This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52008PC0914
Communication from the Commission to the European Parliament pursuant to the second subparagraph of Article 251 (2) of the EC Treaty concerning the common position of the Council on the adoption of a Regulation of the European Parliament and the Council establishing common rules concerning the conditions to be complied with to pursue the occupation of road transport operator
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, vedrørende rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, vedrørende rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet
/* KOM/2008/0914 endelig udg./2 - COD 2007/0098 */
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, vedrørende rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet /* KOM/2008/0914 endelig udg./2 - COD 2007/0098 */
[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 12.1.2009 KOM(2008) 914 endelig 2007/0098 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet 2007/0098 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit, vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet 1. BAGGRUND Forslag sendt til Europa-Parlamentet og Rådet (dokument KOM(2007) 263 endelig – 2007/0098/COD): | 23. maj 2007 | Udtalelse afgivet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: | 16. januar 2008 | Udtalelse afgivet under Europa-Parlamentets førstebehandling: | 21. maj 2008 | Ændret forslag fremsendt: | 13. juni 2008 | Fælles holdning vedtaget: | 9.1.2009 | 2. FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG Formålet med forslaget er at fastsætte fælles regler for betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet. Det er hensigten med forslaget at erstatte direktiv 96/26/EF med en ny forordning for at opnå en bedre harmonisering og fremme mere lige konkurrencevilkår mellem operatører inden for det indre marked. 3. BEMÆRKNINGER TIL DEN FÆLLES HOLDNING 3.1. Generelle bemærkninger til den fælles holdning To elementer havde central betydning i forbindelse med drøftelserne i Rådet. Det drejer sig for det første om den procedure, de kompetente myndigheder skal følge i tilfælde af overtrædelser, som klassificeres som "de groveste overtrædelser", og som optages i et nyt bilag III. For det andet drejer det som om det elektroniske register, som medlemsstaterne skal oprette, dets struktur og indhold samt fristerne for sammenkobling og indlæsning af data. 3.2. Kommissionens detaljerede bemærkninger Den fælles holdning overtager mange af Europa-Parlamentets ændringer fra førstebehandlingen (ændring 8, 9, 10, 11, 12, 13, 108, 16, 17, 18, 19, 20, 23, 24, 26, 29, 30, 32, 38, 39, 43, 45, 48, 49, 56, 61, 65, 67, 68, 69, 74, 75, 76, 77, 79, 81, 82, 83, 85, 89, 90, 91, 92, 93, 94, 97 og 98). Kommissionen kan acceptere alle disse ændringer. Andre ændringer er overtaget delvis (ændring 35, 36, 44, 62 og 80) eller med andre frister (ændring 73, 88, 100 og 101). Endvidere er følgende bestemmelser også overtaget i den fælles holdning: - definitionen af forholdet mellem transportlederen og virksomheden (ændring 21) og anmodningen om, at lederen skal have bopæl i EU (ændring 22 og 25) - for så vidt angår den eksterne leder (artikel 4, stk. 2): i den fælles holdning overtages ideen om at give medlemsstaterne mulighed for at tillade en samlet flåde på 50 køretøjer pr. ekstern leder og reducere dette antal, men ikke mulighed for at undlade at indføre en sådan begrænsning (ændring 109); desuden omformuleres betingelsen for den eksterne leders uafhængighed i den fælles holdning (ændring 28) - proceduren i tilslutning til de groveste overtrædelser, jf. bilag III (ændring 40, 41 og 42): i den fælles holdning er der fastlagt en tilsvarende procedure, men den indeholder ikke frister som foreslået af Europa-Parlamentet for vedtagelse af listen over overtrædelser, og udvalgsproceduren benyttes ikke med henblik på at tilpasse bilag III - muligheden for, at medlemsstater kan undtage personer med en vis erfaring fra prøven (ændring 52), men i den fælles holdning kræves der flere års erfaring (15 år - en ny artikel 8a) - bilag III (ændring 104) om de groveste overtrædelser i en tilpasset udgave - metoden, hvormed intervallet mellem den regelmæssige kontrol af virksomheder tilpasses til det tekniske fremskridt (ændring 59). I den fælles holdning foreslås det imidlertid at målrette kontrollen mod virksomheder, der frembyder en øget risiko fra 2015 og fremover. Indtil da skal der foretages en kontrol hvert femte år. Angående registret (artikel 15 og ændring 70, 71, 72, 73 og 74) støttede Europa-Parlamentet og Rådet oprettelsen og en trinvis sammenkobling af elektroniske registre for vejtransportvirksomheder, men med andre frister. Ud over Kommissionens forslag åbner såvel førstebehandlingen som den fælles holdning mulighed for at oprette et særskilt register over overtrædelser og de transportledere, der erklæres uegnede til at lede en virksomhed. Ifølge den fælles holdning skal disse ledere ikke blot stå opført i registret i to år, men så længe denne person ikke er blevet rehabiliteret. Europa-Parlamentet foreslog i forbindelse med sin førstebehandling, at det elektroniske register skal indeholde en offentlig og en fortrolig afdeling, hvor alene kompetente myndigheder kan få adgang til sidstnævnte under særlige omstændigheder (hvis de har kontrol- og sanktionsbeføjelser inden for vejtransport, og deres ansatte er edsvorne). Europa-Parlamentet foreslår derudover at oprette et register over transportledere. Disse forslag er ikke overtaget i den fælles holdning. Selv om Europa-Parlamentet ved sin førstebehandling anmoder om også at opføre registreringsmærke for køretøjer, der udfører transporter uden for den medlemsstat, i hvilken virksomheden er oprettet, i registret, erklæres det i den fælles holdning, at Kommissionen i 2009 kan anbefale, at der medtages registreringsmærker. Denne sidste bestemmelse er en del af det endelige kompromis i Rådets forhandlinger. Endvidere er følgende bestemmelser ikke overtaget i den fælles holdning, men Kommissionen kunne acceptere disse enten helt eller i princippet: - et mere restriktivt anvendelsesområde i forordningen for ikke-erhvervsmæssig buskørsel (ændring 107) - henvisningen til sikre databærere i betingelserne angående etableringskravet (ændring 31) - anmodningen om at justere vekselkursen for valutaer hvert år i stedet for hvert femte år (ændring 46) - anmodningen om, at betingelserne for behørig godkendelse af de organisationer, der kan tilbyde kurser og prøver for transportlederaspiranter, skal være indbyrdes forenelige (ændring 51) - medlemsstaternes mulighed for at tilskynde til at afholde jævnlige uddannelseskurser for transportledere (ændring 53) - anmodningen om, at den kompetente myndighed er ansvarlig for, at det elektroniske register ajourføres og videreføres (ændring 57) - afkortningen af en virksomheds frist til at påvise, at den råder over et faktisk etableret og varigt forretningssted (ændring 64) - forslaget om, at medlemsstaterne underretter Kommissionen om de beviser, de anerkender som godtgørelse af faglige kvalifikationer (ændring 86) - omformuleringen af henvisningen til forskriftsproceduren med kontrol og afkortede frister (ændring 96). Denne procedure bortfalder i den fælles holdning. Den fælles holdning indeholder ikke følgende bestemmelser, som Kommissionen ikke kunne acceptere eller ikke kunne acceptere i den foreliggende formulering: - omformuleringen af kravet om et tilstrækkeligt antal parkeringspladser, hvor Europa-Parlamentet erstatter kravet om et tilstrækkeligt antal parkeringspladser med en anmodning om dokumentation for, hvor køretøjerne er parkeret (ændring 111). Rådet har ladet denne bestemmelse bortfalde - henvisningen til arkivering og beskyttelse af data som fællesskabsretlige regler, hvis manglende overholdelse kunne rejse tvivl om en transportleders opfyldelse af vandelskravet (ændring 37) - anden del af ændring 44, hvoraf det fremgår, at kapitalgrundlaget oplyses ved fremlæggelse af statusopgørelse eller en skatteopgørelse - forpligtelsen til at aflægge prøven vedrørende de faglige kvalifikationer i bopælsmedlemsstaten (ændring 50) - forpligtelsen for transportledere til at gennemgå opfriskningskurser, hvis de vender tilbage til erhvervet efter fem års fravær (ændring 113) - henvisningen til et forbud mod at overdrage dokumentationen for de faglige kvalifikationer til juridiske personer (ændring 55) - bestemmelsen om, at det kun "i tvivlstilfælde" kontrolleres - selv efter sammenkoblingen af registrene - om en transportleder er blevet erklæret uegnet til at lede transportarbejdet (ændring 58) - afkortningen af en virksomheds frist til at ansætte en afløser for en transportleder (ændring 63) - bortfaldet af muligheden for efter forskriftsproceduren med kontrol at udsætte sammenkoblingen af de nationale registre (ændring 116) - anmodningen om en undersøgelse af virkningerne af at udvide forordningens anvendelsesområde til taxier (ændring 99) - forslaget om at anvende forordningen fra den 1. juni 2009 (ændring 103); ifølge den fælles holdning er det hensigten at anvende forordningen 24 måneder efter ikrafttrædelsen. Den fælles holdning indeholder bl.a. følgende nye bestemmelser: - henvisning til, at en transportleder eller en transportvirksomhed ikke må have overtrådt regler for dyretransport (artikel 6, stk. 1, litra b)) - muligheden for, at medlemsstater kan udstede en anden type tilladelse til virksomheder, der kun udfører transport inden for den pågældende medlemsstats område (artikel 10, stk. 1) - muligheden for, at medlemsstaterne kan forlænge fristen for at behandle ansøgningen om en tilladelse (artikel 10, stk. 3) - muligheden for, at medlemsstater kan afkorte fristen for virksomhedernes underretning om ændringer i de data, der benyttes til at ansøge om tilladelse (artikel 10, stk. 5) - en omformulering af, hvad en virksomhed skal godtgøre, når kravet til det økonomiske grundlag ikke længere er opfyldt (artikel 12, stk. 1, litra c)) - en mere udførlig beskrivelse af, hvilke regler angående de elektroniske registre Kommissionen skal vedtage efter udvalgsproceduren (artikel 15, stk. 5) - en forenkling af den rapport, som medlemsstaterne skal afgive vedrørende udøvelsen af vejtransporterhvervet (artikel 26). 4. KONKLUSION Rådet vedtog sin fælles holdning med kvalificeret flertal. Kommissionen finder, at den fælles holdning afspejler forslagets hovedformål, og kan derfor tilslutte sig den.