7.6.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/52

—

beklager kraftigt, at der globalt set er en ubalance i de tre kapitler, når det gælder antallet af forslag, deres karakter og angivelsen af deres indhold, men også status for deres gennemførelse; opfordrer Kommissionen til at præcisere sine forslag i 2. og 3. kapitel, f.eks. ved at fremsætte lovgivningsforslag, så de gøres lige så detaljerede som forslagene i første kapitel;

—

anbefaler Kommissionen, at den inden for rammerne af akten for det indre marked gennemfører alle de fremskridt i Lissabontraktaten, der kan genskabe unionsborgernes tillid til det indre marked, navnlig artikel 3 i EU-traktaten, som opstiller nye sociale målsætninger for EU, hvad angår bekæmpelse af social udstødelse og forskelsbehandling samt fremme af retfærdighed, social sikring, lighed mellem mænd og kvinder, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder, chartret om grundlæggende rettigheder, anvendelsen af den horisontale sociale klausul og en universel adgang for unionsborgerne til vigtige tjenesteydelser i det område, hvor de bor (artikel 14 EUF og protokol nr. 26);

—

anbefaler Kommissionen at gøre især punktet om at »genvinde europæernes tillid« mere læsbart ved i den første pakke af foranstaltninger at samle alle forslag om adgangen til vigtige tjenesteydelser, som er et af de anliggender, der optager europæerne dagligt, på grundlag af fremskridtene i Lissabontraktaten; henstiller derfor, at chartret om grundlæggende rettigheder (nr. 29), reformen af systemerne for anerkendelse af faglige kvalifikationer og skabelsen af et europæisk kvalifikationspas (nr. 33 og 35), forbedringen af udstationeringsdirektivet (nr. 30), forenklingen af reglerne om offentlige indkøb og tjenesteydelser af almen interesse (nr. 17 og 25), initiativet angående virksomhedernes sociale ansvar (nr. 36), fjernelsen af skattemæssige hindringer for EU's borgere (nr. 42) og adgangen til visse basale bankydelser (nr. 40) medtages i den første pakke af foranstaltninger;

—

foreslår, at der skal indgås territoriale pagter, hvor lokale og regionale myndigheder gennem en fleksibel regional tilgang kan centrere deres aktiviteter og finansiering om gennemførelsen af Europa 2020-strategien og flagskibsinitiativerne. Der skal lægges særlig vægt på projekter, som fremmer samfundsmæssige innovationer i den pågældende region og som har størst mulig samfundsmæssig effekt. Anvendelsen af territoriale pagter og indholdet i disse pagter hører til kriterierne for tildeling af EU-støtte til projekter.

Ordfører

Jean-Louis DESTANS (FR/PSE), formand for departementet Eure (Frankrig)

Basisdokument

Meddelelse fra Kommissionen – På vej mod en akt for det indre marked

KOM(2010) 608 endelig

1.

glæder sig over Kommissionens initiativ til at skabe en bred, offentlig debat om forslaget til »En akt for det indre marked«, som er baseret på en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, og som udspringer af kravet om europæernes reelle opbakning til dette forslag; mener, at dette dokument kan tjene som køreplan for Kommissionen frem til 2014, hvad angår de vigtigste interne politikker i EU, og at Kommissionens resultater vil blive bedømt ud fra det, der bliver opnået på dette område;

2.

deler den konstatering, som Kommissionen har foretaget på baggrund af konklusionerne i Mario Montis rapport, nemlig at unionsborgerne i stadig større og bekymrende grad tager afstand til det indre marked; understreger, at det er absolut nødvendigt at rette op på dette ved hjælp af en effektiv gennemførelse af det indre marked, ikke som et mål i sig selv, men som et instrument, der bidrager til opnåelsen af Lissabontraktatens målsætninger;

3.

bekræfter Kommissionens holdning om, at det indre marked skal gøre det muligt for EU at drage fordel af globaliseringen, åbne nye grænser for viden og innovation baseret på digital økonomi, muliggøre en bæredygtig vækst med henblik på at skabe beskæftigelse til alle og fremme den sociale velfærd;

4.

bifalder derfor Kommissionens fremgangsmåde, som bygger på en global tilgang til det indre marked, hvor man går længere end til den simple målsætning om at udfylde de manglende led;

5.

opfordrer til snarest at fjerne hindringer for det digitale enhedsmarked. Der er brug for omgående handling for at skabe et voksende, velfungerende og livskraftigt fælles europæisk marked for produktion og distribution af lovligt digitalt indhold og internettjenester. Et sådant vil skabe grobund for grundlæggelse af nye globaliserede virksomheder samt konsolidering af de eksisterende, og vil dermed hurtigt kunne øge beskæftigelsen på grundlag af europæisk kultur og ekspertise og sætte europæiske virksomheder i stand til at sikre sig en stigende andel af det internationale marked for digitalt indhold og digitale tjenester;

6.

støtter Kommissionens tilgang, som tager sigte på at genskabe balancen på det indre marked ved at lade det bygge på tre kapitler: et økonomisk kapitel for at støtte virksomhedernes vækst, et socialt kapitel for at genskabe unionsborgernes tillid og et kapitel, der vedrører forbedret styring;

7.

beklager dog kraftigt, at der globalt set er en ubalance i de tre kapitler, når det gælder antallet af forslag, deres karakter og angivelsen af deres indhold, men også status for deres gennemførelse; opfordrer Kommissionen til at præcisere sine forslag i 2. og 3. kapitel, f.eks. ved at fremsætte lovgivningsforslag, så de gøres lige så detaljerede som forslagene i første kapitel;

8.

understreger nødvendigheden af en strukturel sammenhæng mellem akten for det indre marked og EU 2020-strategien. Akten for det indre marked har nemlig ikke status som platform for EU 2020-strategien, og Kommissionen anser den kun for at være en simpel »løftestang« for EU 2020-strategien på samme måde som handelspolitikken eller EU's generelle finansielle støtte. Desuden er det beklageligt at konstatere, at vækstprioriteringerne for virksomhederne (en »stærk, bæredygtig og retfærdig« vækst) ikke svarer til vækstprioriteringerne i EU 2020-strategien;

9.

anbefaler Kommissionen, at den inden for rammerne af akten for det indre marked gennemfører alle de fremskridt i Lissabontraktaten, der kan genskabe unionsborgernes tillid til det indre marked, navnlig artikel 3 i EU-traktaten, som opstiller nye sociale målsætninger for EU, hvad angår bekæmpelse af social udstødelse og forskelsbehandling samt fremme af retfærdighed, social sikring, lighed mellem mænd og kvinder, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder, chartret om grundlæggende rettigheder, anvendelsen af den horisontale sociale klausul og en universel adgang for unionsborgerne til vigtige tjenesteydelser i det område, hvor de bor (artikel 14 EUF og protokol nr. 26).

10.

er overbevist om, at en absolut forudsætning for et velfungerende indre marked er virksomhedernes konkurrenceevne og sociale fordele for unionsborgerne;

11.

beklager, at den del af meddelelsen, der drejer sig om virksomhedernes vækst, tilsyneladende kun tager højde for de private virksomheder, selv om en relancering af det indre marked også er af meget stor betydning for den sociale økonomi. Såvel de lokale og regionale myndigheders forudsætninger som betingelserne for de lokale, kommunale virksomheders udviklingsvilkår bør tages i betragtning i forbindelse med de planlagte foranstaltninger;

12.

mener, at servicesektoren er en afgørende sektor for EU's økonomiske genopretning, idet den repræsenterer over 70 % af alle job og af hele nettojobskabelsen på det indre marked;

13.

understreger, at servicedirektivet bidrager til fuldførelsen af det indre marked, men at direktivets gennemførelse har vist sig at være vanskelig i flere medlemsstater, og anmoder Kommissionen om at fortsætte den gensidige evalueringsproces i tæt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder, der tilrettelægger og leverer vigtige tjenesteydelser, inden den udarbejder nogen nye lovgivningsmæssige forslag på dette område;

14.

minder om de lokale og regionale myndigheders og råds rolle, når det gælder indførelsen af »kvikskranker«, som er et vigtigt element i servicedirektivet med henblik på at give leverandørerne mulighed for at få alle relevante informationer og udføre alle procedurer på ét sted;

15.

anmoder Kommissionen om navnlig at foretage en undersøgelse af, hvilket omfang konsekvenserne af tjenesteydelsernes liberalisering har haft med hensyn til tjenesteydelsernes kvalitet, beskæftigelsen, sikkerheden på arbejdspladsen, personalets faglige niveau, pris, den territoriale samhørighed og tilgængelighed, og om at foreslå en handlingsplan på baggrund af denne undersøgelses konklusioner med henblik på målsætningerne i EU-2020-strategien;

16.

støtter Kommissionens forslag om at indføre en statut for den europæiske stiftelse i betragtning af den særlige rolle, som stiftelserne spiller i den faktiske gennemførelse af en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne;

17.

glæder sig over Kommissionens løfte om at tage særligt hensyn til behovene hos de små og mellemstore virksomheder, som er drivkraft for vækst, jobskabelse og diversificering af beskæftigelsen; opfordrer dog indtrængende Kommissionen til at styrke de instrumenter, der skaber incitamenter for grundlæggelse af nye, navnlig innovative og teknologiske, virksomheder, samt finansieringsinstrumenterne for SMV'er og til at sikre sig, at garantimekanismen i forbindelse med rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation opretholdes efter den aktuelle finansieringsperiode;

18.

insisterer på, at målsætningen om at mindske den administrative byrde ikke kun skal komme virksomhederne til gode, men også de lokale og regionale myndigheder; anmoder Kommissionen om til fulde at tage højde for denne målsætning ved udarbejdelsen af lovgivningsmæssige forslag, navnlig når det gælder tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, procedurer for offentlige kontrakter og koncessioner i overensstemmelse med princippet om de lokale myndigheders frie forvaltning, proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet; henviser for mere detaljerede forslag til forenkling af de administrative byrder i forbindelse med udbudsprocedurer til det forslag til udtalelse, der er under udarbejdelse som svar på Kommissionens grønbog om »modernisering af EU's politik for offentlige indkøb«;

19.

lykønsker Kommissionen med dens initiativer til en bedre lovgivning og en reduktion af den administrative byrde, der påhviler virksomhederne, navnlig takket være arbejdet i gruppen på højt plan, som Edmund Stoiber stod i spidsen for, og som Regionsudvalget deltog i. Understreger dog, at en bedre lovgivning ikke nødvendigvis er ensbetydende med en deregulering, og at dette arbejde ikke skal erstatte en demokratisk proces;

20.

anmoder om, at evalueringen af Small Business Act bliver foretaget i tæt samarbejde med de økonomiske aktører, arbejdsmarkedets parter og de lokale og regionale myndigheder, så det bliver muligt at fremhæve den bedste praksis, man er nået frem til på lokalt og regionalt plan; anbefaler, at man med deres støtte udarbejder en overordnet køreplan, som ledsages af en præcis tidsplan og af de midler, der skal mobiliseres for at sikre en effektiv gennemførelse af Small Business Act, selv om den ikke er juridisk bindende, i overensstemmelse med målsætningerne i EU 2020-strategien; understreger vigtigheden af, at der indføres en statut for det europæiske private selskab med henblik på SMV'ernes konkrete integration på det indre marked;

21.

anmoder Kommissionen om at gå beslutsomt videre med sit arbejde på beskatningsområdet i EU, som er et grundlæggende aspekt i en global tilgang til det indre marked og i videreførelsen af EU's opbygning, navnlig ved at skabe klarhed omkring de rammer, der er gældende på momsområdet og ved at foreslå et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag for at gøre livet lettere for virksomhederne; udtrykker i denne sammenhæng tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt at fremsætte et forslag om dette emne i anden halvdel af 2011;

22.

deler Kommissionens opfattelse af, at beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret er et aspekt, der er vigtigt for et velfungerende indre marked, idet en reel beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret fremmer innovation og kreativitet, konkurrenceevne og jobskabelse; anmoder Kommissionen om at fremlægge en global strategi for intellektuel ejendomsret, som skal sikre den størst mulige udbredelse af værker og viden med respekt for ophavsmændenes legitime rettigheder; i denne sammenhæng er det interessant at se på eksempelvis Creative Commons-systemet og dets licenssystem, der gror frem i den digitale og kreative verden;

23.

glæder sig over, at Kommissionen i december 2010 stillede et forslag, der banede vejen for et »forstærket samarbejde« mellem det størst mulige antal medlemsstater med henblik på at indføre et fælles patent i EU. Dette fælles beskyttelsessystem ville gøre det muligt for de medlemsstater, der ønsker det, ved hjælp af en enkelt ansøgning at oprette et patent, som er tilgængeligt og gyldigt i alle de deltagende medlemsstater. Regionsudvalget ser derfor med tilfredshed på Rådets beslutning af 10. marts 2011 om at tillade iværksættelsen af et øget samarbejde på dette område;

24.

understreger vigtigheden af en gradvis indførelse af et grønt indre marked for nye teknologier, tjenesteydelser og varer, som er miljøvenlige og har lave CO2-emissioner, idet der på EU-plan fastsættes standarder for CO2-emissioner; insisterer på, at klare standarder for og en klar mærkning af varer, der har en høj energieffektivitet, gradvist skal være obligatoriske i hele EU. I forbindelse med udarbejdelsen af EU-standarder skal der tages hensyn til de øgede omkostninger, sådanne kan medføre for små og mellemstore virksomheder;

25.

insisterer på, at Kommissionens forslag om transport, og navnlig den kommende hvidbog om transportpolitik, ikke må begrænse sig til at fjerne de resterende forhindringer, der er identificeret mellem de nationale transportmåder og -systemer. Her er det hensigtsmæssigt at medtage et miljømål samt spørgsmålet om tilgængelighed og om et netværk i hele området. Opmærksomheden bør rettes mod situationen i områderne i den yderste periferi, hvis forbindelser til de centrale europæiske akser samt interoperabiliteten og integrationen af deres net i det europæiske net er afgørende for, at der skabes et reelt og effektivt indre marked. Der er ikke mindst behov for at fremme intelligente nyskabelser inden for transport gennem anvendelsen af digitale teknologier, pilotordninger og omfattende omsætning i praksis på grundlag af resultater;

26.

understreger, at de transeuropæiske infrastrukturer oftest er resultatet af politikker og fysisk planlægning, der er tilrettelagt inden for medlemsstaternes nationale rammer, og at de derfor er for begrænsede i forhold til de nationale geografiske rammer;

27.

mener, at det er af afgørende vigtighed at indføre europæiske obligationslån til projekter (projektobligationer) for at finansiere omfattende anlægsarbejder, der har økonomiske følgevirkninger på lang eller mellemlang sigt. Denne mekanisme vil kunne øge synligheden af EU's interventioner og ikke mindst effektiviteten. Den kan medføre en betydelig positiv løftestangseffekt for det indre markeds dynamik og bidrage til styrkelsen af den territoriale samhørighed;

28.

understreger ikke desto mindre, at de europæiske obligationslån i forbindelse med projekter (projektobligationer) ikke bør træde i stedet for strukturfondene, men fungere som et supplement til disse;

29.

opfordrer Kommissionen til hurtigt at fremsætte forslag til, hvordan man kan opnå en sammenkobling af energidistributionsnet på EU-plan, for på den måde at sikre en pålidelig energiforsyning til alle EU's medborgere. Udvalget ser gerne, at i geografisk henseende ugunstigt stillede regioner som bjerg- og øområder bliver omfattet af disse forslag;

30.

anmoder om en mere detaljeret undersøgelse af forslaget om euroobligationer (eurobonds), som ved hjælp af en delvis samling af den offentlige gæld ville gøre det muligt for alle medlemsstaterne i euroområdet at nyde godt af renter, som ligger tæt på de bedst mulige i øjeblikket, begrænse spekulationen i nationale lån og føre til et kvalitetsløft i samordningen af budgetpolitikkerne;

31.

mener, at man i forslagene om elektronisk handel og indgåelse af offentlige kontrakter online bør medtage spørgsmålet om adgang med høj og meget høj hastighed og spørgsmålet om finansiering af infrastruktur på hele EU's område. I den forbindelse skal man især sørge for, at i geografisk henseende ugunstigt stillede regioner omfattes, idet disses økonomiske vækst i særlig grad kan tænkes at få gavn af udviklingen af disse net;

32.

minder om, at samarbejdet mellem de lokale og regionale myndigheder har et stort effektivitetspotentiale, som kommer borgerne til gode; anmoder Kommissionen om, at samarbejdet mellem de lokale og regionale myndigheder i sin egenskab af administrativt samarbejdsinstrument, under hensyntagen til principperne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, betragtes som et lands interne organisatoriske beslutning, der ikke er underlagt bestemmelserne om offentlige kontrakter;

33.

understreger, at fællesskabsbestemmelserne om offentlige kontrakter har stor betydning for navnlig de regionale og lokale myndigheder; beklager, at der i den fortolkende meddelelse om offentlige kontrakter under tærskelværdien desværre er en manglende forståelse fra Kommissionens side for de lokale og regionale myndigheders interesser i den forbindelse; insisterer på, at der inden for rammerne af de kommende drøftelser af dette spørgsmål bliver fundet nogle løsninger, som sikrer retssikkerheden i de territoriale myndigheders interesse, og som sikrer gennemsigtighed og så enkle udvælgelses- og udbudsprocedurer som muligt, navnlig når de ordregivende myndigheder har til hensigt at benytte sig af muligheden for at begrænse det antal kandidater, der opfordres til at afgive bud;

34.

mener, at det er vigtigt at styrke den eksterne dimension af det indre marked med udgangspunkt i gensidighedsprincippet, så det indre marked bliver til et ståsted i forhold til globaliseringen, og så man forbereder virksomhederne på den internationale konkurrence; støtter i den henseende ethvert initiativ fra Kommissionens side, som tager sigte på at ensrette de internationale standarder efter EU's standarder, ikke mindst de sociale standarder og miljøstandarderne, da sidstnævnte ellers kunne opfattes som årsag til et tab af konkurrenceevne for EU's økonomi;

35.

anmoder om, at fællesskabsretten kommer til at afspejle de løfter om markedsadgang, som EU har givet i forbindelse med aftalen om offentlige kontrakter inden for WTO. Denne gennemførelse ville give en klarhed og en retssikkerhed, som er absolut nødvendig for de ordregivende myndigheder;

36.

minder om det indre markeds potentiale med hensyn til beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne – særlig hvad angår handelen med tjenesteydelser – og minder om, at det for at udnytte dette potentiale fuldt ud er vigtigt at iværksætte stærke strukturelle ledsagepolitikker; insisterer kraftigt på, at denne dimension hurtigt skal integreres i den akt, der skal relancere det indre marked, med støtte fra en styrket samhørighedspolitik, som ligeledes er en politik, der støtter EU's konkurrenceevne. Den er en nødvendig følge af det indre marked, et konvergensinstrument for den højeste levestandard og et vigtigt redskab til at udarbejde de territoriale udviklingsstrategier med EU's politiske prioriteringer, der er fastlagt i EU 2020-strategien;

37.

understreger industriens vigtighed for EU's økonomi, eftersom den alene tegner sig for 85 % af virksomhedernes forsknings- og udviklingsudgifter og udgør den vigtigste drivkraft for efterspørgslen efter tjenesteydelser; anmoder Kommissionen om at styrke dette aspekt i sit endelige forslag til en akt for det indre marked og om at skabe en passende sammenhæng med flagskibsinitiativet om Industripolitik i en globaliseret verden;

38.

mener ligeledes, at konkurrencepolitikken spiller en afgørende rolle for EU-virksomhedernes evne til at tackle globaliseringens udfordringer, f.eks. når det gælder fusioner og virksomhedssammenlægninger, virksomhedssamarbejde, overførsel af knowhow og teknologi, eksport- og innovationsstøtte eller de bureaukratiske og administrative byrder, som påhviler SMV'erne; beklager, at der ikke er nogen som helst henvisning til konkurrencepolitikken i meddelelsen, og at der ikke knyttes nogen forbindelse mellem konkurrencepolitikkens målsætninger og akten for det indre marked; insisterer på, at det er nødvendigt at bruge konkurrencepolitikken som redskab til at få en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne;

39.

mener ikke, at fordelene ved det indre marked er ligelig fordelt mellem EU's forskellige regioner. Regionerne i den yderste periferi er et eksempel på regioner, som på grund af de alvorlige begrænsninger, de står over for, finder det stadig vanskeligere at udnytte fordelene ved det indre marked; opfordrer derfor til, at man på baggrund af artikel 349 i EUF-traktaten overvejer en graduering i udformningen af de europæiske politikker for det indre marked, navnlig for så vidt angår forsyningspligtydelser og en præcisering af de gældende momsregler.

40.

beklager, at dette kommunikationsaspekt ikke i tilstrækkelig grad målrettes mod unionsborgernes bekymringer i hverdagen i de områder, hvor de bor (job, bolig, uddannelse, sundhed, transport osv.), og beklager, at Kommissionen ikke udnytter alle Lissabontraktatens fremskridt;

41.

mener, at den europæiske model, og navnlig dens sociale dimension, skaber konkurrenceevne på lang sigt, eftersom mobilitet blandt kvalificerede, motiverede og sunde arbejdstagere samt blandt iværksættere, erhvervsledere og forskere i større og større grad bliver nøglen til en langsigtet konkurrenceevne, der er baseret på innovation og kvalitet;

42.

anerkender den centrale vigtighed af uddannelse og kvalifikationer for at etablere virksomheder, der skaber vækst, job, og social integration, som er forudsætninger for et vellykket indre marked;

43.

støtter forslaget om at udarbejde nye rammer for praktikophold af kvalitet, som kan være af afgørende betydning for de unges erhvervsmæssige integration og mobilitet i Europa. Sådanne rammer, fastlagt med støtte fra arbejdsmarkedets parter, bør bestå af et sæt grundlæggende minimumsrettigheder og forpligtelser, hvad angår arbejdsvilkår og social beskyttelse, og omfatte bestemmelser om aflønning eller andre former for godtgørelse til praktikanter, som kan variere alt efter indkomstniveauet i de pågældende medlemsstater;

44.

mener, at det er absolut nødvendigt at fremme overgange og anerkendelse af eksamensbeviser mellem medlemsstaterne, uden at man af den grund går i retning af en harmoniseret europæisk uddannelsesmodel; er imidlertid af den opfattelse, at Kommissionens målsætning om at foretage en modernisering af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (direktiv 2005/36/EF) først bør realiseres efter en grundig evaluering af det hidtidige system. Målet skal være at forenkle de eksisterende bestemmelser og integrere erhvervene yderligere på det indre marked;

45.

minder i denne forbindelse om, at den verdensomspændende konkurrence og orienteringen mod økonomier med fokus på viden og tjenesteydelser afføder nye udfordringer med hensyn til udviklingen af kompetencer og uddannelse. Det må ikke ende med, at lavtlønnede job med et lavt kvalifikationsniveau skaber en ny kategori af »fattige arbejdstagere«. Derfor er det nødvendigt at centrere især sociale tjenesteydelser om hjælpen til de berørte personer via uddannelse og erhvervsuddannelse, løn og arbejdsbetingelser, som er anstændige for alle, og foranstaltninger med henblik på at øge den sociale mobilitet;

46.

understreger, at det er absolut nødvendigt at tage højde for de offentlige tjenesteydelsers særegne karakter. Den førsteprioritet, som tillægges tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, herunder sociale tjenesteydelser, i deres egenskab af offentlige goder er et plus for en særdeles konkurrencedygtig social markedsøkonomis succes. Vi vil fremhæve, at de lokale og regionale niveauer spiller en strategisk rolle for udviklingen af Europas vækst, især fordi den subnationale offentlige sektor tegner sig for 17,2 % af EU's BNP og investeringer på 221 milliarder EUR, og at deres udvikling derfor skal støttes af EU;

47.

minder om, at man i såvel »protokollen om tjenester af almen interesse« som i artikel 14 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde anerkender både specificiteten og mangfoldigheden af tjenester af almen interesse, herunder også sociale tjenester af almen interesse, og medlemsstaternes prioriterede kompetence til at levere, gennemføre og organisere disse tjenesteydelser, men understreger, at det store råderum, som de lokale og regionale myndigheder skal have i henhold til Lissabontraktaten, kræver for dets gennemførelse en hjemmel i den afledte lovgivning, som fastlægger interaktionen med andre EU-politikker; beklager i denne forbindelse, at Kommissionen endnu ikke har taget noget initiativ i denne retning på grundlag af artikel 14 i TEUF, således at det er op til EU-Domstolen at udtale sig om spørgsmål, som egentlig kræver afklaring af den lovgivende magt i overensstemmelse med princippet om demokratisk ansvarlighed;

48.

minder om, at EU-retten på mange forskellige måder indvirker på medlemsstaternes sociale ydelsessystemer. Man har især tidligere kunnet observere, at EU i væsentligt omfang greb ind ved hjælp af juridiske bestemmelser vedrørende offentlige kontrakter, konkurrence og statsstøtte i tilrettelæggelsen af kommunale tjenesteydelser af almen interesse, uden at tjenesteyderne eller modtagerne af disse ydelser havde nogen reel retssikkerhed;

49.

minder om, at det tredje forum om socialydelser af almen interesse, som blev afholdt af det belgiske EU-formandskab, fremlagde 25 konkrete forslag om tilpasningen af fællesskabsretten til disse socialydelsers særlige tilrettelæggelse og finansiering, især med hensyn til kontrollen af statsstøtten og vilkårene for kontraktindgåelse; anbefaler, at Kommissionen gør disse forslag til sine egne, især i forbindelse med revisionen af Monti-Kroes-pakken og med henblik på en forenkling af gældende fællesskabsret under hensyntagen til disse tjenesteydelsers særlige lokale karakter og den omfattende udbredelse af aktører, der skal fremme dem lokalt og over for lokalbefolkningen;

50.

beklager den manglende henvisning i akten for det indre marked til den europæiske statut for foreninger, da de trods alt er væsentlige sociale og økonomiske aktører, især på området sociale ydelser af almen interesse;

51.

understreger, at ifølge EU-Domstolens retspraksis hører koncessionskontrakter om tjenesteydelser ikke ind under anvendelsesområdet for direktiverne om indgåelse af offentlige kontrakter, men skal overholde de generelle principper i traktaten om EU's funktionsmåde (forbud mod forskelsbehandling, princippet om ligebehandling og gennemsigtighed), og at de ordregivende offentlige myndigheder har ret til at sikre leveringen at tjenesteydelser ved hjælp at en koncessionskontrakt, hvis de vurderer, at det er den bedste måde at sikre den pågældende tjeneste af almen interesse på, og at den med udnyttelsen forbundne risiko – hvor begrænset den end måtte være – imidlertid overdrages fuldstændigt (1); mener derfor, at denne retspraksis udgør det nødvendige grundlag for en lovgivningsmæssig konsolidering for at fortsætte denne status quo, og modsætter sig en procedure, som udelukkende hviler på indgåelsen af disse koncessionskontrakter, hvilket ville være en hindring for de lokale myndigheders frihed til at tilrettelægge og administrere, bl.a. ved gennemførelsen af fællesskabskravet om forudgående fyldestgørende offentliggørelse;

52.

er af den opfattelse, at fri bevægelighed for arbejdstagere og tjenesteydelser ikke bør føre til social dumping. Det indre markeds fire friheder bør forenes med den horisontale sociale klausul, der er indført med Lissabontraktaten (artikel 9 i TEUF);

53.

opfordrer Kommissionen til straks i overensstemmelse med artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og forslag 29 i akten for det indre marked at foretage en forudgående og gennemgribende analyse af den sociale virkning af samtlige lovgivningsforslag om det indre marked; erklærer sig rede til at bistå Kommissionen med henblik på at styrke den territoriale ekspertise i disse konsekvensanalyser, navnlig gennem en mobilisering af dens platform til overvågning af EU 2020-strategien og dens subsidiaritetsnet;

54.

konstaterer, at fortolkningen og den nuværende gennemførelse af direktivet om udstationering af arbejdstagere volder problemer for så vidt angår overholdelse af de grundlæggende rettigheder og princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed; glæder sig over, at Kommissionens tjenestegrene sammen med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter som observatører indgår i en arbejdsgruppe på højt niveau om gennemførelsen af dette direktiv, hvor man undersøger de aktuelle vanskeligheder; mener, at man i revisionen af direktivet bør tage højde for konklusionerne fra ekspertgruppen på højt niveau og afklare, hvilket beskyttelsesniveau der anses for passende, og hvor stor handlefrihed arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne bør have i tilfælde af arbejdstagernes midlertidige mobilitet.

55.

beklager dybt uoverensstemmelsen mellem det erklærede mål for styring og de foreslåede foranstaltninger. En koordineret tilgang, som tilstræber at styrke det indre marked, bør naturligvis tage det lokale og regionale niveau med i overvejelserne og ikke først og fremmest fokusere på forholdet mellem de nationale og EU-myndighederne;

56.

understreger, at de lokale og regionale myndigheders rolle i forbindelse med det indre marked er tostrenget: Via deres beføjelser, kompetencer og politikker spiller de først og fremmest en større rolle i forbindelse med gennemførelsen af det indre marked. Desuden er de tæt på unionsborgerne via de forskellige tjenesteydelser, de leverer til befolkningen. De er derfor i stand til at identificere den manglende forståelse, som det indre marked afføder, og til at formidle borgernes forventninger. De lokale og regionale myndigheder skal således ikke kun betragtes som det indre markeds nedadgående »transportbånd« (gennemførelsen af det indre marked). De skal også spille rollen som opadgående »transportbånd« (få borgernes forventninger til at stige igen) med henblik på at definere det indre markeds ligevægtspunkt og sikre borgernes tilslutning. Det gælder for definitionen af den globale strategi for relanceringen af det indre marked, og det vil også gælde for den senere undersøgelse af hvert af de 50 forslag, som Kommissionen har forpligtet sig til at stille;

57.

mener, at udformningen af akten for det indre marked – som følge af mangfoldigheden af aktører på flere forvaltningsniveauer og diversiteten af de regulerende instrumenter – udgør et egnet politisk råderum til en effektiv gennemførelse af principperne om forvaltning på flere myndighedsniveauer;

58.

støtter Kommissionens ønske om at udvide den gensidige evalueringsproces i servicedirektivet til også at omfatte nøglelovgivning på andre områder af det indre marked ved at præcisere, at dette – for at være effektivt – systematisk skal udvides til at omfatte de involverede parter, herunder de lokale og regionale myndigheder med hensyn til de sektorer, som vedrører dem, for at gøre det til en multilateral proces; anbefaler, at denne proces først og fremmest udvides til at omfatte ethvert initiativ fra Kommissionen vedrørende offentlige kontrakter, koncessionskontrakter om tjenesteydelser, tjenester af almen interesse, den reelle gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder og arbejdstagernes mobilitet;

59.

foreslår, at der afholdes territoriale fora om det indre marked med fokus på EU-borgernes grundlæggende behov og deres adgangsvilkår i det område, hvor de bor, til de tjenesteydelser, der omfatter deres vigtigste interesser: beskæftigelse, faglig uddannelse, bolig, almen uddannelse, transport- og sundhedsydelser;

60.

mener, at EGTS især egner sig til grænseoverskridende forsøg med nyskabende praksis, hvad angår det indre marked og opfyldelse af EU-borgernes grundlæggende behov;

61.

minder om, at de uformelle værktøjer til løsning af konflikter, især Solvit-nettet, endnu ikke er tilstrækkeligt kendt blandt virksomheder og borgere. Det er derfor vigtigt at iværksætte en struktureret kommunikationskampagne for at oplyse SMV'erne og borgerne om disse mekanismer og de udenretslige løsninger, som de tilbyder, og tilføre ekstra ressourcer og personale;

62.

opfordrer samtlige lokale og regionale myndigheder til at indgå i informationssystemet om det indre marked, som bidrager til et velfungerende indre marked ved at tilbyde et rum for samarbejde og udveksling mellem myndighederne i de forskellige medlemsstater, og opfordrer Kommissionen til at lade dette systems applikationer gå videre end tjenesteydelsesdirektivet og direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

63.

mener, at udfordringernes strategiske art gør det nødvendigt at gå videre end Kommissionens forslag og, som Mario Monti foreslog i sin rapport til kommissionsformand Barroso, at indgå en sand pagt mellem samtlige fællesskabsinstitutioner, medlemsstaterne, deres territoriale myndigheder, EU-borgerne og deres virksomheder for i fællesskab at skabe en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, der kan finde bæredygtige løsninger;

64.

foreslår, at denne pagt indgås med udgangspunkt i principperne om balance, der er nedfældet i traktaterne, mellem den faktiske udøvelse af det indre markeds grundlæggende friheder, beskyttelsen af EU-borgernes grundlæggende rettigheder, overholdelsen af principperne om samhørighed og solidaritet mellem de europæiske befolkninger og de offentlige myndigheders, herunder de territoriale myndigheders, opfyldelse af de fastsatte opgaver i almen interesse, som sikrer alle adgang til vigtige tjenesteydelser;

65.

mener, at det er nødvendigt, at denne pagt kan læses af EU-borgerne og SMV’erne, og at Kommissionen i sin pakke med 50 forslag bør definere et begrænset antal flagskibsinitiativer for at øge deres synlighed over for EU-borgerne og SMV'erne, især med hensyn til den faktiske indvirkning på deres leve- og arbejdsvilkår i hverdagen, i det område, de bor og arbejder i;

66.

foreslår, at disse flagskibsinitiativer bliver genstand for en specifik opfølgning, hvad angår iværksættelse og faktisk indvirkning på EU-borgernes og SMV’ernes dagligdag, samt kommunikationsforanstaltninger over for den brede offentlighed, som er nødvendige for pagtens læsbarhed og de store linjer for dens gennemførelse;

67.

anbefaler Kommissionen at gøre især punktet om at »genvinde europæernes tillid« mere læsbart ved i den første pakke af foranstaltninger at samle alle forslag om adgangen til vigtige tjenesteydelser, som er et af de anliggender, der optager europæerne dagligt, på grundlag af fremskridtene i Lissabontraktaten; henstiller derfor, at chartret om grundlæggende rettigheder (nr. 29), reformen af systemerne for anerkendelse af faglige kvalifikationer og skabelsen af et europæisk kvalifikationspas (nr. 33 og 35), forbedringen af udstationeringsdirektivet (nr. 30), forenklingen af reglerne om offentlige indkøb og tjenesteydelser af almen interesse (nr. 17 og 25), initiativet angående virksomhedernes sociale ansvar (nr. 36), fjernelsen af skattemæssige hindringer for EU's borgere (nr. 42) og adgangen til visse basale bankydelser (nr. 40) medtages i den første pakke af foranstaltninger;

68.

foreslår, at der parallelt med ovennævnte pagt for samtlige involverede aktører skal indgås territoriale pagter, hvor lokale og regionale myndigheder gennem en fleksibel regional tilgang kan centrere deres aktiviteter og finansiering om gennemførelsen af Europa 2020-strategien og flagskibsinitiativerne. Der skal lægges særlig vægt på projekter, som fremmer samfundsmæssige innovationer i den pågældende region og som har størst mulig samfundsmæssig effekt. Anvendelsen af territoriale pagter og indholdet i disse pagter hører til kriterierne for tildeling af EU-støtte til projekter;

69.

mener, at Kommissionen på grundlag af artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og for at opfylde målene i 2020-strategien på en realistisk måde burde fortsætte overvejelserne omkring, hvilke ulemper og vanskeligheder regionerne i den yderste periferi står over for, når de skal deltage i og forsøge at udnytte fordelene ved det indre marked.