52011DC0085

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 24.2.2011

KOM(2011) 85 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

Opfølgning af Rådets afgørelse 2010/320/EU rettet til Grækenland med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med pålæg om at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud

SEK(2011) 240 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

Opfølgning af Rådets afgørelse 2010/320/EU rettet til Grækenland med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med pålæg om at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud

1. Indledning

Denne meddelelse indeholder en vurdering af de foranstaltninger, som Grækenland gennemførte mellem november 2010 og midten af februar 2011 for at efterleve Rådets afgørelse 2010/320/EU[1]. De foranstaltninger, der blev truffet frem til november måned, blev gennemgået i meddelelsen af 9. december 2010[2]. Sammen med den ledsagende rapport, som Kommissionens tjenestegrene har udarbejdet i samarbejde med ECB[3], bidrager meddelelsen også til vurderingen af, om Grækenland har efterlevet memorandummet om økonomisk politik og finanspolitik (MEFP) og aftalememorandummet (MoU)[4], der blev indgået i forbindelse med lånefacilitetsaftalen mellem Grækenland og de øvrige medlemsstater i euroområdet.

Vurderingen tager udgangspunkt i rapporten fra Grækenland til Rådet og Kommissionen[5] og resultaterne af det kontrolbesøg, som repræsentanter for Europa-Kommissionen aflagde i Grækenland sammen med repræsentanter for IMF og ECB inden for rammerne af det økonomiske tilpasningsprogram, der finansieres gennem bilaterale lån ydet af medlemsstaterne i euroområdet og et standby-arrangement med IMF. Rapporten fra Grækenland gennemgår ikke blot de finanspolitiske foranstaltninger, der skal reducere underskudskvoten i 2011, men også de meget omfattende strukturreformer, der er ved at blive vedtaget og gennemført af den græske regering.

2. Rådets afgørelse af 10. maj 2010

Den 10. maj 2010 vedtog Rådet i henhold til artikel 126, stk. 9, og artikel 136 i TEUF afgørelse 2010/320/EU rettet til Grækenland med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med pålæg om at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud senest i 2014.

Rådets afgørelse pålægger Grækenland at træffe en række foranstaltninger for at sikre, at det offentlige underskud ikke overstiger følgende øvre grænser:

- 18 508 mio. EUR i 2010 (svarende til 8,1 % af BNP beregnet på basis af de seneste officielle BNP-data)

- 17 065 mio. EUR i 2011 (7,6 % af BNP)

- 14 916 mio. EUR i 2012 (6,5 % af BNP)

- 11 399 mio. EUR i 2013 (4,8 % af BNP) og

- 6 385 mio. EUR i 2014 (2,6 % af BNP)[6].

Afgørelsen blev ændret den 7. september 2010 (afgørelse 2010/486/EF)[7] og den 20. december 2010 (afgørelse 2011/57/EU)[8]. Førnævnte øvre grænser for det offentlige underskud blev der dog ikke rørt ved.

3. Budgetgennemførelse

Målet for det ESA-baserede offentlige underskud for 2010 blev ikke nået. I Rådets afgørelse blev den øvre grænse for det offentlige underskud i 2010 sat til 18 mia. EUR (8 % af BNP), men det skønnes at være vokset til 22 mia. EUR (9,6 % af BNP), skønt nøjagtigheden af dette tal er behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerhedsmargenen hænger primært sammen med resultaterne i statsejede virksomheder og i fonde uden for budgettet, der henregnes under den offentlige sektor, socialsikringssektoren eller den kommunale sektor, og for hvilke der endnu ikke findes sikre data for perioder på under et år. Der hersker også usikkerhed omkring differencen mellem kontantbetalinger og de underliggende udgifter. Det første komplette sæt årlige data opgjort på ESA-basis vil først foreligge ved udgangen af 2011 og først blive offentliggjort og valideret af Eurostat i april måned.

Den øvre grænse for statens primære udgifter (opgjort på kontantbasis) ultimo året (som fastsat i MEFP og MoU) er blevet overholdt. Resultatet blev på 61,1 mia. EUR mod en øvre grænse på 67 mia. EUR. Dette kriterium blev således mere end opfyldt, og det kan forklares med, at udgifterne blev holdt under det planlagte niveau, især takket være effektive besparelser, men også takket være udskudte eller forsinkede betalinger. Oplysningerne om endnu ikke afholdte udgifter er fortsat utilstrækkelige. I henhold til de foreliggende oplysninger beløber de restancer, der blev akkumuleret i 2010, sig til mere end 1,5 mia. EUR, og de vil skulle afvikles i løbet af 2011.

Den offentlige primære saldo (opgjort på kontantbasis i overensstemmelse med definitionen i MEFP og MoU) androg 5,5 mia. EUR, mens loftet var på 5,7 mia. EUR. I den forrige meddelelse blev det ud fra en antagelse om, at der ikke ville blive akkumuleret restancer, skønnet, at dette kriterium kunne blive overskredet med op til 1,5 mia. EUR (0,6 % af BNP).

Tabel 1: Gennemførelse af statens budget

2009 | 2010 |

På kontantbasis (mio. EUR) | Jan. – dec. | %-ændring | Planer fra maj 2010 |

Indtægter i alt | 50 531 | 54 240 | 7,3 | 55 715 |

Indtægter før tilbagebetalinger | 53 443 | 56 147 | 5,1 | 57 800 |

Tilbagebetalt skat | 4 952 | 4 979 | 0,5 | 5 100 |

Kapitalindtægter | 2 040 | 3 072 | 50,6 | 3 015 |

Udgifter i alt | 81 403 | 73 694 | -9,5 | 75 187 |

Primære udgifter | 57 992 | 51 679 | -10,9 | 52 633 |

Renter | 12 325 | 13 223 | 7,3 | 13 209 |

Kapitaludgifter | 9 588 | 8 447 | -11,9 | 9 000 |

Andre udgifter | 1 498 | 345 | -77,0 | 345 |

Statens budgetsaldo | -30 872 | -19 454 | -37,0 | -19 472 |

Kilde: Den græske revisionsmyndighed. Anm.: I denne tabel er ikke medtaget udgifter til militære indkøb (1 mia. EUR i 2010, dvs. et fald på over 30 % sammenlignet med 2009. |

Den offentlige gældskvote nåede i 2010 op på 142,5 %, hvilket skal sammenlignes med det oprindelige mål på 133 %. Forskellen skyldes hovedsagelig omklassificeringen af offentlige enheder i den offentlige sektor, der for første gang blev medtaget i 2009-budgettet, men også det faktum, at underskuddet i 2010 blev større end forventet. Den i afgørelserne fastsatte øvre grænse for stigningen i den offentlige gæld er imidlertid blevet respekteret (loft: 34 058 mio. EUR, forventet resultat: 28 870 mio. EUR).

3. Udsigterne for 2011 og 2012-2014

Den græske regering har bekræftet sit tilsagn om at respektere det i Rådets afgørelse fastsatte mål for de offentlige finanser i 2011. Eftersom udgangspunktet vil være en situation med et større underskud, en større gæld og et lavere BNP end forventet, er der behov for en ekstra konsolideringsindsats. Den finanspolitiske strategi følger fortsat den konsolideringskurs, der blev lagt i maj 2010. Den græske regering har derfor besluttet at indhente alt det terræn, den mistede i 2010, for hurtigt at genskabe en bæredygtig finanspolitisk stilling, holde finansieringsbehovet på linje med målsætningerne i programmet og styrke tilliden på markedet. Det budget for 2011, der blev vedtaget af det græske parlament den 22. december 2010, indeholder nye underskudsreducerende foranstaltninger svarende til 2¼ % af BNP. Dermed vil det samlede omfang af konsolideringsforanstaltningerne i 2011, inkl. dem, der blev aftalt i maj 2010, vokse til 5¾ % af BNP. Omkring to tredjedele af de nye foranstaltninger, der blev aftalt i november, skal gennemføres på udgiftssiden, og de fleste af dem er af strukturel karakter. De midlertidige foranstaltninger repræsenterer 0,7 mia. EUR (eller 0,3 % af BNP).

De fleste af de budgetforanstaltninger, der skal medvirke til at nå underskudsmålet i 2011, er blevet vedtaget og er ved at blive implementeret. Der skal bl.a. skæres ned på de uproduktive og ikke-målrettede udgifter, antallet af kortfristede kontrakter inden for den offentlige sektor skal begrænses, de generelle tilskud til private husholdninger (f.eks. varmetilskud og familieydelser) skal målrettes bedre, og der skal sikres en bedre forvaltning og udnyttelse af statens aktiver, især når det gælder inddrivelse af skatterestancer. Med 2011-budgettet begynder den græske regering også at tackle to centrale strukturelle problemer, nemlig de uforholdsmæssigt store sundhedsudgifter og tabene i statsejede virksomheder. For at nå budgetmålene for 2011 skal de samlede skatteindtægter forøges med over 1,5 mia. EUR (ca. ¾ % af BNP) i forhold til 2010, hvilket vil være en stor udfordring og kræve, at der opnås konkrete resultater med bekæmpelsen af skatteunddragelse, og at der indføres en effektiv skatteopkrævningsmekanisme.

I henhold til 2011-budgettet vil det offentlige underskud (ESA95) komme til at ligge på 16,8 mia. EUR (7,6 % af BNP). Ifølge prognosen fra Kommissionens tjenestegrene, der bygger på de senest tilgængelige oplysninger, kunne ESA95-underskuddet i 2011 dog blive på 18,8 mia. EUR (skæringsdatoen for denne prognose er den 11. februar 2011). Så medmindre der træffes særlige foranstaltninger, vil underskuddet i 2011 komme til at ligge ¾ procentpoint af BNP over loftet. Det månedlige mål for gennemførelsen af statens budget (på kontantbasis) blev ikke nået i januar 2011, hovedsagelig som følge af en fortsat svag udvikling på indtægtssiden. Det heraf følgende årlige finansieringsgab skyldes i første række de mindre gunstige forventninger til udvidelsen af beskatningsgrundlaget, de opdaterede skøn med hensyn til de budgetforanstaltninger, der skal gennemføres i årets løb, samt basiseffekten af resultatet i 2010 for flere indtægtskategoriers vedkommende, der blev dårligere end forventet. Desuden forventes renteudgifterne at overskride det budgetterede niveau.

Ifølge Grækenlands budgetlov skal regeringen udarbejde en mellemfristet budgetstrategi for 2012-15. Regeringen vil på mellemlang sigt føre en finanspolitik, der kan reducere det offentlige underskud til under 3 % af BNP senest i 2014 og reducere det yderligere derefter. Ifølge beregninger foretaget af Kommissionens tjenestegrene udgør finansieringsgabet mellem et baseline scenario med uændret politik og det i Rådets afgørelse fastsatte mål pt. omkring 8 % af BNP (tabel 2). Allerede i maj blev der bebudet finanspolitiske foranstaltninger svarende til ca. 2 % af BNP, men det kan ikke udelukkes, at der bliver behov for at tage deres virkninger for budgettet op til ny vurdering.

Regeringen har allerede opridset de grundlæggende dele af den mellemfristede budgetstrategi, som vil blive fremlagt i udkastform senest ved udgangen af marts for derefter at blive vedtaget af det græske ministerråd senest midt i april og bragt til afstemning i parlamentet senest midt i maj. Følgende vil optræde som hovedelementer i strategidokumentet: i) forsigtige makroøkonomiske prognoser, ii) baseline-fremskrivninger af statens og andre offentlige enheders indtægter og udgifter, iii) en beskrivelse af permanente finanspolitiske foranstaltninger, deres timing og omfang, iv) årlige udgiftslofter for hvert ministerium og budgetmål for andre offentlige enheder til og med 2014, v) budgetprognoser for den offentlige sektor efter gennemførelse af foranstaltningerne i overensstemmelse med målene for underskud og gæld, vi) gældsprognoser på længere sigt baseret på forsigtige makroøkonomiske fremskrivninger, stabile primære overskud fra og med 2014 og privatiseringsplaner. Der vil komme til at indgå en række løbende eller planlagte strukturreformer i den mellemfristede strategi, herunder: i) en reform af statsejede virksomheder, ii) en reform af fonde uden for budgettet (retlige enheder inden for den offentlige sektor og øremærkede poster), iii) en skattereform, iv) reformer af det offentlige lønsystem og den offentlige forvaltning, v) rationalisering af de sociale udgifter, vi) en omkostningseffektiv planlægning af offentlige investeringer og vii) en reform af militærudgifterne.

Tabel 2: Underskudsopgørelse: Underskud fra år til år |

Mio. EUR | % af BNP |

Kumulative foranstaltninger | Kumulative foranstaltninger |

2010-2014 | 2012- 2014 | 2010-2014 | 2012-2014 |

Underskud 2009 | 36150 | 15,4 |

Glidning i nominelt underskud i 2010 | 3880 | 1,7 |

Foranstaltninger gennemført i 2010 | 18000 | 18000 | 7,8 | 7,8 |

Det nominelle BNP's effekt på vækstraten | -- | 0,2 |

Underskud 2010 | 22030 | 9,6 |

Glidning i nominelt underskud i 2011 | 9226 | 4,1 |

Foranstaltninger gennemført i 2011 | 12450 | 30450 | 5,5 | 13,5 |

Uspecificerede foranstaltninger | 1741 | 1741 | 0,7 | 0,7 |

Det nominelle BNP's effekt på vækstraten | -- | 0,1 |

Underskud 2011 (mål) | 17065 | 7,6 |

Glidning i nominelt underskud i 2012 | 5455 | 2,4 |

Specificerede foranstaltninger for 2012* | 5575 | 36025 | 5575 | 2,4 | 15,7 | 2,4 |

Uspecificerede foranstaltninger for 2012 | 2029 | 3770 | 3770 | 0,9 | 1,6 | 1,6 |

Det nominelle BNP's effekt på vækstraten | -- | -0,1 |

Underskud 2012 (mål) | 14916 | 6,4 |

Glidning i nominelt underskud i 2013 | 2218 | 0,9 |

Specificerede foranstaltninger for 2013* | 575 | 36600 | 6150 | 0,2 | 15,5 | 2,6 |

Uspecificerede foranstaltninger for 2013 | 5160 | 8931 | 8930 | 2,2 | 3,8 | 3,8 |

Det nominelle BNP's effekt på vækstraten | -- | -0,2 |

Underskud 2013 (mål) | 11399 | 4,8 |

Glidning i nominelt underskud i 2014 | 491 | 0,2 |

Specificerede foranstaltninger for 2014* | -1050 | 35550 | 5100 | -0,4 | 14,6 | 2,1 |

Uspecificerede foranstaltninger for 2014 | 5573 | 14504 | 14504 | 2,3 | 5,9 | 5,9 |

Det nominelle BNP's effekt på vækstraten | -- | -0,6 |

Underskud 2014 (mål) | 6385 | 2,6 |

* De foranstaltninger til gennemførelse i 2012, 2013 og 2014, der blev specificeret og kvantificeret i det oprindelige program fra maj, kan tages op til revision. |

Underskuddet i år t er lig med underskuddet i år t-1 plus glidningen i det nominelle underskud i år t minus specificerede foranstaltninger minus uspecificerede foranstaltning (og for raterne: plus effekten af BNP for andelen). Glidningen i underskuddet inkluderer den stigning i underskuddet, der ville forekomme uden nye foranstaltninger. Den inkluderer bl.a. den strukturelle stigning i pensionsudgifter, stigningen i renteudgifter og andre strukturelle udgiftsstigninger. Glidningen i underskuddet er beregnet ud fra en antagelse om et lønstop og implementering af reglen om et forhold på 1 til 5 mellem henholdsvis antallet af nyansættelser og antallet af afskedigelser eller pensioneringer i den offentlige sektor. Den afspejler også stigningen/faldet i indtægter som følge af udviklingen i skatteberegningsgrundlaget. |

6. Fremskridt med strukturreformer

Den græske strukturreformagenda er i færd med at blive gennemført. Der er blevet gjort fremskridt med de finanspolitiske strukturreformer, om end det i nogle tilfælde er gået langsommere end planlagt. Regeringen er i færd med at udbygge de lovgivningsmæssige rammer til bekæmpelse af skatteunddragelse og modernisering af skatteforvaltningen. Det går fremad med reformen af budgetinstitutioner, herunder revisionsmyndigheden - regeringen har fastsat udgiftslofter for staten og underskudsmål for den offentlige sektor, og den har gjort fremskridt med at sikre en rettidig levering af budgetdata, om end kvaliteten og omfanget heraf bør forbedres yderligere. Også på budgettets udgiftsside er der behov for en bedre styring, og det gælder navnlig investeringsbudgettet og militære indkøb. Der er blevet gjort fremskridt med sundhedsreformen: i midten af februar 2011 blev der vedtaget en første pakke af reformforanstaltninger. Et antal strukturelle budgetforanstaltninger er imidlertid blevet forsinket, herunder bestræbelserne på at forenkle det offentlige lønsystem og gøre den fælles betalingsmyndighed fuldt operationel. De funktionelle reviews af centralforvaltningen og de sociale programmer er, om end med en vis forsinkelse, nu kommet godt i gang.

Regeringen har forpligtet sig til at offentliggøre en fortegnelse over statsejede aktiver, inkl. andele i børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder og kommercielt rentable ejendomme og jordbesiddelser. Dette vil medvirke til at fremskynde privatiseringen, som regeringen nu forventer vil indbringe 50 mia. EUR i 2011-2015, heraf 15 mia. EUR i 2011-2012.

Det går fortsat fremad med andre strukturreformer, men ligesom med de finanspolitiske strukturreformerne er der opstået forsinkelser. Med vedtagelsen af en arbejdslov i december og de lovgivningsmæssige forslag om liberalisering af lukkede erhverv har Grækenland reelt igangsat en ny bølge af strukturreformer. En uafhængig taskforce bestående af eksperter i uddannelsespolitik er ved at blive nedsat som et første skridt på vejen mod en uddannelsesreform. Der er blevet eller vil snart blive vedtaget ny lovgivning, der vil fjerne de eksisterende begrænsninger på retten til at levere tjenesteydelser, omlægge energisektoren, forenkle lovgivningen og fremskynde godkendelsen af virksomheder, industrielle aktiviteter og erhvervsgrupper samt ændre de institutionelle rammer for den græske konkurrencemyndighed.

7. Fuldstændigheden af de krævede oplysninger

Rapporten fra de græske myndigheder og de data, som de græske myndigheder regelmæssigt indsender til Kommissionen, inkluderer de fleste af de oplysninger, der kræves i henhold til Rådets afgørelse. Den indeholder således detaljerede oplysninger om de foranstaltninger, der er blevet gennemført (og vil blive gennemført) for at efterleve afgørelsen, og om deres budgetmæssige konsekvenser.

Revisionsmyndigheden har leveret oplysninger om den månedlige gennemførelse af statsbudgettet til tiden. De seneste (for januar 2011) blev offentliggjort den 12. februar 2011. Der indsendes desuden oplysninger om den månedlige udvikling i statens og et stort antal ikke-statslige enheders restancer i forlængelse af offentliggørelsen af revisionsmyndighedens månedlige opdateringer. Skønt de årlige data for de ikke-statslige dele af den offentlige sektor er blevet mere detaljerede, er de månedlige oplysninger om budgetgennemførelsen i socialsikringsfonde, de forskellige organer uden for budgettet og hos lokale myndigheder fortsat ufuldstændige. Rapporten viser udviklingen i antallet af fastansatte i den offentlige sektor siden slutningen af 2009, herunder fastansatte i centraladministrationen, offentlige enheder, lokale myndigheder, statsejede privatretlige enheder, sikkerhedsstyrkerne, militæret og kirken. Rapporten indeholder også de krævede oplysninger om udstedelse og indløsning af gældspapirer og om den finansielle situation i de største statsejede virksomheder. Rapporten indeholder endvidere en mængde oplysninger om gennemførelsen af strukturreformer som respons på Rådets henstilling af 16. februar 2010[9] og med det formål at overholde MEFP og MoU.

8. Konklusion

Den øvre grænse for det offentlige underskud (opgjort på EAS 95-basis), der blev fastsat i Rådets afgørelse, skønnes overskredet med omkring 4,1 mia. EUR, idet det er beregnet til 22 mia. EUR (9,6 % af BNP) i stedet for 18,5 mia. EUR (8 % af BNP). Det svarer imidlertid til et fald i underskudskvoten på næsten 6 procentpoint sammenlignet med 2009. Den offentlige gældskvote forventes at være steget fra 127 % af BNP ultimo 2009 til 141 % i 2010.

For 2011 overholder det budget, som det græske parlament har vedtaget, de øvre grænser i Rådets afgørelse, skønt der vil være behov for yderligere foranstaltninger for også at respektere denne øvre grænse i fremtiden. Regeringen er i færd med at udforme de tidsubegrænsede foranstaltninger, der vil være nødvendige for at sikre en fortsat reduktion af underskuddet i årene fremover. Regeringen har allerede opridset de grundlæggende dele af den mellemfristede budgetstrategi, som vil blive fremlagt i udkastform senest ved udgangen af marts, vedtaget af ministerrådet senest midten af april og bragt til afstemning i parlamentet senest midt i maj. Som led i den mellemfristede strategi bliver der behov for permanente finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger svarende til mindst 8 % af BNP (hvoraf der fortsat mangler at blive specificeret foranstaltninger svarende til 6 % af BNP) for at sikre, at underskudsmålene overholdes frem til og med 2014, og at der tilvejebringes et bæredygtigt fald i gældskvoten. Det forventes, at en udvidet privatiseringsplan vil reducere gældskvoten med næsten 20 procentpoint af BNP i løbet af fem år.

Trods de finanspolitiske overskridelser i 2010 er Grækenland ved at gøre sig klar til at træffe de nødvendige foranstaltninger og gennemføre de politikker, der skal til for at holde kursen og bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2014 i overensstemmelse med Rådets afgørelse. Kommissionen kan derfor konkludere, at Grækenland på tilfredsstillende vis efterlever Rådets afgørelse af 10. maj 2010, har reageret på Rådets henstilling af 16. februar 2010 og er i færd med at gennemføre de foranstaltninger, der er beskrevet i den opdaterede version af MEFP og MoU af 22. november 2010.

BILAG I: FORANSTALTNINGER, DER I HENHOLD TIL RÅDETS AFGØRELSE SKULLE VÆRE TRUFFET INDEN UDGANGEN AF DECEMBER 2010

Foranstaltninger (jf. artikel 2, stk. 3, i Rådets afgørelse) | Status |

"Grækenland træffer følgende foranstaltninger inden udgangen af december 2010: |

a) endelig indførelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, litra a) | Overholdt. |

b) gennemførelse af lovgivning til styrkelse af de finanspolitiske rammer. Dette bør navnlig omfatte etablering af en mellemsigtet finanspolitisk ramme, oprettelse af en obligatorisk reserve til uforudsete udgifter i budgettet svarende til 5 % af regeringskontorernes samlede bevillinger, andre end løn, pensioner og renter, etablering af bedre mekanismer for udgiftskontrol og etablering af et budgetkontor knyttet til parlamentet | Delvist overholdt. Den nye budgetlov, der blev vedtaget i september 2010, er allerede blevet anvendt i forbindelse med budgettet for 2011. Senest i maj 2011 skal regeringen vedtage de mellemfristede budgetrammer, der skal danne grundlag for 2012-budgettet. Parlamentets budgetkontor er endnu ikke blevet oprettet, skønt loven herom er vedtaget. |

f) betydelig forøgelse af udnyttelsen af struktur- og samhørighedsfonde | Overholdt. |

i) lovgivning til at forenkle og fremskynde proceduren for udstedelse af licenser til virksomheder, industrielle aktiviteter og erhverv | Delvist overholdt. Licensloven forventes at komme til afstemning i parlamentet om kort tid. |

j) ændring af de institutionelle rammer hos den græske konkurrencemyndighed for at øge dens uafhængighed, fastsætte rimelige frister for undersøgelser og beslutningstagning og give den beføjelse til at afvise klager | Påbegyndt, forsinket. Vil blive forelagt parlamentet om kort tid. |

k) bedre forvaltning af offentlige aktiver med henblik på at rejse mindst 7 mia. EUR i perioden 2011-2013, hvoraf mindst 1 mia. EUR i 2011, og indtægterne fra salget af aktiver (fast ejendom og finansielle aktiver) anvendes til afvikling af gæld og ikke til at mindske den finanspolitiske konsolideringsindsats med henblik på at respektere de i artikel 1, stk. 2, fastsatte øvre grænser for underskuddet | Overholdt. Regeringen har bebudet, hvilke aktiver den agter at privatisere i løbet af 2011-2013. Planen bør tages op til revision i lyset af regeringens hensigt om at forøge privatiseringsindtægterne til 50 mia. EUR i 2011-2015. |

f) foranstaltninger med sigte på at fjerne de nuværende restriktioner for fri udveksling af tjenesteydelser. | Påbegyndt, forsinket. Lovgivning om adskillige foranstaltninger på vej. |

m) et dekret, som mindst frem til 2014 forbyder de lokale forvaltninger at køre med underskud. Overførslerne til de lokale forvaltninger reduceres i overensstemmelse med de planlagte besparelser og kompetenceoverførsler | Overholdt. |

n) offentliggørelse af provisoriske langsigtede fremskrivninger af pensionsudgifterne frem til 2060 i overensstemmelse med lovgivningsreformen fra juli 2010, der dækker de vigtigste pensionsordninger (IKA, inkl. pensionsordningen for offentligt ansatte tjenestemænd, OGA og OAEE) | Overholdt. |

o) indførelse af et fælles system til elektronisk udskrivning af recepter, offentliggørelse af en komplet prisliste over lægemidler på markedet, anvendelse af listen over ikke-refusionsberettigede lægemidler og listen over håndkøbsmedicin, offentliggørelse af den nye liste over refusionsberettigede lægemidler med anvendelse af det nye referenceprissystem, anvendelse af de oplysninger, der bliver tilgængelige i kraft af den elektroniske receptudskrivning og scanning, til optjening af rabatter hos medicinalfirmaer, indførelse af en kontrolmekanisme, der gør det muligt at beregne lægemiddeludgifter på månedsbasis, håndhævelse af egenbetalingen på 5 EUR for almindelige ambulante tjenester og udvidelse af egenbetalingsordningen til også at omfatte unødvendige skadestuebesøg, offentliggørelse af hospitalers og sundhedscentres reviderede regnskaber, oprettelse af en uafhængig taskforce bestående af eksperter i sundhedspolitik, som inden udgangen af maj 2011 skal udarbejde en detaljeret rapport med henblik på gennemførelse af en samlet reform af sundhedsvæsenet, der skal få det til at fungere mere effektivt | Påbegyndt. Lovgivning undervejs eller under gennemførelse. |

q) en yderligere mindskelse af driftsudgifterne med mindst 5 % for at sikre en besparelse på mindst 100 mio. EUR | Overholdt. |

r) en yderligere mindskelse af overførslerne for at sikre staten en besparelse på i alt mindst 100 mio. EUR De offentlige modtagere af overførsler vil sikre en tilsvarende mindskelse af udgifterne for at forhindre en akkumulering af restancer |

s) gennemførelse af behovstest i forbindelse med tildeling af familieydelser fra januar 2011 (besparelse på mindst 150 mio. EUR (minus relevante administrationsomkostninger)) | Overholdt. |

t) mindskelse af indkøbet af militært udstyr (leverancer) med mindst 500 mio. EUR sammenlignet med det faktiske niveau i 2010 | Planlagt. Tages op til vurdering ved årets udgang. |

u) reduktion i socialsikringsfondenes lægemiddeludgifter med 900 mio. EUR takket være en yderligere nedsættelse af lægemiddelpriserne og nye udbudsprocedurer og en reduktion i hospitalernes lægemiddeludgifter på mindst 350 mio. EUR (inkl. udgifter til apparatur) | Overholdt. |

v) ændringer i offentlige virksomheders ledelse, priser og lønninger for at opnå en besparelse på mindst 800 mio. EUR | Overholdt. |

w) afgiftsmæssig ligestilling mellem fyringsolie og dieselolie efter den 15. oktober 2011 med henblik på at bekæmpe svig og tilvejebringe indtægter på mindst 400 mio. EUR i 2011 efter fradrag af udgifterne til beskyttelse af de økonomisk svageste befolkningsgrupper | Ikke overholdt. Loven om afgiftsmæssig ligestilling mellem fyringsolie og dieselolie er ikke blevet vedtaget. Den særlige afgiftsbegunstigelse af fyringsolie gælder kun efterår og vinter, så den forsinkede vedtagelse af loven har ikke hidtil haft væsentlig indflydelse på skatteindtægter og –udgifter. |

x) forhøjelse af de reducerede momssatser fra 5,5 til 6,5 % og fra 11 til 13 % med en deraf følgende ekstraindtægt på 880 mio. EUR. Nedsættelse af momsen på lægemidler og hotelophold fra 11 til 6,5 %, der højst må medføre en omkostning på 250 mio. EUR minus socialsikringsfondenes og hospitalernes besparelser som følge af den lavere moms på lægemidler | Overholdt. |

y) intensivering af kampen mod brændstofsmugling (mindst 190 mio. EUR) |

z) forhøjelse af retsgebyrer (mindst 100 mio. EUR) |

aa) gennemførelse af en handlingsplan for at fremskynde inddrivelsen af skatterestancer (mindst 200 mio. EUR) |

bb) hurtigere opkrævning af skattebøder (mindst 400 mio. EUR) |

cc) inddrivelse af indtægter, der følger af de nye regler vedrørende skattetvister og skattesager (mindst 300 mio. EUR) |

dd) indtægter fra fornyelsen af telelicenser, der er ved at udløbe (mindst 350 mio. EUR) |

ee) koncessionsindtægter (mindst 250 mio. EUR) |

ff) en omstruktureringsplan for Athens transportnet (OASA). Planen skal mindske selskabets driftstab og gøre det rentabelt. Den vil medføre nedskæringer i selskabets driftsomkostninger og takstforhøjelser. De påkrævede foranstaltninger skal være gennemført senest i marts 2011 | Påbegyndt. Udkast til forretningsplan foreligger. |

gg) en lov, der begrænser antallet af nyansættelser i hele den offentlige sektor til maks. 1 nyansættelse pr. 5 pensioneringer eller afskedigelser, uanset sektor og inklusive personaleoverførsler fra offentlige virksomheder, der er under omstrukturering, til statsejede enheder | Overholdt. |

hh) lovgivning, der styrker arbejdsmarkedsinstitution og fastlægger at: aftaler på virksomhedsniveau har forrang for sådanne, der hører under sektor- og erhvervsaftaler uden unødige restriktioner, kollektive aftaler på virksomhedsniveau ikke begrænses af krav vedrørende en minimumsstørrelse for virksomhederne, udvidelsen af sektor- og erhvervsaftaler til at omfatte parter, der ikke er repræsenteret i forhandlingerne, fjernes, prøveperioden for nye job forlænges, tidsgrænserne for brug af vikarbureauer fjernes, hindringer for en højere grad af brug af tidsbegrænsede kontrakter fjernes, bestemmelsen, der fastsætter højere timeløn til deltidsarbejdere, fjernes og en mere fleksibel arbejdstidsforvaltning, herunder deltidsskifteholdsarbejde, tillades" | Delvist overholdt. I henhold til lov nr. 3899/2010 kan virksomheder og deres ansatte indgå særlige kollektive aftaler på virksomhedsniveau, der afviger in peius fra sektoraftaler. Det nye OMED Board er ved at blive konstitueret. Kravene om at forlænge prøvetiden for nye job til et år, fjerne tidsgrænserne for brug af vikarbureauer og ophæve bestemmelsen om højere timeløn til deltidsansatte er blevet opfyldt. Kravet om ikke at udvide sektor- og erhvervsaftaler til også at omfatte parter, der ikke er repræsenteret i forhandlingerne, er ikke blevet opfyldt. Kravet om, at der skal vedtages lovgivning for at fjerne hindringerne for flere tidsbegrænsede kontrakter og mere fleksible arbejdstider er ikke blevet opfyldt. |

[1] EUT L 145 af 11.6.2010, s. 6.

[2] KOM(2010) 739 endelig.

[3] "The Economic Adjustment Programme for Greece – Third Review", European Economy–Occasional Paper N o 77 (februar 2011). Dette dokument indeholder en mere detaljeret gennemgang af udviklingen med hensyn til de makroøkonomiske, finansielle, pengepolitiske og strukturelle reformer.

[4] "Memorandum of Economic and Financial Policies" og "Memorandum of Understanding of Specific Economic Policy Conditionality" af 3. maj (ajourført den 22. november 2010).

[5] The Economic Adjustment Programme for Greece – Report submitted in accordance with Council Decision – February 2011 . Den græske regering indsendte rapporten den 12. februar 2011. Den findes på følgende websted: http://ec.europa.eu/economy_finance/eu/countries/greece_en.htm.

[6] Beregningerne af underskuddets andel af BNP er vejledende. I Rådets afgørelse bygger underskudskvoterne på de tal for det nominelle BNP, der var tilgængelige i maj, dvs. henholdsvis 8,0, 7,6, 6,5, 4,9, og 2,6 % af BNP i årene 2010-2014. Tilpasningskursen i henhold til afgørelsen forudsætter, at den årlige stigning i den konsoliderede offentlige bruttogæld ikke overstiger 34 058 mio. EUR i 2010, 17 365 mio. EUR i 2011, 15 016 mio. EUR i 2012, 11 599 mio. EUR i 2013 og 7 885 mio. EUR i 2014. Når der tages hensyn de reviderede tal for den offentlige gæld ved udgangen af 2009 og de seneste fremskrivninger af det nominelle BNP, svarer dette til gældskvoter på henholdsvis 145, 155, 159, 159 og 157 % af BNP i årene 2010-2014.

[7] EUT L 145 af 11.6.2010, s. 6.

[8] EUT L 26 af 29.1.2011, s. 15.

[9] Rådets henstilling til Grækenland (2010/190/EU) af 16. februar 2010 med henblik på at bringe den manglende overensstemmelse mellem den økonomiske politik i Grækenland og de overordnede retningslinjer til ophør og at fjerne risikoen for, at Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde bringes i fare (EUT L 83 af 30.3.2010, s. 63).