2.9.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 259/70

—

håber, at EU-strategien i praksis vil tilføre en reel merværdi til de initiativer af samme art, som de enkelte medlemsstater har iværksat for at konstatere de ofte grænseoverskridende problemer, der er tale om;

—

gør opmærksom på, at det i forbindelse med gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger er absolut nødvendigt, at beskyttelsen af den indre sikkerhed og borgernes sikkerhed, herunder navnlig af privatlivets fred, kobles tæt sammen med det parallelle krav om overholdelse af grundlæggende rettigheder;

—

foreslår, at EU også slår til lyd for etablering af fælles ordregivende myndigheder med institutionel status på regionalt plan. Sigtet hermed skulle være at ensarte udbudsprocedurerne inden for et givent geografisk område, hvormed man samtidig ville kunne nedbringe antallet af de offentlige myndigheder, der har beføjelser til at tildele offentlige kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, indkøb og tjenesteydelser;

—

er enig i Kommissionens beslutning om at udarbejde en retsakt for at styrke EU's lovramme vedrørende konfiskation og anbefaler, at det heri behandlede forslag frem for andre fremgangsmåder prioriterer at identificere, hvilken kommune i det område, hvor det konfiskerede aktiv befinder sig, der har den naturlige ejendomsret til aktivet;

—

glæder sig over omtalen af planer om et samarbejde med Regionsudvalget om den (allerede i indeværende år) planlagte oprettelse »af et EU-netværk til bevidstgørelse omkring radikalisering«;

—

tilkendegiver, at det ønsker at blive inddraget i revisionen af de til rådighed værende finansieringsinstrumenter for indre anliggender og sikkerhed for årene efter 2013 og at medvirke aktivt til at etablere de mulige finansieringsinstrumenter.

Ordfører

Giuseppe VARACALLI (IT/ALDE), borgmester i Gerace

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen — Strategien for EU's indre sikkerhed i praksis — Fem skridt hen imod et mere sikkert EU

KOM(2010) 673 endelig

1.

konstaterer, at Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om strategien for EU's indre sikkerhed i praksis (1), der er vedtaget som et led i Stockholmprogrammet fra 2009 og femårsprogrammet for retlige og indre anliggender, indeholder en samlet strategi for den indre sikkerhed og opstiller en decideret dagsorden for de næste fire års aktiviteter;

2.

mener, at tilrettelæggelsen og gennemførelsen af en strategi for EU's indre sikkerhed er en fælles udfordring, som de europæiske institutioner, medlemsstaterne, lokale og regionale myndigheder og civilsamfundet trods deres forskellige funktioner og kompetencer skal håndtere i fællesskab;

3.

påpeger, at Kommissionens meddelelse kommer på et særligt vigtigt tidspunkt for især magtbalancen mellem institutionerne i Den Europæiske Union, hvilket ikke mindst skyldes, at Europa-Parlamentet med Lissabontraktaten har fået øget sine beføjelser, og der således nu er fastlagt en mere tydelig ansvarsfordeling mellem institutionerne på området for den indre sikkerhed;

4.

er overordnet meget positiv over for meddelelsens udformning generelt, der – trods det at den valgte type af dokument naturligt stiller krav om kortfattethed – indeholder en detaljeret og præcis analyse af de mange problemer, der knytter sig til EU's indre sikkerhed;

5.

fremhæver imidlertid samtidig, at de lokale og regionale myndigheders særlige indsats principielt giver borgerne en høj grad af sikkerhed. Det handler om at videreudvikle denne høje standard inden for rammerne af bestemmelserne i tilknytning til de grundlæggende rettigheder og retsstatens garantier. Særlig vigtigt er hensynet til beskyttelsen af privatlivets fred. På grund af de hermed forbundne gennemførelsesforanstaltninger bør EU også tage højde for disse krav ved indgåelsen af aftaler med tredjelande;

6.

er enig i den objektivt hensigtsmæssige metode, der er blevet anvendt til at uddybe de fem strategiske målsætninger ved hjælp af et begrænset antal veldefinerede og målbare tiltag, der netop på grund af det begrænsede antal bliver lettere at gennemføre;

7.

slår som i tidligere udtalelser igen fast, at det vil arbejde for en strategi, der er koordineret mellem alle institutionelle niveauer, naturligvis startende fra de regionale og lokale myndigheder, der helt logisk og uundgåeligt berøres af alle de sikkerhedsmæssige problemer, der opstår lokalt;

8.

gør navnlig opmærksom på, at analysen af sikkerhedsspørgsmål i de senere år er blevet mere overnational, i takt med at forskellige former for trusler mod sikkerheden har fået stadig mere grænseoverskridende karakter;

9.

understreger derfor, at de enkelte landes sikkerhedsproblemer ikke kan adskilles fra EU's politik for den indre sikkerhed. Den gør det nemlig muligt med respekt for de nationale kompetencer at koordinere de aktiviteter, hvor det har vist sig, at en overnational tilgang er mere effektiv og hensigtsmæssig;

10.

håber derfor, at EU-strategien i praksis vil tilføre en reel merværdi til de initiativer af samme art, som de enkelte medlemsstater har iværksat for at bekæmpe de ofte grænseoverskridende problemer, der er tale om;

11.

betoner, at foranstaltninger på lokalt plan, der ligger i tråd med de tiltag, som nødvendigvis må iværksættes på overnationalt plan, også bør prioriteres, dvs. foranstaltninger, der udspringer af samarbejde med regionale og lokale myndigheder som repræsentanter for de lokalsamfund, der er direkte berørt af de kriminelle handlinger;

12.

slår imidlertid fast, at inden der træffes nogen som helst foranstaltninger med hensyn til de enkelte initiativer under strategien, bør der foretages en evaluering af den eksisterende lovramme og dens overensstemmelse med nærhedsprincippet. Regionsudvalget og de nationale og regionale parlamenter bør inddrages i dette analysearbejde;

13.

bemærker, at det overordnet er meget tilfreds med hele strategien, men at der generelt synes at mangle en konsekvensanalyse af de planlagte foranstaltninger. Det er derfor nødvendigt at træffe foranstaltninger om gennemførelse af en sådan analyse og herunder høre de regionale og lokale myndigheder. Regionsudvalget bistår gerne med udarbejdelsen af en sådan analyse;

14.

gør opmærksom på, at det i forbindelse med gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger er absolut nødvendigt, at beskyttelsen af den indre sikkerhed og borgernes sikkerhed, herunder navnlig af privatlivets fred, kobles tæt sammen med det parallelle krav om overholdelse af grundlæggende rettigheder og styrkelse af mistænktes og anklagedes proceduremæssige rettigheder i forbindelse med sikringen af retten til en retfærdig retssag. Dette krav følger bl.a. af, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er trådt i kraft, og af at EU snart tiltræder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder, der samtidig giver Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg kompetence i forhold til EU-institutionerne;

15.

understreger derfor, at de grundlæggende rettigheder skal beskyttes bedre ved hjælp af et fortsat samarbejde med Agenturet for Grundlæggende Rettigheder med det formål at hjælpe særligt de regionale og lokale myndigheder med den ikke lette opgave, det er at finde en rimelig balance mellem forbedring af sikkerheden, beskyttelse af privatlivets fred og overholdelse af de grundlæggende individuelle og kollektive rettigheder, når strategien gennemføres;

16.

har betydelige forbehold over for udsagnet om støtte fra EU's sikkerhedsindustri, som Kommissionen fremhæver i meddelelsen. Det er tværtimod statens magtmonopol, som skal fremhæves. Gennem et effektivt offentligt system for godkendelse og kontrol skal det sikres, at de retlige regler for aktiviteterne i private sikkerhedsfirmaer og garantierne for særligt borgernes grundlæggende rettigheder til enhver tid overholdes. Det skal derudover forhindres, at brugen af private aktører kan anvendes til at omgå retsstatens regler;

17.

understreger, at selvom alle meddelelsens målsætninger og foranstaltninger generelt er relevante for de regionale og lokale myndigheder, er det især i forhold til nogle af de fremhævede problemstillinger, at de vil få størst betydning.

18.

mener, at foranstaltning 2 (Beskytte økonomien mod kriminel infiltration) under målsætning 1 forekommer særlig relevant for de regionale og lokale myndigheders aktiviteter, og at de strategier, der involverer »de myndigheder og tilsynsorganer, der er ansvarlige for bevillingen af licenser, tilladelser, kontrakter om offentlige indkøb og statsstøtte (den »administrative tilgang«)«, og som meget passende omtales under foranstaltningen, kommer til at få størst betydning for dem;

19.

bemærker i den forbindelse vigtigheden af Kommissionens planer om at yde medlemsstaterne praktisk støtte ved at oprette »et net af nationale kontaktpunkter, der skal udvikle bedste praksis« og sponsorere »pilotprojekter vedrørende praktiske problemer«. Regionsudvalget anser det for absolut nødvendigt, at der formelt fastlægges systematiske procedurer for direkte inddragelse af de regionale og lokale myndigheder i disse initiativer og gør opmærksom på, at det kun vil være muligt reelt at øge sikkerheden, hvis der samtidig foretages en konstant og stram kontrol med, hvordan de offentlige ressourcer i de pågældende regioner og kommuner anvendes, da offentlige ressourcer som bekendt ofte er i den organiserede kriminalitets søgelys;

20.

foreslår med særlig og konkret tanke på det yderst følsomme område for tildeling af offentlige kontrakter og statsstøtte, at EU arbejder videre og mere målrettet med oprettelsen af nationale kontaktpunkter og i den sammenhæng også slår til lyd for etablering af fælles ordregivende myndigheder med institutionel status på regionalt plan. Sigtet hermed skulle være at ensarte udbudsprocedurerne inden for et givent geografisk område, hvormed man samtidig ville kunne nedbringe antallet af de offentlige myndigheder, der har beføjelser til at tildele offentlige kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, indkøb og tjenesteydelser (2).

21.

mener – igen med henvisning til foranstaltningerne under målsætning 1 – at foranstaltning 3 vedrørende konfiskation af udbyttet fra kriminelle aktiviteter er endnu vigtigere for EU's indre sikkerhed. Konfiskation kan anvendes inden for alle områder og udgør uden tvivl en af hovedhjørnestenene i bekæmpelsen af enhver form for kriminalitet, da det er en kendsgerning, at konkret beslaglæggelse af formuer erhvervet ved illegale aktiviteter er det instrument med den vel nok største afskrækkende virkning blandt de midler, der anvendes på området;

22.

er i den forbindelse enig i Kommissionens beslutning om som det næste at udarbejde en retsakt for at styrke EU's lovramme vedrørende konfiskation. Her synes især de klare henvisninger til at udbygge instrumentets bestemmelser om konfiskation hos tredjepart, udvidet konfiskation og gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af kendelser om konfiskation, der er afsagt, uden at det sker på grundlag af domfældelse, at være særlig vigtige. Subjektiv og objektiv udvidelse af de offentlige myndigheders beføjelser på området ved gradvist at forbedre de gældende procedurer betyder uden tvivl, at der vil være mere effektive og konkrete modtræk over for indtægter fra illegale aktiviteter, idet alle de tiltag, som er iværksat af institutionerne, sættes i system;

23.

er dog med særlig henvisning til den gensidige anerkendelse af afgørelser om konfiskation bekymret for status for gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA (3) i national lovgivning, som ifølge Kommissionen er klart utilfredsstillende, først og fremmest fordi instrumentet kun var blevet gennemført i 13 medlemsstater ved udgangen af februar 2010, 15 måneder efter udløbet af den fastsatte frist (4);

24.

er her enig i opfordringen fra Kommissionen til medlemsstaterne om at gennemføre afgørelsen;

25.

er enig i tidsplanen for de initiativer vedrørende konfiskation, som Kommissionen planlægger gennemført, idet det mener, at den foreslåede fireårsperiode (fra indeværende år til 2014) er af en passende længde til at gennemføre programmet;

26.

anser det for absolut nødvendigt, at de regionale og lokale myndigheder helt fra starten og på grundlag af principper og kriterier, der er de samme i hele EU, aktivt inddrages i initiativet om inden 2014 at etablere »kontorer for inddrivelse af aktiver«, idet de formelt bør deltage med egne repræsentanter i etableringen af disse kontorer på såvel det politiske som det praktiske plan;

27.

er af den klare opfattelse, at de lokale og regionale myndigheder i passende omfang må inddrages i den udveksling af oplysninger, som Kommissionen har planer om i 2013, og som består i udvikling af »fælles indikatorer« til at evaluere disse kontorers virksomhed og resultater og i fastlæggelse af »retningslinjer for bedste praksis« for at forhindre, at kriminelle grupper igen kommer i besiddelse af de konfiskerede aktiver. Udvalget anser det for nødvendigt, at de lokale institutioner inddrages via et formelt partnerskab i begge tiltag, helt fra tiltagenes iværksættelse;

28.

anbefaler, at det heri behandlede forslag frem for andre fremgangsmåder prioriterer at identificere, hvilken kommune i det område, hvor det konfiskerede aktiv befinder sig, der har den naturlige ejendomsret til aktivet. På den måde vil der være et solidt institutionelt udgangspunkt for aktivets efterfølgende genanvendelse, som udvalget mener bør have et samfundsnyttigt sigte, f.eks. kunne det gå til foreninger og kooperativer. Dette kommer sig bl.a. af, at det er lokalsamfundene, der betaler den højeste pris for den organiserede kriminalitet, og genanvendelse af aktivet på en måde, der gavner samfundet, kan betragtes som kompensation til de lokalsamfund, der er berørt af dette alvorlige problem; betoner fordelen ved et stabilt retsgrundlag for, hvad der må ske med konfiskerede materielle aktiver, og understreger, at hvis der skal træffes nye foranstaltninger med henblik på at styrke eller ændre den gældende lovramme, så skal det tages med i betragtning, at ikke mindst lokalsamfundene rammes hårdt af organiseret kriminalitet;

29.

understreger imidlertid, at den konkrete genanvendelse af konfiskerede aktiver forudsætter, at der er midler til, at de rent faktisk kan udnyttes, da det ofte er sådan, at de findes i en form, der ikke kan anvendes.

30.

ser positivt på, at det som en del af foranstaltning 1 (Inddragelse af befolkningen for at forhindre radikalisering og rekruttering) under målsætning 2 (Forebygge terrorisme og tage fat på problemet med radikalisering og rekruttering) bl.a. anføres, at det »kræver et tæt samarbejde med de lokale myndigheder«, hvis der skal dæmmes op for radikaliseringen, og således forudsættes det allerede i meddelelsen, at der skal være et direkte samarbejde med de regionale og lokale myndigheder;

31.

gør opmærksom på, at man skal tage højde for de specifikke risici ved overtrædelse af grundlæggende rettigheder i forbindelse med iværksættelsen af foranstaltninger, især foranstaltninger til bekæmpelse af terror;

32.

glæder sig derfor over den efterfølgende omtale af planer om et samarbejde med Regionsudvalget om den (allerede i indeværende år) planlagte oprettelse »af et EU-netværk til bevidstgørelse omkring radikalisering«, hvor der vil være mulighed for at udveksle erfaringer, viden og god praksis for at øge opmærksomheden omkring risikoen for radikalisering og udvikle kommunikationsteknikker, der kan bruges til at imødegå retorikken fra terrorgrupper;

33.

understreger, at den planlagte sammensætning af nettet med deltagelse af et stort antal personer, der i forskellige funktioner er dybt involveret i bekæmpelsen af ulovlige aktiviteter, vil være et fremragende udgangspunkt for et praktisk og længerevarende samarbejde mellem Regionsudvalget og Kommissionen. Nettet vil både fungere som et permanent og uformelt forum for de berørte parter, hvor disse kan fremlægge idéer, der kan sætte gang i en strategisk debat, og som en prøvebænk for pilotprojekter;

34.

agter derfor konkret at bidrage til etableringen af det onlineforum og tilrettelæggelsen af de konferencer, der er planlagt på EU-plan, og understreger, at samarbejdet må iværksættes hurtigst muligt, ved at der straks tages kontakt til de kompetente organer i Regionsudvalget og Kommissionen;

35.

opfordrer desuden Kommissionen til at etablere tilsvarende kontakter for at udvide samarbejdet til også at omfatte afholdelsen af den ministerkonference, der er planer om i 2012, og til udarbejdelsen af den håndbog over foranstaltninger og erfaringer, der skal støtte medlemsstaternes indsats. Derudover kan samarbejdet bruges til at skabe endnu større overordnet sammenhæng mellem fælles initiativer, som vil være med til give borgerne i EU et godt billede af, hvor stærkt engageret de regionale og lokale myndigheder er i dette område, der er af så stor vigtighed netop nu;

36.

tilbyder støtte og samarbejde i forbindelse med kortlægningen af kritisk infrastruktur, hvor formålet er at forebygge terrorangreb.

37.

ser med stor interesse på foranstaltning 3 (Beskytte transportvejene) under målsætning 2. I forbindelse hermed er udvalget meget positivt over for videreudviklingen af EU-ordningen for luftfarts- og søfartssikkerheden og støtter derudover planerne om at styrke EU-foranstaltningerne vedrørende transportsikkerhed til lands;

38.

støtter derfor for så vidt angår såvel lokal og regional jernbanetransport som højhastighedstog det hensigtsmæssige forslag om at oprette et stående udvalg vedrørende transportsikkerheden til lands og anbefaler af hensyn til dets funktionsdygtighed, at et passende antal repræsentanter for regionale og lokale myndigheder formelt får plads heri. Dette antal kan eventuelt gøres variabelt afhængigt af, hvilke emner der behandles;

39.

mener nemlig, at det klart er bevist, at de mange og velkendte sikkerhedsmæssige problemer forbundet med jernbanetransport i allerhøjeste grad påvirker lokalbefolkningernes ret til mobilitet, og derfor er der et stort behov for, at repræsentanter for lokale institutioner deltager direkte i europæiske organisationer, der beskæftiger sig med dette område;

40.

henviser til de talrige kritiske udtalelser om brugen af passagerlisteoplysninger og opfordrer til, at der tages hensyn til disse i forbindelse med den planlagte udarbejdelse af en retsakt om indsamlingen af passageroplysninger.

41.

ønsker som led i foranstaltningerne under målsætning 3 (Øge sikkerhedsniveauet for borgere og virksomheder i cyberspace) først og fremmest at spille en stor rolle med hensyn til at gøre borgerne og lokale virksomheder mere bevidste om det stadigt mere presserende behov for at bekæmpe den voksende trussel og forekomst af angreb på datasystemer, idet der tages højde for de nyeste metoder til at begå denne type kriminalitet;

42.

bakker op om det meget stærke engagement i at løse problemet, som skinner igennem i meddelelsen, og er enig i grundtanken om, at it-netværkenes sikkerhed er en væsentlig forudsætning for et velfungerende informationssamfund. Disse it-netværk findes hovedsageligt i byområder, og det gør netknudepunkterne også. Regionsudvalget anbefaler derfor, at Kommissionen i samarbejde med de decentrale myndigheder udformer støtteforanstaltninger til sikring og forvaltning af netknudepunkter i byområder;

43.

mener, at det kan bidrage til den planlagte opbygning af den europæiske kapacitet til at tackle problemet, og betoner vigtigheden af, at der senest i 2013 oprettes et center for internetkriminalitet inden for de eksisterende strukturer, som arbejder tæt sammen med EU-instanser som CEPOL, Europol og Eurojust. I den forbindelse skal der efter planen gennemføres en gennemførlighedsanalyse i år, og udvalget bidrager også gerne til de undersøgelser, der knytter sig dertil;

44.

understreger dog, at de lokale kompetencer på området må forbedres, og at man derfor er nødt til at investere tilstrækkeligt i uddannelse på lokalt niveau.

45.

understreger for det første vigtigheden af den klare henvisning i meddelelsen til »solidaritet« og »ansvarsdeling« (artikel 80 i EUF-traktaten) i forhold til målsætning 4 (Styrke sikkerheden via grænseforvaltning), idet der er tale om helt grundlæggende principper, hvis problemet skal håndteres effektivt, og ønsker også, at disse principper omsættes til konkrete aktioner til støtte for de medlemslande og de områder, som er mest berørte af dette problem;

46.

mener dernæst principielt, at det i høj grad er nødvendigt så vidt muligt at afstemme det uomtvistelige behov for at styrke mekanismerne til bekæmpelse af de eksisterende problemer, der i den seneste tid har antaget en alvorligere karakter, med det lige så vigtige behov for effektivt at værne om det grænseoverskridende samarbejde med partnere uden for EU. Da der er tale om to komplementære behov, vil udvalget gøre, hvad det kan for at medvirke til, at de begge opfyldes i så vidt omfang som muligt;

47.

understreger i betragtning af den stadigt stigende migrations sociale dimension det presserende behov for en indvandrings- og asylpolitik, der tager hensyn til de lokale og regionale myndigheders synspunkter, og som hviler på overholdelse af menneskerettighederne, solidaritet og ansvarlighed. Navnlig bør der lægges vægt på, at personer, der bevæger sig henover grænserne, har krav på beskyttelse af retten til privatlivets fred. Men der bør også lægges vægt på at opmuntre flere lande til at byde flere mennesker velkommen for at kunne løfte den demografiske udfordring, der indebærer, at Europas befolkning og arbejdsstyrke reduceres;

48.

understreger, at alle de tiltag, der foreslås iværksat vedrørende bevægeligheden for personer, generelt opfylder et kriterium om sammenhæng i indsatsen, som udvalget er enigt i. Sigtet er at gøre øget brug af nye teknologier i grænsekontrollen og grænseovervågningen (ifølge meddelelsen vil der bl.a. i løbet af i år blive fremlagt et specifikt lovforslag om EUROSUR-systemet) og at forbedre koordineringen mellem medlemsstaterne ved hjælp af Frontex (af meddelelsen fremgår det, at der er planer om at forbedre Frontex' muligheder for at forvalte informationer);

49.

fremhæver, at også de nye foranstaltninger til fremme af grænsesikkerhed (f.eks. kropsscannere) i personkontrollen skal tilpasses det ønskede resultat og garantere de berørte personers grundlæggende rettigheder, særligt med hensyn til den menneskelige værdighed, beskyttelsen af privatlivets fred og retten til fri bevægelighed. På baggrund af de seneste hændelser bifalder Regionsudvalget initiativet om at underkaste alt fragtgods en risikoanalyse. Disse foranstaltninger bør tilrettelægges på en måde, så de begrænsede tekniske kontrolmuligheder kan anvendes målrettet i enkelttilfælde, og det alligevel sikres, at den for erhvervslivet vigtige hurtige godstransport er garanteret.

50.

er for så vidt angår målsætning 5 (Øge EU's modstandskraft over for kriser og katastrofer) indstillet på at støtte ethvert EU-initiativ, der iværksættes som reaktion på kriser og katastrofer. Udvalget mener, at det i kraft af de kompetencer og erfaringer, som de lokale institutioner, der er repræsenteret i udvalget, naturligt besidder, kan medvirke aktivt til trussels- og risikovurderinger, til at tilrettelægge oplysningsaktiviteter og i den operationelle fase ved nødsituationer, sådan som meddelelsen lægger op til;

51.

understreger i den forbindelse, at udvalget er parat til at arbejde for en bedre koordinering og informationsudveksling på området reaktorsikkerhed og beskyttelse af befolkningen mod radioaktive trusler, først og fremmest også på lokalt, regionalt og tværnationalt niveau.

52.

mener sammenfattende og som beskrevet ovenfor, at samtidig med at det er absolut nødvendigt, at udvalget inddrages i arbejdet med at forbedre EU's indre sikkerhed må de regionale og lokale myndigheders kapacitet og kompetencer tilpasses i overensstemmelse med det større behov for at løse stadigt mere specifikke og komplekse problemer. Derfor er det nødvendigt at investere i yderligere forskning og innovationsfremme på områder som internetsikkerhed, kriminalteknik, beskyttelse af vital infrastruktur og sikkerhed i byerne med støtte fra Kommissionen;

53.

tilkendegiver derfor, at det ønsker at blive inddraget i revisionen af de til rådighed værende finansieringsinstrumenter for indre anliggender og sikkerhed for årene efter 2013 og at medvirke aktivt til at etablere de mulige finansieringsinstrumenter, idet det vil anvende de lokale institutioners mangeårige erfaringer på området til at være med til at sikre, at ressourcerne fordeles på en rationel og effektiv måde.