Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010PC0534

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om anvendelse af EU's Solidaritetsfond

/* KOM/2010/0534 endelig udg. */

52010PC0534

/* KOM/2010/0534 endelig udg. */ Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om anvendelse af EU's Solidaritetsfond


[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 24.9.2010

KOM(2010) 534 endelig

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af EU's Solidaritetsfond

(fremsat af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006[1] giver mulighed for at anvende Den Europæiske Solidaritetsfond inden for et årligt loft på 1 mia. EUR ud over det beløb, som er fastsat for de relevante udgiftsområder i den finansielle ramme. Betingelserne for at få støtte fra fonden er beskrevet i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002[2].

På grundlag af den anmodning om tilskud fra fonden, som Irland har indgivet på grund af de kraftige regnskyl, der førte til oversvømmelser i november 2009, skønnes skaderne alt i alt at udgøre:

(i EUR) |

Direkte skader | Tærskel | Beløb baseret på 2,5 % | Beløb baseret på 6 % | Samlet foreslået støttebeløb |

Irland, oversvømmelser 2009 | 520 900 000 | 935 456 000 | 13 022 500 | 0 | 13 022 500 |

I alt | 13 022 500 |

Efter en gennemgang af anmodningen[3] og under hensyn til den maksimale grænse for bidrag fra fonden samt mulighederne for omfordeling af bevillinger til det udgiftsområde, hvor de ekstra udgifter skal afholdes, foreslår Kommissionen, at der i alt overføres 13 022 500 EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til udgiftsområde 1b i den finansielle ramme.

Med dette forslag om anvendelse af fonden indleder Kommissionen den forenklede trepartsprocedure, jf. punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006, for at sikre, at budgetmyndighedens to parter er enige i, at det er nødvendigt at anvende fonden, og kan tilslutte sig det beløb, der anmodes om. Kommissionen opfordrer begge budgetmyndighedens parter til hver især at underrette Kommissionen og den anden part om sine intentioner.

Hvis en af budgetmyndighedens to parter ikke kan give sin tilslutning, indkaldes der til et formelt trepartsmøde.

Kommissionen vil i overensstemmelse med punkt 26 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 fremlægge et foreløbigt forslag til ændringsbudget (FÆB) med henblik på at opføre de pågældende forpligtelses- og betalingsbevillinger på 2010-budgettet.

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af EU's Solidaritetsfond

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[4], særlig punkt 26,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond[5],

under henvisning til forslag fra Kommissionen[6], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den Europæiske Union har oprettet Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") for at udvise solidaritet med befolkningen i katastroferamte regioner.

(2) Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 1 mia. EUR.

(3) Forordning (EF) nr. 2012/2002 indeholder bestemmelser om anvendelsen af fonden.

(4) Irland har fremsat anmodning om anvendelse af fonden i forbindelse med en katastrofe forårsaget af alvorlige oversvømmelser -

VEDTAGET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010 tilføres 13 022 500 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende .

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

[1] EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

[2] EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

[3] Meddelelse til Kommissionen SEK(2010) 1031 om en anmodning fra Irland om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond.

[4] EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

[5] EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

[6] EUT C […] af […], s. […]

Top