23.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 218/110

1.1

EØSU konstaterer, at krisen i 2007-2009 har lagt et stort pres på hele mejerisektoren og i særdeleshed på producenterne.

1.2

EØSU noterer sig, at der er uligevægt i forsyningskæden. Navnlig er der mangel på ligevægt mellem detailhandlere på den ene side og landbrugere og forarbejdningsvirksomheder på den anden side. Dette står i vejen for en mere retfærdig fordeling af produkternes merværdi til mælkeproducenterne. EØSU anbefaler, at Kommissionen træffer foranstaltninger med henblik på at sikre, at der er lige stor gennemsigtighed alle steder i forsyningskæden (producenter – forarbejdningsvirksomheder – distributører – detailhandlere).

1.3

EØSU bifalder, at Kommissionen lytter til anbefalingerne fra gruppen af højtstående eksperter på mælkeområdet og reagerer rettidigt på de udfordringer, som mejerisektoren står over for.

1.4

EØSU er overbevist om, at det er i alle parters interesse at sikre størst mulig effektivitet i mejeriforsyningskæden, og understreger, at en retfærdig fordeling af merværdien i hele kæden, og navnlig en forbedring af producenternes forhandlingsposition, vil bidrage til at styrke forsyningskædens samlede effektivitet, konkurrenceevne og bæredygtighed.

1.5

EØSU mener, at alle fire elementer (kontraktforhold, producenternes forhandlingsposition, erhvervs-/brancheorganisationer og gennemsigtighed) er tæt forbundne og indbyrdes afhængige. Derfor bør disse elementer håndteres sammen.

1.6

EØSU erkender, at mejeriproduktionens struktur kan variere betydeligt medlemsstaterne imellem, og er derfor enigt i, at anvendelsen af kontrakter bør være frivillig. Medlemsstaterne bør dog i princippet kunne gøre det lovpligtigt at anvende disse kontrakter på deres område, idet det bør sikres, at det indre marked fungerer gnidningsløst. Det er afgørende at understrege, at forslaget ikke gælder kooperativer, samt henlede opmærksomheden på de tilfælde af god praksis, som er blevet etableret i visse medlemsstater.

1.7

EØSU er enigt i, at sådanne kontrakter bør omfatte mindst følgende fire nøgleaspekter, som bør kunne forhandles frit parterne imellem: (1) prisen, der skal betales/prisfastsættelsesmetoden ved levering, (2) mængden, (3) tidsplanen for leverancerne i løbet af året og (4) kontraktens varighed.

1.8

EØSU opfordrer til oprettelse af producentorganisationer og brancheorganisationer, navnlig i nogle af de nye medlemsstater, hvor den fragmenterede mejerisektor har en meget dårlig forhandlingsposition. EØSU anerkender merværdien i frugt- og grøntsagssektoren af organisationer, som styrker forbindelserne mellem de forskellige aktører inden for branchen, idet de kan øge mængden af viden og gennemsigtigheden i produktionen og på markederne. Udvalget mener, at en lignende udvikling måske kan forbedre den måde, hvorpå mejeriforsyningskæden fungerer.

1.9

Efter EØSU's opfattelse er der behov for en yderligere præcisering og udvikling af anvendelsen af EU's konkurrenceregler i mejerisektoren for at gøre det muligt for de primære producentorganisationer at drage fordel af en styrket forhandlingsposition.

1.10

EØSU understreger, at øget gennemsigtighed kan hjælpe mejeriforsyningskæden til at fungere mere gnidningsløst til fordel for alle aktører, og bifalder på den baggrund anbefalingerne fra gruppen af højtstående eksperter på mælkeområdet til Kommissionen om at sikre, at gennemsigtighed ikke skaber konkurrenceforvridninger på det indre marked.

1.11

EØSU hilser Kommissions arbejde velkommen, men understreger, at forslaget ikke vil løse alle problemerne i mejerisektoren.

2.1

Mælkeproduktionen er af stor betydning i EU, ikke alene set ud fra et økonomisk synspunkt som følge af omsætningen og antallet af berørte arbejdspladser, men også på grund af den rolle den spiller i forhold til arealanvendelse og miljøbeskyttelse. I mange regioner, navnlig bjergrige og ugunstigt stillede regioner, er det også en af de få produktionstyper, der er en reel chance for at udvikle og bibeholde.

2.2

Mejerisektoren spiller en afgørende rolle for livskvaliteten i Europa i kraft af dens bidrag til sundhed og ansvarlig og sikker ernæring for forbrugerne samt dens økonomiske betydning for udviklingen af landdistrikterne og den miljømæssige bæredygtighed.

2.3

Der er stor forskel på mejeriproduktions- og forarbejdningssektorerne i de enkelte medlemsstater. Produktions- og forarbejdningsstrukturerne varierer meget fra den ene medlemsstat til den anden. I den ene ende af spektret er der tale om en overvejende kooperativt præget organisationsform, hvor kooperativet også forarbejder mælken, mens der i spektrets anden ende er tale om en stor gruppe af enkeltproducenter og et stort antal private forarbejdningsvirksomheder. I tiden frem til 2015 vil selv de mest velorganiserede miljøproducenter være nødt til at forberede sig bedst muligt til den nye markedssituation, de vil stå over for, når kvoterne er afskaffet. Det er værd at bemærke, at eftersom de offentlige myndigheder (på EU- og nationalt plan) er ved at trække sig ud af produktionsstyringen, vil sektorens aktører stå over for helt nye vilkår og skulle bære et helt nyt ansvar. Under disse omstændigheder er producenterne nødt til at sikre sig, at de kan få en fair pris på markedet.

3.1

I lyset af den vanskelige markedssituation for mælk blev der i oktober 2009 oprettet en gruppe af højtstående eksperter på mælkeområdet med det formål at drøfte, hvilke ordninger der kan findes for mejerisektoren på mellemlangt og langt sigt. De skulle endvidere arbejde med de regulerende foranstaltninger, der kan indføres for at bidrage til at stabilisere markedet og producenternes indkomst.

3.2

Gruppen af højtstående eksperter modtog mundtlige og skriftlige indlæg fra de vigtigste europæiske interessegrupper inden for forsyningskæden i mejerisektoren, der repræsenterede landbrugere, mælkeproducenter, mejeriforarbejdningsvirksomheder, forhandlere og forbrugere. Desuden modtog gruppen af højtstående eksperter bidrag fra indbudte akademiske eksperter, repræsentanter fra tredjelande, nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionens tjenestegrene.

3.3

Der blev også afholdt en konference for de vigtigste interessegrupper i mejerisektoren den 26. marts 2010, hvor et større antal aktører inden for forsyningskæden fik lejlighed til at udtrykke deres synspunkter. Gruppen af højtstående eksperter fremlagde sin rapport den 15. juni 2010, og den indeholdt en analyse af den nuværende situation i mejerisektoren og en række anbefalinger.

3.4

Gruppen af højtstående eksperter fandt stor uligevægt i forsyningskæden (producenter - forarbejdningsvirksomheder – distributører – detailhandlere) og en ulige fordeling af merværdien. Denne situation er resultatet af manglende gennemsigtighed, stivheder og problemer med pristransmission i forsyningskæden.

3.5

Rapporten og dens anbefalinger, som gruppen af højtstående eksperter fremlagde, blev behandlet af Rådet, og formandskabets konklusioner blev vedtaget på mødet den 27. september 2010. Disse konklusioner opfordrer Kommissionen til ved årets udgang at sende sit svar på de første fire anbefalinger fra gruppen af højtstående eksperter (kontraktforhold, producenternes forhandlingsposition, brancheorganisationer og gennemsigtighed).

3.6

Nærværende forslag fra Kommissionen behandler alle fire elementer (kontraktforhold, producenternes forhandlingsposition, brancheorganisationer og gennemsigtighed) i en sådan grad, at det er nødvendigt med en ændring af de gældende bestemmelser herom.

3.7

Med hensyn til forbindelserne mellem mælkeproducenter og mejerier er koncentrationen af udbuddet ofte langt lavere end koncentrationen på forarbejdningsniveauet. Dette medfører en uligevægt i forhandlingspositionen mellem disse niveauer. Forslaget åbner mulighed for, at der på forhånd kan indgås frivillige skriftlige kontrakter for leverancer af råmælk fra en landbruger til et mejeri, og disse kontrakter vil indeholde de vigtigste aspekter i form af pris, leveringstidspunkt og mængden af leverancerne samt kontraktens varighed. Medlemsstaterne har mulighed for at gøre det lovpligtigt at anvende kontrakter på deres område. Kooperativer er på grund af deres særlige karakter ikke forpligtet til at benytte kontrakter, hvis deres vedtægter indeholder lignende bestemmelser.

3.8

For at genoprette forhandlingsbalancen i forsyningskæden planlægger forslaget at lade landmændene forhandle kontrakter kollektivt gennem producentorganisationer. Der stilles forslag om passende kvantitative begrænsninger for omfanget af disse forhandlinger, hvilket burde ligestille landbrugerne med de store mejerier, samtidig med at der stadig vil være tilstrækkelig konkurrence i forbindelse med leverancen af råmælk. Der foreslås en begrænsning på 3,5 % af den samlede EU-produktion og 33 % af den samlede nationale produktion, og der træffes også særlige beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at undgå, at navnlig SMV'er lider skade. Det bør derfor også være muligt at anerkende sådanne producentorganisationer i henhold til artikel 122 i forordning (EF) nr. 1234/2007. Kommissionen bør tildeles beføjelser til i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF at vedtage delegerede retsakter med hensyn til betingelserne for godkendelse af sammenslutninger af producentorganisationer.

3.9

Forslaget fastlægger også særlige EU-regler for brancheorganisationer, som dækker alle kædens led. Disse organisationer kan potentielt spille en nyttig rolle inden for forskning, kvalitetsforbedring, salgsfremstød og udbredelse af bedste praksis inden for produktions- og forarbejdningsmetoder.

3.10

Det foreslås, at reglerne for eksisterende brancheorganisationer inden for frugt- og grøntsagssektoren anvendes i mejerisektoren med de nødvendige tilpasninger.

3.11

Brancheorganisationerne ville kunne bidrage til at forbedre viden om og gennemsigtigheden af produktionen og markedet, f.eks. ved at offentliggøre statistiske data om priser, mængder og varigheden af indgåede kontrakter om levering af råmælk og ved at tilvejebringe analyser af den mulige fremtidige markedsudvikling på regionalt eller nationalt plan.

3.12

Forslaget giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til EUF-traktatens artikel 290 for at udbygge eller ændre visse ikke-væsentlige elementer af de foranstaltninger, der er fastlagt i denne forordning. Det bør slås fast, i forbindelse med hvilke elementer denne beføjelse kan udøves, og hvilke betingelser der skal gælde for delegationen.

3.13

For at garantere en ensartet anvendelse i alle medlemsstater af de foranstaltninger, der er fastlagt i denne forordning, bør Kommissionen tildeles beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 291.

4.1

Forslaget har til formål at styrke mælkeproducenternes position i mejeriforsyningskæden og forberede sektoren til en mere markedsorienteret og bæredygtig fremtid.

4.2

Det åbner mulighed for, at der kan indgås skriftlige kontrakter mellem mælkeproducenterne og forarbejdningsvirksomhederne, at kontraktbetingelserne kan forhandles kollektivt via producentorganisationer, således at der skabes balance mellem mælkeproducenternes og de store forarbejdningsvirksomheders forhandlingsposition, at der indføres særlige EU-regler for brancheorganisationer og træffes foranstaltninger med henblik på at øge markedets gennemsigtighed. Foranstaltningerne foreslås at gælde frem til 2020 med to mellemliggende revisioner. Rimelige størrelsesbegrænsninger for kollektive forhandlinger samt andre særlige beskyttelsesforanstaltninger skal sikre, at man når målsætningen om at styrke mælkeproducenternes forhandlingsposition, samtidig med at konkurrencen bevares, og SMV'ernes interesser beskyttes.

4.3

De enkelte medlemsstater bestemmer selv deres tilgang til kontraktforhold. Hver enkelt medlemsstat har inden for rammerne af sit eget aftaleretlige system frihed til at beslutte, hvorvidt det skal gøres lovpligtigt at anvende kontrakter mellem landbrugere og forarbejdningsvirksomheder. I betragtning af at situationen er forskellig fra land til land, bør en sådan beslutning af hensyn til nærhedsprincippet ligge inden for medlemsstaternes beslutningssfære.

4.4

EØSU er enigt i, at der er behov for at styrke producenternes forhandlingsposition, men de forskellige situationer og nationale kendetegn bør også tages i betragtning.

4.5

Med hensyn til varigheden af delegationen af beføjelser til at vedtage delegerede retsakter mener EØSU, at der altid bør være tale om en begrænset tidsperiode (mandat). Endvidere bør delegerede retsakter være forbeholdt områder, hvor der er behov for at træffe hurtige beslutninger.

4.6

Gennemførelsesretsakter bør anvendes i tilfælde, hvor det vil være bedre for medlemslandene at foretage en ensartet gennemførelse.

4.7

EØSU mener i høj grad, at interessenterne bør høres i forbindelse med udarbejdelsen af EU-lovgivning. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaternes eksperter høres i forsøget på at regulere det ustabile mejerimarked på en bedre måde. I den henseende er det yderst vigtigt at sikre, at denne ustabilitet ikke får irreversible negative konsekvenser for producenterne i EU's mejerisektor. Det er derfor nødvendigt at overveje, hvordan man opnår en mere gennemsigtig og ligelig fordeling af merværdien mellem markedets aktører, og ikke mindst hvordan man sørger for, at producenterne opnår en bedre forhandlingsposition.

4.8

Der findes allerede i dag brancheorganisationer i et par medlemsstater, og de udfører deres opgaver i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Dog begrænses deres effektivitet af uligevægten i forsyningskæden.

4.9

Det er imidlertid tydeligt for EØSU, at Kommissionens forslag ikke vil løse alle problemerne på mælkemarkedet, og at forslagene ikke gælder mejerikooperativer, som står for omkring 58 % af mælkeproduktionen. EØSU beklager, at de foreliggende forslag ikke omfatter hverken mælkeindustrien eller engroshandelen, der er afgørende for ligevægt på mælkemarkedet og for prisdannelsen.

4.10

Efter EØSU's opfattelse kan de foreslåede begrænsninger, afhængig af strukturen i mælkesektoren på nationalt plan og især i de mindste lande, vise sig at være for restriktive. Udvalget opfordrer Kommissionen til undtagelsesvis at give alle producenter, der leverer til samme mejeri, mulighed for at slutte sig sammen, og dermed gøre det muligt at skabe grupper af producenter med en størrelse, der svarer til køberens.

4.11

I betragtning af at Kommissionen planlægger at trække sig ud af styringen af mælkeproduktionen og overdrage ansvaret til sektorens aktører, er det afgørende for disse aktører at have så komplette og ajourførte oplysninger som muligt om udviklingen på markedet, som nødvendigvis må være gennemsigtigt. EØSU finder det derfor afgørende, at der på EU-niveau oprettes et effektivt overvågningsinstrument, så der i det mindste kan opnås en vis grad af styring af produktionen.

4.12

Endelig gør de nye vilkår det væsentligt at holde fast i markedsstyring (f.eks. intervention, privat oplagring, eksportrestitutioner), som på den ene side skal være effektive og på den anden side lette at gennemføre.

5.1

EØSU anerkender Kommissionens særlige indsats i forbindelse med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår kontraktforhold i mejerisektoren. EØSU finder, at denne retsakt både er positiv og kommer på det rigtige tidspunkt i forhold til at løse de store udfordringer, som denne specifikke landbrugssektor står over for.

5.2

EØSU understreger ikke desto mindre, at forslaget ikke vil være i stand til at løse alle mejerisektorens problemer. For yderligere at forbedre den måde, hvorpå mejerikæden fungerer, bør overvågning sikre gennemsigtighed i hele mejerikæden (producenter - forarbejdningsvirksomheder – distributører – detailhandlere).

5.3

Det vil kræve en særdeles effektiv mælkeproduktion i produktionsenheder af en passende økonomisk størrelse og med høj grad af menneskelig kapital, hvis mejerisektoren i EU skal have succes efter 2015. Omstruktureringen bør derfor fortsætte, både i landbrugsbedrifter og mejerier. Det er afgørende for landbrugsproducenter at have adgang til effektive, konkurrencedygtige og innovative mejerier, som kan få mest muligt ud af afsætningsmulighederne. Opmærksomheden bør i særdeleshed rettes mod ugunstigt stillede områder, hvor mejerierne ofte også må slås med mindre fordelagtige geografiske forhold og dermed er udsat for en komparativ ulempe. I den sammenhæng skal fokus især rettes mod en gennemsigtig, effektiv regional produktion, som er garant for lav miljømæssig påvirkning, forbrugeroplysning og kvalitet gennem en reduktion af antallet af mellemmænd. Mejerisektoren bør samlet set fokusere på fremstilling af produkter af god kvalitet og med høj merværdi, da hjemmemarkedet for denne typer produkter er i vækst, og eksportmulighederne er gode.

5.4

Efter EØSU's opfattelse kan de berørte medlemsstater godt udfærdige regler med henblik på at forbedre og stabilisere funktionen af deres markeder for mejeriprodukter, der markedsføres under en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse i henhold til forordning (EF) nr. 510/2006.

5.5

Der er større forskelle på medlemsstaternes mejerisektorer end på de andre EU-landbrugssektorer. Dette kræver større fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen af EU's politikker. EØSU forudser et behov for gennemførelse af konkrete foranstaltninger for mælkeproducenter og forarbejdningsvirksomheder med henblik på at omstrukturere og modernisere mejerisektoren i medlemsstaterne.

5.6

EØSU opfordrer Kommissionen til at reagere hurtigere og mere fleksibelt på kriser. I 2011 er mejerimarkedet yderst ustabilt, hvilket afspejler udfordringerne på klimaområdet, og det er muligt, at vi vil se en gentagelse af kriseforløbet fra 2007-2009. EØSU foreslår derfor, at Kommissionen fortsætter med at overvåge dynamikken i mejerisektoren med henblik på at gøre mest muligt for at forhindre en fremtidig altødelæggende mejerikrise.