6.4.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 107/44

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) hilser Kommissionens meddelelse med titlen »Handlingsplan vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS)« velkommen. Udvalget mener, at det er af vital betydning for den fremtidige velfærd og sikkerhed i EU, at de europæiske GNSS-programmer bliver en succes. EØSU opfordrer Rådet, Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne til at give denne kritiske infrastrukturs potentiale den anerkendelse, den fortjener, og at støtte den med tilstrækkelige midler og ressourcer for at sikre den succes.

1.2

Det europæiske GNSS er afgørende for at opnå Europa 2020-strategiens målsætning om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (1). Programmets resultater vil påvirke vækst, innovation og velstandsskabelse i EU. Ud over at indebære væsentlige forbedringer af transportsystemerne er GNSS afgørende for den digitale dagsorden (2) inden for applikationer som kontekst-baserede systemer, intelligente net og tingenes internet.

1.3

Udvalget beklager, at forsinkelserne i Galileo-projektet har betydet, at EU er gået glip af muligheden for at positionere det europæiske GNSS som den dominerende teknologi i Europa og verden udenfor. USA's GPS-system er nu klart den førende teknologi inden for GNSS-løsninger. Forsinkelserne koster fortsat EU dyrt, ikke kun i form af tabte indtægter fra salg af teknologi og ydelser, men også i forhold til almenvellet, f.eks. i form af mindre intelligente transport- og energisystemer eller eftersøgnings- og redningstjenester.

1.4

EU bør sikre, at de europæiske GNSS-ydelser udbydes på grundlag af en infrastruktur, som er EU's egen, og som kan anvendes uafhængigt af det amerikanske, russiske eller kinesiske militærs prioriteter.

1.5

På grund af GPS-systemets udbredelse opfordrer udvalget industrien i EU til at fokusere på interoperabilitet mellem Galileo og GPS, eftersom applikationer, der anvender begge satellitkonstellationer, vil kunne opnå større præcision og bedre signalmodtagelse.

1.6

EGNOS (European Geostationary Navigation Overlay System) har nu været i brug i mere end et år. Desværre halter EU allerede bagefter mht. at fremme den markedsføring og innovation, der ligger i dette system. Kommissionen bør fremskynde markedsudviklingen og innovationen, navnlig i betragtning af omkostningerne ved forsinkelserne i Galileo (op til 3 mia. EUR om året) og den stigende konkurrence fra USA, Rusland, Kina og Japan.

1.7

Det manglende tempo i udviklingen af downstream-applikationer afledt af GNSS betyder, at EU går glip af innovation, ikke får skabt nye vækstmuligheder og taber sin markedsposition. De direkte og afledte økonomiske, sociale og miljømæssige fordele ved et velfungerende marked for europæiske GNSS-applikationer vil være betydelige.

1.8

EØSU lykønsker Kommissionen og GNSS-tilsynsmyndigheden med det arbejde, der med meget begrænsede ressourcer er udført hidtil. På den baggrund er meddelelsens prioritering af anvendelsesområder logisk, ligesom de for hvert enkelt område skitserede strategier virker velgennemtænkte.

1.9

Det europæiske GNSS's andel af det globale marked for GNSS-produkter og -ydelser er i skrivende stund beskeden. Udvalget opfordrer til, at der udarbejdes en detaljeret plan for, hvordan der kan sikres en aggressiv vækst i markedsandelen, og til at der sættes et meget højt kvalificeret hold af erfarne erhvervsfolk i spidsen for at nå målene. Udvalget anbefaler, at der under ledelse af Kommissionen og tilsynsmyndigheden indgås en kontrakt med en sagkyndigt firma, der kan sikre markedsføringen af det europæiske GNSS.

1.10

Meddelelsen peger med rette på EGNOS'/Galileos »nøjagtighed og integritet« som de kvaliteter, der i konkurrenceevnemæssig henseende kan udgøre en betydelig differentieringsfaktor på markedet for globale GNSS-ydelser. Denne faktor er imidlertid under hastig erosion, efterhånden som konkurrenterne investerer i og opgraderer deres egne systemer. EØSU mener, at der behov for løbende at investere i opgradering af EGNOS- og Galileo-systemerne for at fastholde det teknologiske forspring. Udvalget anmoder Kommissionen om dels at pege på yderligere konkrete faktorer, der kan skille systemerne ud, dels at investere i udvikling af varige konkurrencefordele.

1.11

EØSU mener, at det overraskende forhold, at Galileo ikke er nævnt i den digitale dagsorden, er et tegn på manglende koordination på det politiske beslutningsniveau i Kommissionen. Udvalget skal understrege behovet for, at Kommissionen peger på synergierne mellem de europæiske GNSS-programmer, den digitale dagsorden og flagskibsinitiativet »Innovation i EU«, navnlig hvad angår innovation, applikationernes interoperabilitet, markedsføring og budgetter. Der kan opnås betydelige fordele ved at samarbejde om intelligente applikationer og ydelser og om at opnå fælles målsætninger med et minimalt forbrug af ressourcer.

1.12

EØSU opfordrer Rådet til hurtigt at tackle udfordringen vedr. finansieringen af EGNOS/Galileo. Den nuværende situation underminerer bestræbelserne på at etablere en stærk europæisk platform for kommercielt GNSS.

1.13

Udvalget har den klare opfattelse, at EU bør udnytte Galileos position som verdens første helt igennem ikke-militære, civile GNSS til at erobre markedsandele i de alliancefri lande, navnlig i Afrika og Sydamerika. Kommissionen bør med det formål påtage sig et meget aktivt lederskab i FN's internationale komite om GNSS (3).

1.14

EØSU understreger betydningen af at have en varemærkestrategi og et kvalitetsmærke (4) for EGNOS's/Galileos teknologi og ydelser. Udvalget opfordrer Kommissionen til at udvikle begge disse afgørende instrumenter til at sikre systemernes markedssucces. Uden en klar varemærkestrategi til støtte for markedsføringen vil mange ressourcer og megen energi blive brugt forgæves. Systemets omdømme vil lide uoprettelig skade, hvis den EGNOS-/Galileo-teknologi, der markedsføres, er dårligt designet, har tekniske mangler eller er uhensigtsmæssigt anvendt.

1.15

EØSU skal henvise Kommissionen til udvalgets tidligere udtalelser om Galileo, EGNOS, Europa 2020-strategien og den digitale dagsorden (5).

2.1

Vi er i vores dagligdag blevet så afhængige af satellitnavigationsydelser, at de potentielle økonomiske skader for virksomheder, banker, transport, luftfart, kommunikation mv., for blot at nævne nogle få sektorer, ville være betydelige (i form f.eks. af tabte indtægter for virksomhederne eller forringet trafiksikkerhed), hvis én af disse ydelser skulle blive forringet eller helt falde bort.

2.2

GPS (USA), GLONASS (Rusland) og de øvrige systemer, der er udviklet af Indien, Japan og Kina, er militære systemer, der kontrolleres af militæret. Vha. disse systemer leveres der en civil ydelse, men denne ydelse kan efter udbyders behov, f.eks. i tilfælde af en konflikt, enten bortfalde eller blive gjort mindre nøjagtig.

2.3

EGNOS- (European Geostationary Navigation Overlay System) og Galileo-programmerne blev igangsat i midten af 1990'erne med det formål at etablere et uafhængigt europæisk globalt satellitnavigationssystem (GNSS). EGNOS er et regionalt europæisk satellitbaseret forstærkningssystem, der forstærker de signaler, der modtages fra eksisterende satellitnavigationssystemer som GPS. Galileo er i øjeblikket ved at blive udviklet til et europæisk globalt satellitnavigationssystem.

2.4

Galileo-fællesforetagendet – et offentligt-privat partnerskab, der blev etableret i 2003 og nedlagt igen i 2006 – fik til opgave at overvåge den teknologiske udvikling af Galileo, men iflg. Den Europæiske Revisionsret var fællesforetagendet »begrænset alvorligt af ledelsesmæssige spørgsmål, et ufuldstændigt budget, forsinkelser og den industrielle organisation i udviklings- og valideringsfasen«.

2.5

Som resultat af fiaskoen med dette offentligt-private partnerskab vedtog EU i 1998 en forordning for at få fuld kontrol med og ansvar for EGNOS- og Galileo-programmerne. I henhold til denne forordning, er det Kommissionen, der er ansvarlig for styringen af programmerne, alle spørgsmål vedr. systemernes sikkerhed og administrationen af de midler, der er afsat til programmerne. Den europæiske GNSS-tilsynsmyndighed er ansvarlig for programmernes sikkerhed, den yder bistand til forberedelsen af markedsføringen af systemerne og udfører en række andre opgaver i relation til programmerne, som den får pålagt af Kommissionen.

2.6

Budgettet til programmets gennemførelse i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013 er 3,405 mia. EUR. Ad hoc-finansieringen har imidlertid vist sig at være utilstrækkelig, og der er ikke indgået forpligtende aftaler om programmernes fremtidige finansiering. Finansieringsproblemet har i alvorlig grad hæmmet udviklingen af systemet.

2.7

Formålet med handlingsplanen vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS) er at bringe europæisk industri i en spidsposition, hvorfra den vha. Galileo og EGNOS kan få fuldt udbytte af det globale downstream-marked, der har en værdi på ca. 100 mia. EUR. Kommissionen mener, at europæisk industri bør have det størst mulige udbytte af de investeringer, der foretages i programmerne. Kommissionen vil ved en koordineret indsats i medlemsstaterne søge at skabe maksimal opmærksomhed om behovet for investering i forskningen, sikre størst mulig udbredelse af vital information og optimere bevidstgørelsesindsatsen. Derved vil normuoverensstemmelser og overlapninger på medlemsstatsniveau kunne undgås.

2.8

GNSS-handlingsplanen er også vigtig af hensyn til maksimeringen af merværdien i EU af Europa 2020-flagskibsinitiativet »En digital dagsorden for Europa«. F.eks. kan det europæiske GNSS erstatte amerikansk, russisk eller kinesisk teknologi, der vil kunne anvendes til tingenes internet.

2.9

I kraft af Galileo vil EU også i langt højere grad end ellers være i stand til at udnytte de muligheder, der ligger i satellitnavigation. Galileo vil bidrage til, at EU kan fastholde og udvikle sin knowhow inden for rumfart, modtagere og applikationssektorer, og derved sikre indtægter og arbejdspladser. Uafhængige undersøgelser og markedsprognoser peger på, at dette og de eksterne virkninger i forhold til almenvellet (nye applikationer, der gør transporten og trafikstyringen mere effektiv, trafikken mindre forurenende, redningsaktionerne mere effektive mv.) indebærer gevinster på op til 90 mia. EUR inden for de første tyve år.

2.10

Det europæiske GNSS forsøger imidlertid at få fodfæste inden for en industri, der allerede er domineret af det amerikanske GPS-system. Dertil kommer den hurtige udvikling og opgradering af de offentlige ydelser i det russiske GLONASS-system. Det kinesiske COMPASS-system forventes at udbyde ydelser fra næste år.

2.11

Kina er ved at udvide sit regionale Beidou-navigationssystem til det globale COMPASS-system med det udtrykkelige formål at kunne levere konkurrencedygtige civile ydelser på globalt plan. Som led i denne bestræbelse har Kina bemægtiget sig dele af det frekvensspektrum, der var forbeholdt Galileo, under påstand af at EU ikke benyttede spektret, og at Kina derfor var i sin gode ret til at overtage det. EU forsøger nu at rede trådene ud på højeste diplomatiske niveau.

3.1

For at sikre det økonomiske og kvalitetsmæssige potentiale af ydelserne i det europæiske GNSS skal Galileo og EGNOS være GNSS-standard i Europa, systemet skal være interoperabelt i forhold til GPS, og det skal forhindre andre (Kina, Rusland mv.) i at få fodfæste.

3.2

Interoperabilitet mellem Galileo og GPS er en fordel, som EU's industri må lære at forstå, da applikationer, der anvender begge satellitkonstellationer, vil kunne opnå større præcision og bedre signalmodtagelse.

3.3

EGNOS- og Galileo-programmerne har behov for klart lederskab samt utvetydig og fuld støtte fra EU for at rette op på det tab af markedstillid, der har været resultatet af sammenbruddet i fællesforetagendet og det offentligt-private partnerskab.

3.4

Det er afgørende for systemets succes, at der skabes konkurrencefordele af det europæiske GNSS, og at de udnyttes. EU kan virke til fordel herfor, herunder ved regulering og andre markedsforanstaltninger.

3.5

En vellykket markedsstrategi skal inddrage et fokus på produkt-/markeds-/værdikæden for hver enkelt af de sektorer, som den europæiske GNSS-industri omfatter, dvs. elektronik, software, mobiltelefoni, radio, satellitter og tjenesteydelser.

3.6

Samtidig med at de globale konkurrenceregler overholdes, bør EU også pege på, inden for hvilke sektorer ny regulering kan sikre, at fordelene ved GNSS udnyttes, herunder navnlig EGNOS og Galileo. EU-lovgivning om obligatorisk anvendelse af Galileo-modtagere i applikationer og produkter på specifikke områder såsom navigationssystemer for luft- og rumfart (som russerne allerede har gjort det i forbindelse med GLONASS) er en mulighed. Måske kunne EU også for bestemte applikationers vedkommende fastsætte mindstenormer for nøjagtighed og integritet for at udnytte fordelene ved Galileo og stække konkurrenterne.

3.7

På grund af modtagerchipsettenes (6) betydning for markedsindtrængning og applikationsudviklingsstrategi er udvikling af billige duale modtagerchipsets (GPS + Galileo) afgørende. Udgifterne til forskning og udvikling bør målrettes særlig med dette for øje.

3.8

Erfaringskurveeffekten af fremstilling i store mængder er central for at kunne fremstille billige modtagerchipset. Der bør gennemføres en særskilt undersøgelse af, hvordan EU kan sikre, at Galileo-modtagerkomponenterne kan opnå et produktionsvolumen, der er tilstrækkelig højt til, at de kan konkurrere med modtagere, der kun modtager GPS-signal.

3.9

I forbindelse med sine overvejelser om udviklingen af applikationsindustrien for det europæiske GNSS bør Kommissionen udvise lederskab i etableringen og udviklingen af innovationsklynger.

3.10

Kommissionen kan bidrage til at stimulere udviklingen af applikationer, produkter og ydelser afledt af GNSS ved at rekruttere store private virksomheder som bannerførere. Disse bannerførere kunne måske stå i spidsen for udviklingen af SMV-klynger på bestemte applikationsområder eller inden for bestemte produkt- eller markedssegmenter.

3.11

Opmuntring og støtte til iværksætterkultur og innovation vil være afgørende for en vellykket inddragelse af SMV'erne i udviklingen af markedet for GNSS-applikationer. Iværksætter- og innovationsprogrammet bør bruges til at fremme inddragelsen af SMV'erne.

4.1.1

Galileo og EGNOS skal i fremtiden være den grundlæggende GNSS-standard i Europa.

4.1.2

EU bør handle hurtigt og udnytte lejligheden til at udvide EGNOS til at omfatte samtlige større lufthavne i Afrika. Dette ville være et velgennemtænkt, langsigtet strategisk træk, og det bør udføres, inden EU's konkurrenter, navnlig Kina, handler.

4.1.3

EGNOS (European geostationary navigation system) har nu været i brug i mere end et år. Markedsførings- og innovationsprogrammerne bør fremskyndes.

4.1.4

Kommissionen og tilsynsmyndigheden har med særdeles begrænsede midler løst en vanskelig opgave på strålende vis. Måske burde der indgås en kontrakt med et sagkyndigt firma med henblik på markedsføringen af det europæiske GNSS. Den kommercielle udvikling af EGNOS og Galileo er afgørende for den langsigtede succes, og indsatsen hidtil på dette afgørende og komplekse område har ikke været stor nok.

4.1.5

EU har brug for en aggressiv markedsudviklingsstrategi, ledet af et meget kompetent hold, med klare, målbare målsætninger.

4.1.6

Der er behov for klart lederskab og fuld støtte fra EU for at fjerne enhver usikkerhed om GNSS.

4.1.7

Tillid til ledelsen og forvaltningen af GNSS-programmerne er afgørende for støtte inden for EU og på markedet. De nuværende ledelses- og forvaltningsstrukturer bør undersøges med henblik på at vurdere, hvilke ændringer der i givet fald bør foretages.

4.1.8

Der bør findes supplerende midler til markedsføring og innovation i kraft af et samarbejde præget af kreativitet og synergi med andre initiativer som den digitale dagsorden og innovation i EU.

4.1.9

Der er brug for en markedsførings- og innovationsstrategi baseret på værdikæde-/produkt-/markedssegmenter for hvert enkelt led i downstream-industrien, dvs. elektronik, software, mobiltelefoni, radio, hardware og tjenesteydelser.

4.1.10

Kommissionen bør ligeledes undersøge, inden for hvilke sektorer ny regulering kan sikre, at fordelene ved europæiske GNSS-applikationer og -teknologier udnyttes.

4.1.11

Det bør undersøges, hvilke foranstaltninger der fremmer valg af EGNOS/Galileo-teknologi frem for mindre effektive teknologier, særligt hvad angår applikationer, der kræver tillid til driftssikkerheden, stor nøjagtighed og integritet eller sikkerhed.

4.1.12

EU bør spille med musklerne i de europæiske industrielle standardiseringsfora (inden for transport, luftfart, landbrug mv.) for at sikre EGNOS-/Galileo-teknologien præference og fremme den eksisterende interoperabilitet mellem Galileo og GPS.

4.1.13

At få prisen på EGNOS-/Galileo-modtagerchipset ned under chipset, der kun kan modtage GPS-signal, bør være én af de vigtigste strategiske prioriteter. Erfaringskurveeffekten af fremstilling i store mængder er central for at kunne fremstille billige modtagerchipset og få tjenesteudbyderne til at bruge dem.

4.1.14

Der bør gøres en stærk indsats for at finde synergier i forhold til den digitale dagsorden og initiativerne som led i flagskibsinitiativet »Innovation i EU« for at sikre, at innovations- og markedsføringsprogrammerne spiller sammen.

4.1.15

Særlig opmærksomhed bør der vies stimulering af og støtte til iværksætterlysten blandt SMV'erne for at motivere dem til at tilbyde GNSS-applikationer.

4.1.16

Der bør igangsættes et egentligt program for udvikling af innovationsklynger med det formål at få dækket alle de produkt- og markedsmæssige muligheder, der ligger i EGNOS og Galileo.

4.1.17

Der bør foretages en kortlægning af, hvilke virksomheder og organisationer der kan eller bør inddrages i at skabe teknologi, applikationer og tjenesteydelser afledt af EGNOS/Galileo. Indsatsen bør afdække, hvor de eksisterende og potentielle forbindelser mellem de mange forskellige aktører findes. Kortlægningen ville kunne fungere som et effektivt strategiværktøj til at finde muligheder, analysere problemer og udvikle planer.

4.1.18

Der bør udpeges og rekrutteres en række store private firmaer, der formelt kan være bannerførere og stå i spidsen for udviklingen af GNSS-applikationer i EU.

4.2.1

Kvaliteten af de EGNOS-/Galileo-teknologier og -tjenesteydelser, der introduceres på markedet, skal under alle omstændigheder leve op til de højeste standarder. På slutbrugerniveau skal der sikres streng kvalitetskontrol med teknologiudviklingen og implementeringen.

4.2.2

Ud over nøjagtighed og integritet skal der findes nye differentieringsfaktorer, måske i kraft af innovative forretningsmodeller, der kan skabe avancerede tilbud i kombination med andre teknologier og ydelser.

4.2.3

Der bør i samordning med den digitale dagsorden og programmerne som led i flagskibsinitiativet »Innovation i EU« skabes incitamenter til at udvikle intelligente produkter og ydelser, der anvender integrerede teknologier og servicekomponenter.

4.2.4

Forummet for EGNOS- og Galileo-applikationer bør lede efter deltagere uden for de sædvanlige teknologi- og serviceområder. Inddragelse af disse aktører vil stimulere til innovation og kreativ tænkning, der går ud over de etablerede grænser.

4.2.5

Det bør være en prioritet et udvikle billige duale GPS-/EGNOS-/Galileo-chipset.

4.2.6

Der er behov for en strategi til udmøntning af den erfaringskurveeffekt af fremstilling i store mængder, der er central for at kunne fremstille billige modtagerchipset, således at EGNOS-/Gaileo-chipsettene i prismæssig henseende bliver konkurrencedygtige i forhold til chipset, der kun kan modtage GPS-signal.

4.3.1

Opgaven med at udvikle markedet for GNSS-applikationer bør overdrages til marketingseksperter. De nuværende strukturer og ansatte bør vurderes på baggrund af dette krav. Måske er der behov for at indgå en kontrakt med et sagkyndigt firma for at løse denne opgave under Kommissionens og tilsynsmyndighedens ledelse.

4.3.2

En velovervejet og fuldt finansieret markedsføringsplan er afgørende for en vellykket gennemførelse af handlingsplanen.

4.3.3

Der bør opstilles intelligente målsætninger for at øge den overordnede andel af de indtægter, der er afledt af GNSS. Målsætningerne bør opstilles målrettet efter det enkelte segment i markeds-/værdikæden.

4.3.4

Der bør udvikles en global varemærkestrategi for EGNOS/Galileo for at samordne målsætningerne, fremhæve mærkevareværdien, forenkle markedskommunikationen og afklare prioriteterne i markedsføringen.

4.3.5

Der bør igangsættes en velfinansieret og tilpas målrettet offentlig kommunikations- og oplysningskampagne med det formål at få borgernes øjne op for EGNOS/Galileo. Dette bør dog kun ske i kombination med en passende varemærkestrategi.

4.3.6

Der bør udvikles et kvalitetsmærke for al teknologi, der er godkendt af EGNOS/Galileo, for at beskytte EGNOS/Galileo mod skader på omdømmet.

4.3.7

Der bør engageres en række bannerførere, der kan sprede budskabet og få gjort SMV'erne interesserede i udviklingsmulighederne.

4.3.8

Sådanne bannerførere og aktører med indflydelse, navnlig blandt større private virksomheder, bør udpeges og efterstræbes på samtlige målmarkeder.