Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010PC0061

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (Frontex) {SEK(2010) 149} {SEK(2010) 150}

/* KOM/2010/0061 endelig udg. - COD 2010/0039 */

52010PC0061

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (Frontex) {SEK(2010) 149} {SEK(2010) 150} /* KOM/2010/0061 endelig udg. - COD 2010/0039 */


[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 24.2.2010

KOM(2010) 61 endelig

2010/0039 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (Frontex)

{SEK(2010) 149}{SEK(2010) 150}

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET

Begrundelse og formål

Forslaget angår ændringer i Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (Frontex), som er nødvendige for at sikre, at Frontex-agenturet fungerer på veldefineret og korrekt vis i de kommende år. Formålet med forslaget er at tilpasse forordningen i lyset af de vurderinger, der er foretaget, og de praktiske erfaringer med henblik på en præcisering af agenturets opgaver og afhjælpning af de mangler, der er fundet.

Generel baggrund

Frontex-agenturet, som blev oprettet i 2004, blev operationelt i 2005. Kommissionen vedtog den 13. februar 2008, således som den blev bedt at gøre om i Haag-programmet, en meddelelse om evalueringen og den fremtidige udbygning af Frontex-agenturet (KOM(2008) 67 endelig), hvortil der hørte en konsekvensanalyse.

Meddelelsen indeholdt henstillinger på kort og mellemlang sigt samt idéer til den fremtidige udvikling af agenturet på længere sigt.

Meddelelsen fra 2008 blev hilst velkommen af Rådet og Europa-Parlamentet, der begge delte Kommissionens vurdering af, at agenturet havde været en succes fra starten, og opfordrede til, at agenturet blev yderligere styrket. Denne ambition har yderligere fundet udtryk i en lang række konklusioner fra Rådet og Det Europæiske Råd, i indvandrings- og asylpagten og i Stockholmprogrammet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 10. og 11. december 2009, og hvor der blev udtrykt ønske om en styrkelse af agenturet, bl.a. gennem en revision af de retlige regler om det. Der er således stærk interinstitutionel enighed om den rolle, agenturet skal spille i EU's integrerede grænseforvaltning, og om den retning, det generelt bør tage i fremtiden.

Ud over den nævnte rapport fra Kommissionen om evalueringen og den fremtidige udbygning af Frontex-agenturet fandt der en uafhængig evaluering sted i 2008 som krævet i henhold til artikel 33 i Frontex-forordningen. På grundlag af denne evaluering rettede Frontexbestyrelsen en række anbefalinger angående ændringer af agenturets retsgrundlag til Kommissionen.

Forslaget afspejler alle anbefalingerne fra meddelelsen fra 2008 og bestyrelsens anbefalinger, for så vidt som de kræver en revision af den retlige ramme for agenturet, med de i konsekvensanalysen beskrevne undtagelser.

Gældende bestemmelser

Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 med hensyn til denne ordning og om regulering af gæstemedarbejderes opgaver og beføjelser.

Rådets afgørelse 2005/358/EF af 26. april 2005 om hjemstedet for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser

2. HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEVENSANALYSE

Som opfølgning på meddelelsen blev der afholdt omfattende drøftelser i Rådet og i Europa-Parlamentet. Civilsamfundet og akademiske kredse organiserede ligeledes diskussioner af Frontex' rolle inden for rammerne af EU's indvandringspolitik.

Der har fundet regelmæssige drøftelser og informationsudvekslinger sted med medlemsstaterne på agenturets bestyrelsesmøder. Agenturet har til stadighed rapporteret om sine aktiviteter i bestyrelsen, i institutionerne og gennem de forskellige rapporter, der kræves i henhold til retsgrundlaget. Endvidere er der ført drøftelser mellem Kommissionens tjenestemænd, der beskæftiger sig med Frontex-agenturet, og deres kolleger i agenturet.

Sammen med de østrigske myndigheder organiserede Frontex den 10. september 2009 i Baden i Østrig en workshop for medlemmerne af eller repræsentanterne for bestyrelsen, som Kommissionen præsiderede, om revisionen af agenturets retlige rammer. Kommissionen har også hørt medlemsstaterne i Udvalget vedrørende Indvandring og Asyl under dets møde den 5. oktober 2008.

Konsekvensanalyse

Der er foretaget en konsekvensanalyse – arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene SEK(2010) 149. Der er foretaget en vurderinger af de alternative muligheder, der kunne tænkes under følgende grundelementer, der afspejler agenturets centrale målsætninger og aktiviteter:

- revision af de gældende bestemmelser om brug af teknisk udstyr i fælles operationer, herunder mekanismer for medlemsstaternes bidrag til dette udstyr

- mekanismer til at forbedre rådigheden over grænsevagter i fælles operationer

- revision af agenturets rolle ved forberedelsen, koordineringen og gennemførelsen af operationer, herunder med hensyn til at fordele opgaverne mellem agenturet og medlemsstaterne

- udvidelse af agenturets opgaver med hensyn til samarbejde med tredjeland om forvaltning af grænserne

- tillæggelse af beføjelser til agenturet til at indsamle og behandle personoplysninger

- revision af agenturets mandat med hensyn til tilbagesendelsesaktioner

- tillæggelse af beføjelser til agenturet til at bidrage til vurderingen af medlemsstaternes indsats i forbindelse med forvaltning af grænserne

De politiske valgmuligheder blev vurderet ud af følgende kriterier:

- Bidrager alternativet til at afhjælpe den fundne mangel, dvs. til bedre at nå den(de) relevante målsætning(er)?

- Har alternativet konsekvenser for tredjelande?

- Har alternativet budgetmæssige konsekvenser for agenturet eller medlemsstaterne?

- Hvilke mulige konsekvenser har det for de grundlæggende rettigheder?

Den løsningsmodel, der blev foretrukket i konsekvensanalysen, består af en kombination af følgende alternativer:

- En revideret mekanisme, hvor medlemsstaterne har pligt til at bidrage med udstyr, kombineret med, at Frontex gradvis vil indkøbe/leje sit eget udstyr, baseret på yderligere undersøgelser af behov og omkostninger

- En revideret mekanisme, hvor medlemsstaterne har pligt til at bidrage med personale, kombineret med en pulje af grænsevagter, der af medlemsstaterne udstationeres i Frontex på halvpermanent basis med status som nationale eksperter

- Der tillægges agenturet af en delvis ledende rolle i gennemførelsen af fælles operationer med detaljerede regler om den operative plan, evaluering og rapportering af hændelser, der skal varetages af Frontex

- Frontex får mulighed for at finansiere og gennemføre projekter vedrørende teknisk bistand i tredjelande og til at indsætte forbindelsesofficerer i tredjelande

- Frontex tillægges begrænsede beføjelser til at behandle personoplysninger vedrørende bekæmpelse af kriminelle netværk, der organiserer ulovlig indvandring, på betingelse af, at Frontex' behandling af personoplysninger er lovlig, nødvendig og står i et rimeligt forhold til agenturets opgaver

- Frontex tillægges en koordinerende rolle ved gennemførelsen af de fælles tilbagesendelsesaktioner

- Frontex tillægges en beføjelse til at analysere operationelle risici og behov i medlemsstaterne.

På grundlag af udtalelserne fra udvalget for konsekvensanalyse af 8. december 2009 og 11. januar 2010 er konsekvensanalysen blevet væsentligt ændret, navnlig med hensyn til problemafgrænsningen og sammenligningsgrundlaget, opstillingen af de generelle og operationelle målsætninger, afsnittene om subsidiaritet og proportionalitet samt omkostninger.

Den foretrukne løsning er fuldt ud afspejlet i dette lovgivningsforslag med undtagelse af at give Frontex begrænsede beføjelser til at behandle personoplysninger, der angår bekæmpelse af kriminelle netværk, der organiserer ulovlig indvandring. Kommissionen er af den opfattelse, at alle muligheder for at styrke bekæmpelsen af smugling af indvandrere og af menneskesmugling bør undersøges. Den foretrækker imidlertid at vende tilbage til spørgsmålet om personoplysninger i forbindelse med den samlede strategi for informationsudveksling, der skal fremlægges senere i år, og også at tage hensyn til de overvejelser, der skal foretages med hensyn til, hvordan samarbejdet mellem organerne på justits- og indenrigsområdet kan udvikles yderligere, jf. Stockholmprogrammet.

3. FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER

Resume af forslaget

De vigtigste ændringsforslag til Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 indeholder de ændringer, der er nødvendige for at efterkomme den foretrukne løsning i konsekvensanalysen. Endvidere indføres en række mindre ændringer, der i det væsentlige er af administrativ art, under hensyn til bestyrelsens anbefalinger, og der indsættes nye "standardbestemmelser", der er brugt i andre forslag fra Kommissionen om oprettelse af nye agenturer.

Retsgrundlag:

Artikel 74 og artikel 77, stk. 1, litra b) og c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Forslaget ændrer Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 om oprettelse af Frontex-agenturet, som i 2007 blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold, der begge havde hjemmel i de tilsvarende bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, nemlig artikel 62, stk. 2, litra a), og artikel 66.

Subsidiaritetsprincippet

I henhold til artikel 74 skal Rådet vedtage foranstaltninger med henblik på at sikre administrativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på de områder, der er omfattet af det pågældende afsnit, og mellem disse myndigheder og Kommissionen.

Artikel 77, stk. 1, litra b) og c), giver EU beføjelser til at udforme en politik, der skal sikre at der foretages personkontrol og effektiv overvågning ved passage af de ydre grænser, og at der gradvis indføres et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser.

Forslaget ligger inden for rammerne af disse bestemmelser og overholder særligt den delte kompetence i traktaten, idet medlemsstaterne fortsat er ansvarlige for kontrollen ved deres ydre grænser. Særligt bygger forslaget på det princip, at gæstemedarbejderne under operationer, agenturet koordinerer, kun kan udføre opgaver og udøve beføjelser i henhold til instrukserne fra og generelt under tilstedeværelse af en grænsevagt fra værtsmedlemsstaten. Afgørelser om afslag på indrejse efter Schengengrænsekodeksen kan kun træffes af værtsmedlemsstatens grænsevagter. Der overføres ingen beslutningskompetence til agenturet med hensyn hertil.

Formålet med forslaget er, samtidig med at de samme grundlæggende begrænsninger i de gældende bestemmelser bevares, yderligere at udvikle en integreret forvaltning af operativt samarbejde, og det kan ikke i tilstrækkelig grad opnås af medlemsstaterne.

- Proportionalitetsprincippet

EU-traktatens artikel 5 fastsætter, at EU kun handler i det omfang, det er nødvendigt for at nå traktatens mål. Den form, der er valgt til denne EU-foranstaltning, skal gøre det muligt at nå forslagets målsætning og sikre en så effektiv gennemførelse som muligt.

Det foreslåede initiativ — en ændring af forordningen — udgør en yderligere udvikling af Schengenreglerne til bekæmpelse af organiseringen af ulovlig indvandring og sikrer samarbejde mellem de kompetente tjenester i medlemsstaternes administrationer og mellem disse tjenester og Kommissionen. Forslaget er derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Reguleringsmiddel/reguleringsform

Foreslået retsakt: Forordning.

Andre reguleringsmidler ville ikke være hensigtsmæssige, da dette forslag ændrer en forordning.

4. BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

Forslaget ændrer en gældende forordning om et EU-agenturs beføjelser og funktionsmåde. Tilskuddet til Frontexagenturet indgår allerede i EU's budget.

5. YDERLIGERE OPLYSNINGER

Følgerne af de forskellige protokoller, der er vedlagt traktaterne, og af de associeringsaftaler, der er indgået med tredjelande.

Retsgrundlaget for dette forslag findes i tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, således at det system med "variabel geometri", der er foreskrevet i protokollerne om Det Forenede Kongeriges, Irlands og Danmarks stilling og i Schengenprotokollen, finder anvendelse. Forslaget er et led i udviklingen af Schengenreglerne. Derfor skal følgende konsekvenser med hensyn til de forskellige protokoller undersøges:

Det Forenede Kongerige og Irland

Det Forenede Kongerige og Irland deltager ikke i denne forordning i overensstemmelse med artikel 4 i protokollen om Schengenreglerne, der er knyttet som bilag til EU-traktaten og EF-traktaten, og artikel 8, stk. 2, i Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne.

Danmark:

I medfør af protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som EU traktaten og til EUF-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger i henhold til tredje del, afsnit V, i EUF-traktaten.

Nærværende forslag er en udvikling af Schengenreglerne, og ifølge artikel 4 i protokollen skal Danmark inden 6 måneder efter, at Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller et initiativ til udvikling af Schengenreglerne efter bestemmelserne i dette afsnit, træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning.

Island og Norge

For så vidt angår Island og Norge udgør dette forslag et led i udviklingen af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[1].

Schweiz

For så vidt angår Schweiz udgør dette forslag et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[2].

Liechtenstein

For så vidt angår Liechtenstein, udgør dette forslag et led i udviklingen af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[3].

Kort overblik over de foreslåede ændringer

Artikel 1 Oprettelse af agenturet

- Præcisering af de retlige rammer for agenturets virke

Artikel 1a Definitioner

- Præcisering af definitionen af "værtsmedlemsstat"

- Indførelse af begrebet Frontex' fælles støttehold

- Revidering af definitionen af teknisk udstyr

Artikel 2 Væsentligste opgaver

- Stk. 1, litra c): Udvidelse af arbejdet i forbindelse med risikoanalyser

- Stk. 1, litra d): Styrkelse af arbejdet i forbindelse med forskning

- Stk. 1, litra f): Indførelse af muligheden for at koordinere fælles tilbagesendelsesaktioner

- Stk. 1, litra h): Ny opgave vedrørende udvikling og drift af informationssystemer

- Stk. 1, litra i): Ny opgave vedrørende bistand til det europæiske grænseovervågningssystem

- Stk.1a: Forpligtelse for alt personale, der deltager i f.eks. fælles operationer eller fælles tilbagesendelsesaktioner, til at modtage den nødvendige uddannelse i de grundlæggende rettigheder

- Stk. 2, tredje afsnit: Indførelse af en ordning, hvorefter der skal aflægges rapport til bestyrelsen om medlemsstaternes operative aktiviteter sammen med tredjelande.

Artikel 3 Fælles operationer og pilotprojekter ved de ydre grænser

- Stk. 1: Der indføres en forpligtelse til at udarbejde en operativ plan, foretage en forudgående risikoanalyse og give agenturet mulighed for at bringe operationer til ophør, hvis betingelserne herfor ikke længere er opfyldt

- Stk. 2: Ny - der indføres en forpligtelse for agenturet til at oprette en pulje af grænsevagter (Frontex' fælles støttehold)

- Stk. 4: Der indføres en forpligtelse til at fremsende evalueringsrapporterne om operationerne til bestyrelsen inden 60 dage efter opgavens afslutning

- Stk. 5: Mulighed for øget finansiel støtte

Artikel 3a Organisationsaspekter af fælles operationer og pilotprojekter (ny)

Der indsættes en ny artikel, som i stk. 1 fastlægger de generelle betingelser vedrørende forpligtelsen til at udarbejde en operativ plan for alle operationer. Artiklen fastsætter, at der skal træffes bestemmelse om indholdet og elementerne i den operative plan, de respektive opgaver og ansvarsområder, sammensætningen af holdene, kommando og kontrol, rapporteringsordning, dvs. evaluering og rapportering af hændelser, teknisk udstyr og jurisdiktionskompetence.

Stk. 2 og 3 indeholder en forpligtelse for agenturet og den medlemsstat, der har indgivet anmodningen, til at indgå aftale om den operative plan, og bestemmer, at agenturet skal sikre den operationelle gennemførelse af alle organisatoriske forhold.

Artikel 3b Sammensætning og indsættelse af Frontex' fælles støttehold (ny)

Der indsættes en ny artikel, der bestemmer følgende:

Stk. 1: de generelle betingelser angående profilen for og antallet af grænsevagter, der skal stilles til rådighed for Frontex' fælles støttehold

Stk. 2: agenturets forpligtelse til at bidrage til Frontex' fælles støttehold

Stk. 3: medlemsstaternes forpligtelse til at stille grænsevagter til rådighed med henblik på indsættelse

Stk. 4: forpligtelse for medlemmerne af holdene til at udføre deres opgaver i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og den menneskelige værdighed

Stk. 5: kommunikationen med hensyn til Frontex' fælles støttehold skal foregå gennem de nationale kontaktpunkter

Stk. 6: forpligtelse for agenturet til at udpege en koordinationsansvarlig, når medlemmerne af Frontex' fælles støttehold indsættes

Stk. 7: forpligtelse for agenturet til at betale omkostningerne i forbindelse med medlemsstaternes grænsevagters deltagelse i Frontex' fælles støttehold

Artikel 4 Risikoanalyse

Der indføres en forpligtelse for medlemsstaterne til at fremsende de nødvendige oplysninger om trusler ved de ydre grænser.

Der indsættes et nyt afsnit, hvorved der skabes en forpligtelse for agenturet til regelmæssigt at vurdere medlemsstaternes kapacitet til at imødegå forestående udfordringer ved de ydre grænser.

Artikel 5 Uddannelse

Der indsættes en forpligtelse for medlemsstaterne til at integrere det fælles grundlæggende uddannelsesprogram i uddannelsen af nationale grænsevagter, og der fastsættes udtrykkeligt et krav om, at uddannelsen, som det allerede er tilfældet i Frontex' arbejdsprogram, skal omfatte spørgsmål vedrørende de grundlæggende rettigheder.

Artikel 6 Forskning

Der sker en styrkelse af agenturets rolle, dvs. undersøgelse af og bidrag til udviklingen inden for relevant forskning.

Artikel 7 Teknisk udstyr

Der foretages følgende ændringer i bestemmelserne om teknisk udstyr:

Stk. 1 Præcisering af agenturets beføjelser med hensyn til indkøb og leje af teknisk udstyr og af reglerne om indregistrering af tungt udstyr

Stk. 2 Forpligtelse for agenturet til at udarbejde og ajourføre en central fortegnelse over en pulje af teknisk udstyr

Stk. 3 Forpligtelse for medlemsstaterne til at bidrage til puljen af teknisk udstyr med henblik på at have et minimum af udstyr til dækning af agenturets behov

Stk. 4 Regler angående agenturets forvaltning af puljen af teknisk udstyr

Stk. 5 Regler om refusion af minimumsantallet for hver type udstyr, betingelser for indsættelse og udgifter hertil

Stk. 6 Forpligtelse for agenturet til at aflægge rapport om sammensætning og indsættelse af udstyret, der indgår i puljen af teknisk udstyr, og bestyrelsens efterfølgende foranstaltninger.

Artikel 8 Støtte til medlemsstater i situationer, der kræver øget teknisk og operativ bistand ved de ydre grænser

Slettet, idet dette nu er tilstrækkeligt dækket af bestemmelserne om fælles operationer, teknisk udstyr og Frontex' fælles støttehold.

Artikel 8e Operativ plan

Stk. 1: Nødvendige tilpasninger som følge af bestemmelserne i den nye artikel 3a.

Artikel 8h Omkostninger

Stk. 1 Indsættelse af en bestemmelse om refusion af omkostninger i forbindelse med Frontex' fælles støttehold.

Artikel 9 Samarbejde om tilbagesendelse

Stk. 1 Præcisering af EU's tilbagesendelsespolitik, finansielle bestemmelser og ny mulighed for, at en medlemsstat kan anmode agenturet om at sikre koordineringen af en tilbagesendelsesaktion.

Stk. 2 og 3 Agenturets forpligtelse til at vedtage en adfærdskodeks, der skal anvendes under fælles tilbagesendelsesaktioner, herunder med hensyn til tilsyn med tvangsmæssig tilbagesendelse og overholdelse af de grundlæggende rettigheder.

Stk. 4 Medlemsstaternes forpligtelse til at underrette agenturet om planlagte tilbagesendelsesaktioner og omfanget af den bistand, agenturet anmodes om. Agenturets forpligtelse til at udarbejde en rullende operativ plan, som bestyrelsen skal træffe afgørelse om.

Stk. 5 Præcisering af agenturets rolle med hensyn til fastlæggelse af, hvilke tredjelande der er relevante.

Artikel 11 Systemer til udveksling af oplysninger

Ændring af agenturets rolle i form af en forpligtelse til at fremme udvekslingen af oplysninger

Indsættelse af en forpligtelse for agenturet til at udvikle og drive et informationssystem til at udveksle klassificerede oplysninger.

Artikel 11a Databeskyttelse (ny)

Forpligtelse for agenturet til at behandle oplysninger i henhold til forordning (EF) nr. 45/2001 og for bestyrelsen til at træffe foranstaltninger til at anvende den pågældende forordning.

Artikel 11b Sikkerhedsregler for beskyttelse af klassificerede oplysninger og ikke-klassificerede følsomme oplysninger (ny)

Agenturets forpligtelse til at anvende sikkerhedsprincipperne i afgørelse 2001/844 på klassificerede oplysninger. Forpligtelse til at behandle ikke-klassificerede følsomme oplysninger som vedtaget og gennemført af Kommissionen.

Artikel 13 Samarbejde med EU-agenturer og -organer og internationale organisationer

Indsættelse af muligheden for at samarbejde med andre EU-agenturer og –organer.

Artikel 14 Fremme af det operative samarbejde med tredjelande og samarbejdet med de kompetente myndigheder i tredjelande

Der indsættes følgende stykker:

Stk. 2 Mulighed for, at agenturet kan indsætte forbindelsesofficerer i tredjelande

Stk. 3 Beskrivelse af forbindelsesofficerernes opgaver

Stk. 4 Mulighed for, at agenturet kan opnå EU-finansiering til at iværksætte projekter angående teknisk bistand i tredjelande og indbyde observatører

Stk. 5 Medlemsstaternes forpligtelse til evt. at præcisere agenturets rolle i deres bilaterale aftaler med tredjelande

Stk. 7 Indsættelse af forbindelsesofficerer og indgåelse af aftaler med tredjelande kræver forudgående godkendelse af Kommissionen.

Artikel 15a Hjemstedsaftale (ny)

Præcisering af nødvendigheden af og betingelserne for en hjemstedsaftale mellem agenturet og værtsmedlemsstaten.

Artikel 17 Personale

Stk. 3 Præcisering af agenturets personales rolle med bestemmelse om, at kvalificeret personale skal deltage i de operative aktiviteter.

Artikel 20 Bestyrelsens beføjelser

Stk. 2, litra h), Forudgående godkendelse fra Kommissionen er nødvendig for at vedtage eller ændre agenturets organisationsplan og personalepolitik (ny)

Stk. 2, litra i), Indsættelse af en bestemmelse om godkendelse af agenturets flerårige plan (ny)

Stk. 4 afspejler agenturets øgede rolle med hensyn til relevante forskningsaktiviteter.

Artikel 21 - Bestyrelsens sammensætning

Stk. 1 Slettelse af begrænsningen i mandatperiodens forlængelse

Stk. 3 Indsættelse af henvisning til de indgåede associeringsaftaler.

Artikel 25 Den administrerende direktørs opgaver og beføjelser

Stk. 3, litra g), Indsættelse af forpligtelse til at iværksætte de operative planer.

2010/0039 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (Frontex)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 74 og artikel 77, stk. 1, litra b) og c),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter fremsendelse af forslaget til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

1. Udvikling af en fremsynet og omfattende EU-indvandringspolitik, der bygger på solidaritet og ansvarlighed, vedbliver med at være et centralt politisk mål for Den Europæiske Union.

2. Formålet med EU's politik vedrørende EU's ydre grænser er at skabe en integreret forvaltning, der sikrer et højt og ensartet niveau for kontrol og overvågning, hvilket er en nødvendig følge af den frie bevægelighed for personer inden for Den Europæiske Union og et afgørende aspekt af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Med henblik herpå er det bestemt, at der skal indføres fælles regler for standarder og procedurer for kontrol ved de ydre grænser.

3. Effektiv anvendelse af de fælles regler kræver en øget samordning af det operative samarbejde mellem medlemsstaterne.

4. I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særligt retten til menneskelig værdighed, forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, retten til frihed og sikkerhed, retten til beskyttelse af personoplysninger, asylretten, princippet om non-refoulement, forbuddet mod forskelsbehandling, barnets rettigheder og adgang til effektive retsmidler. Denne forordning bør anvendes af medlemsstaterne i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

5. I 2004 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 2007/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser[4] (Frontex, herefter benævnt "agenturet"), som blev funktionsdygtigt i maj 2005.

6. Forordning (EF) nr. 2007/2004 blev ændret i 2007 ved forordning (EF) nr. 863/2007 om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold[5].

7. Effektiv forvaltning af de ydre grænser ved hjælp af kontrol og overvågning bidrager til at bekæmpe ulovlig indvandring og menneskehandel og forebygge trusler mod medlemsstaternes indre sikkerhed, offentlige orden, folkesundheden og internationale forbindelser.

8. Grænsekontrol ved de ydre grænser er ikke kun i de medlemsstaters interesse, ved hvis ydre grænse kontrollen foretages, men i alle de medlemsstaters interesse, der har ophævet grænsekontrollen ved deres indre grænser.

9. Det flerårige program for et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste (Stockholmprogrammet), som Det Europæiske Råd vedtog den 10. og 11. december 2009, opfordrer til en afklaring og styrkelse af Frontex' rolle med hensyn til forvaltningen af Den Europæiske Unions ydre grænser.

10. Agenturets opgaver bør derfor revideres med henblik på særligt at styrke agenturets operative kapacitet samtidig med, at alle de foranstaltninger, der træffes, står i et rimeligt forhold til målsætningerne og fuldt ud overholder de grundlæggende rettigheder og de rettigheder, der tilkommer flygtninge og asylansøgere, herunder særlig princippet om non-refoulement.

11. De nuværende muligheder for at yde effektiv bistand til medlemsstaterne med hensyn til den operationelle del af forvaltningen af de ydre grænser bør styrkes for så vidt angår de tekniske ressourcer, der er til rådighed. Agenturet bør være i stand til med tilstrækkelig nøjagtighed at planlægge koordineringen af fælles operationer eller pilotprojekter.

12. Det vil generelt bidrage til en bedre planlægning og gennemførelse af de påtænkte operationer, agenturet koordinerer, hvis medlemsstaterne og/eller agenturet er forpligtede til at stille et minimum af nødvendigt teknisk udstyr til rådighed.

13. Agenturet bør udarbejde fortegnelser over teknisk udstyr, som medlemsstaterne og agenturet stiller til rådighed, og på den måde bidrage til at samle materialeressourcerne. Fortegnelserne bør indeholde det minimum af kategorier af teknisk udstyr, der er nødvendigt, for at agenturet kan udføre sine opgaver.

14. For at sikre, at operationerne bliver effektive, bør medlemsstaterne stille et passende antal uddannede grænsevagter til rådighed, som kan deltage i fælles operationer og pilotprojekter. Der bør derfor træffes bestemmelse om oprettelse af hold af grænsevagter, som agenturet kan sætte ind.

15. Agenturet bør kunne bidrage til holdene med grænsevagter, som medlemsstaterne udstationerer i agenturet på halvpermanent basis, og de samme retlige regler bør gælde for grænsevagterne i forbindelse med udøvelsen af deres opgaver og beføjelser som for de gæstemedarbejdere, medlemsstaterne har bidraget direkte med til holdene. Agenturet bør tilpasse sine interne regler om udstationerede nationale eksperter, så det bliver muligt for værtsstaten at give instrukser direkte til grænsevagterne under de fælles operationer og pilotprojekterne.

16. En veldefineret operativ plan, hvori der indgår evaluering og en forpligtelse til at aflægge rapport om hændelser, og som er aftalt inden de deltagende medlemsstaters og agenturets påbegyndelse af operationerne, vil generelt bidrage til at opfylde formålene med denne forordning ved at indføre en mere harmoniseret fremgangsmåde med hensyn til koordineringen af operationerne.

17. Rapporteringsordningen for hændelser bør bruges af agenturet til at fremsende alle oplysninger vedrørende troværdige anmeldelser af tilsidesættelse af særligt forordning (EF) nr. 2007/2004 og Schengengrænsekodeksen, herunder af de grundlæggende rettigheder, der har fundet sted under fælles operationer og pilotprojekter, til de relevante offentlige myndigheder og bestyrelsen.

18. Risikoanalyser har vist sig at være et centralt element i gennemførelsen af operationer ved de ydre grænser. Kvaliteten heraf bør forbedres ved at udvide dem med en metode til at evaluere de nationale strukturer, udstyr og ressourcer, som medlemsstaternes råder over.

19. Agenturet bør tilbyde de ansatte i de kompetente nationale tjenester uddannelse, herunder i de grundlæggende rettigheder, på europæisk niveau for nationale instruktører af grænsevagter og videreuddannelse og seminarer vedrørende kontrol og overvågning af de ydre grænser og udsendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i medlemsstaterne. Agenturet kan tilrettelægge uddannelsesaktiviteter i medlemsstaterne i samarbejde med disse. Medlemsstaterne bør integrere resultaterne af agenturets arbejde hermed i de nationale programmer for uddannelse af deres grænsevagter.

20. Agenturet bør følge og bidrage til udviklingen inden for videnskabelig forskning, der er relevant for dets arbejdsområde, og formidle sådanne oplysninger til Kommissionen og medlemsstaterne.

21. I de fleste medlemsstater falder de operative aspekter af tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt i medlemsstaten, ind under den kompetence, der er tillagt de myndigheder, der er ansvarlige for kontrol ved de ydre grænser. Da der er en klar merværdi ved at udføre disse opgaver på EU-niveau, bør agenturet derfor i overensstemmelse med EU's politik for tilbagesendelse yde den nødvendige bistand og koordinering til tilrettelæggelsen af medlemsstaternes fælles tilbagesendelsesaktioner, udvikle den bedste praksis for erhvervelse af rejsedokumenter og opstille en adfærdskodeks, som skal følges ved udsendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt på medlemsstaternes område. Der bør ikke stilles finansielle midler fra EU til rådighed for aktiviteter og operationer, der ikke udføres i overensstemmelse med charteret om grundlæggende rettigheder.

22. Agenturet kan for at opfylde sin mission og i det omfang, dets arbejdsopgaver kræver det, samarbejde med Europol, Det Europæiske Asylstøttekontor, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og andre EU-agenturer og -organer, de kompetente myndigheder i tredjelande og internationale organisationer, der har kompetence med hensyn til spørgsmål, der er omfattet af forordning (EF) nr. 2007/2004, inden for rammerne af aftaler, der er indgået i henhold til de relevante bestemmelser i traktaten. Agenturet bør fremme det operative samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande inden for rammerne af Den Europæiske Unions udenrigspolitik.

23. Det bliver mere og mere vigtigt at samarbejde med tredjelande om spørgsmål, der henhører under forordning (EF) nr. 2007/2004. For at etablere en solid model for samarbejdet med de relevante tredjeland bør agenturet have mulighed for at iværksætte og finansiere projekter angående teknisk bistand og at indsætte forbindelsesofficerer i tredjelande. Agenturet bør have mulighed for at indbyde repræsentanter for tredjelande til at deltage i dets aktiviteter, når der er givet den nødvendige uddannelse. Det er også relevant at indføre et samarbejde med tredjelande med henblik på at fremme EU-standarderne for forvaltning af grænserne, herunder overholdelse af de grundlæggende rettigheder og den menneskelige værdighed.

24. For at sikre åbne og gennemsigtige ansættelsesvilkår og ligebehandling af personalet bør vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (herefter "vedtægten") finde anvendelse på agenturets personale og den administrerende direktør, herunder reglerne om tavshedspligt eller tilsvarende fortrolighedskrav.

25. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[6] finder anvendelse på agenturets behandling af personoplysninger. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse bør derfor føre tilsyn med behandlingen af personoplysninger i agenturet og har beføjelser til i agenturet at få adgang til alle de oplysninger, som er nødvendige for den tilsynsførendes undersøgelser.

26. I det omfang, medlemsstaterne behandler personoplysninger, finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[7] fuldt ud anvendelse.

27. Agenturet bør, når det varetager den operationelle forvaltning af it-systemer, følge europæiske og internationale standarder under hensyntagen til de højeste faglige krav.

28. Målene for denne forordning, nemlig oprettelsen af en integreret forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på EU-plan; EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

29. For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF[8] om visse gennemførelsesbestemmelser til den pågældende aftale. Delegationer fra Republikken Island og Kongeriget Norge bør derfor deltage i arbejdet i agenturets bestyrelse som medlemmer, men med begrænset stemmeret.

30. For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[9], henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, B, og G, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF om undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen.

31. For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, B og G, i afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999, sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/261/EF[10].

32. I medfør af protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, bortset fra "foranstaltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser, eller foranstaltninger vedrørende en ensartet udformning af visa". Dette forslag er et led i udviklingen af Schengenreglerne, og i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling skal Danmark inden 6 måneder efter, at Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller et initiativ til udbygning af Schengenreglerne, som er omfattet af tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning.

33. Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne[11]. Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

34. Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[12]. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

35. Agenturet bør fremme tilrettelæggelsen af operative aktioner, hvor medlemsstaterne kan udnytte den ekspertise og de faciliteter, som Irland og Det Forenede Kongerige måtte være parate til at tilbyde, efter nærmere bestemmelser, der skal fastsættes af bestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Repræsentanter for Irland og Det Forenede Kongerige bør derfor indbydes til at overvære alle bestyrelsesmøderne, så de i fuldt omfang kan deltage i drøftelserne vedrørende forberedelsen af de operative aktioner.

36. Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige er uenige om, hvor Gibraltars grænser skal drages.

37. Når anvendelsen af denne forordning på Gibraltars grænser suspenderes, indebærer dette ikke, at de pågældende stater har ændret deres respektive holdning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1 Ændring

I forordning (EF) nr. 2007/2004 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1, stk. 2, affattes således:

"2. Agenturet skal under hensyntagen til, at ansvaret for kontrol og overvågning af de ydre grænser ligger hos medlemsstaterne, fremme og effektivisere anvendelsen af nuværende og fremtidige EU-foranstaltninger vedrørende forvaltning af de ydre grænser, navnlig Schengengrænsekodeksen[13], i overensstemmelse med relevant EU-ret, folkeret, forpligtelser vedrørende adgang til international beskyttelse og de grundlæggende rettigheder. Agenturet skal gøre dette ved at samordne medlemsstaternes gennemførelse af sådanne foranstaltninger og herved bidrage til at sikre et effektivt, højt og ensartet niveau for personkontrol og overvågning af medlemsstaternes ydre grænser."

2) I artikel 1a foretages følgende ændringer:

a) Nr. 2) affattes således:

"2) "værtsmedlemsstat": en medlemsstat, på hvis område eller i hvis umiddelbare nærhed en indsættelse af et hurtigt grænseindsatshold eller en fælles operation eller et pilotprojekt finder sted".

b) Nr. 4) affattes således:

"4) "medlemmer af holdene": grænsevagter fra andre medlemsstater end værtsmedlemsstaten, som gør tjeneste i de hurtige grænseindsatshold eller i Frontex' fælles støttehold".

c) Som nr. 7) indsættes:

"7) "teknisk udstyr": enhver form for teknisk udstyr, som indsættes under fælles operationer, pilotprojekter, hurtige grænseindsatshold, tilbagesendelsesaktioner eller projekter til ydelse af teknisk bistand".

3) Artikel 2 ændres således:

a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:

i) Litra c) og d) affattes således:

"c) foretage risikoanalyser, herunder evalueringer af medlemsstaternes kapacitet med hensyn til at imødegå trusler og pres ved de ydre grænser

d) deltage i udviklingen af forskning, der er relevant for kontrol og overvågning af de ydre grænser".

ii) Litra f) affattes således:

"f) yde medlemsstaterne den nødvendige støtte, herunder, når agenturet anmodes herom, koordinere tilrettelæggelsen af fælles tilbagesendelsesaktioner".

iii) Som litra h) og i) indsættes:

"h) udvikle og drive informationssystemer, der gør det muligt at foretage hurtig og pålidelig udveksling af oplysninger om risici, der er ved at opstå ved de ydre grænser, herunder det informations- og koordineringsnet, der er oprettet ved Rådets beslutning 2005/267/EF[14]

i) yde den nødvendige bistand til udvikling og drift af et europæisk grænseovervågningssystem og efter omstændighederne til udvikling af et fælles miljø til deling af informationer, herunder interoperabilitet mellem systemerne."

b) Som stk. 1a indsættes:

"Alle grænsevagter og andet af medlemsstaternes personale samt agenturets eget personale skal, inden de deltager i operative aktiviteter organiseret af agenturet, have modtaget uddannelse i relevant EU-ret og folkeret, herunder i de grundlæggende rettigheder og adgang til international beskyttelse."

c) I stk. 2 affattes det sidste afsnit således:

"Medlemsstaterne aflægger rapport til agenturet om disse operative spørgsmål ved de ydre grænser uden for agenturets rammer. Den administrerende direktør underretter regelmæssigt og mindst en gang om året bestyrelsen om disse spørgsmål ."

4) Artikel 3 affattes således:

"Artikel 3

Fælles operationer og pilotprojekter ved de ydre grænser

38. Agenturet evaluerer, godkender og samordner forslag til fælles operationer og pilotprojekter, der fremsættes af medlemsstaterne, herunder medlemsstaternes anmodninger i forbindelse med forhold, der kræver yderligere teknisk og operativ bistand.

Agenturet kan selv tage initiativ til fælles operationer og pilotprojekter i samarbejde med medlemsstaterne.

Det kan ligeledes beslutte at stille sit tekniske udstyr til rådighed for de medlemsstater, der deltager i fælles operationer og pilotprojekter.

Forud for fælles operationer og pilotprojekter bør der foretages en grundig risikoanalyse.

Agenturet kan også bringe fælles operationer og pilotprojekter til ophør, hvis betingelserne for at gennemføre disse initiativer ikke længere er opfyldt.

39. Agenturet opretter i henhold til artikel 3b en pulje af grænsevagter under betegnelsen Frontex' fælles støttehold til eventuel indsættelse under fælles operationer og pilotprojekter, jf. stk. 1. Agenturet træffer afgørelse om indsættelse af menneskelige ressourcer og teknisk udstyr i henhold til artikel 3a og 7.

40. Agenturet kan ved den praktiske gennemførelse af fælles operationer og pilotprojekter virke gennem specialafdelinger, jf. artikel 16.

41. Agenturet evaluerer resultaterne af de fælles operationer og pilotprojekter og fremsender de detaljerede evalueringsrapporter til bestyrelsen inden 60 dage efter aktivitetens afslutning. Agenturet foretager en overordnet sammenlignende analyse af disse resultater for at fremme kvaliteten, sammenhængen og effektiviteten af fremtidige operationer og projekter, der vedlægges agenturets årsberetning, jf. artikel 20, stk. 2, litra b).

42. Agenturet kan beslutte at finansiere eller medfinansiere de fælles operationer og pilotprojekter, der er nævnt i stk. 1, med tilskud fra dets budget i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der gælder for agenturet."

5) Som artikel 3a, 3b og 3c indsættes:

"Artikel 3a

Operative aspekter af fælles operationer og pilotprojekter

1. Den administrerende direktør udarbejder en operativ plan for aktiviteterne i artikel 3, stk. 1. Den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten indgår aftale om den operative plan med detaljeret angivelse af de organisatoriske forhold i god tid inden den påtænkte påbegyndelse af aktiviteten.

Den operative plan skal indeholde følgende:

a) en beskrivelse af situationen inkl. modus operandi og formålene med indsættelsen, herunder det operative mål

b) den forventede varighed af den fælles operation eller pilotprojekterne

c) det geografiske område, hvor den fælles operation eller pilotprojektet skal finde sted

d) en beskrivelse af opgaver og særlige instrukser for gæstemedarbejderne, herunder om tilladte søgninger i databaser og tilladte tjenestevåben samt tilladt ammunition og udstyr i værtsmedlemsstaten

e) sammensætningen af gæstemedarbejdernes hold

f) bestemmelser om kommando og kontrol med angivelse af navn og rang for de af værtsmedlemsstatens grænsevagter, der har ansvaret for samarbejdet med gæstemedarbejderne og agenturet, navnlig for de grænsevagter, som har kommandoen i indsættelsesperioden, og gæstemedarbejdernes plads i kommandoleddene

g) det tekniske udstyr, der skal indsættes under den fælles operation eller pilotprojektet, herunder særlige krav, såsom betingelser for brug, mandskab, der er anmodet om, transport og anden logistik samt finansielle bestemmelser

h) en rapporterings- og evalueringsordning, der skal indeholde detaljerede bestemmelser om rapportering af hændelser, standarder for evalueringsrapporten og en frist for indgivelse af den endelige evalueringsrapport i henhold til artikel 3, stk. 4

i) med hensyn til operationer til havs, særlige krav angående jurisdiktionskompetence og søretlige bestemmelser for det geografiske område, hvor den fælles operation funder sted.

2. Alle ændringer og tilpasninger af den operative plan skal godkendes af både den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten. Agenturet sender straks en kopi af den ændrede eller tilpassede operative plan til de deltagende medlemsstater.

3. Agenturet sikrer som led i dets koordinerende opgaver den operationelle gennemførelse af alle de operative aspekter af de fælles operationer og pilotprojekter i denne artikel og sikrer herunder tilstedeværelse af et medlem af agenturets personale.

Artikel 3b

Sammensætning og indsættelse af Frontex' fælles støttehold

1. På forslag fra den administrerende direktør træffer bestyrelsen med et absolut flertal af de stemmeberettigede medlemmer afgørelse om det samlede antal grænsevagter, der skal stilles til rådighed for Frontex' fælles støttehold, og om disses profil. Den samme procedure finder anvendelse med hensyn til senere ændringer af det samlede antal og profilerne. Medlemsstaterne bidrager til Frontex' fælles støttehold ved at udnævne grænsevagter, der svarer til de ønskede profiler, fra en national pulje oprettet på grundlag af de forskellige profiler, der er opstillet.

2. Agenturet bidrager også til Frontex' fælles støttehold med kompetente grænsevagter, der udstationeres af medlemsstaterne som nationale eksperter i henhold til artikel 17, stk. 5. Med henblik herpå bidrager medlemsstaterne ved at udstationere grænsevagter ved agenturet som nationale eksperter. Den maksimale varighed af udstationeringen må ikke overstige seks måneder ud af en tolvmåneders periode. De nationale eksperter skal i henhold til denne forordning anses for at være gæstemedarbejdere og pålægges de opgaver og tillægges de beføjelser, der er nævnt i artikel 10. Den medlemsstat, som har udstationeret de pågældende grænsevagter, anses for at være oprindelsesmedlemsstaten, jf. definitionen i artikel 1a, nr. 3, i forbindelse med anvendelsen af artikel 3c, 10 og 10b. Andet personale, der er midlertidigt ansat af agenturet, og som ikke er kvalificeret til at udøve funktioner i forbindelse med grænsekontrol, indsættes kun til koordineringsopgaver under fælles operationer og pilotprojekter.

3. Medlemsstaterne stiller grænsevagter til rådighed med henblik på indsættelse efter anmodning fra agenturet, medmindre de står i en helt usædvanlig situation, der væsentligt berører udførelsen af nationale opgaver. Anmodningen skal indgives mindst tredive dage før den planlagte indsættelse. Dette berører ikke oprindelsesmedlemsstatens selvstændige udvælgelse af personale og valg af varigheden af personalets indsættelse.

4. Under udførelsen af deres opgaver og under udøvelsen af deres beføjelser skal medlemmerne af Frontex' fælles støttehold fuldt ud overholde de grundlæggende rettigheder og respektere den menneskelige værdighed. De foranstaltninger, der træffes under udførelsen af deres opgaver og under udøvelsen af deres beføjelser, skal stå i et rimeligt forhold til målene med disse foranstaltninger. Under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser må medlemmerne af holdene ikke foretage nogen forskelsbehandling af personer på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

5. Agenturet udpeger i medfør af artikel 8g en koordinationsansvarlig for hver fælles operation eller pilotprojekt, hvor medlemmerne af Frontex' fælles støttehold skal indsættes.

6. Agenturet dækker de omkostninger, medlemsstaterne har afholdt i forbindelse med, at de har stillet deres grænsevagter til rådighed i henhold til stk. 1 for Frontex' fælles støttehold, jf. artikel 8h.

Artikel 3c

Instruktion af Frontex' fælles støttehold

1. Under indsættelsen af Frontex' fælles støttehold udsteder værtsmedlemsstaten instrukser til holdene i overensstemmelse med den operative plan, der er omhandlet i artikel 3a, stk. 1.

2. Agenturet kan gennem sin koordinationsansvarlige, jf. artikel 3b, stk. 5, sende sine synspunkter om instrukserne til værtsmedlemsstaten. I så fald tager værtsmedlemsstaten hensyn til disse synspunkter.

3. Værtsmedlemsstaten giver i overensstemmelse med artikel 8g al nødvendig bistand til den koordinationsansvarlige, herunder fuld adgang til Frontex' fælles støttehold når som helst under hele indsættelsen.

4. Medlemmerne af Frontex' fælles støttehold kan under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser fortsat pålægges disciplinærforanstaltninger i oprindelsesmedlemsstaten."

6) Artikel 4 affattes således:

"Artikel 4

Risikoanalyse

Agenturet udvikler og anvender en fælles integreret model for risikoanalyse.

Det udarbejder både generelle og specifikke risikoanalyser, der fremlægges for Rådet og Kommissionen. Med henblik herpå videregiver medlemsstaterne alle de nødvendige oplysninger om situationen og om eventuelle trusler ved de ydre grænser til agenturet.

Agenturet foretager regelmæssigt en vurdering af medlemsstaternes kapacitet til at imødegå forestående udfordringer, herunder aktuelle og fremtidige trusler og pres ved EU's ydre grænser. Agenturet foretager derfor en evaluering af medlemsstaternes strukturer, udstyr og ressourcer med hensyn til grænsekontrol. Resultaterne af disse evalueringer skal fremlægges mindst én gang om året for agenturets bestyrelse.

Agenturet indarbejder resultaterne af den fælles integrerede model for risikoanalyse i udformningen af det fælles grundlæggende uddannelsesprogram for grænsevagter i artikel 5."

7) Artikel 5, stk. 1, affattes således:

"Agenturet udarbejder og videreudvikler et fælles grundlæggende uddannelsesprogram for grænsevagter og tilbyder uddannelse på EU-niveau for instruktører, der uddanner medlemsstaternes nationale grænsevagter, herunder med hensyn til de grundlæggende rettigheder og adgang til international beskyttelse.

Medlemsstaterne indarbejder det fælles grundlæggende uddannelsesprogram i uddannelsen af deres nationale grænsevagter."

8) Artikel 6 og 7 affattes således:

"Artikel 6

Observation af og bidrag til forskningen

Agenturet følger og yder bidrag til udviklingen inden for forskning, der er relevant for kontrol og overvågning af de ydre grænser, og formidler disse oplysninger til Kommissionen og medlemsstaterne.

Artikel 7

Teknisk udstyr

1. Agenturet kan indkøbe eller leje teknisk udstyr til kontrol ved de ydre grænser med henblik på indsættelse under fælles operationer, pilotprojekter, hurtige grænseindsatshold, tilbagesendelsesaktioner eller projekter vedrørende teknisk bistand inden for rammerne af de finansielle regler, der gælder for agenturet. Inden erhvervelse af udstyr, der medfører væsentlige udgifter for agenturet, skal der foretages en grundig behovs- og costbenefitanalyse. Hvis agenturet indkøber eller lejer vigtigt teknisk udstyr, såsom fartøjer til patruljering af det åbne hav eller kysten, som skal anvendes i fælles operationer, finder følgende bestemmelser anvendelse:

- ved indkøb indgår agenturet aftale med en medlemsstat om, at den sørger for indregistrering af udstyret

- ved leje skal udstyret indregistreres i en medlemsstat.

Indregistreringsmedlemsstaten eller leverandøren af teknisk udstyr tilvejebringer de nødvendige eksperter og teknisk mandskab til at betjene det tekniske udstyr på en juridisk holdbar og sikker måde.

2. Agenturet udarbejder og ajourfører en central fortegnelse over udstyret i en pulje af teknisk udstyr bestående af udstyr tilhørende medlemsstaterne eller agenturet til brug for kontrol af de ydre grænser. Puljen af teknisk udstyr skal indeholde et minimumsantal af hver type teknisk udstyr, der er fastsat i henhold til stk. 5. Udstyret i puljen af teknisk udstyr skal indsættes under aktiviteterne i artikel 3, 8a og 9.

3. Medlemsstaterne bidrager til puljen af teknisk udstyr i stk. 2. For så vidt som det indgår i minimumsantallet for udstyr for det pågældende år, skal medlemsstaterne stille deres tekniske udstyr til rådighed inden 30 dage med henblik på indsættelse efter anmodning fra agenturet, medmindre de står over for en helt usædvanlig situation, der væsentligt berører udførelsen af nationale opgaver. Deres bidrag til puljen af teknisk udstyr revideres en gang om året.

4. Agenturet forvalter fortegnelsen over puljen af teknisk udstyr som følger:

a) klassificering efter type udstyr og type operation

b) klassificering efter ejer (medlemsstat, agenturet, andre)

c) samlet antal for det nødvendige udstyr

d) eventuelle krav til mandskabet

e) andre oplysninger, såsom nærmere oplysninger angående indregistrering, krav til transport og vedligeholdelse, gældende nationale eksportordninger, tekniske instrukser og andre oplysninger, der er relevante for at kunne betjene udstyret rigtigt.

5. Agenturet finansierer indsættelsen af det udstyr, der indgår i det minimumsantal for udstyr, som en medlemsstat skal bidrage med det pågældende år. Indsættelse af udstyr, der ikke indgår i minimumsantallet, skal samfinansieres af agenturet med indtil 60 % af de berettigede udgifter.

Reglerne, herunder det krævede samlede minimumsantal for hver type udstyr og betingelserne for indsættelse og refusion af udgifter, fastsættes for hvert år af bestyrelsen på forslag fra den administrerende direktør i henhold til artikel 24. Af budgetmæssige grunde bør afgørelsen herom træffes af bestyrelsen senest den 31. marts.

Agenturet fremsætter forslag om minimumsantallet for udstyr under hensyn til dets behov, navnlig for at kunne udføre fælles operationer, pilotprojekter og tilbagesendelsesaktioner i overensstemmelse med agenturets arbejdsprogram for det pågældende år.

6. Agenturet aflægger rapport om sammensætningen og indsættelsen af udstyret, der indgår i puljen af teknisk udstyr, til bestyrelsen en gang om måneden. Hvis minimumsantallet for udstyr, jf. stk. 5, ikke opfyldes, underretter den administrerende direktør straks bestyrelsen herom. Bestyrelsen træffer afgørelse om prioriteringen af indsættelsen af det tekniske udstyr som hastesag og træffer de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe de påpegede mangler. Den underretter Kommissionen om de påpegede mangler og om, hvilke foranstaltninger der er truffet. Kommissionen kan siden underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom og meddele dem sin egen vurdering."

9) Artikel 8 ophæves.

10) I artikel 8e, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a) Litra f) og g) affattes således:

"f) bestemmelser om kommando og kontrol med angivelse af navn og rang for de af værtsmedlemsstatens grænsevagter, der har ansvaret for samarbejdet med de hurtige grænseindsatshold, navnlig for de grænsevagter, som har kommandoen over holdene i indsættelsesperioden, og holdenes placering i kommandoleddene

g) det tekniske udstyr, der skal indsættes sammen med holdene, herunder særlige krav, såsom betingelser for brug, mandskab, der er anmodet om, transport og anden logistik samt finansielle bestemmelser".

b) Som litra h) og i) indsættes:

"h) en rapporterings- og evalueringsordning med detaljerede bestemmelser om rapportering af hændelser, standarder for evalueringsrapporten og en frist for indgivelse af den endelige evalueringsrapport i henhold til artikel 3, stk. 4

i) med hensyn til operationer til havs, særlige krav angående jurisdiktionskompetence og søretlige bestemmelser for det geografiske område, hvor den fælles operation finder sted."

11) I artikel 8h affattes stk. 1 således:

"1. Agenturet dækker fuldt ud følgende omkostninger afholdt af medlemsstaterne i forbindelse med, at de har stillet grænsevagter til rådighed til formålene i artikel 3, stk. 2, og artikel 8a og 8c:"

12) Artikel 9 affattes således:

"Artikel 9

Samarbejde om tilbagesendelse

1. Inden for rammerne af EU's tilbagesendelsespolitik og navnlig direktiv 2008/115/EF[15] yder agenturet den nødvendige bistand og sikrer efter anmodning fra de deltagende medlemsstater koordineringen med henblik på at tilrettelægge medlemsstaternes fælles tilbagesendelsesaktioner. Agenturet kan beslutte at finansiere eller medfinansiere operationerne og projekterne i dette stykke med tilskud fra dets budget i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser, der gælder for agenturet. Agenturet kan tillige bruge de EU-midler, der er afsat på udsendelsesområdet. Agenturet sikrer, at det i støtteaftaler med medlemsstaterne gøres til en betingelse for finansiel støtte, at charteret for de grundlæggende rettigheder fuldt ud overholdes.

2. Agenturet opstiller en adfærdskodeks for tilbagesendelse med fly af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt i EU, idet denne skal finde anvendelse på alle fælles tilbagesendelsesaktioner, agenturet koordinerer, og indeholde en beskrivelse af fælles standardprocedurer, som bør forenkle tilrettelæggelsen af samlet tilbagesendelse med fly og sikre tilbagesendelse på en human måde og under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, navnlig princippet om den menneskelige værdighed, forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, ret til frihed og sikkerhed, retten til beskyttelse af personoplysninger og forbuddet mod forskelsbehandling.

3. Adfærdskodeksen skal særligt tage hensyn til forpligtelsen i artikel 8, stk. 6, i direktiv 2008/115/EF til at sørge for en effektiv ordning for tilsyn med tvangsmæssig tilbagesendelse. Tilsynet med fælles tilbagesendelsesaktioner bør ske uafhængigt og bør omfatte hele den fælles tilbagesendelsesaktion fra før afrejsen til overdragelsen af de tilbagevendende til tilbagesendelseslandet. Endvidere skal den tilsynsførendes bemærkninger, der skal omfatte overholdelse af adfærdskodeksen og særligt de grundlæggende rettigheder, stilles til rådighed for Kommissionen og indgå i den interne endelige rapport om tilbagesendelsesaktionen. For at sikre åbenhed og sammenhæng i vurderingen af de tvangsmæssige tilbagesendelsesaktioner skal den tilsynsførendes rapporter indgå i en årsrapportordning.

4. Medlemsstaterne giver en gang om måneden agenturet meddelelse om deres situation med hensyn til tilbagesendelse og oplyser, i hvilket omfang der er behov for agenturets bistand eller koordinering. Agenturet udarbejder en rullende operativ plan for at give de medlemsstater, der anmoder om det, den nødvendige operative støtte, herunder i form af det tekniske udstyr nævnt i artikel 7, stk. 1. Bestyrelsen træffer i henhold til artikel 24 efter forslag fra den administrerende direktør afgørelse om indholdet af og modus operandi for den rullende operative plan.

5. Agenturet samarbejder med de kompetente myndigheder i de relevante tredjelande, jf. artikel 14, og udvikler bedste praksis vedrørende erhvervelse af rejsedokumenter og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold."

13) Artikel 10, stk. 2, affattes således:

"2. Under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser overholder gæstemedarbejderne EU-retten i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og værtsmedlemsstatens nationale lovgivning."

14) Artikel 11 affattes således:

"Artikel 11

Systemer til udveksling af oplysninger

Agenturet kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at lette udvekslingen af oplysninger, der er relevante for udførelsen af dets opgaver, med Kommissionen og medlemsstaterne. Det udvikler og driver et informationssystem, der kan udveksle klassificerede oplysninger med Kommissionen og medlemsstaterne. Udvekslingen af oplysninger i dette system omfatter ikke udveksling af personoplysninger."

15) Som artikel 11a og 11b indsættes:

" Artikel 11a

Databeskyttelse

Bestyrelsen fastlægger foranstaltninger med henblik på agenturets anvendelse af forordning (EF) nr. 45/2001, herunder foranstaltninger vedrørende den databeskyttelsesansvarlige for agenturet.

Artikel 11b

Sikkerhedsregler for beskyttelse af klassificerede oplysninger og ikke-klassificerede følsomme oplysninger

1. Agenturet anvender Kommissionens regler om sikkerhed, jf. bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom[16]. Dette omfatter blandt andet bestemmelser om udveksling, behandling og opbevaring af klassificerede oplysninger.

2. Agenturet anvender desuden sikkerhedsprincipperne for behandling af ikke-klassificerede følsomme oplysninger som vedtaget og gennemført af Europa-Kommissionen."

16) Artikel 13 og 14 affattes således:

"Artikel 13

Samarbejde med EU-agenturer og -organer og internationale organisationer

Agenturet kan samarbejde med Europol, Det Europæiske Asylstøttekontor, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, andre EU-agenturer og -organer og de internationale organisationer, der er kompetente med hensyn til spørgsmål, der er omfattet af denne forordning, inden for rammerne af samarbejdsaftaler med disse organer i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten samt bestemmelserne om disse organers kompetence.

Artikel 14

Fremme af det operative samarbejde med tredjelande og samarbejde med de kompetente myndigheder i tredjelande

1. I spørgsmål, der er omfattet af agenturets aktiviteter, og i det omfang, det er påkrævet med henblik på udførelsen af dets opgaver, fremmer agenturet det operative samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande inden for rammerne af Den Europæiske Unions udenrigspolitik, herunder med hensyn til menneskerettigheder.

2. Agenturet kan indsætte forbindelsesofficerer, der bør nyde den størst mulige beskyttelse for at udføre deres opgaver i tredjelande. De skal indgå i de lokale eller regionale samarbejdsnetværk mellem medlemsstaternes forbindelsesofficerer, der er oprettet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 377/2004[17]. Der må kun indsættes forbindelsesofficerer i tredjelande, hvis grænseforvaltningspraksis er i overensstemmelse med minimumsstandarder for menneskerettigheder. Ved indsættelsen skal de tredjelande prioriteres højest, som på grundlag af en risikoanalyse anses for at udgøre et hjemland eller transitland med hensyn til ulovlig indvandring. Agenturet kan også modtage forbindelsesofficerer fra de pågældende tredjelande for en begrænset periode på et gensidigt grundlag. Bestyrelsen skal efter forslag fra den administrerende direktør vedtage listen over prioriteter på årsbasis i henhold til bestemmelserne i artikel 24.

3. Forbindelsesofficerernes opgaver omfatter i overensstemmelse med EU-retten og de grundlæggende rettigheder etablering og vedligeholdelse af kontakter med de kompetente myndigheder i det tredjeland, de tilknyttes, med henblik på at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere.

4. Agenturet kan få EU-finansiering i henhold til bestemmelserne i de relevante instrumenter til støtte for EU's udenrigspolitik. Det kan indlede og finansiere projekter til at yde tredjelande teknisk bistand i spørgsmål, der er omfattet af denne forordning. Agenturet kan tillige opfordre repræsentanter for tredjelande, andre EU-agenturer og -organer samt internationale organisationer til at deltage i dets aktiviteter, jf. artikel 3, 4 og 5. Agenturet skal give disse repræsentanter relevant uddannelse forud for deltagelsen.

5. Når der indgås bilaterale aftaler med tredjelande, jf. artikel 2, stk. 2, indsætter medlemsstaterne efter omstændighederne bestemmelser om agenturets rolle og kompetence, navnlig med hensyn til udøvelsen af beføjelser, som foretages af medlemmer af de hold, agenturet indsætter under aktiviteterne i artikel 3.

6. Agenturet kan samarbejde med de myndigheder i tredjelande, der har kompetence med hensyn til spørgsmål, der er omfattet af denne forordning, inden for rammerne af samarbejdsaftaler med disse myndigheder og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten.

7. Aktiviteterne i stk. 2 og 6 kræver, at Kommissionens forinden udtaler sig til fordel for dem."

17) Som artikel 15a indsættes:

"Artikel 15a

Hjemstedsaftale

De nødvendige dispositioner for at tilvejebringe lokaler til agenturet i den medlemsstat, hvor agenturet har sit hjemsted, og de faciliteter, som nævnte medlemsstat skal stille til rådighed, samt de særlige regler, der skal gælde i nævnte medlemsstat for den administrerende direktør, vicedirektøren, medlemmerne af bestyrelsen, agenturets personale og deres familiemedlemmer, fastlægges i en hjemstedsaftale mellem agenturet og den medlemsstat, hvor det har hjemsted. Hjemstedsaftalen skal indgås efter bestyrelsens godkendelse. Den medlemsstat, hvor agenturet har hjemsted, bør sikre de bedst mulige vilkår for, at agenturet kan fungere efter hensigten, herunder tilbud om skoleundervisning på flere sprog med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser."

18) Artikel 17, stk. 3, affattes således:

"3. I forbindelse med gennemførelsen af artikel 3b, stk. 5, er det kun et agenturs personale, som er ansat ved agenturet og er omfattet af vedtægten for tjenestmænd og afsnit II i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber, der kan udnævnes til koordinationsansvarlige i henhold til artikel 8g. Kun nationale eksperter, der udstationeres af en medlemsstat til agenturet, kan tilknyttes Frontex' fælles støttehold med henblik på gennemførelse af artikel 3b, stk. 2. Agenturet udpeger de nationale eksperter, der skal tilknyttes Frontex' fælles støttehold i henhold til artikel 3b."

19) I artikel 17 indsættes som stk. 4 og 5:

"4. Bestyrelsen vedtager de nødvendige gennemførelsesbestemmelser efter aftale med Kommissionen i henhold til bestemmelserne i artikel 110 i vedtægten for EU-tjenestemænd.

5. Bestyrelsen kan vedtage bestemmelser, så nationale eksperter fra medlemsstaterne kan udstationeres ved agenturet. Bestemmelserne skal tage hensyn til kravene i artikel 3b, stk. 2, særligt det forhold, at de anses for at være gæstemedarbejdere og har de i artikel 10 nævnte opgaver og beføjelser."

20) I artikel 20 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 2 foretages følgende ændringer:

i) Litra h) affattes således:

"h) fastlægger agenturets organisationsplan og vedtager agenturets personalepolitik, særligt den flerårige plan for personalepolitikken, og fremsender sidstnævnte i henhold til de relevante bestemmelser i rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i den almindelige finansforordning[18] til Kommissionen og budgetmyndigheden, når Kommissionen har udtalt sig til fordel herfor".

ii) Som litra i) indsættes:

"i) godkender agenturets flerårige plan med henblik på at skitsere den fremtidige langsigtede strategi for dets aktiviteter."

b) Stk. 4 affattes således:

"4. Bestyrelsen kan rådgive den administrerende direktør om alle spørgsmål, der vedrører udviklingen af den operative forvaltning af de ydre grænser, herunder aktiviteter vedrørende forskning, jf. artikel 6."

21) I artikel 21 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 affattes det sidste punktum således:

"Mandatperioden kan forlænges."

b) Stk. 3 affattes således:

"3. De lande, som er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, deltager i agenturet. De har hver en repræsentant og en suppleant i bestyrelsen. Ifølge de relevante bestemmelser i deres associeringsaftaler er der udviklet ordninger, der præciserer arten og omfanget af og fastsætter detaljerede regler for disse landes deltagelse i agenturets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag og personale."

22) I artikel 25, stk. 3, indsættes som litra g):

"g) at iværksætte den operative plan i artikel 3a og 8g."

23) I artikel 33 indsættes som stk. 2a og 2b:

"2a. Evalueringen skal indeholde en analyse af agenturets behov for at ansætte uafhængige grænsevagter til at virke efter instruks fra agenturet, og en detaljeret beskrivelse af de retlige rammer, som ville være nødvendige til dette formål

2b. Evalueringen skal omfatte en særlig analyse af, hvordan charteret om grundlæggende rettigheder blev overholdt i henhold til anvendelsen af forordningen".

Artikel 2Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles,

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand[pic][pic][pic]

[1] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

[2] EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

[3] EUT L […] af […], s. […].

[4] EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.

[5] EUT L 199 af 31.7.2007, s. 30.

[6] EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

[7] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

[8] EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

[9] EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

[10] EUT L 83 af 26.3.2008, s. 3.

[11] EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

[12] EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

[13] EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1.

[14] EUT L 83 af 1.4.2005, s. 48.

[15] EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98

[16] EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1.

[17] EUT L 64 af 2.3.2004, s. 1.

[18] Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002, EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72, ændret ved Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 652/2008, EUT L 181 af 10.1.2008, s. 23.

Top