This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52010PC0751
Proposal for a COUNCIL REGULATION repealing Regulation (EEC) No 3448/80 on the implementation of Article 43 of the 1979 Act of Accession concerning the system of trade applicable to the goods covered by Regulations (EEC) No 3033/80 and (EEC) No 3035/80
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3448/80 om gennemførelsen af artikel 43 i tiltrædelsesakten vedrørende handelsordninger for varer henhørende under forordning (EØF) nr. 3033/80 og (EØF) nr. 3035/80
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3448/80 om gennemførelsen af artikel 43 i tiltrædelsesakten vedrørende handelsordninger for varer henhørende under forordning (EØF) nr. 3033/80 og (EØF) nr. 3035/80
/* KOM/2010/0751 endelig udg. */
Forslag til RÅDETS FORORDNING om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3448/80 om gennemførelsen af artikel 43 i tiltrædelsesakten vedrørende handelsordninger for varer henhørende under forordning (EØF) nr. 3033/80 og (EØF) nr. 3035/80 /* KOM/2010/0751 endelig udg. */
[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN | Bruxelles, den 17.12.2010 KOM(2010) 751 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3448/80 om gennemførelsen af artikel 43 i tiltrædelsesakten vedrørende handelsordninger for varer henhørende under forordning (EØF) nr. 3033/80 og (EØF) nr. 3035/80 BEGRUNDELSE En række retsakter, der er blevet vedtaget i løbet af de seneste årtier, er ikke mere relevante, men de er fortsat gældende. De er blevet forældede, fordi de havde midlertidig karakter, eller fordi deres indhold er blevet overtaget af efterfølgende retsakter. En lang række foranstaltninger i forbindelse med nye medlemsstaters tiltrædelse er blevet forældede efter landenes tiltrædelse. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen blev i deres interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning enige om, at EU-lovgivningen bør ajourføres og koncentreres ved at ophæve retsakter, der ikke mere anvendes[1]. Retsakter, der ikke mere er relevante, bør fjernes fra gældende EU-ret, så denne bliver mere gennemsigtig og utvetydig. Kommissionen har gjort en række tiltag for at fjerne forældet lovgivning fra gældende EU-ret, hovedsagelig ved at erklære de pågældende kommissionsretsakter for forældede. Senest har Kommissionen erklæret omkring 250 retsakter på landbrugsområdet for forældede, og en række andre retsakter på landbrugsområdet samt omkring 60 retsakter inden for handel med forarbejdede landbrugsprodukter vil snart blive erklæret forældede[2]. Kommissionen har udpeget en rådsretsakt inden for handel med forarbejdede landbrugsprodukter, der er baseret på artikel 43 i tiltrædelsesakten af 1979, og som ikke mere har nogen praktisk betydning, men fortsat er formelt gældende. Kommissionen har ikke beføjelse til at erklære rådsretsakter for forældede. Af hensyn til retssikkerheden foreslår Kommissionen, at Rådet ophæver den i forslaget nævnte retsakt. Dette forslag vedrører ophævelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 3448/80, som gennemførte artikel 43 i tiltrædelsesakten af 1979 (Grækenlands tiltrædelse af EF) vedrørende handelsordninger for forarbejdede landbrugsprodukter uden for traktatens bilag I. Denne forordning indeholdt overgangsforanstaltninger for handel med sådanne varer uden for bilag I mellem de daværende 9 EF-lande og Grækenland. Da Grækenland er et fuldgyldigt medlem nu, er denne forordning blevet forældet og bør ophæves. Foreliggende forslag er i lighed med forslaget vedrørende forældede retsakter på landbrugsområdet i det løbende forenklingsprogram, der blev vedtaget i forbindelse med gennemførelsen af Kommissionens strategi for forenkling af forskriftssystemet, og som for nylig blev ajourført ved dokument KOM(2008) 712 bilag 2 til Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2009. Forslag til RÅDETS FORORDNING om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3448/80 om gennemførelsen af artikel 43 i tiltrædelsesakten vedrørende handelsordninger for varer henhørende under forordning (EØF) nr. 3033/80 og (EØF) nr. 3035/80 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til tiltrædelsesakten af 1979, særlig artikel 43, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og ud fra følgende betragtninger: 1. Større gennemsigtighed i EU-lovgivningen er et væsentligt led i den strategi for bedre lovgivning, som EU-institutionerne er i gang med at gennemføre. I den forbindelse bør retsakter, som ikke længere har nogen egentlig virkning, fjernes fra gældende lovgivning. 2. Rådets forordning (EØF) nr. 3448/80 af 22. december 1980 om gennemførelsen af artikel 43 i tiltrædelsesakten vedrørende handelsordninger for varer henhørende under forordning (EØF) nr. 3033/80 og (EØF) nr. 3035/80[3] indeholdt overgangsforanstaltninger for handel med sådanne varer uden for bilag I mellem EF og Grækenland mellem 1. november 1981 og 31. juli 1982. Da Grækenland er et fuldgyldigt medlem nu, er den forordning ikke relevant og dermed forældet og bør derfor fjernes fra gældende EU-ret. 3. Af hensyn til retssikkerheden og klarheden bør forordning (EØF) nr. 3448/80 ophæves — VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Forordning (EØF) nr. 3448/80 ophæves. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende . Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Rådets vegne Formand [1] EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1. [2] EUT C 30 af 6.2.2009, s. 18. [3] EFT L 359 af 31.12.1980, s. 18.