammenhæng fremgår endvidere af forskellige eksempler: "AU spiller en særlig rolle, da staten ikke gennemfører en sammenhængende ungdomspolitik på nationalt niveau. AU giver mulighed for gennemførelse af EU's [ungdoms]politik på nationalt niveau og gør det nationale kontor til en meget vigtig aktør på dette område i Polen. (...) [Det] er det mest omfattende redskab, der bruges til fremme og gennemførelse af ikke-formel uddannelse i Polen. (...) [Det] er enestående inden for visse områder (multilaterale udvekslinger, især med ikke-EU-lande). (...) [Det] tilbyder ungdomsorganisationer omfattende udviklingsmuligheder, både med hensyn til anvendelsen af en lang række muligheder for at medfinansiere aktiviteter og personlig udvikling af ansatte" (PL). "Den brede vifte af aktioner og former for aktiviteter giver målgrupperne forskellige muligheder, som ikke findes i det nationale system" (DK). "AU tilbyder en række muligheder, som ikke får støtte nogen steder ellers, hvad enten det drejer sig det helt specielle koncept med den europæiske volontørtjeneste eller støtten til lokale initiativer iværksat af unge, som her kan få erfaringer med projektstyring for første gang" (CZ). "AU støtter aktiviteter, til hvilke der næsten ikke findes nogen anden støtte" (BE-NL). "AU [støtter] ungdomssektoren i Malta og giver ungdomsorganisationerne mulighed for at organisere aktiviteter, der uden støtte fra programmet ikke ville have været mulige" (MT).

DE VIGTIGSTE HENSTILLINGER OG KOMMISSIONENS BEMÆRKNINGER

Evaluatorerne har udarbejdet en række henstillinger, som udgør en uvurderlig feedback og giver grundlag for overvejelser, både med hensyn til den igangværende gennemførelse af AU og udarbejdelsen af koncepter for et fremtidigt program. De vigtigste henstillinger er fremhævet i nedenstående (kursiv), herunder også en angivelse af, hvorledes Kommissionen agter at reagere på disse.

Forbedring af begrundelsen for et fremtidigt program

Selv om AU er blevet forbedret sammenlignet med det tidligere program, er der stadig behov for en forbedring af programmets interventionslogik.

Kommissionen har til hensigt at mindske antallet af forslag til aktioner i et kommende program for at strømline og forenkle det og for at gøre programmet lettere at læse, mere synligt og for lettere at kunne måle programmets resultater.

Overvejelser om øget fokus på beskæftigelsesevnen

Nye strategier, som kan danne grundlag for fremtidige programmer, tilskynder til øget fokus på beskæftigelsesevnen. Dette bør imidlertid ske, uden at man lader hånt om målene for deltagelse og civilsamfundet.

I forbindelse med programmet Unge på vej og Europa 2020-strategien er det Kommissionens hensigt at øge fokus på de aktiviteter, der er foreslået for unge vedrørende deres læringsdimension, med henblik på mest effektivt at støtte erhvervelse af kvalifikationer og kompetencer gennem sådanne ikke-formelle aktiviteter.

Fastholdelse af en kombination af støtte til ungdomsorganisationer og ungdomsarbejdere og direkte tilskud til unge

En styrkelse af ungdomsarbejdets kapacitet bidrager til øget kvalitet, og der er stadig behov for støtte til unges deltagelse i ikke-formelle læringsaktiviteter. Den nuværende fordeling er hensigtsmæssig, og en ændring i retning af støtte til ungdomsorganisationer og ungdomsarbejdere på bekostning af tilskud til unge er ikke ønskelig, da der ikke findes mange andre ressourcer for deres deltagelse i AU-aktiviteter.

Kommissionen kan tilslutte sig synspunktet om, at et fremtidigt program fortsat bør være målrettet mod de unge selv, under hensyntagen til aktiviteternes effektivitet, og at disse i nogle lande udgør de eneste tværnationale muligheder, som tilbydes. På den anden side må man overveje, i hvilken udstrækning der kan opnås en større virkning gennem en styrkelse af støtten til ungdomsarbejdet. Det fremtidige program skal finde den rette balance mellem disse to mål.

Fortsat promovering af Youthpass

For at øge værdien af Youthpass bør der gennemføres en stærkere promovering og informationskampagner.

Youthpass blev introduceret for første gang i 2007 og blev i begyndelsen anvendt i et begrænset antal aktioner under AU. Kommissionen agter nu at promovere det mere omfattende.

Fortsat promovering og fastlæggelse af omkostninger, der dækker "vanskeligt stillede unge"

De supplerende finansielle muligheder, der foreslås for vanskeligt stillede unge, kunne promoveres og fastlægges bedre.

Det er Kommissionens hensigt at tage hensyn til denne henstilling, når de fremtidige støttebestemmelser skal fastlægges.

En forbedring af programmets målretning mod unge gennem supplerende kommunikationsstrategier

Man synes i tilstrækkelig grad at få fat i ungdomsorganisationer og ungdomsarbejdere. Derfor bør AU's synlighed og promovering kanaliseres gennem supplerende kanaler for at nå ud til en mere omfattende gruppe. Forslagene omfatter promovering gennem skoler, bedre anvendelse af internet (med oplysninger, som i højere grad er relateret til unges interesser) og anvendelse af sociale medier.

Det er Kommissionens hensigt at følge denne henstilling vedrørende begge aspekter: En bedre formidling og udnyttelse af de støttede projekters resultater (især gennem en platform, hvis mål at fremhæve resultaterne af forskellige EU-programmer inden for området uddannelse og kultur); styrket synlighed med hensyn til AU (om muligt ved hjælp af de nye sociale medier).

Overvejelse af foranstaltninger til mindskelse af den administrative byrde

Finansieringen af relativt små projekter, der inddrager græsrodsorganisationer, er et eksplicit valg, som man har gjort i AU i henhold til det juridiske grundlag, og dette bidrager på den ene side til opbygning af kapacitet, men indebærer på den anden side en relativ stor administrativ byrde og høje administrative omkostninger. Det anbefales, at der gennemføres en undersøgelse af, om disse omkostninger kan mindskes ved at gennemføre nogle effektivitetsforanstaltninger.

Gennemførelsen af det fremtidige program bør forenkles gennem forskellige midler (strømlining af de foreslåede aktioner, finde den optimale balance mellem omkostninger og fordele ved kontrol, styrkelse af ressourcerne til forenklede skemaer til enhedstakstfinansieringer) for at gøre det mere brugervenligt for støttemodtagerne, men også mindre krævende med hensyn til administrative ressourcer for de organer, der gennemfører programmet. Nogle foranstaltninger vil allerede være indført i det nuværende program.

Forbedring af kontrolsystemet

Omformning af kontrolsystemet til et mere omfattende styringsredskab ville være nyttigt.

Kommissionen har allerede startet processen, der sigter på at fastlægge et mere velegnet styrings- og kontrolsystem for det fremtidige program. Denne proces omfatter også en brugergruppe, der også omfatter repræsentanter for de nationale kontorer.

KOMMISSIONENS KONKLUSIONER

Den positive vurdering i denne midtvejsevaluering bekræfter resultaterne af den kontrolundersøgelse, som blev lanceret i 2010 blandt forskellige kategorier af støttemodtagere i AU, som bl.a. viste følgende:

- 77 % af de unge deltagere lærte i højere grad, hvorledes man indkredser mulighederne for sin personlige eller professionelle fremtid, og 66 % tror, at deres jobchancer er blevet forbedret takket være erfaringerne fra projektet.

- 88 % af ungdomsarbejderne mener, at de fik kvalifikationer og viden, som de ikke ville have været i stand til at få gennem projekter organiseret på nationalt niveau.

- 92 % af ungdomsorganisationerne mener, at det er "sandt" eller "til en vis grad sandt", at deres deltagelse i et projekt med støtte fra AU øgede deres projektledelsesevner.

Kommissionen har til hensigt at gennemføre alle de henstillinger, som evaluatorerne har fremlagt, med henblik på en yderligere forbedring af programmets effektivitet og omkostningseffektivitet, som år efter år modtager et stadig større antal støtteansøgninger. Nogle af disse henstillinger vil føre til en handlingsplan, hvis mål er en forbedring allerede nu af det aktuelle programs administration, mens andre skal bidrage til fastlæggelse af de aktioner, der skal foreslås for unge på europæisk niveau, når det nuværende program Aktive Unge er afsluttet.

Bilag

Aktive Unge – resultater 2007-2009

Resultater (mio. EUR) | Antal udvalgte projekter | Antal deltagere |

Ungdom for Europa |

1.1 | Ungdomsudvekslinger | 82,293 | 3 947 | 123 286 |

1.2 | Støtte til unges egne - initiativer | 29,244 | 3 970 | 40 396 |

1.3 | Projekter om demokratideltagelse | 21,315 | 301 | 22 647 |

Den Europæiske Volontørtjeneste |

Den Europæiske Volontørtjeneste | 128,023 | 6 675 | 16 491 |

Unge i verden |

3.1 | Samarbejde med EU's nabolande | 23,140 | 1 511 | 40 807 |

3.2 | Samarbejde med andre lande | 7,360 | 85 | - |

Ungdomsstøttesystemer |

4.1 | Støtte til organer, som er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet | 8,965 | 275 | - |

4.2 | Støtte til Det Europæiske Ungdomsforum | 6,855 | - | - |

4.3 | Uddannelse af personer, der er aktive inden for ungdomsarbejde og ungdomsorganisationer, og oprettelse af netværk | 37,634 | 4 630 | 88 313 |

4.4 | Projekter til fremme af innovation og kvalitet | 2,314 | 28 | - |

4.5 | Informationskampagner rettet mod unge og personer, der er aktive inden for ungdomsarbejde og ungdomsorganisationer | 2,448 | 37 | - |

4.6 | Partnerskabs- projekter | 1,950 | 30 | 11 785 |

4.7 | Støtte til programmets strukturer | 39,552 | - | - |

4.8 | Forøgelse af programmets værdi | 1,311 | - | - |

Støtte til europæisk samarbejde på ungdomsområdet |

5.1 | Møder mellem unge og de politisk ansvarlige på ungdomsområdet | 10,363 | 283 | 37 432 |

5.2 | Støtte til aktiviteter, som har til formål at skabe større forståelse og bedre kendskab til ungdomsområdet | 0,134 | - | - |

5.3 | Samarbejde med internationale organisationer | 2,476 | - | - |

I alt | 405,377 | 21 772 | 381 157 |

[1] EUT L 327 af 24.11.2006, s. 30.

[2] http://ec.europa.eu/youth/index_en.htm.

[3] EUT C 311 af 19.12.2009, s. 1.

[4] KOM(2010) 477 endelig af 15.9.2010.

[5] Undersøgelse blandt ikke-deltagende unge.