This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52009PC0642
Communication from the Commission to the European Parliament pursuant to the second subparagraph of Article 251 (2) of the EC Treaty concerning the common position of the Council on the adoption of an amended proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council on labelling of tyres with respect to fuel efficiency and other essential parameters
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende rådets fælles holdning til vedtagelsen af et ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk med brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende rådets fælles holdning til vedtagelsen af et ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk med brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre
/* KOM/2009/0642 endelig udg. - COD 2008/0221 */
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende rådets fælles holdning til vedtagelsen af et ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk med brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre /* KOM/2009/0642 endelig udg. - COD 2008/0221 */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 23.11.2009 KOM(2009)642 endelig 2008/0221 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning til vedtagelsen af et ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk med brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre 2008/0221 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning til vedtagelsen af et ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk med brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre 1. SAGSFORLØB Forslag sendt til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008) 779 endelig – 2008/0221/COD): | 13. november 2008 | Udtalelse afgivet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: | 24. marts 2009 | Udtalelse afgivet af Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen: | 22. april 2009 | Ændret forslag fremsendt: (KOM(2009) 348): | 1. juli 2009 | Fælles holdning vedtaget (enstemmighed): | 20. november 2009 | 2. FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG Dette forslag tager sigte på at fremme en markedsomstilling hen imod mere brændstofbesparende dæk og sikrere og mere støjsvage dæk. Initiativet er i tråd med Kommissionens reviderede strategi for CO2-emissioner fra personbiler og lette erhvervskøretøjer[1] (som fastsætter CO2-mål, der skal nås via mindskede emissioner fra biler, herunder ved at fremme brændstofbesparende dæk). Forslaget om mærkning af dæk er rettet mod efterspørgselssiden og supplerer lovgivningen om typegodkendelse af dæk, hvis minimumskrav er rettet mod udbudssiden. Mindstekravene til rullemodstand, vådgreb og rullestøj, der træder i kraft den 1. november 2012 ved forordning (EF) nr. 661/2009[2] om motorkøretøjers generelle sikkerhed, kommer til at sikre et standardniveau for dækkvalitet, mens mærkningsordningen skal fremme yderligere forbedringer i forhold til det niveau. 3. BEMÆRKNINGER TIL DEN FÆLLES HOLDNING 3.1. Generelle bemærkninger til den fælles holdning Teksten til den fælles holdning er i det væsentlige og i vidt omfang på linje med Kommissionens forslag og kan derfor støttes. 3.2. Aftalen om den fælles holdning Den fælles holdning er resultatet af interinstitutionelle forhandlinger, og man nåede til enighed ved et endeligt trepartsmøde den 1. oktober 2009. Formanden for ITRE-udvalget, Herbert Reul, bekræftede den 14. oktober 2009 Parlamentets accept af den tekst, som Coreper havde vedtaget den 7. oktober 2009, og Kommissionens erklæring (se nedenfor). Den fælles holdning blev formelt vedtaget på Rådets møde (landbrug og fiskeri) den 20. november 2009. De vigtigste forhandlingspunkter, der er opnået enighed om, er følgende (i den rækkefølge, de forekommer i forslaget): - Retsaktstypen: Forslaget er på Parlamentets anmodning ændret fra et direktiv til en forordning. - Krav til reklamemateriale (artikel 3, stk. 4, og betragtning 17): Definitionen af teknisk reklamemateriale er omformuleret for at gøre det klart, at det ikke omfatter generel mediereklame. - Visning af mærket (artikel 4): Der indføres fleksibilitet med hensyn til visning af mærket. Kommissionen havde foreslået, at mærket obligatorisk skulle vises på salgsstedet i form af en påsat mærkat på hvert dæk, men Rådets og Parlamentets forhandlinger endte med, at mærket enten kan vises som en påsat mærkat på hvert dæk, som Kommissionen havde foreslået, eller kan vises på salgsstedet som et mærke i printet format for hvert parti af et eller flere identiske dæk. I sidstnævnte tilfælde kræves det i artikel 5, at distributørerne viser slutbrugeren mærket før salget af dæk på salgsstedet. - Køretøjsleverandørernes og -distributørernes ansvar (artikel 6): Den generelle forpligtelse, som køretøjsleverandører og –distributører har til at vise klassificeringen af dæk monteret på nye køretøjer, fjernes. Oplysningskravet vil – i henhold til aftalen – kun gælde for de dæk, som slutbrugeren tilbydes at vælge imellem. - Markedsovervågning (artikel 12): Der indføjes en henvisning til forordning (EF) nr. 765/2008 om markedsovervågning i artikel 12, som det blev foreslået i Kommissionens ændrede forslag som svar på Parlamentets ønske om styrkede markedsovervågningsregler. - Revurdering (artikel 14): Revurderingsperioden afkortes fra 5 år i det oprindelige forslag til 40 måneder for at vurdere mærkningsordningens effektivitet og synlighed, herunder navnlig i forbindelse med ændringen af artikel 4 og 5. - Overgangsbestemmelse (artikel 15): Europa-Parlamentet og Rådet enedes om at undtage dæk, der er fremstillet inden juli 2012, fra mærkningskravene: - Fremme af støjsvage dæk (bilag II): Foruden angivelsen af rullestøj i decibel tilføjes en klassificering for rullestøj på mærket, så det bliver nemmere at genkende støjsvage dæk. - Websted med oplysninger om dækmærket og en harmoniseret regnemaskine til beregning af brændstofbesparelsen : Med henblik på at fremme en aftale mellem institutionerne gik Kommissionen med til at afgive følgende udtalelse ved Parlamentets plenarmøde umiddelbart før den endelige vedtagelse af forslaget om forordning: "Kommissionen støtter anvendelsen af fællesskabsinstrumenter, som f.eks. programmet "Intelligent Energi - Europa" som bidrag til initiativer, der øger slutbrugernes bevidsthed om fordelene ved mærkning af dæk. Senest i juni 2012 vil Kommissionen på sin webside ec.europa til brug for navnlig forbrugerorganisationer og dækfabrikanter lægge oplysninger ud, der redegør for hver enkelt del af dækmærket, og en harmoniseret regnemaskine til beregning af brændstofbesparelsen. " 4. KONKLUSION Den fælles holdning opfylder sigtet med Kommissionens oprindelige forslag. Kommissionen støtter derfor teksten. [1] KOM(2007) 19. [2] EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1-24.