23.7.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 218/87

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om reaktionen på ekspertgruppens rapport om den foreløbige evaluering af syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration og på ekspertgruppens rapport om den foreløbige evaluering af finansieringsfaciliteten for risikodeling

KOM(2011) 52 endelig

2011/C 218/16

Hovedordfører: Gerd WOLF

Kommissionen besluttede den 9. februar 2011 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om reaktionen på ekspertgruppens rapport om den foreløbige evaluering af syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration og på ekspertgruppens rapport om den foreløbige evaluering af finansieringsfaciliteten for risikodeling

KOM(2011) 52 endelig.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 14. marts 2011.

Som følge af sagens hastende karakter (forretningsordenens artikel 20 og 57, stk. 1) udpegede EØSU på sin 471. plenarforsamling den 4.-5. maj 2011, mødet den 4. maj 2011, Gerd Wolf til hovedordfører og vedtog følgende udtalelse med 118 stemmer for, 1 imod og 3 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   EØSU hilser ekspertgruppens rapport velkommen og støtter fuldt ud rapportens anbefalinger. Udvalget bakker endvidere op om Kommissionens reaktion på rapporten, som der redegøres for i meddelelsen, og fremsætter konkrete bemærkninger hertil i nærværende udtalelse.

1.2   Med henvisning også til ekspertgruppens rapport anbefaler EØSU navnlig, at

—	budgettet for støtte til forskning og innovation forhøjes, så det når op på en andel af det samlede budget, som klart afspejler den betydning og vægt, dette område tillægges i 2020-strategien,

—	støtten koncentreres på de opgaver, hvis vellykkede gennemførelse kræver tværnationalt samarbejde,

—	forskningssamarbejde bevares og styrkes,

—	større infrastrukturer omfattes af støtten,

—	der lægges større vægt på »centrale støtteteknologier«, som er nødvendige for, at vi kan tackle den globale konkurrences udfordringer og kan tage fat på større samfundsspørgsmål,

—	øget deltagelse af hidtil underrepræsenterede medlemsstater fremmes ved at sikre en bedre sammenknytning mellem strukturfondene og rammeprogrammet,

—	mindst 20 % af det samlede programbudget afsættes til den F&U, som styres af Det Europæiske Forskningsråd,

—	de administrative procedurer forenkles radikalt, og der overvejes et moratorium for nye instrumenter.

1.3   EØSU opfordrer medlemsstaterne til under alle omstændigheder at opfylde deres »3 %-forpligtelse« og klart overstige dette mål, hvis det er økonomisk muligt.

1.4   Hvad angår den terminologi, der i ekspertgruppens rapport anvendes for de tre forskningskategorier, er EØSU forbeholden over for begrebet »science for science«. Udvalget foreslår, at man i stedet anvender begrebet »science for knowledge«.

1.5   Udvalget bifalder Kommissionens holdning til ekspertgruppens rapport om finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF). EØSU støtter ekspertrapportens vurdering og er af den opfattelse, at RSFF er et meget nyttigt og innovationsfremmende finansieringsinstrument.

2.   Kommissionens meddelelse

2.1   I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse gennemførte en gruppe eksterne eksperter en foreløbig evaluering af det syvende rammeprogram (1). Rapporten indeholdt ti meget klare og brugbare anbefalinger. Kommissionen har nu offentliggjort en meddelelse om rapporten og dens anbefalinger. I meddelelsen reagerer Kommissionen også på anbefalingerne i den foreløbige evaluering.

I nærværende udtalelse fremsætter EØSU sine bemærkninger til meddelelsen og dermed også til ekspertgruppens rapport og anbefalingerne heri.

2.2   I sin meddelelse sætter Kommissionen særlig fokus på følgende anbefalinger i ekspertgruppens rapport:

1)	Fremme af målene for det europæiske forskningsrum (EFR) og Innovation i EU med inddragelse af forskningsgrundlaget.

2)	Udvikling og indførelse af forskningsinfrastruktur af høj kvalitet.

3)	Finansieringsniveauet bør som minimum opretholdes.

4)	Der er behov for en veludformet innovationsstrategi.

5)	Der skal tages et afgørende skridt fremad hvad angår forenkling.

6)	I blandingen af finansieringsforanstaltninger i RP7 og efterfølgende programmer bør der findes en anden balance mellem bottom-up- og top-down-tilgange til forskningen.

7)	Der bør overvejes et moratorium for nye instrumenter.

8)	Der bør gøres mere for at øge kvindedeltagelsen i RP7 i dets sidste år.

9)	Der skal banes vej for større medinddragelse af de medlemsstater, som er underrepræsenterede, gennem bedre sammenknytning af strukturfondene og rammeprogrammet.

10)	Åbning af RP7 for internationalt samarbejde.

2.3   Kommissionen godkender i det store og hele disse anbefalinger i ekspertgruppens rapport og forpligter sig til at tage behørigt hensyn til dem i det næste rammeprogram. Kommissionen indføjer imidlertid enkelte mindre tilpasninger, forklaringer og fortolkninger.

3.   Generelle bemærkninger

3.1   EØSU anerkender, at ekspertgruppens rapport og reaktionen på den i Kommissionens meddelelse danner grundlaget for grønbogen (2), hvori Kommissionen opstiller principper for den fremtidige støtte til forskning og innovation. Disse to dokumenter er derfor vigtigere end en normal midtvejsevaluering.

3.2   EØSU konstaterer med stor tilfredshed, at de fleste af ovennævnte (punkt 2.2) anbefalinger i ekspertgruppens rapport i det store og hele stemmer overens med de bemærkninger og anbefalinger, som udvalget har fremsat i tidligere udtalelser.

3.3   EØSU har følgende bemærkninger at fremsætte til nogle af anbefalingerne i ekspertgruppens rapport:

3.3.1   Fremme af målene for det europæiske forskningsrum (EFR) og Innovation i EU med inddragelse af forskningsgrundlaget.

EØSU går helhjertet ind for den anbefaling i ekspertgruppens rapport, som går ud på, at EU-støtten skal koncentreres på områder, hvor det er vigtigt at opbygge en kritisk masse, og hvor tværnationalt samarbejde er en forudsætning for succes. Udvalget mener, at dette navnlig gælder det succesrige forskningssamarbejde, som spiller en central, afgørende og integrerende rolle, og som bør bevares og videreudvikles.

3.3.2   Udvikling og indførelse af forskningsinfrastruktur af høj kvalitet.

Som det allerede har givet udtryk for i tidligere udtalelser støtter udvalget fuldt ud denne anbefaling. Da større infrastrukturer generelt overstiger den enkelte medlemsstats finansierings- og udnyttelseskapacitet, opfylder de det kriterium, der er opstillet i punkt 3.3.1, og bør derfor modtage støtte fra Kommissionen i bygnings- og driftsfasen.

3.3.3   Finansieringsniveauet bør som minimum opretholdes.

Ifølge ekspertgruppens rapport bør FP7's procentvise andel af det samlede EU-budget, når programmet udløber, betragtes som et minimum. EØSU mener, at denne holdning stadig er værd at støtte, selv om Kommissionen i sin meddelelse er mere forbeholden. EØSU er særdeles bekymret over denne tendens, som er i modstrid med alle politiske erklæringer og mål, som er forbundet med Europa 2020-strategien. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen og alle berørte politiske beslutningstagere til klart at give forskning og innovation den nødvendige status og vægt i EU-budgettet og i Europa 2020-strategien.

3.3.4   Der er behov for en veludformet innovationsstrategi.

EØSU er helt enigt heri og henviser til sine udtalelser INT/545 (3) og INT/571. Innovation giver fremskridt, vækst, velstand, social sikkerhed, international konkurrenceevne og beskæftigelse. Innovation kræver og fremmer selv et samfundsmæssigt klima, der er præget af tillid og selvtillid, og som med den internationale konkurrencesituation for øje kan føre til større fremskridt og konstruktiv dynamik. Hvis innovationer skal trives, er der brug for en EU-strategi og et europæisk indre marked, hvor det europæiske forskningsrum sammen med et stærkt rammeprogram for F&U spiller en central rolle.

3.3.5   Der skal tages et afgørende skridt fremad hvad angår forenkling.

EØSU støtter fuldt ud dette synspunkt og henviser til sin udtalelse herom (4) (selv om anvendelsen i den engelske version af udtrykket quantum leap (kvantespring), som er hentet fra fysikkens verden, er en misfortolkning af dette begreb). Den tiltagende diversificering af de forskellige delprogrammer og dertil hørende instrumenter med deres ofte meget forskellige regler og procedurer har udviklet sig til et centralt problem i EU's forskningsstøtte. Kompleksiteten øges i nogle tilfælde yderligere på grund af forskellige regelsæt, som de enkelte medlemsstater og de nationale støttegivere opererer med. Der er derfor behov for en radikal forenkling, herunder accept af medlemsstaternes normale regnskabsmetoder.

3.3.6   I blandingen af finansieringsforanstaltninger i RP7 og efterfølgende programmer bør der findes en anden balance mellem bottom-up- og top-down-tilgange til forskningen.

Det er korrekt, hvis det indebærer en opprioritering af bottom-up-tilgange. Top-down-tilgange er resultatet af et strategisk perspektiv hos de førende aktører baseret på aktuel viden, mens bottom-up-tilgange udnytter det kreative potentiale, der udvises af videnskabsfolk og ingeniører, der arbejder direkte med de genstande, der skal undersøges eller forbedres. Selv hvor det drejer sig om sociale spørgsmål som sundhed, klima og energi eller om centrale støtteteknologier, bør der ikke udelukkende fokuseres på direktiver ovenfra, men lægges større vægt på bundstyrede idéer og forslag fra det brede vidensamfund. »Innovationspolitiske investeringer bør rettes mod organisatoriske og arbejdstagerdrevne innovationer på arbejdspladsen« (5).

3.3.7   Der bør overvejes et moratorium for nye instrumenter.

Det er rigtigt, hvilket EØSU allerede har givet udtryk for i tidligere udtalelser, der behandler problemet med den hastige vækst i antallet af instrumenter, jf. også punkt 3.3.5. Hvis de klare udsagn i ekspertgruppens rapport (6) ikke anses for tilstrækkelige, bør der gennemføres en analyse af støtteinstrumenter i samarbejde med en bred vifte af brugere for at klarlægge, hvilke instrumenter der har været effektive, og fjerne eller indskrænke mindre nyttige instrumenter.

3.3.8   Der bør gøres mere for at øge kvindedeltagelsen i RP7 i dets sidste år.

Enig: i begyndelsen kræver dette, at flere kvinder tilskyndes til at studere videnskab og teknologi. Derudover gælder det også det generelle spørgsmål om kvinder i erhvervslivet. Hvad angår karrierer inden for F&U bør der gøres en særlig indsats for at skabe muligheder for dobbeltkarriere (7), hvilket er særlig vigtigt i lyset af det nødvendige i at sikre forskermobilitet.

3.3.9   Der skal banes vej for større medinddragelse af de medlemsstater, som er underrepræsenterede, gennem bedre sammenknytning af strukturfondene og rammeprogrammet.

Enig: se også EØSU's udtalelse om grønbogen. Udvalget støtter det synspunkt, Kommissionen fremsætter i grønbogen (8): »På lang sigt kan en elite i verdensklasse kun trives i et system, hvor alle forskere i hele EU kan få de midler, der skal til for at kunne udvikle sig til en elite og kunne konkurrere om de bedste stillinger. Det kræver, at medlemsstaterne fortsætter med ambitiøse moderniseringsplaner for deres offentlige forskningsgrundlag og opretholder den offentlige finansiering. EU-finansieringen, bl.a. gennem samhørighedspolitikfonden, kan bidrage til at få opbygget en elite, hvor og når det er relevant.«

3.3.10   Åbning af RP7 for internationalt samarbejde.

Enig: EØSU har allerede givet udtryk for sin støtte til dette vigtige tiltag (9). Det internationale samarbejde har en gunstig virkning ikke kun på de videnskabelige og tekniske fremskridt, men også på den mellemfolkelige forståelse. Det bør anerkendes, at der allerede er opnået meget på dette område. Muligheden for at opnå gode resultater i det internationale samarbejde afhænger imidlertid også af det europæiske forskningsrums tiltrækningskraft og de resultater, som de europæiske universiteter og forskningsinstitutioner kan levere.

3.4   Udvalget bifalder Kommissionens holdning til ekspertgruppens rapport om finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF). EØSU støtter ekspertrapportens vurdering og er af den opfattelse, at RSFF er et meget nyttigt og innovationsfremmende finansieringsinstrument. Udvalget henviser i den forbindelse også til sine krav om risikokapital til især nystartede virksomheder, f.eks. under punkt 4.8 i udtalelsen »Innovation i EU« (10).

4.   Særlige bemærkninger

4.1   I denne del af udtalelsen vil EØSU gerne tage fat på aspekter, som det ikke mener behandles tilstrækkeligt i Kommissionens meddelelse, og områder, hvor der er behov for kommentarer til ekspertgruppens rapport.

4.2   Centrale støtteteknologier

Kommissionen har allerede udarbejdet en meddelelse og udvalget har afgivet en udtalelse (11) om det vigtige i styrke konkurrenceevnen på verdensmarkedet og sikre en førende stilling i udviklingen af centrale støtteteknologier. Udviklingen og tilgængeligheden af centrale støtteteknologier er en nødvendig forudsætning for, at den europæiske økonomi kan klare sig i den internationale konkurrence og løse de opgaver, der er forbundet med de store samfundsmæssige udfordringer. Den her behandlede meddelelse sætter ikke tilstrækkelig fokus på dette væsentlige spørgsmål. EØSU anbefaler derfor udtrykkeligt øget hensyntagen til og synliggørelse af dette emne i forbindelse med forberedelsen af FP8.

4.3   Det Europæiske Forskningsråd

I ekspertgruppens anbefalinger og reaktionen herpå i Kommissionens meddelelse er opmærksomheden ikke i tilstrækkelig grad rettet mod den succes, som Det Europæiske Forskningsråds program »Idéer« allerede tydeligt kan fremvise, og mod den høje standard i det arbejde, der udføres i den forbindelse. EØSU gentager derfor sin anbefaling om, at 20 % af det samlede FP8-budget øremærkes til dette program.

4.4   Terminologi

Med henblik på at tackle de vigtigste udfordringer anbefaler ekspertgruppen i sin rapport følgende programstruktur:

—	Science for science – forskerne fastlægger dagsordenen

—	Science for competitiveness – erhvervslivet fastlægger dagsordenen

—	Science for society – civilsamfundets aktører fastlægger dagsordenen

EØSU finder disse overskrifter rammende og velvalgte, men er bekymret over, at de måske ikke i tilstrækkelig grad afspejler det komplekse forhold mellem bottom-up-tilgange og top-down-tilgange og mellem grundforskning og anvendt forskning. I den forbindelse henviser udvalget til sin udtalelse INT/571 og understreger, at der faktisk ikke er noget, der hedder »science for science—« forskning, men kun »science for knowledge«. De tre kategorier, der opstilles i ekspertgruppens rapport, har mere at gøre med spørgsmålet om, hvorvidt eller i hvor høj grad den nye viden, som forskningsresultaterne forventes at føre til, uden videre kan betragtes som relevante og anvendelige i problemløsningssammenhæng.

4.4.1   EØSU henviser endvidere til de bemærkninger, det fremsatte i sin udtalelse INT/545 i forbindelse med inkrementelle og revolutionerende innovationer, hvoraf det fremgår at revolutionerende gennembrudsinnovationer aldrig eller kun i sjældne tilfælde er opstået af eksisterende industrier, men i stedet har ført til skabelse af helt nye industrier og sektorer.

4.4.2   Udvalget anbefaler derfor, at denne ellers fyndige terminologi tages op til revision for at undgå misforståelser, som kan føre til forkerte beslutninger og fejlallokering af ressourcer.

---

(1)  Tilgængelig online på http://ec.europa.eu/research/evaluations.

(2)  KOM(2011) 48 endelig.

(3)  EUT C 132 af 3. 5.2011, s. 39 (»Innovation i EU«).

(4)  EUT C 48 af 15.2.2011, s. 129-133.

(5)  EUT C 132 af 3.5.2011, s. 22 (»Innovative arbejdspladser«), pkt. 2.6.

(6)  Jf. ekspertgruppens rapport, pkt. 4.3 ff.

(7)  CESE 305/2004, navnlig pkt. 5.5.5.2, EUT C 110/3, 30.4.2004.

(8)  KOM(2011) 52 endelig.

(9)  EUT C 306 af 16.12.2009, s. 13.

(10)  EUT C 132 af 3.5.2011, s. 39 (»Innovation i EU«).

(11)  EUT C 48 af 15.2.2011, s. 112.

---