This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52009PC0650
Proposal for a Council Decision Repealing Council Decision N° 2009/473/EC concerning the conclusion of an Agreement in the form of an Exchange of Letters on the provisional application of the Fisheries Partnership Agreement between the European Community and the Republic of Guinea
Forslag til Rådets afgørelse om ophævelse af Rådets afgørelse 2009/473/EF om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea
Forslag til Rådets afgørelse om ophævelse af Rådets afgørelse 2009/473/EF om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea
/* KOM/2009/0650 endelig udg. */
Forslag til Rådets afgørelse om ophævelse af Rådets afgørelse 2009/473/EF om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea /* KOM/2009/0650 endelig udg. */
Bruxelles, den 27.11.2009 KOM(2009)650 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af Rådets afgørelse 2009/473/EF om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea (forelagt af Kommissionen) BEGRUNDELSE Den 20. december 2008 paraferede Kommissionen og Guinea en ny fiskeripartnerskabsaftale (FPA) og en protokol, som dækker perioden 1. januar 2009 til 31. december 2012. Protokollen har været under midlertidig anvendelse siden den 1. januar 2009 som aftalt af parterne ved brevveksling godkendt ved Rådets afgørelse af 28. maj 2009[1], indtil forslaget til Rådets forordning om indgåelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea[2] vedtages. Efter de tragiske begivenheder den 28. september 2009, da regeringsstyrker åbnede ild mod demonstranter, hvorved over 150 blev dræbt, besluttede Kommissionen dog den 20. oktober 2009 at indlede de nødvendige procedurer for at trække sit forslag til Rådets forordning om indgåelse af den nævnte aftale tilbage og informerede Europa-Parlamentet og Rådet herom. Forslaget til indgåelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea blev ophævet den 11. november 2009 ved Kommissionens afgørelse[3]. Ifølge international ret skal Rådet derfor på Kommissionens vegne underrette Republikken Guinea om hensigten om ikke at indgå den førnævnte aftale. I henhold til artikel 25 i Wienerkonventionen om traktatretten ophæves den midlertidige anvendelse af en traktat, hvis en af parterne underretter den anden part, med hvem traktaten er indgået midlertidigt, om sin hensigt om ikke at blive part i traktaten. Kommissionen foreslår derfor, at Rådet ophæver sin afgørelse 2009/473/EF om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af Rådets afgørelse 2009/473/EF om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, under henvisning til forslag fra Kommissionen[4], og ud fra følgende betragtninger: 1. Protokollen til den nye fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea, som blev paraferet den 20. december 2008, har været under midlertidig anvendelse siden den 1. januar 2009 som aftalt af parterne ved brevveksling godkendt ved Rådets afgørelse af 28. maj 2009[5], som omhandler indgåelsen af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea[6]. 2. Kommissionen besluttede at ophæve sit forslag til Rådets forordning om indgåelse af den førnævnte fiskeripartnerskabsaftale efter de tragiske begivenheder den 28. september 2009[7], da regeringsstyrker åbnede ild mod protestanter, hvorved over 150 blev dræbt. 3. Det er derfor nødvendigt at ophæve Rådets afgørelse 2009/473/EF om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea – TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Eneste Artikel Rådets afgørelse 2009/473/EF om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om midlertidig anvendelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea ophæves. Udfærdiget i Bruxelles, . På Rådets vegne [1] 2009/473/EF, EUT 156 af 19.6.2009. [2] KOM(2009) 120 endelig af 12.3.2009. [3] PV(2009) 1894 af 13.11.2009, s. 16. [4] KOM(2009) … endelig af [5] 2009/473/EF, EUT 156 af 19.6.2009. [6] KOM(2009) 120 endelig af 12.3.2009. [7] PV(2009) 1894 af 13.11.2009, s. 16.