31.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 161/126

A.

der henviser til, at Middelhavsområdet er af afgørende vigtighed for EU, og at det i en flerpolet gensidig afhængig verden er de store regionale integrerede enheder, der bedst er i stand til at løfte de sociale, kulturelle, økonomiske, miljømæssige, demografiske, politiske og sikkerhedsmæssige udfordringer,

B.

der henviser til, at EU bør vedtage en strategisk vision, der tager højde for alle disse udfordringer, der er knyttet til forbindelserne med de sydlige nabolande, og hvor den sociale, økonomiske og demokratiske udvikling i regionen prioriteres,

C.

der henviser til, at EU, i henhold til artikel 8 i Traktaten om Den Europæiske Union, skal udvikle særlige forbindelser til sine nabolande med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab, der bygger på EU's værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde,

D.

der henviser til, at Middelhavsunionen giver mulighed for yderligere at styrke den regionale og multilaterale dimension af Euro-Middelhavsforbindelserne og genåbne perspektiverne for at opbygge et område med fred, sikkerhed og velfærd for 800 mio. indbyggere, og udgør den ideelle ramme for at imødekomme de socioøkonomiske udfordringer, fremme den regionale integration og sikre fælles udvikling af partnerlandene,

E.

der henviser til, at en naboskabspolitik, hvor der lægges vægt på en styrkelse af differentierede bilaterale forbindelser, ikke alene vil være i stand til at bidrage til en fælles proces hen mod integration og vigtige reformer i regionen; der i den forbindelse henviser til, at etableringen af Middelhavsunionen giver mulighed for at styrke komplementariteten mellem både de bilaterale politikker og de regionale politikker med henblik på mere effektivt at kunne gennemføre målsætningerne for Euro-Middelhavssamarbejdet, der bygger på gensidig anerkendelse af fælles værdier, som f.eks. demokrati, retsstaten, god regeringsledelse og respekt for menneskerettighederne; der henviser til, at der bør insisteres på, at medlemsstaterne forpligter sig til at føre en europæisk naboskabspolitik på en sammenhængende og troværdig måde i overensstemmelse med artikel 8 i Traktaten om Den Europæiske Union,

F.

der henviser til, at det er absolut afgørende at tage udgangspunkt i resultaterne fra Barcelonaprocessen, hvis målsætninger og resultater bør styrkes af Middelhavsunion i overensstemmelse med Paris-erklæringen af 13. juli 2008, og undgå at mangfoldiggøre og overlappe de allerede eksisterende politiske instrumenter og institutionelle niveauer for at sikre effektivitet og sammenhæng mellem de talrige Euro-Middelhavssamarbejdsinstrumenter,

G.

der henviser til, at Middelhavsområdet i en halv snes år har oplevet en hurtig spredning i de handelsmæssige og økonomiske forbindelser (f.eks. med Rusland, Kina, Brasilien, Golfstaterne), og at samfundsstrukturen har oplevet væsentlige forandringer (forbrugsmønstre, mobilitet, demografiske ændringer, osv.), der ikke er uden konsekvenser for den interne og navnlig territoriale balance,

H.

der henviser til, at de begrænsede kulturelle udvekslinger ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at bringe borgerne i Middelhavsområdet tættere på hinanden, og at Europa gradvist mister sin kulturelle indflydelse over for sine Middelhavspartnere,

I.

der henviser til betydningen af de voksende forskelle mellem EU’s medlemsstater og landene i Middelhavsområdet og til de foruroligende strukturelle vanskeligheder af socioøkonomisk og institutionel karakter, der kræver en stærk fælles indsats af hensyn til alle medlemsstater i Middelhavsunionen; der henviser til, at det økonomiske vækstpotentiale i tredjelandene i Middelhavsområdet kan bidrage til at fremme en sådan indsats; der gør opmærksom på behovet for en øget syd-syd-integration,

J.

der henviser til, at den regionale kontekst, Middelhavsunionen optræder i, fortsat er mærket af politiske konflikter og spændinger, der har undergravet og bremset gennemførelsen siden topmødet i Paris i juli 2008; der henviser til, at fredsprocessen i Mellemøsten på nuværende tidspunkt befinder sig i et dødvande,

K.

der henviser til, at konsekvenserne af den økonomiske og finansielle krise har føjet sig til de politiske, økonomiske og sociale udfordringer i partnerskabslandene, navnlig for så vidt angår arbejdsløshedsproblemet; der henviser til, at det er i alles interesse, både de berørte landes og EU's, at arbejdsløshedsprocenten i området nedbringes, og at befolkningen, navnlig kvinder, unge og landbefolkningen, kan få et håb for fremtiden,

L.

der henviser til, at genoptagelse af fredsprocessen i Mellemøsten og de konkrete perspektiver for en holdbar global løsning er altafgørende for udviklingen af forbindelserne mellem EU og Middelhavslandene samt for, at Middelhavsunionens projekter kan gennemføres og forvaltes,

M.

der henviser til, at de to større nyskabelser med Middelhavsunionen, den ene på det institutionelle plan (medformandskab, permanent fælles komité, generalsekretariat for Middelhavsunionen) og den anden på det operationelle plan (integrerende projekter), skal fungere effektivt og gennemskueligt, så de kan bidrage til at forbedre levevilkårene for borgerne, der er den primære målgruppe for dette projekt,

N.

der henviser til, at generalsekretariatet skal være drivkraft i dette foretagende, at dets effektivitet afhænger af personalets muligheder for at arbejde uafhængigt, og at tilstedeværelsen af en højtstående israelsk og en højtstående palæstinensisk embedsmand, der samarbejder i en international institution på regionalt plan er noget hidtil uset og giver håb for fremtiden,

O.

der henviser til, at Middelhavsområdet er direkte berørt af de transnationale udfordringer som bæredygtig udvikling, energiforsyningssikkerhed, migrationsstrømme, kulturel udveksling og turisme, og at området endvidere står over for grænseoverskridende problemer, som f.eks. vandforvaltning og adgang til vand, forurening og udvikling af transportnet, og at de lokale og regionale myndigheder derfor er væsentlige ledsagestrukturer for nye holdbare territoriale politikker, der er tilpasset lokale forhold, og for gennemførelsen af konkrete inklusive projekter,

P.

der henviser til de store udfordringer, der knytter sig til landbruget i Middelhavslandene på grund af sektorens store socioøkonomiske betydning, miljøindvirkninger og betydning for den territoriale ligevægt,

Q.

der henviser til, at 60 % af verdens befolkning, som lider under vandknaphed, er koncentreret i den sydlige del af Middelhavsområdet og i Mellemøsten, og til at 63 millioner mennesker ifølge rapporter fra UNDP om den arabiske verden og den blå plan kan komme til at lide af vandknaphed inden 2025,

R.

minder om den beslutning, der blev truffet på Middelhavsunionens ministerkonference i Marseille den 4. november 2008, om at mindske it-kløften mellem landene nord og syd for Middelhavet, som har affødt et forslag om et bredbånd for Middelhavsområdet,

S.

der henviser til, at projekterne under Middelhavsunionen globalt set har været underfinansieret siden topmødet i Paris, hvilket risikerer at forsinke deres iværksættelse,

T.

der henviser til betydningen af migrationsstrømmene og de forskellige udfordringer, som de medfører på begge sider af Middelhavet på det menneskelige, sociale, kulturelle og økonomiske plan,

U.

der henviser til betydningen af den kapitalstrøm, der skabes af de midler, som de vandrende arbejdstagere sender tilbage til befolkningerne i lande syd for Middelhavet,

V.

der henviser til, at Lissabontraktatens nylige ikrafttrædelse og de institutionelle ændringer, den har medført, på den ene side og de vedvarende spørgsmål om Middelhavsunionens funktion og finansiering på den anden side gør det nødvendigt for Parlamentet nøje at følge udviklingen i Middelhavsunionen for at yde sit bidrag til Barcelonatopmødets succes,

1.

anmoder Middelhavsunionens stats- og regeringschefer, der mødes i Barcelona den 7. juni 2010, om at gøre alt for, at dette møde efter to vanskelige år bliver en succes, hvad angår etableringen af Middelhavsunionens institutioner og gennemførelsen af de store projekter, samt om at skabe fremskridt inden for alle aspekter af Euro-Middelhavssamarbejdet;

2.

er på trods af oprettelsen af Middelhavsunionen fortsat bekymret over manglen på en klar definition af EU's Middelhavspolitik og manglen på en langsigtet strategisk vision for udviklingen og stabiliseringen i området; understreger nødvendigheden af, at Euro-Middelhavsintegrationsprocessen på ny bliver en politisk prioritet på EU's dagsorden;

3.

opfordrer Middelhavsunionens regeringer og medlemsstater til at foretage en gennemgribende revision af og styrke den politiske dialog; understreger, at den gensidige respekt og forståelse er grundlæggende elementer i denne dialog og minder om, at fremme af demokratiet, retsstaten og respekten for menneskerettighederne, både de civile, politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og kollektive rettigheder, klart bør indføjes i målsætningerne for dette nye initiativ, navnlig ved styrkelsen af de eksisterende mekanismer; betoner i denne forbindelse betydningen af respekt for ytrings-, tanke- og trosfriheden samt behovet for at sikre minoriteterne deres rettigheder, herunder religionsfrihed; understreger, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod overholdelsen af kvinders rettigheder, ligestilling mellem mænd og kvinder og bekæmpelse af forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering; gentager sin støtte til de demokratiske politiske organer og civilsamfundsorganisationerne i landene syd for Middelhavet og roser kvindeorganisationernes kvalitetsarbejde;

4.

er af den opfattelse, at de politiske spændinger og konflikter i Middelhavsområdet ikke må bremse mulighederne for konkret at arbejde i retning af et sektormæssigt og multilateralt samarbejde, og at det er via gennemførelsen af store integrerende projekter og en åben politisk dialog, at Middelhavsunionen bidrager til udviklingen af et tillidsskabende klima, der kan fremme gennemførelsen af fælles sikkerhedsmålsætninger i en ånd af solidaritet og fred; understreger imidlertid, at Middelhavsunionens ikke vil være en fuldstændig succes uden en løsning på de forskellige regionale konflikter i overensstemmelse med international ret, der skaber fred i hele Middelhavsområdet;

5.

betoner, at det er nødvendigt hurtigt at finde en retfærdig og holdbar løsning på konflikten i Mellemøsten og taler for en beslutsom indsats fra EU og alle medlemslandene i Middelhavsunionen i denne retning; gentager sin opfordring til en genoptagelse af seriøse forhandlinger inden for rammerne af fredsprocessen, der skal føre til sameksistens af to stater - en uafhængig, demokratisk og bæredygtig palæstinensisk stat og staten Israel, der lever side om side i fred og sikkerhed og med internationalt anerkendte grænser; støtter det vigtige bidrag, som Middelhavsunionen kan yde til forbedringen af forholdene mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed, navnlig ved hjælp af samarbejdet mellem israelske og palæstinensiske repræsentanter inden for unionens rammer;

6.

beklager, at afkoloniseringsprocessen i Vestsahara endnu ikke er afsluttet;

7.

glæder sig over udnævnelsen af en generalsekretær og vedtagelsen af vedtægterne for Middelhavsunionens generalsekretariat og anbefaler med henblik på topmødet i Barcelona, at Middelhavsunionens institutionelle og funktionelle struktur fastlægges efter følgende retningslinjer:

8.

minder om, at der på topmødet i Paris blev vedtaget 6 store horisontale strategiske projekter (civilbeskyttelse, motorveje til søs og almindelige motorveje, fjernelse af forurening i Middelhavet, solenergiplanen for Middelhavsområdet, initiativet for øget handel i Middelhavsområdet og Euro-Middelhavsuniversitetet), hvoraf et flertal allerede indgik som vedtagne projekter i Euro-Middelhavspartnerskabet; understreger derfor betydningen af en grundig evaluering af de regionale programmer og de midler, der allerede er iværksat inden for rammerne af Euro-Middelhavspartnerskabet, og ønsker, at udvælgelsen af programmer, der finansieres af Middelhavsunionen, bygger på et kriterium om merværdi på regionalt og lokalt niveau; opfordrer til en hurtig gennemførelse af disse prioriterede projekter;

9.

anser det for væsentligt, at finansieringen af de planlagte projekter sikres ved styrkede og mobiliserede offentlige og private midler, og

10.

opfordrer til, at der arbejdes for en forbedring af det økonomiske og juridiske miljø i tredjelande, idet etableringen af levedygtige og troværdige subregionale kreditinstitutter, der er i stand til at tiltrække udenlandske investeringer, prioriteres; opfordrer endvidere til

11.

ønsker en forbedring af det økonomiske og juridiske miljø i området - en uundværlig garanti for fremtidige investeringer; fastholder målet om udvikling af menneskelige ressourcer og beskæftigelse i overensstemmelse med millenniumudviklingsmålene for fattigdomsbekæmpelse; understreger, at opretholdelsen og udviklingen af stærke offentlige tjenester er en anden vigtig forudsætning for, at en bæredygtig udvikling i regionen kan sikres;

12.

vurderer, at et styrket bilateralt og multilateralt økonomisk syd-syd-samarbejde vil skabe reelle fordele for borgerne og forbedre det politiske klima i regionen;

13.

insisterer på, at det er af afgørende vigtighed at udvikle syd-syd-udvekslingerne, der kun udgør 6 % af samhandelen, og således arbejde for en udvidelse af Agadiraftalen; minder om, at disse lande har interesse i at intensivere deres forbindelser og deres udvekslinger, så de kommer til at udgøre en stærk, fælles økonomisk pol, der er attraktiv for investorerne, og bliver i stand til at forsvare regionens interesser og udnytte dens udvikling; understreger, at Middelhavsunionen skal gøre det nemmere at imødekomme anmodninger om faglig og finansiel bistand for at fremme den økonomiske syd-syd-integration; mener, at en udvidelse og forenkling af den ordning om kumulativ oprindelse, der omfatter EU og Euro-Middelhavsområdet, kan bidrage hertil;

14.

fremhæver betydningen af de igangværende forhandlinger om et Euro-Middelhavsfrihandelsområde og opfordrer Middelhavsunionens medlemsstater til at arbejde hen imod en harmonisering af deres holdninger inden for WTO-forhandlingerne;

15.

anmoder Kommissionen om i forbindelse med forhandlinger om internationale aftaler at tage hensyn til resultaterne af eksisterende konsekvensanalyser, og om at vurdere de sociale og miljømæssige konsekvenser af liberaliseringsprocessen i lyset af klimaændringerne og den økonomiske og sociale krise, og give mulighed for en gradvis og asymmetrisk indførelse, idet man på begge Middelhavets bredder beskytter tilsvarende produkter, som er mest udsat for konkurrence i forbindelse med liberaliseringens udvikling; opfordrer Middelhavsunionen til primært at udvælge projekter ud fra sociale og økonomiske behov og nødvendigheden af at mindske konsekvenserne for miljøet;

16.

ønsker, at associeringsaftalerne revideres under hensyntagen til de nye behov i tilknytning til den finansielle, økonomiske og sociale krise samt til fødevare- og energikrisen; minder om, at et af de primære formål med indførelsen af et Euro-Middelhavsfrihandelsområde fortsat bør være samhandel til gavn for udvikling og nedbringelse af fattigdom, og håber at den køreplan, der blev vedtaget på ministertopmødet den 9. december 2009, vil give mulighed for at nå dette mål;

17.

beklager, at de socioøkonomiske, handelsmæssige og energimæssige aspekter, såsom udenlandske direkte investeringer, beskæftigelse, energieffektivitet, den uformelle økonomi og fattigdomsbekæmpelse, er blevet forsømt i Pariserklæringen, og anmoder om, at dette afhjælpes på Barcelonatopmødet;

18.

minder om, at migrationspolitikkerne er en af prioriteterne under Euro-Middelhavspartnerskabet, og opfordrer Middelhavsunionens medlemsstater og institutioner til særligt være opmærksom på en koordineret forvaltning af migrationsstrømmene; understreger, at oprettelsen af Middelhavsunionen er uløseligt forbundet med en udnyttelse af de menneskelige ressourcer og udvekslingen mellem befolkninger i Middelhavsområdet og opfordrer ud over reguleringen af strømmene og bekæmpelsen af den illegale indvandring til at fremme en gradvis lettelse af den fri bevægelighed på begge sider af Middelhavet, en styrkelse af integrationsbestemmelserne for migranter, udarbejdelse af aktive politikker vedrørende beskæftigelse og en forbedring af udøvelsen af asyl; mener, at kontinuiteten af Euromed-ministerkonferencen om indvandring, der fandt sted i Albufeira den 18. og 19. november 2007, bør sikres;

19.

opfordrer Middelhavsunionens medlemmer til at lette pengeoverførsler fra vandrende arbejdstagere til borgerne fra deres oprindelseslande, bl.a. ved at arbejde for at reducere de dermed forbundne omkostninger;

20.

påpeger betydningen af fjerde kapitel i Euro-Middelhavssamarbejdet (kapitlet om indvandring, social integration, retfærdighed og sikkerhed) og understreger, at det for Middelhavsunionen er nødvendigt at fremme samarbejdet inden for dette kapitel;

21.

understreger den strategiske betydning af udfordringerne inden for landbrug, udviklingen af landdistrikter, tilpasningen til klimaændringer, en rationel anvendelse af vand og energi i landene i Middelhavsområdet og anmoder om, at samarbejdet inden for landbrug prioriteres politisk; tilskynder Middelhavsunionens medlemsstater til i så høj grad som muligt at arbejde hen imod en harmonisering af deres holdninger inden for WTO-forhandlingerne og bevæge sig i retning af større konvergens vedrørende Euro-Middelhavslandbrugspolitikkerne, navnlig vedrørende overholdelse af normer på det sociale, fødevaresikkerhedsmæssige, plantesundhedsmæssige og miljømæssige område og for produkters kvalitet; mener, at disse politikker bør indeholde krav om en bæredygtig udvikling (herunder beskyttelse af naturressourcer), hvilket på sigt vil bidrage til skabelsen af regionale markeder, samtidig med at der tages hensyn til Middelhavslandmændenes særlige situation og konkurrencemæssige forhold, samt behovet for at bevare en stærk landbrugssektor;

22.

understreger nødvendigheden af at indføre en regional landbrugspolitik efter køreplanen for landbruget i Euro-Middelhavsområdet, der beskytter den lokale produktion af fødevarer samt fødevaresikkerheden og fremmer produktionen, distributionen og diversificeringen af typiske middelhavsprodukter, udviklingen af små og mellemstore landbrug, og som er tilpasset en bæredygtig udvikling; opfordrer i lyset af den voksende fødevareusikkerhed i mange middelhavspartnerlande Kommissionen til at acceptere partneransøgninger vedrørende udvidede kontrolforanstaltninger og hurtige procedurer til gennemførelse af dem i perioder med fødevarekriser;

23.

bekræfter sin støtte til Middelhavsunionens miljømæssige dimension og minder om vigtigheden af Euro-Middelhavsinitiativet til fjernelse af forurening i Middelhavet; glæder sig i denne sammenhæng over lanceringen af anden fase af investeringsprogrammet til fjernelse af de vigtigste forureningskilder i Middelhavsområdet - finansieringsmekanisme til udarbejdelse og gennemførelse af projekter (MeHSIP PPIF); mener, at det haster med at gøre fremskridt på dette særlige område for forebyggelse af havforurening, og at Middelhavet bør gives særlig opmærksomhed, idet det drejer sig om et lukket havområde; understreger, at alle projekter under Middelhavsunionen bør planlægges og gennemføres i sammenhæng med eksisterende programmer, navnlig i forhold til UNEP's handlingsplan for Middelhavsområdet til gennemførelse af Barcelonakonventionen;

24.

opfordrer partnerstaterne inden for rammerne af Middelhavsunionens store projekter om land- og havtransport til at forbedre infrastrukturerne med henblik på at sikre en bedre cirkulation af mennesker og varer i Middelhavsområdet og fremme en bæredygtig transportpolitik, idet der tages højde for kravene om bæredygtig udvikling, nedbringelse af drivhusgasemissioner, energieffektivitet og intermodalitet; understreger, at en sådan indsats bør ydes navnlig i forbindelse med politikker om miljø, industri, offentlig sundhed og fysisk planlægning; påpeger behovet for at udarbejde projekter vedrørende motorveje til søs med henblik på at tilskynde den betingede overførsel og at skabe sikre, rene og bæredygtige handelsnavigationsveje;

25.

mener, at styrkelsen af havne- og landtransportinfrastrukturer kan være en faktor for økonomisk udvikling og fremme af samhandelen mellem Euro-Middelhavslandene;

26.

understreger behovet for at styrke samarbejdet inden for energiområdet og opfordrer til umiddelbar gennemførelse af udviklingsplaner til fremme af differentiering af energikilder og energimæssige forsyningsveje, der således i betydelig grad bidrager til tilstrækkelige energiressourcer i Middelhavsområdet;

27.

påpeger vedvarende energikilders store potentiale i Euro-Middelhavsområdet, navnlig i form af vind- og solenergi; støtter en hurtig og koordineret gennemførelse af solenergiplanen for Middelhavsområdet, som først og fremmest har til formål inden 2020 at etablere en produktionskapacitet på 20 GW bæredygtig energiproduktion i Middelhavsområdet, samt industrielle initiativer, som f.eks. DESERTEC, og vedtagelsen af en Euro-Middelhavsstrategi for energieffektivitet; ønsker, at projekterne først og fremmest imødekommer leverandørlandenes behov og understreger i den forbindelse den følgevirkning med hensyn til økonomisk udvikling, som partnerlandene vil nyde godt af, navnlig i landene syd for Middelhavet, med hensyn til netinfrastrukturer, oprettelse af et gensidigt afhængigt regionalt marked og skabelsen af en ny industriel sektor knyttet til f.eks. fremstillingen af solenergikomponenter;

28.

opfordrer til, at initiativet »sol for fred« fremmes og støttes yderligere inden for rammerne af Euro-Middelhavsprojektet vedrørende integration af energimarkedet (MED-EMIP);

29.

henstiller, at landene, der deltager i Euro-Middelhavsprocessen, tilslutter sig initiativet »intelligente byer« under den strategiske energiteknologiplan;

30.

støtter fremme af sammenkoblinger i Middelhavsområdet inden for elektricitets-, gas- og oliesektoren for at forbedre energiforsyningssikkerheden; understreger betydningen af at færdiggøre kæden af elnet i Middelhavsområdet og støtter udviklingen af en sydlig gaskorridor; tilskynder til anvendelse af reversible strømme, hvor det er hensigtsmæssigt med hensyn til sikkerhed, omkostningseffektivitet og bæredygtighed;

31.

understreger, at 20-20-20-målene for klimaet vil påvirke efterspørgslen efter gas betydeligt, og at en handlingsplan vedrørende LNG for Middelhavsunionens medlemsstater derfor ville øge diversiteten og forsyningssikkerheden, især i lande der er afhængige af en enkelt leverandør;

32.

understreger betydningen af fremskridt inden for LNG-teknologien samt investeringer i tonnagekapaciteten for LNG-fartøjer og terminaler til genforgasning af LNG; påpeger, at det er nødvendigt at udvikle sikkerheden til søs parallelt med infrastrukturen;

33.

påpeger nødvendigheden af at udvikle et styrket samarbejde inden for civilbeskyttelse i Middelhavsområdet med henblik på at bekæmpe naturkatastrofer, navnlig jordskælv, oversvømmelser og skovbrande; opfordrer til oprettelsen af et Euro-Middelhavsinstitut for skovbrande;

34.

påpeger vigtigheden af inden for rammerne af Middelhavsunionen at udvikle nye projekter, der beskæftiger sig med uddannelse, skole- og universitetsudvekslinger og forskning som faktorer for tilnærmelse af befolkningerne på begge sider af Middelhavet; mener, at det er vigtigt, at der med aktiv deltagelse af civilsamfundet skabes et reelt Euro-Middelhavsområde for videregående uddannelse, videnskab og forskning, og

35.

opfordrer til, at nye projekter om fremme af kulturel udveksling og mellemfolkelig forståelse meget hurtigt sættes på dagsordenen i Middelhavsunionen, navnlig gennem vedtagelsen af en Euro-Middelhavsstrategi inden for det kulturelle område og udvikling af den interkulturelle og interreligiøse dialog; opfordrer til, at der iværksættes projekter under den faste konference om audiovisuelle Middelhavsforanstaltninger, og navnlig at der oprettes et Euro-Middelhavs-tv-station samt nye udgaver af succesrige initiativer, som f.eks. Arabisk uge og EuroMedScola; glæder sig over initiativer fra biblioteket i Alexandria, Institut du monde arabe og Anna Lindh-fonden, og navnlig sidstnævntes tilrettelæggelse af forummet for interkulturel dialog i Barcelona i marts 2010; anmoder Middelhavsunionens medlemslande og -institutioner om at opretholde deres engagement over for FN’s alliance af civilisationer;

36.

glæder sig over Marseille-Provences valg om at stille op som europæisk kulturhovedstad i 2013 med et projekt, der helt klart fokuserer på en Euro-Middelhavsdimension, der arbejder for tilnærmelsen af befolkningerne på begge sider af Middelhavet; understreger formålet med dette meget symbolske kulturelle projekt til gennemførelse af konkrete og nyskabende foranstaltninger inden for tjenesten for kulturel dialog i Europa og Middelhavsområdet;

37.

understreger betydningen af at etablere industripolitikker for at udnytte stordriftsfordele, samtidig med at de små og mellemstore virksomheder (SMV'er) støttes og de højteknologiske sektorer styrkes; opfordrer medlemsstaterne og institutionerne i Middelhavsunionen til aktivt at støtte SMV'er, særligt med hensyn til effektive finansielle tjenester samt teknisk og administrativ bistand, og dermed skabe et solidt grundlag for iværksættere, navnlig i sektorer, der bidrager til den økonomiske udvikling i Middelhavslandene;

38.

understreger, at PFEM kan blive Middelhavsunionens demokratisk legitime parlamentariske forsamling og støtter forslaget fra PFEM’s sjette plenarmøde i Amman den 13. og 14. marts 2010 om, at navnet PFEM ændres til Parlamentarisk Forsamling - Middelhavsunionen;

39.

minder om sine beføjelser i EU-budgetprocedurerne og fastholder, at det er vigtigt, at PFEM allerede nu får et større ansvar og kommer til at spille en rolle i forbindelse med høring og demokratisk kontrol, for så vidt angår fastsættelsen af arbejdsområderne og opfølgning af igangværende projekter samt budgetgennemførelsen; opfordrer til, at PFEM's forskellige kompetente udvalg regelmæssigt hører generalsekretæren og vicegeneralsekretærerne; mener dog, at denne ansvarliggørelse skal ske sideløbende med en forbedring af drift og arbejdsmetoder i PFEM, herunder tildeling af de nødvendige menneskelige og økonomiske ressourcer, samt en bedre tilpasning af PFEM’s arbejde til de andre institutioner under Middelhavsunionen; glæder sig over beslutningerne vedtaget i denne sammenhæng under PFEM's sjette plenarforsamling i Amman den 13. og 14. marts 2010;

40.

glæder sig over etableringen af en regional og lokal Euro-Middelhavsforsamling (RLEM), og opfordrer til en fornuftig koordinering af arbejdet i RLEM og PFEM, navnlig via fælles møder eller gensidig indbydelse af medlemmerne af de respektive præsidier til arbejdsmøder; påpeger interessen fra disse forsamlinger, der samler de valgte fra begge sider af Middelhavet, og som fremmer udvekslingen af demokratisk god praksis;

41.

insisterer på, at civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og de mange professionelle og socioprofessionelle netværk, der er udviklet inden for rammerne af Euro-Middelhavspartnerskabet, regelmæssigt høres og inddrages i Middelhavsunionens aktiviteter og projekter, og opfordrer

42.

glæder sig over det engagement, der blev bekræftet i forbindelse med anden Euro-Middelhavsministerkonference om styrkelse af kvindens rolle i samfundet (Marrakech den 11. og 12. november 2009) med henblik på at fremme juridisk og de facto ligestilling mellem mænd og kvinder og overholdelse af de civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder for både kvinder og mænd; insisterer på, at der træffes konkrete foranstaltninger på området, og anbefaler vedtagelsen af et projekt under Middelhavsunionen om iværksætterånd hos kvinderne og fremme af deres deltagelse i det offentlige liv; gentager sin faste holdning om, at respekten for traditioner og skikke ikke kan være påskud for overtrædelse af kvinders grundlæggende rettigheder;

43.

opfordrer Rådet, næstformanden i Kommissionen/højtstående repræsentant for EU, Kommissionen og EU’s nye udenrigstjeneste til at yde den nødvendige indsats for at sikre sammenhæng i EU's deltagelse i Middelhavsunionen og inddrage Europa-Parlamentet i definitionen af den europæiske politik;

44.

bifalder den nylige integration af de vestlige Balkanlande, der er kandidatlande til optagelse i EU, i Middelhavsunionen;

45.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Kommissionens formand, næstformanden i Kommissionen/højtstående repræsentant for EU, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, medformandskabet for Middelhavsunionen, Middelhavsunionens generalsekretær og partnerlandenes regeringer og parlamenter.