52010DC0709

[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 6.12.2010

KOM(2010) 709 endelig

KOMMISSIONENS BERETNING TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

OM DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNTAGNINGS- OG LÅNGIVNINGSAKTIVITETER I 2009

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 3

2. Den Europæiske Unions långivningsaktiviteter 3

2.1. Oversigt 3

2.2. Betalingsbalancefacilitet (BOP) 4

2.2.1. De vigtigste karakteristika ved BOP-faciliteten 5

2.2.2. Vedtagne og udbetalte BOP-transaktioner i 2009 5

2.2.3. EU's respons på statsgældskrisen i euroområdet 6

2.3. Makrofinansiel bistandsfacilitet (MFA) 6

2.3.1. De vigtigste karakteristika ved makrofinansiel bistand (MFA) 7

2.3.2. MFA-transaktioner, der er vedtaget og udbetalt i 2009 7

2.3.3. Den finansielle krises indvirkning på den makrofinansielle bistand 8

2.4. Euratom-facilitet 9

2.4.1. De vigtigste karakteristika 9

2.4.2. Udbetalt transaktion 9

3. Den Europæiske Unions låntagningsaktiviteter 9

3.1. Beskrivelse 9

3.2. Betalingsbalance (BOP) 9

3.3. Makrofinansiel bistand (MFA) 10

3.4. Euratom 10

4. Den Europæiske Investeringsbank 11

4.1. EIB's långivningsaktiviteter 11

4.2. EIB's låntagningsaktiviteter 11

INDLEDNING

I Rådets afgørelser om Den Europæiske Unions forskellige låneinstrumenter fastsættes det, at Kommissionen hvert år skal informere Europa-Parlamentet og Rådet om brugen af disse instrumenter. For at opfylde disse informationsforpligtelser indeholder denne beretning en beskrivelse af lånetransaktionerne for hvert geografisk område.

Denne beretning indeholder navnlig en kort præsentation af långivnings- og låntagningsaktiviteterne under betalingsbalancestøtten til medlemsstater, der ikke deltager i euroområdet (BOP)[1], og EU's makrofinansielle bistand til tredjelande (MFA). Derudover indeholder beretningen oplysninger om Euratoms långivnings- og låntagningsaktiviteter.

For at give et komplet billede af EU's aktiviteter indeholder sidste afsnit en kortfattet oversigt over Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) långivnings- og låntagningsaktiviteter i 2009.

DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNGIVNINGSAKTIVITETER

Oversigt

Den finansielle støtte til tredjelande og til medlemsstater, der ikke deltager i euroområdet, tilvejebringes af Kommissionen i henhold til forskellige retsgrundlag alt efter, hvilket geografisk område der er tale om, og hvilke målsætninger der forfølges.

Finansielle transaktioner, som forvaltes af Kommissionen i henhold til forskellige rådsafgørelser, er generelt i form af bilaterale lån (makrofinansiel bistand til tredjelande (MFA) eller betalingsbalancestøtte til medlemsstater, der ikke deltager i euroområdet (BOP)), hvor EU medvirker til at genetablere den makroøkonomiske balance i et land. Euratoms låneinstrument er til disposition for finansieringstransaktioner i medlemsstaterne og visse tredjelande (Armenien, Rusland og Ukraine).

Hver MFA-, BOP- eller Euratom-låneudbetaling er baseret på en "back-to-back"-transaktion. De skyldige beløb (renter og/eller hovedstol), valutaen og betalingsdatoerne for lånene svarer med andre ord til de skyldige beløb, valutaen og betalingsdatoerne for den underliggende låntagningstransaktion.

Tabel 1: Låneudbetalinger til makrofinansiel bistand*, Euratom til tredjelande og betalingsbalancelån til medlemsstater, der ikke har indført euroen.

Mio. EUR

2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | I alt |

Rumænien(medlemsstat fra den 1.1.2007) | 50 | 50 |

Albanien | 9 | 9 |

Bosnien og Hercegovina | 10 | 10 | 20 |

fYRoM | 12 | 28 | 40 |

Serbien og Montenegro | 40 | 15 | 55 |

Libanon | 25 | 25 |

Subtotal MFA | 12 | 118 | 10 | 15 | 19 | 25 | 199 |

Euratom(1) | 40 | 25 | 65 | 215 | 51 | 39 | 16 | 7 | 458 |

Ungarn | 2 000 | 3 500 | 5 500 |

Letland | 2 200 | 2 200 |

Rumænien | 1 500 | 1 500 |

Subtotal BOP(2) | 2 000 | 7 200 | 9 200 |

Samlet total | 52 | 143 | 75 | 230 | 70 | 39 | 2 016 | 7 232 | 9 857 |

(1) Herunder Bulgarien og Rumænien (medlemsstater fra den 1.1.2007). (2) Den 2. december 2008 blev loftet for de maksimale lån, der kan ydes til medlemsstater uden for euroområdet under betalingsbalancemekanismen (BOP), forhøjet fra 12 mia. EUR til 25 mia. EUR. Den 18. maj 2009 blev grænsen forhøjet til 50 mia. EUR. * Hvad angår gavebistand blev der udbetalt et samlet beløb på 417 mio. EUR i perioden (2002-2009), heraf 15,3 mio. EUR i 2009 (yderligere oplysninger om makrofinansiel bistand kan findes i Kommissionens rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelse af den makrofinansielle bistand til tredjelande i 2009). |

Betalingsbalancefacilitet (BOP)

Den finansielle og økonomiske krise var hård ved den økonomiske aktivitet i Europa og verden som helhed. Til trods for de hidtil usete finanspolitiske og monetære foranstaltninger, som regeringerne og centralbankerne traf for at støtte de finansielle markeder, var de kortsigtede og langsigtede finansieringsvilkår fortsat vanskelige i løbet af 2009. I 2008 blev betalingsbalancefaciliteten (BOP) genaktiveret for at hjælpe de medlemsstater, der ikke deltog i euroområdet, med at klare betalingsbalanceproblemer som følge af finanskrisen. I 2009 steg långivningsaktiviteterne under BOP-faciliteten, efterhånden som den finansielle krise fortsat påvirkede medlemsstaterne uden for euroområdet med hensyn til deres finansieringsaktiviteter.

De vigtigste karakteristika ved BOP-faciliteten

BOP-bistand ydes i form af mellemfristede lån, som tilvejebringes af Kommissionen, og stilles normalt til rådighed sammen med finansiering fra IMF og andre multilaterale långivere, såsom EIB, EBRD eller Verdensbanken, eller sammen med bilateral bistand fra medlemsstaterne. Faciliteten er af ekstraordinær karakter og mobiliseres fra sag til sag. Potentielle modtagere er de medlemsstater uden for euroområdet[2], der oplever alvorlige betalingsbalancevanskeligheder. Bistanden er af makroøkonomisk art (dvs. ikke knyttet til en specifik anvendelse af midlerne som i tilfælde af projektbistand). Den frigives på den betingelse, at de økonomisk-politiske betingelser opfyldes, og tager sigte på at mindske modtagerstaternes globale eksterne finansieringsvanskeligheder og genskabe holdbarheden i betalingsbalancen. Sådanne politiske betingelser aftales mellem Kommissionen (efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg) og medlemsstaten i en overenskomst, som indgås forud for gennemførelsen af låneaftalerne. Bistanden understøtter gennemførelsen af tilpasningsforanstaltninger, der er beregnet til at afhjælpe disse vanskeligheder. Det er en forudsætning for udbetalingen af yderligere rater under disse lån, at der foretages en kontrol af sådanne foranstaltninger.

Fra 1975[3] gennemførte Fællesskabet i de følgende tyve år flere transaktioner med det formål at støtte betalingsbalancen i medlemsstater, som var udsat for særlige finansielle trusler eller vanskeligheder. Disse transaktioner bestod af lån finansieret gennem Fællesskabets låntagninger.

Det større antal støtteberettigede medlemsstater efter udvidelsen[4] og intensiteten i den internationale finansielle krise gjorde det nødvendigt igen at aktivere og udvide BOP-faciliteten i december 2008[5] fra 12 mia. EUR til 25 mia. EUR for at reagere på de potentielle behov. I maj 2009[6] blev der vedtaget endnu en forhøjelse af låneloftet til 50 mia. EUR med henblik på fortsat at kunne reagere hurtigt på eventuelle yderligere anmodninger om BOP-bistand.

Vedtagne og udbetalte BOP-transaktioner i 2009

I 2009 besluttede Rådet at støtte yderligere to lande under BOP-faciliteten:

- Letland med et lån på op til 3,1 mia. EUR (Rådets beslutning 2009/290/EF af 20. januar 2009) og

- Rumænien med et lån på op til 5 mia. EUR (Rådets beslutning 2009/459/EF af 6. maj 2009).

Størrelsesmæssigt udgjorde BOP en væsentlig del af EU's långivningsaktivitet i 2009. Der blev udbetalt et samlet beløb på 7,2 mia. EUR i flere rater.

Tabel 2: Liste over lånetransaktioner, der blev udbetalt under BOP-faciliteten i 2009

Land | Beslutning | Rate | Dato | Beløb i mio. EUR |

Ungarn[7] | 2009/102/EF | Anden | 26/03/2009 | 2 000 |

Tredje | 6/07/2009 | 1 500 |

Letland | 2009/290/EF | Første | 25/02/2009 | 1 000 |

Anden | 27/07/2009 | 1 200 |

Rumænien | 2009/459/EF | Første | 27/07/2009 | 1 500 |

EU's respons på statsgældskrisen i euroområdet

I kølvandet på krisen i Grækenland vedtog Rådet og medlemsstaterne i maj 2010 en pakke af foranstaltninger til sikring af den finansielle stabilitet i Europa.

En af disse foranstaltninger er indførelsen af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (EFSM). Mekanismen bygger på traktatens artikel 122, stk. 2[8], med fuld støtte fra EU's budget. Aktiveringen af denne mekanisme i forbindelse med fælles EU/IMF-støtte er underlagt en række strenge betingelser svarende til dem, IMF benytter. Pr. 1. oktober 2010 er mekanismen ikke blevet aktiveret.

Der er vedtaget to andre foranstaltninger parallelt med EFSM:

- den finansielle bistand til Grækenland bestående af en pulje af bilaterale lån på i alt 80 mia. EUR fra medlemsstaterne i euroområdet. IMF har stillet 30 mia. EUR til rådighed som led i den fælles EU/IMF-støtte på i alt 110 mia. EUR.

- Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF), der blev oprettet med en kapacitet på 440 mia. EUR. De deltagende medlemsstater står som garanter herfor på pro rata-basis.

Makrofinansiel bistandsfacilitet (MFA)

I Kommissionens årlige rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelse af makrofinansiel bistand til tredjelande[9] findes detaljerede oplysninger om makrofinansielle bistandstransaktioner.

De vigtigste karakteristika ved makrofinansiel bistand (MFA)

Makrofinansiel bistand (MFA) i form af lån og/eller gavebistand støtter de politiske og økonomiske reformbestræbelser i modtagerlandene og gennemføres sammen med Bretton Woods-institutionerne (IMF og Verdensbanken). De vigtigste træk ved den makrofinansielle bistand er: bistandens ekstraordinære karakter, det forhold, at den supplerer finansiering fra de internationale finansieringsinstitutioner (IFI), og de makroøkonomiske betingelser, der er knyttet til bistanden. I tæt samordning med Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken har EU's makrofinansielle bistand, som er skræddersyet til behovene i et bestemt land, støttet adskillige tredjelande med den overordnede målsætning at stabilisere den finansielle situation og etablere markedsorienterede økonomier.

De makrofinansielle bistandslån udbetales normalt i flere rater, hvis og når de makroøkonomiske betingelser er opfyldt. Hver udbetaling er genstand for en låntagningstransaktion fra Kommissionens side. Skulle der ske misligholdelse, fordi modtagerlandet ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser, kan Kommissionen aktivere garantifonden for aktioner i forhold til tredjelande[10], således at tilbagebetalingen af Kommissionens tilsvarende låntagning sikres.

Ovenstående tabel 1 viser de lån, der er udbetalt under dette instrument siden 2002.

MFA-transaktioner, der er vedtaget og udbetalt i 2009

De vigtigste makrofinansielle bistandsaktiviteter i 2009 vedrører forhandlinger med de relevante myndigheder og var koncentreret om følgende:

- Betingelserne for bistanden til Libanon (aftalememorandum og låneaftale indgået henholdsvis den 18. og 19. december 2008).

Det makrofinansielle bistandsprogram med Libanon består af en gavebistand på 30 mio. EUR og et lån på 50 mio. EUR, som begge skal udbetales i to rater. Udbetalingen af første rate af lånet (25 mio. EUR) fandt sted i begyndelsen af juni 2009. I december 2009 forlængede Kommissionen den periode, hvori den anden rate af bistandsprogrammet vil være til rådighed, indtil den 21. december 2010. Udbetalingen af den anden rate forudsætter, at betingelserne i det aftalememorandum, der er indgået med de nationale myndigheder, opfyldes.

- Opdelingen mellem Serbien og Montenegro af de makrofinansielle bistandslån, der er ydet til fordel for det tidligere Forbundsrepublikken Jugoslavien.

Denne adskillelse af EU's fordringer over for Montenegro fra fordringerne over for Serbien skete som følge af Montenegros uafhængighed i juni 2006 og indgåelsen af en aftale mellem Serbien og Montenegro i juli 2006 om fordelingen af eksterne hæftelser mellem de to adskilte stater. Dette har ikke skabt nogen nye forpligtelser for EU og har ingen budgetmæssige virkninger. Der blev i 2009 undertegnet en separat låneaftale med Montenegro, som trådte i kraft den 4. februar 2010. Den gennemfører Rådets afgørelse 2008/784/EF[11], ifølge hvilken en del af hæftelsen for lån ydet af EU til Statsunionen Serbien og Montenegro – tidligere Forbundsrepublikken Jugoslavien – blev overført til Montenegro, hvorved Serbiens hæftelse blev reduceret.

Den 30. november 2009[12] vedtog Rådet for Den Europæiske Union følgende tre nye makrofinansielle bistandstransaktioner:

- Armenien (Rådets afgørelse 2009/890/EF), bestående af en gavebistand på 35 mio. EUR og en lånefacilitet på op til 65 mio. EUR. EU's makrofinansielle bistand skal supplere støtte fra andre donorer og er beregnet til at hjælpe med til at dække Armeniens finansieringsbehov i 2010-2011 samt dæmpe virkningerne af den finansielle krise. Betingelserne for ydelsen af den makrofinansielle bistand vil supplere betingelserne for IMF's program og omfatte en tilfredsstillende gennemførelse af dette program, herunder de foreslåede reformer inden for forvaltningen af de offentlige finanser, gældshåndtering samt indkøbs- og toldpolitik.

- Bosnien og Hercegovina (afgørelse 2009/891/EF), i form af en lånefacilitet på op til 100 mio. EUR. Formålet med bistanden er at bistå myndighederne med at afhjælpe resterende eksterne finansierings- og budgetbehov, der er opstået som følge af den kraftige økonomiske afmatning i landet. Den supplerer IMF's og Verdensbankens programmer. Udbetalingen skal efter planen finde sted i to rater, formentlig i tredje og fjerde kvartal 2010, såfremt bistandsbetingelserne er opfyldt på tilfredsstillende vis.

- Serbien (Rådets afgørelse 2009/892/EF), makrofinansiel bistand i form af en lånefacilitet på op til 200 mio. EUR. Formålet med bistanden er at bistå myndighederne med at afhjælpe resterende eksterne finansierings- og budgetbehov, der er opstået i landet som følge af den globale krise. Den supplerer IMF's og Verdensbankens programmer. Bistanden forventes at blive frigivet i 2011, såfremt der konstateres en tilfredsstillende opfyldelse af de krav, bistanden er betinget af. Desuden er Serbiens hæftelse i forbindelse med tidligere makrofinansiel bistand til det tidligere Forbundsrepublikken Jugoslavien som nævnt blevet mindsket, idet en del deraf er overført til Montenegro i henhold til Rådets afgørelse 2008/784/EF.

Der skete en enkelt udbetaling under MFA-lånefaciliteten i 2009[13]:

- den første rate på 25 mio. EUR af lånet til Libanon.

Den finansielle krises indvirkning på den makrofinansielle bistand

I kølvandet på den finansielle krise har flere naboskabslande (Ukraine, Georgien, Armenien og Belarus) samt andre tredjelande (Island, Kirgisistan og Tadsjikistan) anmodet om makrofinansiel bistand for at lette presset på valutareserverne og for at bidrage til økonomisk stabilitet og reform.

Kommissionen vedtog i oktober 2009 et forslag om et makrofinansielt bistandslån på 500 mio. EUR til Ukraine (som skal lægges til de 110 mio. EUR, der blev vedtaget i 2002, og som endnu ikke er udbetalt på grund af den manglende samarbejdsaftale med IMF). Forslaget vedrørende Ukraine blev vedtaget af Rådet den 29. juni 2010 og af Parlamentet den 7. juli 2010 som led i den almindelige lovgivningsprocedure på grundlag af artikel 212 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Euratom-facilitet

De vigtigste karakteristika

Euratom-lånefaciliteten kan anvendes til at finansiere projekter inden for medlemsstaterne (Rådets afgørelse 77/270/Euratom) eller i visse tredjelande (Ukraine, Rusland eller Armenien) (Rådets afgørelse 94/179/Euratom). Disse lån er ikke-budgetmæssige transaktioner, som Kommissionen finansierer "back-to-back" ved at optage lån på det finansielle marked. I 1990 fastsatte Rådet en låntagningsgrænse på 4 mia. EUR, hvoraf ca. 3,4 mia. EUR er vedtaget og udbetalt. I 2002 foreslog Kommissionen at hæve lånegrænsen fra 4 mia. EUR til 6 mia. EUR, hvilket der endnu ikke er opnået enighed om i Rådet.

Udbetalt transaktion

Euratom-aktiviteterne i 2009 fokuserede på långivnings- og låntagningsaktiviteterne vedrørende tredje (og sidste) rate på 10,3 mio. USD[14] under låneaftalen vedrørende K2R4-projektet[15] i Ukraine.

DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNTAGNINGSAKTIVITETER

Beskrivelse

For at kunne finansiere de långivningsaktiviteter, som Rådet har vedtaget, er Kommissionen bemyndiget til at optage lån på kapitalmarkederne på vegne af både Den Europæiske Union og Euratom. For hvert instrument (BOP-, MFA- og Euratom-lån) fastsættes transaktionen vedrørende låntagnings- og långivningsmekanismen i det respektive retsgrundlag. Der er en "back-to-back"-forbindelse mellem en låntagningstransaktion og den tilhørende långivningstransaktion, hvilket sikrer, at EU-budgettet er fri for en eventuel rente- eller valutarisiko. Udestående låntagninger modsvares af udestående udlån.

Betalingsbalance (BOP)

Med obligationsudstedelser lykkedes det at bekræfte EU som en vigtig udsteder på markedet for toneangivende euroobligationer. Obligationerne blev rigtig godt modtaget på markedet. Eftersom investorinteressen fortsat var meget stor, blev obligationerne altid hurtigt overtegnet. Alle betydningsfulde investorklasser var repræsenteret ved den endelige fordeling, herunder centralbanker, investeringsfonde, bankers finansafdelinger og forsikringsselskaber. Obligationspriserne lå tæt på de bedste i referencegruppen, Sovereign Supranational Agency Sector (SSA), på linje med sådanne udstedere som Den Europæiske Investeringsbank (EIB), "Kreditanstalt für Wiederaufbau" (KFW) og "société de financement de l'économie française" (SFEF).

Resultaterne på det sekundære marked var også meget tilfredsstillende og bekræftede EU's stærke position som udsteder af førsteklasses toneangivende obligationer. Denne gode position blev styrket med de efterfølgende toneangivende obligationer, der blev udstedt i juli 2010.

Tabel 3: EU-obligationer udstedt i 2009[16]

Land | Beskrivelse | Udstedelsesdato | Forfaldsdag | Størrelse (EUR) | Nominel rente |

Letland | EEC 3.25 2014 | 25/02/2009 | 3/04/2014 | 1,0 mia. | 3,125% |

Ungarn | EEC 3.25 2014 | 26/03/2009 | 7/11/2014 | 2,0 mia. | 3,25% |

Ungarn | EEC 3.625 2016 | 06/07/2009 | 6/04/2016 | 1,5 mia. | 3,625% |

Letland + Rumænien | EEC 3.125 2015 | 27/07/2009 | 27/01/2015 | 2,7 mia. | 3,125% |

Makrofinansiel bistand (MFA)

I 2009 var der kun en enkelt låntagning til et beløb på 25 mio. EUR i forbindelse med långivningstransaktionen til Libanon under den makrofinansielle bistand.

Euratom

I 2009 blev der rejst et beløb på 10,335 mio. USD (svarende til 7,104 mio. EUR) til Euratom på "back-to-back"-grundlag til finansiering af K2R4-projektet i Ukraine.

Tabel 4: Omfanget af låntagningstransaktioner opgjort pr. finansielt instrument fra 2002-2009[17] (mio. EUR)

2002 | 713 | 80 | 1 379 | 2 172 |

2003 | 431 | 105 | 1 372 | 1 908 |

2004 | 423 | 170 | 1 214 | 1 807 |

2005 | 440 | 385 | 1 080 | 1 905 |

2006 | 436 | 436 | 969 | 1 841 |

2007 | 400 | 474 | 786 | 1 260 |

2008 | 266 | 484 | 2 000 | 654 | 3 404 |

2009 | 214 | 481 | 9 200 | 584 | 10 479 |

(1)Omregningskurserne er kurserne pr. 31. december hvert år. (2)Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab har været under likvidation siden 2002. Den sidste obligation, som EKSF har udstedt, forfalder til betaling i 2019. |

DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK

EIB's långivningsaktiviteter

Lån ydet af EIB fra EIB's egne ressourcer har enten form af direkte finansiering af individuelle projekter eller globallån til pengeinstitutter, som derefter fordeler midlerne til mindre, lokale projekter. I 2009 steg det samlede omfang af EIB's undertegnede transaktioner med 37 % til 79,3 mia. EUR, hvoraf 70,5 mia. EUR blev undertegnet med medlemsstater og 8,8 mia. EUR med partnerlande.

EIB's långivningsaktiviteter påvirker EU's budget, når lånene er ledsaget af EU-garantier, rentegodtgørelser eller andre bestemmelser vedrørende risikodelingen mellem EU og EIB. Nogle EIB-lån uden for EU drager især fordel af en garanti via EU-budgettet. Den 21. april 2010 offentliggjorde Kommissionen en detaljeret rapport om EIB's eksterne långivningsaktivitet i 2009 i forbindelse med midtvejsevalueringen af EIB's eksterne mandat[18]. Samtidig forvalter EIB faciliteter med risikodeling omfattende brug af EU-budgettet til at støtte politikker inden for EU (f.eks. finansieringsfaciliteten med risikodeling for forsknings- og udviklingsprojekter og lånegarantien for TEN-transportprojekter)[19].

EIB's låntagningsaktiviteter

Den globale finansielle krise ændrede markedsbetingelserne. Selv om markederne genvandt en smule af tilliden i andet halvår 2009, var der fortsat stor usikkerhed på markedet gennem hele året, hvilket gjorde det udfordrende at foretage udstedelser, navnlig i forbindelse med store transaktioner og med lange løbetider. Regeringernes redningsplaner resulterede i et massivt udbud af statsobligationer og statsgaranterede obligationer. Investorerne var i stand til at være mere og mere selektive.

Til trods for de vanskelige finansieringsbetingelser i 2009 rejste EIB et beløb på 79,4 mia. EUR på fordelagtige vilkår i overensstemmelse med EIB's stærke markedsposition under finansieringsprogrammet for 2009.

[1] Ved Rådets forordning (EF) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 blev der oprettet en lignende mekanisme med fuld støtte fra EU's budget, den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme, som skal støtte medlemsstaterne i euroområdet. Pr. 1. oktober 2010 er mekanismen ikke blevet aktiveret.

[2] Pr. 1. oktober 2009 havde følgende medlemsstater ikke indført euroen: Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Sverige og Det Forenede Kongerige.

[3] Rådets forordning (EØF) nr. 397/75 af 17. februar 1975 om indførelse af en ny mekanisme med betegnelsen Fællesskabets lånemekanisme, som skulle hjælpe visse EF-lande med at klare uholdbare ubalancer på de løbende poster som følge af det første oliechok.

[4] Efter indførelsen af euroen var det kun medlemsstater uden for euroområdet, der fortsat var berettigede til betalingsbalancestøtte.

[5] Rådets forordning (EF) nr. 1360/2008 af 2. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 332/2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne.

[6] Rådets forordning (EF) nr. 431/2009 af 18. maj 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 332/2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne.

[7] Den 9.12.2008 blev der udbetalt en første rate på 2 000 mio. EUR til Ungarn.

[8] Traktatens artikel 122, stk. 2, omhandler finansiel støtte til en medlemsstat, der er i vanskeligheder som følge af usædvanlige begivenheder, som den ikke selv er herre over.

[9] Endnu ikke offentliggjort for 2009. For 2008 se KOM/2009/514, SEK/2009/1279.

[10] Se Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009.

[11] EUT L 269 af 10.10.2008, s. 8.

[12] Ved Rådets afgørelse 2009/889/EF blev det desuden vedtaget at yde makrofinansiel bistand til Georgien på 46 mio. EUR i form af gavebistand.

[13] Den første rate på 15,3 mio. EUR af gavebistanden til Georgien blev udbetalt i 2009.

[14] Den sidste rate blev udbetalt i oktober 2009.

[15] Den 29. september 2004 godkendte Kommissionen et lån på et samlet beløb i euro svarende til 83 mio. USD til en sikkerhedsmæssig forbedring af kernekraftreaktorerne Khmelnitsky 2 og Rovno 4 (K2R4) i Ukraine.

[16] http://ec.europa.eu/economy_finance/financial_operations/market/borrowing/benchmark_issues_2011-14_en.htm

http://ec.europa.eu/economy_finance/financial_operations/market/borrowing/benchmark_issues_2015-16_en.htm

[17] Yderligere oplysninger om EU-obligationerne kan ses på: http://ec.europa.eu/economy_finance/financial_operation_instruments/market_operations59_en.htm.

[18] KOM (2010) 173.

[19] Kommissionen aflagde rapport til Rådet og Parlamentet om gennemførelsen i 2009 af nye finansielle instrumenter finansieret over EU's budget inden for rammerne af det årlige budget, i overensstemmelse med punkt 49 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.