31.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 161/95

A.

der henviser til, at Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2009 opfordrede medlemsstaterne til at fremme partnerskaber mellem erhvervsliv, forskning, uddannelse og erhvervsuddannelse,

B.

der henviser til, at meddelelsen fra konferencen mellem de europæiske ministre for videregående uddannelser den 28.-29. april 2009 henstiller, at de offentlige politikker fuldt ud anerkender værdien af de videregående uddannelsers forskellige opgaver, som dækker undervisning, forskning, tjenester over for samfundet og engagement i den sociale samhørighed og kulturelle udvikling,

C.

der henviser til, at universiteterne på grund af deres tredobbelte rolle (uddannelse, forskning og innovation), spiller en afgørende rolle for EU's fremtid og borgernes uddannelse, og at det er vigtigt at påpege, at de videregående uddannelsers rolle går ud på at tilbyde et uddannelsesmiljø, som fremmer selvstændighed, kreativitet og udnyttelse af viden,

D.

der henviser til, at det fortsat er medlemsstaterne, der har til opgave at fastsætte uddannelsespolitikken, og som er ansvarlige for organisationen af uddannelsessystemet, for reformer heraf samt for uddannelsernes indhold,

E.

der henviser til, at forskellene mellem borgernes økonomiske og sociale stilling i de forskellige dele af EU kræver, at det gøres en indsats for at tilbyde alle EU-borgere samme uddannelsesmuligheder, og at der ydes støtte til dårligt stillede unge, som ikke er mindre egnede,

F.

der henviser til, at det på grund af den økonomiske krise, som trækker ud og forårsager arbejdsløshed, er særdeles vigtigt med et mere effektivt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne,

G.

der henviser til, at det haster med at gennemføre, koordinere og fremme en sammenhængende tilgang i alle lande, som har undertegnet Bolognaerklæringen navnlig med hensyn til studerendes mobilitet og fuldstændig anerkendelse af eksamensbeviser, og at der derfor er behov for en fyldestgørende status over nævnte proces, som tager højde for vanskeligheder og hindringer,

H.

der henviser til, at Kommissionen spiller en vigtig rolle i forhold til at fremme udveksling af oplysninger og god praksis mellem EU's medlemsstater og EU's nabolande,

I.

der henviser til, at de mange forskellige videregående uddannelsesinstitutioner, erhvervskredse og samarbejdsformer gør det vanskeligt at blive enige om en ideel samarbejdsmodel, som vil kunne matche profilen, prioriteringerne og kravene for samtlige institutioner i Europa, og til, at universiteternes selvstændighed og ret til at vælge de former for samarbejde med erhvervslivet, som passer bedst til deres målsætninger, bør bevares under alle forhold,

J.

der henviser til, at uddannelse er en opgave, der påhviler samfundet som helhed, og at staten derfor ikke må unddrage sig sit økonomiske ansvar,

K.

der henviser til, at videregående uddannelse påhviler det offentlige, og at offentlig finansiering af universiteterne dermed er påkrævet for at sikre en retfærdig finansiering af alle områder, f.eks. de humanistiske studier; og til, at det er vigtigt at yde økonomisk støtte til universiteterne (f.eks. gennem offentlige-private partnerskaber), samtidig med at deres autonomi og kvalitetssikring garanteres,

L.

der henviser til, at almen og faglig uddannelse, som skal bibringe hovedgrundlaget for almen viden og samfundsindsigt, er et fortræffeligt middel til at hjælpe underudviklede områder til at indhente forsinkelsen, og ud over jobskabelse også er vigtig for den kulturelle og intellektuelle mangfoldighed og livet som borger,

M.

der henviser til, at samarbejdet mellem universiteterne og erhvervslivet støttes af mange EU-programmer, men indsatsen ikke altid koordineres institutionerne imellem,

1.

glæder sig over ovennævnte meddelelse fra Kommissionen med overskriften »Et nyt partnerskab til modernisering af de europæiske universiteter: EU-forummet for dialogen mellem universiteterne og erhvervslivet«, og de områder, som det fremtidige samarbejde ifølge meddelelsen skal fokusere på;

2.

glæder sig over Kommissionens meddelelse, der gør status over de første tre år, hvor EU-forummet for dialogen mellem universiteterne og erhvervslivet har eksisteret, og opridser fremtidens udfordringer, såsom at støtte innovation, fremme forskning, skabe iværksætterånd, forbedre videnoverførsel og tiltrække unge forskere til det europæiske arbejdsmarked;

3.

anerkender, at de i meddelelsen nævnte udfordringer ikke er nye, og at de indtil videre endnu ikke er blevet effektivt håndteret; mener imidlertid, at fortsat dialog og samarbejde på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan, herunder udveksling af bedste praksis vedrørende programmer og instrumenter, er afgørende for at skabe tættere forbindelser og partnerskaber mellem universiteter og erhvervsliv og dermed overvinde eventuelle kulturelle, institutionelle og operationelle barrierer imellem dem samt bidrage til skabelsen af et videnbaseret samfund, udviklingen af anvendt forskning og bedre beskæftigelsesmuligheder for kandidater;

4.

anerkender, at der er stor forskel på de europæiske universiteter med hensyn til størrelse, ressourcer, fagudbud, organisation, nationalitet og type; mener imidlertid, at de alle på hver deres måde kan få gavn af at samarbejde nationalt og på tværs af grænserne med erhvervslivet, forudsat at der er bevidsthed om den faktiske kontekst, i hvilken deres kapacitet inden for forskning og uddannelse bliver udviklet; er af den opfattelse, at der også gøres en stor indsats for at styrke samarbejdet mellem universiteterne og erhvervslivet på regionalt plan;

5.

bifalder meddelelsen fra konferencen mellem de europæiske ministre for videregående uddannelser den 28.-29. april 2009, hvori de understreger deres tilsagn om at gennemføre målene for det europæiske rum for højere uddannelse, et rum, hvor videregående uddannelser er et offentligt ansvar, og hvor alle de videregående uddannelsesinstitutioner er opmærksomme på samfundets behov i bredere forstand via deres opgavers mangfoldighed;

6.

tilslutter sig synspunktet om, at dialogen og samarbejdet mellem erhvervslivet og de videregående uddannelsesinstitutioner også skal prioriteres i den nærmeste fremtid på lige fod med dialogen og samarbejdet med alle samfundets øvrige sektorer, således at alle disse aktører kan drage fordel af den kulturelle, videnskabelige og tekniske viden, som frembringes og formidles i de videregående uddannelsesinstitutioner; understreger, at de videregående uddannelsesinstitutioners intellektuelle og økonomiske uafhængighed i forhold til erhvervslivet skal bevares, og at der ikke må være noget afhængighedsforhold mellem de videregående uddannelser og erhvervslivet; understreger, at universiteterne under alle forhold bør bevare deres beslutningsautonomi med hensyn til læseplaner og forvaltningsstruktur;

7.

opfordrer medlemsstaterne til at gribe ind og træffe konkrete foranstaltninger, når de retlige og finansielle rammer ikke belønner universiteternes bestræbelser på at samarbejde med erhvervslivet eller ligefrem udgør en hindring;

8.

understreger, at dialogen mellem universiteterne og erhvervslivet ikke må indskrænkes til områder som matematik, videnskab og teknik, men dreje sig om alle områder, f.eks. også humanistiske studier;

9.

finder det nødvendigt med en højere grad af samarbejde/samspil mellem fagene og tværfaglighed i uddannelses- og forskningsdagsordenerne og at styrke samarbejdet universiteterne imellem, hvor ikt er et vigtigt redskab;

10.

tilskynder til en forbedring af de europæiske universiteters resultater via gennemførelsen af princippet om en videntrekant: »uddannelse, forskning og innovation«, idet der er behov for bedre forbindelser mellem erhvervsliv og universiteter, således som videns- og innovationsfællesskaberne (VIF) under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (ETI) er udtryk for, og opfordrer sideløbende universiteterne til at integrere økonomiske og sociale behov i deres primære aktivitetsområde som led i deres forsknings- og innovationsprogrammer;

11.

understreger, at en styrket dialog og samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet vil øge mulighederne for at opnå gensidige fordele, der ikke blot fremmer økonomisk vækst, men også er nyttige i en bredere samfundsmæssig betydning, idet de bidrager til skabelsen af et stadig mere videnbaseret samfund;

12.

understreger, at fordelene ved en styrket dialog og samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet i denne forbindelse ligeledes også kan opnås ved at styrke dialogen og samarbejdet mellem universiteterne og nationale, europæiske og internationale institutioner og civilsamfundsorganisationer og ved at styrke samspillet mellem universiteterne og samfundet som helhed;

13.

opfordrer nationale, regionale og lokale myndigheder til fortsat i samarbejde med den private sektor at undersøge og finansiere processer, der styrker samspillet mellem universiteter og erhvervsliv, og til at fjerne administrative hindringer, der hæmmer det; påpeger, at strukturfondsforordningen åbner mulighed for finansiering af støtteforanstaltninger til SMV'er efter samme principper som systemet med videnkuponer, der anvendes i øjeblikket i en række medlemsstater;

14.

foreslår, at der lægges særlig vægt på de små og mellemstore virksomheders (SMV) adgang til universitetsuddannelse og universitetsforskning både gennem øget offentlig finansiering og gennem en forenkling af de administrative skridt;

15.

understreger nødvendigheden af at skabe prestige og motivation omkring undersøgelses- og forskningsarbejder, ikke alene på de videnskabelige og tekniske områder, men også inden for samfundsvidenskab og humaniora, som er en videnressource af høj kvalitet for avanceret handelsvirksomhed;

16.

støtter prioriteringen af mindre storstilede forskningsarbejder frem for ekspertnetværk baseret på store integrerede projekter;

17.

opfordrer virksomhederne og universiteterne til at samarbejde om at rette op på den ulige fordeling af mænd og kvinder på visse akademiske områder;

18.

minder om vigtigheden af at definere livslang læring og de mange begreber dette dækker, lige fra almen uddannelse til ikke-formel og uformel læring, der kan være nyttig i økonomiske, sociale, kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge samt faglig uddannelse og videreuddannelse;

19.

understreger, at det for at sikre livslang læring med konstant adgang til ikke alene almen og faglig uddannelse, men også til kultur, er af afgørende betydning, at EU fremmer, at medlemsstaterne støtter, og at de offentlige universiteter opretholder og udbygger de humanistiske studiers inddragelse i uddannelsesprogrammerne;

20.

minder om, at et af de centrale budskaber er, at investeringerne i Europas menneskelige ressourcer skal øges for at give prioritet til EU's vigtigste aktiv - dets kvalificerede befolkning, som kan tilpasse sig arbejdsmarkedets ustandseligt skiftende vilkår;

21.

påpeger behovet for at afstemme mulighederne for livslang læring så meget som muligt med de enkeltes, de sårbare gruppers og arbejdsmarkedets behov, understreger, at vedvarende uddannelse, da disse behov hele tiden ændrer sig, fortsat vil være en uomgængelig nødvendighed, og lægger følgelig særlig vægt på de udfordringer, som dette indebærer socialt og økonomisk; minder om, at der ikke længere findes »livslang ansættelse«, og at faglig uddannelse og videreuddannelse er afgørende; gentager, at der skal skabes passende betingelser for at fremme en positiv holdning til læring lige fra barndommen;

22.

understreger, at livslang læring, information og uddannelse ikke alene er yderst vigtige fortrin for arbejdsmarkedet, men ligeledes forudsætningen for den enkeltes åndelige udvikling og personlige udfoldelse;

23.

understreger, at det er yderst vigtigt at skabe og fremme moderne metoder til livslang læring via internettet, således at uddannelse bliver et mere direkte og mindre tidskrævende instrument for virksomhedernes medarbejdere;

24.

opfordrer, under hensyntagen til de demografiske ændringer i Europa (en aldrende befolkning) og til arbejdsmarkedets udvikling som følge af den økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige krise, universiteterne til at udvide adgangen til læring og at modernisere deres studieprogrammer ved at rette dem mod de nye udfordringer, således at de europæiske arbejdstageres kompetencer forbedres;

25.

opfordrer ligeledes universiteterne til at udvide handicappedes adgang til læring og internationale udvekslingsprogrammer, eftersom uddannelse er et af de vigtigste og mest effektive midler til social integration og bekæmpelse af fattigdom og uligheder;

26.

gentager betydningen af at videreformidle og udveksle den viden, de færdigheder og erfaringer, som voksne har erhvervet, og derigennem vejlede de yngre generationer på arbejdsmarkedet (f.eks. gennem mentorordninger);

27.

foreslår, at der i højere grad anvendes nye undervisningsmetoder såsom forsøgsundervisning, fjernundervisning, onlineuddannelse og andre kombinerede uddannelsesformer;

28.

fremhæver, at der skal udvikles en stærkere læringskultur, som skal fremmes og styrkes, og at fortsat uddannelse på alle stadier af livet er af central betydning for at styrke den europæiske konkurrenceevne og fremme vækst og beskæftigelse i Europa;

29.

understreger behovet for at skabe større mulighed for stimulering af en vedvarende tilpasning til ændringer på arbejdsmarkedet - hvilket er et prioriteret område, navnlig i den aktuelle recession - ved at fremme livslang læring, navnlig gennem udviklingen af fjernstudier, der er tilpasset de nye teknologier, og kurser for personer over 45 år, der er mere sårbare og i højere grad risikerer social udstødelse;

30.

opfordrer virksomhederne til i højere grad at tilskynde deres medarbejdere til at uddanne sig, f.eks. gennem afholdelse af seminarer med opfølgning og finansiering af ph.d.-uddannelser;

31.

foreslår en ny tilgang til vejledning gennem livet, hvorved universiteter, studerende og erhvervs- og samfundskredse i hele deres mangfoldighed ville få fordel af at følge unge akademikere tættere for at vurdere uddannelsesprogrammernes samfunds- og erhvervsmæssige anvendelighed;

32.

påpeger nødvendigheden at gøre virtuel undervisning mere tiltrækkende og tilgængelig;

33.

gentager, at mobilitet er en hjørnesten inden for de videregående uddannelser i Europa, og de europæiske universiteter opfordres til at foretage en innovativ, vidtgående og metodisk reform af læseplanerne; bekræfter, at dette bør være en politisk prioritering i forbindelse med omformuleringen af de vigtigste mål med Bolognaprocessen efter 2010;

34.

fremhæver, at mobilitet mellem landene og mellem universiteter og erhvervsliv er nøglen til opnåelsen af et tættere samarbejde mellem de to verdener;

35.

anmoder Kommissionen om at forelægge retlige rammer, der er uformet til at støtte og fremme mobiliteten mellem universiteter og erhvervsliv og mellem studerende og universitetslærere, og at understrege behovet for anerkendelse og attestation af denne form for uddannelse og undervisning;

36.

opfordrer ikke blot til, at individuelle mobilitetsordninger såsom Erasmus for unge iværksættere og Erasmus for lærlinge forlænges og udvides, men også til, at der tilrettelægges europæiske Masters of Excellence-programmer på postgraduat niveau i samarbejde med forskellige universiteter og med aktiv inddragelse af virksomheder, ledsaget af stipendier til studerende og incitamenter til forskere; mener, at sådanne initiativer også kan fremme målsætningerne om mobilitet, sprogindlæring og opnåelse af multikulturelle erfaringer og iværksættererfaringer;

37.

understreger behovet for, at de videregående uddannelsesinstitutioner udvider mulighederne for undervisning i andre sprog uden for universiteterne, idet tilegnelsen af nye sprog er afgørende med henblik på at fremme og tilskynde til mobilitet og udvekslinger af studerende, forskere, lærere og ansatte i erhvervslivet;

38.

tilskynder universiteterne til at afprøve nye metoder til samarbejde mellem offentlige institutioner og den private sektor, bl.a. gennem oprettelse af en fælles offentlig og privat innovationsfond, med henblik på at forbedre mobiliteten i alle sektorer;

39.

understreger de betydelige fordele, de studerende kan drage af at tilegne sig kompetencer inden for de nye teknologier, da de vil forbedre deres chancer på beskæftigelsesmarkedet;

40.

foreslår, at lande uden for EU, eftersom der i andre lande hersker en god undervisningspraksis, inviteres til at deltage i EU-forummet med henblik på at dele og drøfte deres erfaringer og bekymringer, idet sådanne drøftelser bør tage udgangspunkt i definerede mål, terminologi og begreber og fokusere på bestemte aktivitetsområder;

41.

understreger, at det er nødvendigt med hensigtsmæssig forberedelse og uddannelse af lærere, som underviser i iværksætterkultur; støtter ideen om, at en iværksætterkultur integreres i læseplanerne (allerede i læseplanerne for grundskolen);

42.

opfordrer erhvervskredse til aktivt at deltage i udformningen af undervisningsmateriale om, hvordan virksomhederne fungerer, som stilles til rådighed for alle undervisningsniveauer, mens uddannelsesinstitutionerne frit kan beslutte, om de vil bruge det eller ej, og til jævnligt at fortælle de studerende om de foreliggende beskæftigelsesmuligheder;

43.

opfordrer erhvervskredse til at bidrage til tilpasningen af universitetslæseplanerne gennem lancering og finansiering af særlige kurser, som giver de studerende indblik i virksomhedernes driftsvilkår;

44.

anmoder om, at mulighederne for integration af lærere i virksomhederne og sideløbende af virksomhedsledere i universiteterne undersøges og stimuleres;

45.

understreger de nye teknologiers betydning, idet disse fremmer mobiliteten og samarbejdet mellem virksomheder, studerende, lærere og forskere;

46.

minder om, at lønnede iværksættertiltag af forskellig slags skal overvejes som et erhvervsalternativ for unge akademikere, og at de videregående uddannelsesinstitutioner skal bibringer de studerende et indgående kendskab til alle former for iværksættervirksomhed, herunder social og solidarisk økonomi, f.eks. ved at de tilskyndes til at etablere deres egne spin-off-virksomheder;

47.

understreger, at dialog og samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv bør være baseret på gensidighed, tillid, gensidig respekt og gennemsigtighed, der både tilskynder universiteterne til at blive mere iværksætteragtige og tilskynder virksomhederne til at blive mere videnbaserede; gentager, at dette f.eks. kan opnås ved at indføre et system med såkaldte videnkuponer, såsom det system, der anvendes i øjeblikket i en række medlemsstater, der navnlig giver SMV’er mulighed for at styrke deres forskningskapacitet, uden at universiteternes uafhængighed, autonomi og offentlige karakter sættes over styr;

48.

anerkender, at uddannelses- og forskningsverdenen er nødt til at indføre en mere tværfaglig tilgang til viden, og mener derfor, at både universiteter og erhvervsliv kunne få gavn af at udvikle tværfaglige og iværksættermæssige kvalifikationer og sikre en fleksibel tilpasning af studieområder og specialer til virksomhedernes behov, herunder små og mellemstore virksomheder, i fællesskab; fremhæver vellykkede initiativer, som f.eks. praktikophold for studerende og ansatte, iværksættere som gæstelærere, fælles kurser og »delte« medarbejdere;

49.

understreger, at det for at udbrede iværksætterånden blandt de studerende er vigtigt, at alle aktører (akademisk personale, studerende og forretningsfolk) informeres fyldestgørende om de redskaber og mekanismer, de kan anvende til at udvikle et mere effektivt og virkningsfuldt og gensidigt fordelagtigt samarbejde; mener på den ene side, at det er afgørende at styrke uddannelsen af akademisk personale på universiteterne i denne sektor gennem initiativer såsom livslang læring, og på den anden side, at universiteterne er nødt til at åbne dørene for virksomheder og arbejdsgivere, således at de kan komme med forslag til undervisningens indhold og den uddannelse, viden og de kvalifikationer, som de studerende bør have;

50.

henstiller, at universiteternes erhvervsvejledningscentre beskyttes på institutionelt plan, videreudvikles og knyttes tættere til arbejdsmarkedet;

51.

understreger betydningen af, at adgang til praktikophold i virksomheder indgår som led i læseplanen navnlig for studerende på videregående uddannelser, og at sådanne praktikophold aflønnes i form af penge eller inden for rammerne af det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem;

52.

anmoder Kommissionen om at lancere en plan for industriel ph.d. efter den model, som findes i Europa under rammeprogrammets Marie Curie-aktiviteter, for at tilskynde til målrettet forskning, som er økonomisk tilgængelig for europæiske virksomheder, og tilskynde erhvervslivet til at bidrage til de europæiske universiteter;

53.

foreslår, at erhvervsorganisationerne samarbejder med universiteterne om at udfærdige effektive læseplaner, som sætter de studerende i stand til hurtigt at tilpasse sig erhvervslivet;

54.

understreger, hvor vigtigt det er, at erhvervslivet støtter universiteterne og opfordrer virksomheder til at uddele stipendier, så studerende får viden og kvalifikationer, der er af stor værdi på arbejdsmarkedet;

55.

understreger, at formidlingen til samfundet af den viden og de resultater, som er fremkommet gennem samarbejdet mellem universiteterne og erhvervslivet, er af afgørende værdi;

56.

opfordrer virksomhederne til at forstærke deres støtte til unge talenter i form af stipendier;

57.

understreger, at virksomhederne er nødt til at øge deres absorptionsevne med henblik på at udnytte og omdanne den viden, som universiteterne genererer, fremme intern forskning, livslang læring og efteruddannelse og aktivt at formidle deres behov til akademiske kredse og rekruttere ph.d.- og post doc.-kandidater samt forskere;

58.

understreger behovet for specialiseret personale på forskningsinstitutioner, der kan finde og forvalte videnressourcer med forretningspotentiale;

59.

lægger stor vægt på videnoverførsel i et åbent miljø; anerkender, at der er forskellige midler til at opnå dette, f.eks. publikationer og seminarer, teknologioverførselskontorer, regionalt samarbejde, støtte til nye virksomheder og afledte aktiviteter, fælles forskning og mobilitet for forskere; mener dog, at den sociale og menneskelige dimension af den gensidige påvirkning er ekstremt vigtig; støtter derfor kraftigt initiativer, der har til formål at fremme direkte interaktion mellem universiteter og erhvervsliv, herunder navnlig små og mellemstore virksomheder;

60.

bifalder lanceringen af et fælles europæisk net af erhvervsfremme- og innovationscentre, som integrerer de tjenester, der i øjeblikket ydes af Euro Info-centre (EIC) og innovationsformidlingscentre (IRC);

61.

anser større mobilitet for forskere, på både kort og lang sigt, på tværs af nationale grænser og mellem den akademiske verden og erhvervslivet og med behørig hensyntagen til princippet om ikkeforskelsbehandling, for at være absolut nødvendig for at forbedre videnoverførslen; opfordrer i denne henseende medlemsstaterne og Kommissionen til grundigt at gennemgå den eksisterende retlige og økonomiske ramme og fjerne unødvendige barrierer for mobiliteten og navnlig lægge vægt på anerkendelse af akademiske kvalifikationer og mindskelsen af bureaukrati; opfordrer universiteterne til at indføre mere fleksible og dobbelte karrieremuligheder for deres medarbejdere;

62.

tilskynder Kommissionen til at skabe incitamenter rettet mod udvikling af et konkurrencedygtigt EU-marked for intellektuel ejendomsret, som vil give universiteterne, de offentlige forskningsinstitutioner og SMV’er mulighed for at finde partnere og investorer til deres intellektuelle ejendomsret, kvalifikationer og viden; påpeger, at forvaltningen af intellektuel ejendomsret kunne være mere professionel på de fleste universiteter;

63.

understreger behovet for at fremskynde bestræbelserne på at fremme et fællesskabspatent, som sikrer en billig, effektiv og virkningsfuld juridisk beskyttelse af høj kvalitet af innovative produkter og tjenester, navnlig for SMV'er, og en fælles patentdomstolsordning;

64.

påpeger, at universiteternes og erhvervslivets fælles deltagelse i offentlige/private partnerskaber, såsom de europæiske teknologiplatforme, de fælles teknologiinitiativer og videns- og innovationssamfundene, kan styrke udnyttelsen af viden og hjælpe EU til at takle de store udfordringer, det står over for; henviser i denne sammenhæng til de eksisterende retningslinjer for ansvarligt partnerskab;

65.

mener, selv om det anerkendes, at ethvert samarbejde kræver en skræddersyet tilgang, og at der findes forskellige former for samarbejdsmekanismer, at det er muligt at lære noget af vellykkede strukturer, eksempler på god praksis og rollemodeller, og at udbredelsen af og adgangen til god praksis og succeshistorier bør øges; understreger især behovet for at tage hensyn til god praksis i innovative virksomheder samt den viden om samarbejdet omkring doktoruddannelsen, der er opnået under det sjette forskningsrammeprogram;

66.

mener, at hvis målsætningen er at styrke forbindelserne mellem erhvervslivet og forskningsinstitutionerne og universiteterne, skal medlemsstaterne og EU fremme inddragelsen af både fonde, hospitaler og offentlige og private universiteter i uddannelsesprocessen og i fremme af forskning;

67.

noterer sig og glæder sig over de eksempler på god praksis, der er fundet i og uden for EU, som viser værdien af denne form for samarbejde for alle involverede, og minder om, at der er behov for sådanne eksempler, der kan bidrage til udviklingen af de rigtige betingelser for dialog og øge chancen for succes;

68.

glæder sig over Kommissionens initiativ til udarbejdelse af en fortegnelse over eksisterende former for bedste praksis og opfordrer den til at stille denne fortegnelse til rådighed for alle interesserede parter gennem reel formidling af oplysninger om alle originale former for praksis;

69.

opfordrer Kommissionen til at fremme nye former for strukturerede partnerskaber mellem virksomheder, universiteter og andre undervisnings- og uddannelsessektorer, bl.a. gymnasieskolerne og erhvervsuddannelsesagenturerne, med henblik på at hjælpe navnlig lærere med at holde sig orienteret; finder, at sådanne partnerskaber også kan indebære, at der findes enheder fra sektoren på stedet;

70.

foreslår, at der oprettes et netsted med henblik på udveksling og udbredelse af erfaringer og til kommunikation, hvor der fokuseres på udveksling af bedste praksis og formidling til besøgende af inspiration og konkrete værktøjer og mekanismer til udformning og gennemførelse af samarbejdsprojekter, og understreger betydningen af at anvende nye teknologier til at fremme et tættere samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet;

71.

udtrykker ønsket om, at der - på grundlag af bedste praksis i visse medlemsstater - slås til lyd for en europæisk dag for unge opfindere eller innovationer, opfindelser eller patenter, som unge europæere er ophavsmænd til;

72.

opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme dialogen på nationalt, lokalt og regionalt plan med fokus på bedste praksis og sikre, at en sådan dialog involverer alle interesserede parter (f.eks. arbejdsmarkedets parter) og alle former for virksomheder (SMV'er, erhvervsdrivende foreninger og virksomheder med solidarisk økonomi), men også repræsentanter fra tredjelande (ngo'er m.v.) med henblik på at fremhæve den økonomiske og sociale merværdi af samarbejdet mellem de to verdener: universiteterne og erhvervslivet;

73.

opfordrer Kommissionen til - for at sikre sammenhæng mellem EU's foranstaltninger og for at forhindre, at de overlapper hinanden - at have en task force på tværs af generaldirektoraterne til vurdering og udvikling af synergier mellem den nævnte dialog og andre initiativer, idet drøftelserne bør angå såvel politiske prioriteringer som finansieringsmuligheder;

74.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.