11.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 218/27

1.1

EØSU har gentagne gange opfordret til at forenkle EU’s regelværk. Faktisk har de mange på hinanden følgende ændringer gennem hele gyldighedsperioden skabt problemer for gennemførelsen og endog i mange tilfælde alt for meget papirarbejde, som gør det vanskeligt for de berørte organisationer at fungere optimalt.

1.2

Ikke desto mindre har EØSU også erklæret, at en sådan forenkling ikke må føre til hverken deregulering eller en forringelse af retssikkerheden, som bør findes på alle områder inden for EU.

1.3

Retsreglerne for det indre marked og for relationerne mellem de socioøkonomiske aktører har på den ene side gjort det muligt at harmonisere de forskellige lovgivninger og på den anden side muliggjort fri bevægelighed for personer og kapital uden at begrænse de deltagende parters rettigheder og pligter.

1.4

På denne baggrund og i lyset af de konsekvenser, som den manglende regulering og gennemsigtighed af nogle af nøgleelementerne i det indre marked har haft, mener vi, at Kommissionen bør se nærmere på, om de foreslåede forenklinger kun vil have positive virkninger i form af reduktion af de økonomiske omkostninger, eller om de derimod kan få følger for retssikkerheden i forbindelse med sammenslutninger via fusioner eller spaltninger.

1.5

Derfor mener EØSU, at reguleringen af de europæiske smv’er, som er den fremherskende virksomhedsform i EU’s indre marked, klart bør holdes adskilt fra reguleringen af de store selskaber, især dem, der finansieres via børsmarkederne. Kravet om enighed for mange af de foreslåede bestemmelsers vedkommende kan opfattes som værende rettet mod små og mellemstore kapitalselskaber, da det ellers vil være urealistisk.

1.6

Så længe en sådan skelnen ikke foretages bør garantibestemmelserne opretholdes - ikke kun for aktionærerne, men også for kreditorerne og arbejdstagerne – og man bør finde frem til støtteforanstaltninger for smv’erne, som gør det økonomisk mindre byrdefuldt at opfylde den gældende lovgivning.

2.1

Det har været en af Kommissionens bestræbelser på området det indre marked at få fastlagt en fremgangsmåde for forenklingen af EU-reglerne, især når det gælder de administrative byrder, som tynger de europæiske virksomheder: man må huske på, at hovedparten af disse virksomheder er smv’er og følgelig er mange af de forpligtelser, som selskabsdirektiverne indeholder, rettet mod de store kapitalselskaber, som skaffer sig kapital på børsmarkedet.

2.2

På Rådets forårsmøde i 2007 (1) vedtoges et handlingsprogram med henblik på at forenkle og reducere de administrative byrder, som unødigt hæmmer de europæiske virksomheders økonomiske aktiviteter. Der blev fastsat et mål for reduktion af disse administrative byrder på 25 % inden 2012.

2.3

Inden for selskabsretten er der allerede fremlagt forslag til forenkling på to områder: for det første den materielle ret vedrørende det såkaldte første direktiv om stiftelse af aktieselskaber (2) og det såkaldte andet direktiv om stiftelse af et aktieselskab samt ændringer i dets kapital (3) og for det andet på retsplejeområdet (4), især hvad angår regnskabsregler og oplysningskrav til børsnoterede selskaber.

2.4

To af de direktiver, der nu foreslås ændret, er tidligere blevet forenklet: tredje direktiv om fusioner og sjette direktiv om spaltninger (5), hvad angår det meget vigtige spørgsmål om uafhængige sagkyndiges medvirken ved fusioner og spaltninger af aktieselskaber. EØSU udtalte (6) sig kritisk om dette punkt ud fra den betragtning, at manglen på et objektivt og virksomhedseksternt kriterium kunne skade tredjeparters, kreditorers og arbejdstageres interesser.

3.1

Det direktivforslag, som er genstand for denne udtalelse, berører tre direktiver direkte: det tredje om fusioner, det sjette om spaltninger og endelig direktivet om grænseoverskridende fusioner, som er det senest vedtagne (7). Desuden ændres andet direktiv (8) indirekte, idet fritagelsen fra kravet om en beretning om de ikke-økonomiske fordele udarbejdet af en uafhængig sagkyndig i forbindelse med fusioner og spaltninger påvirker reglerne om kapitalændringer, som findes i dette direktiv.

3.2

Overordnet set vedrører de foreslåede forenklinger af de tre direktiver følgende:

3.3

I henhold til både tredje og sjette direktiv kræves der i dag fremlagt tre beretninger: en skriftlig beretning fra ledelsens side om de retlige og økonomiske begrundelser for fusionen/spaltningen; en beretning udarbejdet af en uafhængig sagkyndig; en mellembalance, hvis årsregnskaberne er ældre end seks måneder. Alle disse dokumenter skal forelægges for generalforsamlingen i hvert selskab, som deltager i fusionen eller spaltningen.

3.4

Forslaget lemper på disse krav, når der foreligger et enstemmigt afkald blandt alle aktionærer på den skriftlige ledelsesberetning; for mellembalancens vedkommende gælder de regler, der er fastlagt i gennemsigtighedsdirektivet (9), forudsat at selskabernes værdipapirer er optaget til handel.

3.5

Hvad angår ændringen af andet direktiv om ændring af aktiekapitalen foreslås det at fritage selskabet for ekspertrapporten om indskud i form af andre værdier end kontanter.

3.6

Et vigtigt forslag angående offentliggørelsen af beretningerne om fusioner og spaltninger er anvendelsen af de nye teknologier, idet oplysningerne nu kan lægges ud på Internettet.

3.7

Hvad angår kreditorbeskyttelse foretages der en ændring af deres ret til at modsætte sig en fusion eller spaltning, indtil de har sikkerhed for deres krav, idet denne mulighed foreslås ophævet. For de grænseoverskridende fusioners vedkommende derimod bliver der ikke mulighed for at give afkald på ekspertredegørelsen om indskud i naturalier for at beskytte kreditorerne og sikre, at der er dækning for deres krav i de forskellige medlemsstater, hvor selskaberne har sæde.

4.1

EØSU tager generelt positivt imod forenklingen af EU-lovgivningen og nærmere bestemt selskabsreglerne i lyset af de administrative byrder, som pålægges de europæiske virksomheder og især smv’erne, som udgør EU’s økonomiske struktur. Men en sådan forenkling må som sagt ikke på nogen måde skabe juridisk usikkerhed for nogen af aktørerne i det indre marked.

4.2

Vi forstår Kommissionens ønske om at beskytte aktionærerne i deres egenskab af virksomhedsejere, men man må ikke glemme de andre parter i enhver retlig transaktion, som kan berøre disses legitime rettigheder. Udvalget forstår og støtter den holdning (10), EP har fremført, idet det peger på nødvendigheden af at tage hensyn til alle berørte parters (investorernes, ejernes, kreditorernes og arbejdstagernes) interesser. EØSU har tidligere (11) fremført dette synspunkt og gentager det nu igen med det mål at bevare gennemsigtigheden og de socioøkonomiske aktørers tillid til det indre marked.

4.3

Til den foreslåede forenkling vedrørende rapporteringskravene i forbindelse med fusion eller spaltning, som giver mulighed for i stedet for offentliggørelsen i aktieselskabsregistret at lægge de oplysninger, der skal stilles til rådighed for aktionærer og kreditorer, ud på Internettet (denne mulighed gælder også for grænseoverskridende fusioner), fremsættes følgende kritiske bemærkninger. For det første kan denne ændring ikke betragtes som værende en garanti for hverken aktionærernes eller kreditorernes rettigheder, idet fremlæggelsen af oplysningerne mister den offentlige karakter, som følger med offentliggørelsen i et register. For det andet mister man muligheden for at bruge disse oplysninger som gyldigt bevismateriale i en retssag. Udvalget mener, at gennemsigtigheden i denne form for transaktioner bør veje tungere end økonomiske besparelser og går derfor ind for at værne mere om dette princip.

4.4

Derimod er det efter vores mening på sin plads ikke at kræve endnu en mellembalance, når der er tale om børsnoterede selskaber (12), da den i så fald udarbejdes i henhold til gældende bestemmelser og under inddragelse af børsmyndighederne. Men udvidelsen af denne bestemmelse til ikke børsnoterede selskaber, hvis der er enighed herom mellem alle aktionærer i alle selskaberne, synes at fordreje dens sigte, nemlig at undgå dobbeltarbejde i de tilfælde, hvor der allerede foreligger en regnskabsmæssig oversigt over selskabets regnskaber i henhold til en lovbestemmelse, men dette er ikke tilfældet i artikel 9, stk. ii), litra b), i tredje direktiv, hvorefter mellembalancen ikke skal udarbejdes, hvis aktionærerne er enige om at give afkald herpå.

4.5

Et punkt, som EØSU finder bekymrende, er den foreslåede ændring af andet direktiv 77/91/EØF, der føjer sig til de tidligere foretagne ændringer. Det foreslås ikke at lade artikel 10 finde anvendelse på indskud i naturalier og en uafhængig sagkyndiges evaluering heraf, når der er tale om fusioner eller spaltninger og de respektive bestemmelser om udarbejdelse af ekspertrapporter finder anvendelse. Vi mener, at rapporten fastsætter hver enkelt aktionærs kapitalandel, og kapitalen er den sum, som hvert enkelt selskab hæfter for over for tredjepart. EØSU understreger den vægt, det lægger på gennemsigtighed og navnlig på den garanti, som alle berørte parter bør have. Det er derfor en dårlig begyndelse, at der ikke skal foreligge en »objektiv« beretning om selskabets aktiver, om ikke andet i form af en angivelse af aktiekapitalens nominelle værdi.

4.6

Endelig har kreditorernes mulighed for at modsætte sig fusioner eller spaltninger, indtil de får stillet sikkerhed, når de har en legitim fordring over for de selskaber, som deltager i disse retlige transaktioner, været med til at skabe tillid omkring handelstransaktioner og lette deres gennemførelse. Indskrænkningen af denne garanti med bestemmelsen om, at kreditorerne skal anmode »den relevante administrative eller retslige myndighed om hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger« og »godtgøre«, at deres krav er bragt i fare, og at »selskabet ikke har iværksat hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger« (artikel 12, stk. 2, i direktiv 82/891/EØF). Denne omvendte bevisbyrde burde foranledige til nogle overvejelser over det hensigtsmæssige i denne ændring, idet den vil skabe større vanskeligheder for hidtil rutinemæssige handelstransaktioner og en mulig forøgelse af antallet af transaktioner med garanti for eksekutionskraft.