Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52008PC0694

Forslag til Rådets forordning om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 for at føje Republikken Zambia til listen over regioner eller stater, der har afsluttet forhandlinger [SEK(2008) 2740]

/* KOM/2008/0694 endelig udg. - ACC 2008/0203 */

52008PC0694

Forslag til Rådets forordning om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 for at føje Republikken Zambia til listen over regioner eller stater, der har afsluttet forhandlinger [SEK(2008) 2740] /* KOM/2008/0694 endelig udg. - ACC 2008/0203 */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 5.11.2008

KOM(2008) 694 endelig

2008/0203 (ACC)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 for at føje Republikken Zambia til listen over regioner eller stater, der har afsluttet forhandlinger [SEK(2008) 2740]

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

Den 28. november 2007 paraferede Republikken Zambia (herefter "Zambia") en foreløbig aftale om fastlæggelse af en ramme for en økonomisk partnerskabsaftale med Det Europæiske Fællesskab som led i de mere omfattende forhandlinger med det østlige og sydlige Afrika (ØSA). Det var som led i disse forhandlinger dog ikke muligt at opnå enighed om Zambias tilbud om markedsadgang, og Zambia blev derfor ikke anført i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af de ordninger for varer med oprindelse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i aftaler om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler. Den 30. september 2008 paraferede Det Europæiske Fællesskab og Zambia sidstnævntes tilbud om markedsadgang. På dette grundlag har vedlagte forslag til formål at føje Zambia til bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007. Det er som følge af tilføjelsen af Zambia til bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 ligeledes nødvendigt at ændre Kommissionens forordning (EF) nr. 950/2006 af 28. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser for produktionsåret 2006/07, 2007/08 og 2008/09 for import og raffinering af sukkerprodukter i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler. Dette vil blive gennemført i form af en kommissionsforordning.

2008/0203 (ACC)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 for at føje Republikken Zambia til listen over regioner eller stater, der har afsluttet forhandlinger

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[1], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 28. november 2007 afsluttede Fællesskabet forhandlingerne om en foreløbig aftale om fastlæggelse af en ramme for en økonomisk partnerskabsaftale (herefter "foreløbig ØPA") med Seychellerne, Zambia og Zimbabwe. Forhandlingerne om en foreløbig ØPA blev afsluttet med Mauritius den 4. december 2007 og med Comorerne og Madagaskar den 11. december 2007.

(2) Eftersom Fællesskabet og Republikken Zambia ved afslutningen af forhandlingerne om en foreløbig ØPA den 28. november 2007 ikke var nået til enighed om Zambias tilbud om markedsadgang, var det imidlertid ikke muligt at føje Republikken Zambia til bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007[2] (herefter "forordningen").

(3) Fællesskabet og Republikken Zambia afsluttede forhandlingerne om tilbud om markedsadgang den 30. september 2008.

(4) Følgelig og i lyset af forordningens artikel 2 bør bilag I ændres ved at tilføje Republikken Zambia.

(5) For at tilpasse anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1528/2007 som følge af tilføjelsen af Republikken Zambia bør Kommissionens forordning (EF) nr. 950/2006 af 28. juni 2006 ændres med virkning fra nærværende forordnings ikrafttrædelsesdato -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 indsættes "Republikken Zambia" mellem "Republikken Uganda" og "Republikken Zimbabwe".

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Rådets vegne

[…] Formand

[1] EUT C […] af […], s. […].

[2] EUT L 348 af 31.12.2007, s. 1.

Top