(1)

Den Europæiske Union har sat sig det mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

(2)

Det fastsættes i artikel 82, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), at det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser.

(3)

Ifølge Stockholmprogrammet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på mødet den 10.- 11. december 2009, kan gensidig anerkendelse udvides til at omfatte alle former for domme og retslige afgørelser, det være sig strafferetslige eller forvaltningsretslige, afhængigt af retssystemet. Det opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge, hvordan lovgivningen og de praktiske støtteforanstaltninger til beskyttelse af ofre kan forbedres. Det påpeges også i programmet, at ofre for kriminalitet kan tilbydes særlige beskyttelsesforanstaltninger, som bør have virkning inden for Unionen. Dette direktiv udgør en del af en sammenhængende og omfattende række af foranstaltninger om ofres rettigheder.

(4)

I Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2009 om bekæmpelse af vold mod kvinder opfordres medlemsstaterne til at forbedre deres nationale love og politikker til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og til at tage initiativ til at bekæmpe årsagerne til vold mod kvinder, især ved hjælp af forebyggende foranstaltninger, og anmoder Unionen om at sikre retten til hjælp og støtte for alle ofre for vold. I Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2010 om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU - 2009 bifaldes forslaget om at indføre en europæisk beskyttelsesordre for ofre .

(5)

I et fælles område med retfærdighed uden indre grænser er det nødvendigt at sikre, at den beskyttelse, der ydes en fysisk person i én medlemsstat, opretholdes og videreføres i en anden medlemsstat, som personen flytter eller er flyttet til. Det bør også sikres, at det ikke medfører en forringelse af unionsborgernes beskyttelse , når de legitimt benytter deres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 21 i TEUF.

(6)

For at nå disse mål bør dette direktiv fastsætte regler, hvorved den beskyttelse, der ydes på grundlag af visse beskyttelsesforanstaltninger truffet i henhold til lovgivningen i en medlemsstat (»udstedelsesstaten«), kan udvides til en anden medlemsstat, som den beskyttede person beslutter at tage bopæl eller opholde sig i (»fuldbyrdelsesstaten«) ▐.

(7)

Dette direktiv tager højde for medlemsstaternes forskellige retstraditioner og for den kendsgerning, at der kan ydes effektiv beskyttelse ved hjælp af beskyttelsesordrer udstedt af en anden myndighed end en straffedomstol. Dette direktiv indebærer ingen forpligtelser til at ændre nationale systemer til indførelse af beskyttelsesforanstaltninger.

(8)

Dette direktiv finder anvendelse på beskyttelsesforanstaltninger, der har til formål at beskytte en person mod en anden persons strafbare handling, som på den ene eller den anden måde kan bringe vedkommendes liv, fysiske, psykiske eller seksuelle integritet i fare, f.eks. ved at forhindre enhver form for chikane, eller kan bringe vedkommendes værdighed eller personlige frihed i fare, f.eks. ved at forhindre bortførelse, forfølgelse og andre former for indirekte tvang, og har til formål at undgå nye strafbare handlinger eller at mindske følgerne af tidligere strafbare handlinger. Disse personlige rettigheder, som den beskyttede person har, udgør grundlæggende værdier, der anerkendes og forfægtes i alle medlemsstaterne. Det er vigtigt at understrege, at dette direktiv vedrører beskyttelsesforanstaltninger, som har til formål at beskytte alle ofre, ikke kun ofre for kønsrelateret vold, idet der tages hensyn til de særlige omstændigheder ved hver enkelt type kriminalitet.

(9)

Dette direktiv finder anvendelse på beskyttelsesforanstaltninger, som uafhængigt af arten - straffe-, civil- eller forvaltningsretlig - af den judicielle eller tilsvarende myndighed, der træffer den pågældende afgørelse, hvad enten det sker i forbindelse med strafferetlig forfølgning eller enhver anden retsforfølgning for såvidt angår en handling, der har eller kunne have været genstand for retsforfølgning ved en ret, der navnlig har strafferetlig kompetence.

(10)

Dette direktiv er beregnet på at finde anvendelse på beskyttelsesforanstaltninger, som er truffet til fordel for ofre eller mulige ofre for kriminalitet; det bør ikke finde anvendelse på foranstaltninger, der er truffet med henblik på vidnebeskyttelse.

(11)

Træffes der en beskyttelsesforanstaltning som defineret i dette direktiv med henblik på beskyttelse af et familiemedlem til den primære beskyttede person, kan dette familiemedlem ligeledes anmode om udstedelsen af en europæisk beskyttelsesordre for sig selv, på de betingelser der er fastlagt i dette direktiv.

(12)

Enhver anmodning om udstedelse af en europæisk beskyttelsesordre bør behandles med en passende hurtighed i betragtning af sagens specifikke omstændigheder, herunder sagens hastende karakter, den dato, hvor den beskyttede person ankommer på fuldbyrdelsesstatens område, og om muligt risikograden for den beskyttede person.

(13)

Skal der i henhold til dette direktiv gives oplysninger til den person, der forårsager fare, eller til den beskyttede person, bør disse oplysninger ligeledes gives til den berørte persons eventuelle værge eller repræsentant. Der bør ligeledes tages behørigt hensyn til det behov, den beskyttede person, den person, der forårsager fare, eller deres procesbefuldmægtigede har for at modtage oplysninger på et sprog, de forstår, sådan som det foreskrives i dette direktiv.

(14)

I procedurerne for udstedelse og anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordre bør de kompetente myndigheder tage behørigt hensyn til ofrenes behov, herunder behovene hos særligt sårbare personer, f.eks. mindreårige eller handicappede.

(15)

Med henblik på anvendelsen af dette direktiv kan en beskyttelsesforanstaltning være blevet pålagt efter en dom som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner  (2) , eller efter en afgørelse om tilsynsforanstaltninger som defineret i artikel 4 i Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA af 23. oktober 2009 om anvendelsen mellem medlemsstaterne af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling  (3) .

(16)

I overensstemmelse med artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder bør den person, der forårsager fare, have mulighed for at blive hørt og anfægte beskyttelsesforanstaltningen, enten i den procedure, der fører til vedtagelse af en beskyttelsesforanstaltning, eller inden en europæisk beskyttelsesordre udstedes.

(17)

For at hindre, at der begås kriminalitet eller ny kriminalitet mod ofret i fuldbyrdelsesstaten, bør der gives denne stat et retsgrundlag for anerkendelse af den afgørelse, der tidligere er truffet i udstedelsesstaten til fordel for ofret, og det bør tillige undgås, at ofret må indlede en ny sag eller fremlægge bevismateriale i fuldbyrdelsesstaten igen, som om udstedelsesstaten ikke havde truffet afgørelsen. Fuldbyrdelsesstatens anerkendelse af den europæiske beskyttelsesordre indebærer bl.a., at denne stats kompetente myndighed med forbehold af de i dette direktiv fastlagte begrænsninger accepterer eksistensen og gyldigheden af den beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i udstedelsesstaten, anerkender den faktiske situation, som er beskrevet i den europæiske beskyttelsesordre, og erklærer sig enig i, at der bør ydes beskyttelse, og at denne beskyttelse bør fortsættes i overensstemmelse med dens nationale lovgivning.

(18)

Dette direktiv indeholder et bestemt antal forpligtelser eller forbud, som, når de er pålagt i udstedelsesstaten og indeholdt i den europæiske beskyttelsesordre, bør anerkendes og fuldbyrdes ▐ i fuldbyrdelsesstaten med forbehold af de i dette direktiv fastlagte begrænsninger. Der kan eksistere andre typer beskyttelsesforanstaltninger på nationalt plan, såsom - hvis det er foreskrevet i den nationale lovgivning - pligten for den person, der forårsager fare, til at blive et nærmere angivet sted. Sådanne foranstaltninger kan pålægges i udstedelsesstaten i forbindelse med den procedure, der fører til vedtagelse af en af de beskyttelsesforanstaltninger, som i henhold til dette direktiv kan udgøre grundlaget for en europæisk beskyttelsesordre.

(19)

Eftersom det er forskellige slags myndigheder (civil-, eller strafferetlige eller administrative) i medlemssteterne, der er kompetente til at træffe og fuldbyrde beskyttelsesforanstaltninger, forekommer det hensigtsmæssigt at tillade en høj grad af fleksibilitet i samarbejdsordningen mellem medlemsstaterne i henhold til dette direktiv. Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten er således ikke i alle tilfælde nødt til at træffe samme beskyttelsesforanstaltning som den, der er truffet i udstedelsesstaten, men har en vis skønsbeføjelse til at træffe enhver foranstaltning, som den i et lignende tilfælde i henhold til sin nationale lovgivning måtte finde egnet og hensigtsmæssig til at yde fortsat beskyttelse af den beskyttede person på baggrund af den beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i udstedelsesstaten, og som beskrevet i den europæiske beskyttelsesordre.

(20)

De forpligtelser eller forbud, som dette direktiv finder anvendelse på, omfatter bl.a. foranstaltninger til begrænsning af personlige kontakter eller fjernkontakt mellem den beskyttede person og personen, der forårsager fare, f.eks. ved at fastlægge særlige betingelser for sådanne kontakter eller ved at fastsætte begrænsninger for indholdet af kommunikation.

(21)

Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten bør oplyse den person, der forårsager fare, samt den kompetente myndighed i udstedelsesstaten og den beskyttede person om enhver foranstaltning, der træffes på grundlag af den europæiske beskyttelsesordre. I meddelelsen til den person, der forårsager fare, bør der tages behørigt hensyn til den beskyttede persons interesse i at vedkommendes adresse eller andre kontaktoplysninger ikke videregives. Sådanne oplysninger bør udelades i meddelelsen, forudsat at adressen eller andre kontaktoplysninger ikke indgår i den forpligtelse eller det forbud, der er pålagt den person, der forårsager fare, som en fuldbyrdelsesforanstaltning.

(22)

Når den kompetente myndighed i udstedelsesstaten har trukket den europæiske beskyttelsesordre tilbage, bør den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten bringe de foranstaltninger, som den har truffet for at fuldbyrde den europæiske beskyttelsesordre, til ophør, idet den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten dog - selvstændigt, i overensstemmelse med sin nationale lovgivning - kan træffe enhver beskyttelsesforanstaltning i henhold til sin nationale lovgivning for at beskytte den pågældende person.

(23)

Da dette direktiv omhandler situationer, hvor den beskyttede person flytter til en anden medlemsstat, indebærer gennemførelsen af dets bestemmelser ikke nogen overførsel til fuldbyrdelsesstaten af beføjelser i forbindelse med hovedsanktioner eller suspenderede, alternative, betingede eller sekundære sanktioner eller i forbindelse med sikkerhedsforanstaltninger, der pålægges den person, der forårsager fare, hvis denne person fortsat er bosiddende i den stat, der udstedte beskyttelsesforanstaltningen.

(24)

Hvor det er relevant, bør det være muligt at anvende elektroniske midler i overensstemmelse med nationale love og procedurer med henblik på i praksis at gennemføre de foranstaltninger, der træffes i medfør af dette direktiv.

(25)

Inden for rammerne af samarbejdet mellem de myndigheder, der er inddraget i at sikre beskyttelsen af den beskyttede person, bør den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten underrette den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om enhver overtrædelse af de foranstaltninger, der er truffet i fuldbyrdelsesstaten til at fuldbyrde den europæiske beskyttelsesordre. Denne underretning bør sætte den kompetente myndighed i udstedelsesstaten i stand til straks at træffe afgørelse om en eventuel passende reaktion med hensyn til den beskyttelsesforanstaltning, som er pålagt den person, der forårsager fare, i denne stat. En sådan reaktion kan, hvor det er hensigtsmæssigt, omfatte pålæggelse af en frihedsberøvende foranstaltning til erstatning for den ikke-frihedsberøvende foranstaltning, der oprindeligt blev truffet, f.eks. som alternativ til sikkerhedsforvaring eller som følge af betinget strafudsættelse. Det siger sig selv, at en sådan afgørelse, da den ikke består i pålæggelse fra grunden af en strafferetlig sanktion i forbindelse med en ny strafbar handling, ikke er til hinder for, at fuldbyrdelsesstaten i givet fald kan pålægge strafferetlige eller ikke-strafferetlige sanktioner, i tilfælde af overtrædelse af de foranstaltninger, der er truffet til at fuldbyrde af den europæiske beskyttelsesordre.

(26)

I betragtning af medlemsstaternes forskellige retstraditioner bør den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten, når der i fuldbyrdelsesstaten ikke er nogen beskyttelsesforanstaltning til rådighed i et tilfælde svarende til den konkrete situation, der beskrives i den europæiske beskyttelsesordre, indberette enhver overtrædelse af den beskyttelsesforanstaltning, der er beskrevet i den europæiske beskyttelsesordre, som den er bekendt med, til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten.

(27)

For at opnå en smidig anvendelse af dette direktiv i hvert konkret tilfælde bør de kompetente myndigheder i udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten udøve deres beføjelser i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser under hensyn til ne bis in idem-princippet.

(28)

Den beskyttede person bør ikke skulle afholde omkostninger til anerkendelsen af den europæiske beskyttelsesordre, som er uforholdsmæssigt store i forhold til et lignende nationalt tilfælde. Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne efter og som en direkte følge af anerkendelsen af den europæisk beskyttelsesordre sikre, at den beskyttede person ikke skal indlede yderligere nationale retssager for at få fuldbyrdelsesmyndigheden til at træffe afgørelse om enhver foranstaltning, som ville være tilgængelig i henhold til den nationale lovgivning i et lignende tilfælde for at sikre beskyttelsen af den beskyttede person.

(29)

I betragtning af princippet om gensidig anerkendelse, som ligger til grund for dette direktiv, bør medlemsstaterne i videst muligt omfang fremme direkte kontakt mellem de kompetente myndigheder i forbindelse med anvendelsen af dette instrument.

(30)

Med forbehold af retsvæsenets uafhængighed og forskelle i opbygningen af retssystemerne i Unionen, bør medlemsstaterne overveje at anmode dem, der er ansvarlige for uddannelsen af dommere, anklagere, politi og retspersonale, som er involveret i procedurer med henblik på udstedelse eller anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordre, om at sørge for passende uddannelse hvad angår dette direktivs mål.

(31)

For at lette evalueringen af dette direktivs anvendelse bør medlemsstaterne meddele Kommissionen relevante oplysninger om anvendelsen af nationale procedurer på den europæiske beskyttelsesordre, som minimum om det antal europæiske beskyttelsesordrer, der er anmodet om, udstedt og/eller anerkendt. I den forbindelse ville andre typer oplysninger, f.eks. de pågældende kriminalitetstyper, ligeledes være nyttige.

(32)

Målet for dette direktiv, nemlig at beskytte personer, som er i fare, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene som følge af den grænseoverskridende karakter af de omhandlede situationer og kan derfor på grund af omfanget og virkningerne bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(33)

Dette direktiv bør bidrage til beskyttelsen af personer, som er i fare, og derved supplere, men ikke gribe ind i, de instrumenter, der allerede findes på dette område, såsom rammeafgørelse 2008/947/RIA og 2009/829/RIA.

(34)

Når en afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning falder inden for anvendelsesområdet i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område  (4) , Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar  (5) eller Haagerkonventionen af 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse samt om samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige  (6) bør anerkendelsen og fuldbyrdelsen af denne afgørelse ske i overensstemmelse med bestemmelserne i dette lovgivningsinstrument.

(35)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør, hvor det er relevant, medtage oplysninger om den europæiske beskyttelsesordre i eksisterende uddannelses- og bevidstgørelseskampagner om beskyttelse af ofre for kriminalitet.

(36)

Personoplysninger, der behandles som led i gennemførelsen af dette direktiv, bør beskyttes i overensstemmelse med Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde  (7) og i overensstemmelse med principperne i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger, som alle medlemsstater har ratificeret.

(37)

Dette direktiv bør respektere de grundlæggende rettigheder, som er sikret ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og ved Europarådets konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, i overensstemmelse med artikel 6 i TEU.

(38)

Ved gennemførelsen af dette direktiv, opfordres medlemsstaterne til at tage hensyn til de rettigheder og principper, der er indeholdt i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder -

a)

et forbud mod at opholde sig på bestemte lokaliteter eller bestemte steder eller definerede områder, hvor den beskyttede person opholder sig, eller som vedkommende besøger

b)

et forbud mod eller regulering af enhver form for kontakt med den beskyttede person, herunder pr. telefon, elektronisk eller almindelig post, fax eller på enhver anden måde, eller

c)

et forbud mod eller regulering af at nærme sig den beskyttede person inden for en nærmere angivet afstand.

a)

den beskyttede persons identitet og nationalitet samt værgens eller repræsentantens identitet og nationalitet, hvis den beskyttede person er mindreårig eller umyndiggjort

b)

den dato, fra hvilken den beskyttede person agter at tage bopæl eller ophold i fuldbyrdelsesstaten samt perioden eller perioderne for opholdet, hvis de er kendt

c)

navn, adresse, telefon- og faxnummer samt e-mail-adresse på den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten

d)

identifikation (f.eks. ved hjælp af et nummer og dato) af den retsakt, der indeholder den beskyttelsesforanstaltning, på grundlag af hvilken den europæiske beskyttelsesordre er udstedt

e)

et resumé af de faktiske forhold og omstændigheder, der har ført til udstedelsen af beskyttelsesforanstaltningen i udstedelsesstaten

f)

de forpligtelser eller forbud, som den person, der forårsager fare, er pålagt i den beskyttelsesforanstaltning, der ligger til grund for den europæiske beskyttelsesordre, deres varighed og ▐ angivelse af den eventuelle straf eller sanktion i tilfælde af overtrædelse af de respektive forpligtelser eller forbud

g)

anvendelsen af eventuelt teknisk udstyr, der er stillet til rådighed for den beskyttede person eller for den person, der forårsager fare, som en måde at fuldbyrde beskyttelsesforanstaltningen på

h)

identitet og nationalitet på den person, der forårsager ▐ fare, samt dennes kontaktoplysninger

i)

hvorvidt den beskyttede person og/eller den person, der forårsager fare, har modtaget gratis retshjælp i udstedelsesstaten, såfremt sådanne oplysninger er kendt af den kompetente myndighed i udstedelsesstaten uden yderligere undersøgelser

j)

hvor det er relevant, andre omstændigheder, der kan have betydning for vurderingen af den fare, som den beskyttede person står over for

k)

hvor det er relevant, udtrykkelig angivelse af, at en dom, som defineret i artikel 2 i rammeafgørelse 2008/947/RIA, eller en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, som defineret i artikel 4 i rammeafgørelse 2009/829/RIA, allerede er blevet fremsendt til tilsynsstaten , og identifikation af den myndighed i denne stat , der er kompetent med henblik på fuldbyrdelse af en sådan dom eller afgørelse.

a)

den europæiske beskyttelsesordre er ufuldstændig eller er ikke blevet kompletteret inden for den frist, der er fastsat af den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten

b)

kravene i artikel 5 er ikke opfyldt

c)

beskyttelsesforanstaltningen vedrører en handling, som ikke er strafbar i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning

d)

beskyttelsen følger af fuldbyrdelsen af en straf eller en foranstaltning, der er omfattet af amnesti i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, og den er knyttet til handlinger eller adfærd , der falder ind under denne stats kompetence i henhold til denne lovgivning

e)

i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning tilkommer der den person, der forårsager fare, immunitet, hvilket gør det umuligt at træffe foranstaltninger på grundlag af en europæisk beskyttelsesordre

f)

strafferetlig forfølgning af den person, der forårsager fare, på grund af den handling eller adfærd i forbindelse med hvilken beskyttelsesforanstaltningen er blevet truffet, er forældet i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, når handlingen eller adfærden falder ind under dens kompetence i henhold til dens nationale lovgivning

g)

anerkendelse af den europæiske beskyttelsesordre ville være i strid med ne bis in idem-princippet

h)

i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning kan den person, der forårsager fare, på grund af sin alder ikke gøres strafferetligt ansvarlig for den handling eller adfærd, som beskyttelsesforanstaltningen er truffet i forbindelse med

i)

beskyttelsesforanstaltningen vedrører en strafbar handling, som i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning betragtes som begået helt eller for en stor eller væsentlig dels vedkommende på denne stats område.

a)

uden unødig forsinkelse underrette udstedelsesstaten og den beskyttede person om dette afslag og om grundene, der knytter sig hertil

b)

i givet fald oplyse den beskyttede person om muligheden for at anmode om, at der træffes en beskyttelsesforanstaltning i henhold til dens nationale lovgivning

c)

hvor det er relevant, oplyse den beskyttede person om de retsmidler, der er til rådighed efter dens nationale lovgivning for at klage over afgørelsen.

a)

at pålægge strafferetlige sanktioner og træffe enhver anden foranstaltning som følge af overtrædelsen af en sådan foranstaltning, hvis overtrædelsen udgør en strafbar handling i henhold til lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten,

b)

at træffe enhver ikke-strafferetlig afgørelse i forbindelse med overtrædelsen,

c)

at træffe enhver hastende og foreløbig foranstaltning for at bringe overtrædelsen til ophør, i givet fald indtil udstedelsesstaten træffer en efterfølgende afgørelse.

a)

forlængelse, revision , ændring, tilbagekaldelse og tilbagetrækning af beskyttelsesforanstaltningen og følgelig af den europæiske beskyttelsesordre

b)

pålæggelse af en frihedsberøvende foranstaltning som følge af tilbagekaldelsen af beskyttelsesforanstaltningen, forudsat at beskyttelsesforanstaltningen er anvendt på grundlag af en dom, som defineret i artikel 2 i rammeafgørelse 2008/947/RIA, eller på grundlag af en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, som defineret i artikel 4 i rammeafgørelse 2009/829/RIA.

a)

ændre de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af den europæiske beskyttelsesordre, i overensstemmelse med artikel 9, eller

b)

afslå at fuldbyrde den ændrede forpligtelse eller det ændrede forbud, hvis forpligtelsen eller forbuddet ikke falder ind under de typer forpligtelser eller forbud, der er omhandlet i artikel 5, eller hvis de oplysninger, der er fremsendt med den europæiske beskyttelsesordre i henhold til artikel 7, er ufuldstændige og ikke er blevet kompletteret inden for den frist, den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten har fastsat i henhold til artikel 9, stk. 4.

a)

når der foreligger konkrete indicier for, at den beskyttede person ikke har fast bopæl eller opholder sig på fuldbyrdelsesstatens område eller endeligt har forladt dette område

b)

når den maksimale varighed af de foranstaltninger, der er truffet i fuldbyrdelsen af den europæiske beskyttelsesordre, er udløbet i henhold til dens nationale lovgivning

c)

i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 13, stk. 6, litra b)

d)

når en dom, som defineret i artikel 2 i rammeafgørelse 2008/947/RIA, eller en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, som defineret i artikel 4 i rammeafgørelse 2009/829/RIA, fremsendes til fuldbyrdelsesstaten efter anerkendelsen af den europæiske beskyttelsesordre.