Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010PC0798

Ændret forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2010 af bidraget fra Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte til pensionsordningen

/* KOM/2010/0798 endelig udg.- NLE 2010/0330 */

52010PC0798

/* KOM/2010/0798 endelig udg.- NLE 2010/0330 */ Ændret forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2010 af bidraget fra Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte til pensionsordningen


[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 13.12.2010

KOM(2010) 798 endelig

2010/0330 (NLE)

Ændret forslag til

RÅDETS FORORDNING

om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2010 af bidraget fra Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte til pensionsordningen

SEK(2010) 1607 endelig

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET

Begrundelse og formål Rådet træffer hvert år efter forslag fra Kommissionen afgørelse om tilpasning af satsen for bidrag til pensionsordningen med virkning fra den 1. juli. |

Generel baggrund I henhold til artikel 83a, stk. 4, i vedtægten forelægger Kommissionen hvert år Rådet en ajourført beregning af den aktuarmæssige vurdering af pensionsordningen, der foretages hvert femte år, jf. bilag XII til vedtægten. I henhold til artikel 13 i bilag XII til vedtægten har Eurostat fremlagt rapporten om denne vurdering, hvori den bidragssats, der er nødvendig for at sikre den aktuarmæssige balance i pensionsordningen, fastlægges. For at efterleve den dom, der blev afsagt af Den Europæiske Unions Domstol den 24. november 2010 (sag C-40/10), har Rådet vedtaget Kommissionens forslag om tilpasning af vederlag og pensioner for 2009 (KOM(2009) 629). Da der i Eurostats beregning af bidragssatsen tages hensyn til værdien af tilpasningen af vederlag og pensioner for 2009, skal det tidligere beregnede bidrag til pensionsordningen revideres. Eurostat har udarbejdet et tillæg til Eurostats rapport fra 1. september 2010 om resultatet af 2010-ajourføringen af den aktuarmæssige vurdering for 2008. |

Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Der skal hvert år fremlægges et forslag om tilpasning af bidragssatsen for pensionsordningen. |

Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Ikke relevant. |

2. RESULTATER AF HØRINGERNE AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE

Høring af interesserede parter |

211 | Høringsmetoder, vigtigste målsektorer og respondenternes generelle profil De enkelte elementer i forslaget er blevet diskuteret med personalerepræsentanterne i overensstemmelse med de gældende procedurer. |

212 | Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem I forslaget tages der hensyn til de udtalelser, som de hørte parter har fremsat. |

Ekspertbistand |

229 | Beregningen af pensionsbidraget er blevet godkendt af en aktuar (ekstern konsulent). |

230 | Konsekvensvurdering Formålet med forslaget er at tilpasse Den Europæiske Unions tjenestemænds og øvrige ansattes bidrag til pensionsordningen af hensyn til ordningens aktuarmæssige balance. De er ikke andre alternativer i henhold til de gældende bestemmelser. |

3. FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER

Resumé af forslaget Eurostat har i henhold til bilag XII til vedtægten fremlagt en rapport og et tillæg hertil om den aktuarmæssige vurdering af pensionsordningen. Det fremgår af denne vurdering, at bidraget af hensyn til den aktuarmæssige balance i pensionsordningen bør være på 11,6 % af grundlønnen. Hvis vurderingen i henhold til artikel 83a, stk. 4, i vedtægten viser en afvigelse på mindst 0,25 point mellem den gældende bidragssats (11,3 %) og den, der er nødvendig for at opretholde den aktuarmæssige balance (11,6 %), undersøger Rådet, om der er grund til at ændre satsen efter de nærmere regler, der er fastsat i bilag XII. I henhold til artikel 2, stk. 1, i bilag XII må tilpasningen ikke føre til et bidrag, der er over et procentpoint højere eller lavere end den gældende sats året før. Kommissionen foreslår derfor, at bidragssatsen fastsættes til 11,6 % med virkning fra den 1. juli 2010. |

Retsgrundlag Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, særlig artikel 83a og bilag XII. |

Subsidiaritetsprincippet Forslaget vedrører et område, hvor Unionen har enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse. |

Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde: |

Ifølge artikel 83a i vedtægten træffer Rådet afgørelse herom med en forordning. |

Forslaget har ingen finansiel virkning på udgifterne. Anvendelse af den tilpasningsmetode, der er omhandlet i vedtægten, har direkte virkning for indtægterne. |

Reguleringsmiddel/reguleringsform |

Foreslået reguleringsmiddel: Forordning. |

Andre reguleringsmidler vil ikke være hensigtsmæssige af følgende grunde: - Ifølge artikel 83a i vedtægten træffer Rådet afgørelse herom med en forordning. |

4. BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

Det beskrives udførligt i finansieringsoversigten i bilaget, hvilken virkning en tilpasning af bidragssatsen for pensionsordningen vil have for indtægterne. |

2010/0330 (NLE)

Ændret forslag til

RÅDETS FORORDNING

om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2010 af bidraget fra Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte til pensionsordningen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, der er fastsat ved forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68, særlig artikel 83a og bilag XII til vedtægten,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

1. I henhold til artikel 13 i bilag XII til vedtægten har Eurostat fremlagt en rapport og et tillæg hertil om den aktuarmæssige vurdering for 2010 af pensionsordningen, hvorved parametrene i nævnte bilag ajourføres. Det fremgår af denne vurdering, at bidraget af hensyn til den aktuarmæssige balance i pensionsordningen bør være på 11,6 % af grundlønnen.

2. For at sikre den aktuarmæssige balance i pensionsordningen for tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union bør der derfor ske en tilpasning af bidraget, så det udgør 11,6 % af grundlønnen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Det bidrag, der er omhandlet i artikel 83, stk. 2, i vedtægten, fastsættes med virkning fra den 1. juli 2010 til 11,6 %.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formanden

FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAG

1. FORSLAGETS BETEGNELSE

Ændret forslag til Rådets forordning om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2010 af bidraget fra Den Europæiske Unions tjenestemænd og øvrige ansatte til pensionsordningen.

2. BUDGETPOSTER:

Kapitel og artikel:

400 Beskatning af vederlagene til tjenestemænd og øvrige ansatte

Budgetteret beløb for det pågældende år (budgettet for 2010):

602,4 mio. EUR

410 Personalets bidrag til finansiering af pensionsordningen

Budgetteret beløb for det pågældende år (budgettet for 2010):

430,5 mio. EUR

3. FINANSIELLE VIRKNINGER

( Forslaget har ingen finansielle virkninger

( Forslaget har ingen finansielle virkninger for udgifterne, men har følgende finansielle virkninger for indtægterne:

(i mio. EUR, 1 decimal)

Budgetpost | Indtægt | Seksmånedersperiode fra 1.7.2010 | 2011 |

Artikel 400 | Virkning for EU's egne indtægter | -1,2 | -2,4 |

Artikel 410 | Virkning for EU's egne indtægter | 5,7 | 11,4 |

Efter foranstaltningens iværksættelse |

2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 |

Artikel 400 | -2,4 | -2,4 | -2,4 | -2,4 | -2,4 |

Artikel 410 | 11,4 | 11,4 | 11,4 | 11,4 | 11,4 |

4. ANDRE BEMÆRKNINGER

Beregningsmåde:

Pensionsbidrag = nyt bidrag – gennemførelse i indeværende årNyt bidrag = gennemførelse x ny sats/gældende sats

Virkningen af den reducerede skatteindtægt = 21 % af forhøjelsen af pensionsbidraget.

Top